Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w85 1/3 s. 8-10
  • Tro og sandhed sejrer til sidst

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tro og sandhed sejrer til sidst
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Tro vist i gerning
  • Tro og sandhed har sejret
  • Dræbt på grund af deres tro!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • De skyldige straffes
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Kimbilikiti-mysterierne afsløres
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Forfulgt for at sige sandheden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
w85 1/3 s. 8-10

Tro og sandhed sejrer til sidst

JEHOVAS VIDNER er fast besluttede på at tilbede Gud „med ånd og sandhed“. (Johannes 4:23, 24) Det er rigtigt at deres bibelske budskab afslører det der er falsk, men som apostelen Paulus spørger de: ’Er vi blevet jeres fjender ved at sige jer sandheden?’ (Galaterne 4:16) Selvfølgelig ikke! Disse kristne elsker deres næste og ønsker at andre skal få del i den åndelige frihed som kun sandheden gør mulig. — Johannes 8:32.

Jehovas vidner er besluttede på at bevare en stærk tro, om så de skulle blive forfulgt for at forkynde sandheden. Den tro som de ydmyge kristne i Pangi viste, er et vidnesbyrd om at Jehovas tjenere, med hans hjælp, kan holde fast ved deres integritet til enden. Enden kan komme når denne onde tingenes ordning fjernes, eller når den enkelte selv i trofasthed møder døden, måske på grund af grusom, religiøst inspireret forfølgelse. — Mattæus 24:13.

Tro vist i gerning

De sandhedselskende kristne der blev myrdet i Kivu-provinsen var ikke de eneste der viste en stærk tro. En ældre søster ved navn Bingimeza Bunene var et godt eksempel. To af hendes sønner, Malala Ramazani og Akilimali Walugaba, var blandt dem der blev myrdet i Pangi. Stammens ældste pressede desuden hendes mand til at gøre fælles sag med dem der dræbte hans nevø, Amisi Melende. Da hendes to sønner og hendes mands nevø blev dræbt, blev hun ladt i stikken af hele sin familie, også sin mand. Men hun hentede trøst i salmistens ord: „Fader og moder forlod mig, men [Jehova] tager mig til sig.“ (Salme 27:10) Hendes brødre og søstre i troen bød hende velkommen og trøstede hende ved kærligt at minde hende om opstandelseshåbet.

Denne søsters mand, Ramazani Musombwa, havde været fængslet på grund af sin medskyld i nevøens død. Efter sin løsladelse indrømmede han at han var imponeret over det mod hans kone havde lagt for dagen og den kærlighed Jehovas vidner havde vist hende og de efterladte svigerdøtre. Nu giver han udtryk for dyb anger og er begyndt at følges med sin kone til Jehovas Vidners møder. Fordi hans indstilling helt har vendt sig bliver han udsat for megen hån og kritik, men han er besluttet på at tjene Jehova fra nu af.

Alle de unge kvinder som havde mistet deres mænd, blev forstødt af deres øvrige slægtninge, som var bange for at lide døden på grund af Kimbilikitis hævn. Disse unge enker stod fast og nægtede at slippe deres tro på Jehova. Deres trosfæller tog dem til sig, og kvinderne har erfaret sandheden i Jesu ord: „Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld, uden at han vil få hundrede gange mere nu i denne tidsperiode, huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, sammen med forfølgelser, og i den kommende tingenes ordning evigt liv.“ — Markus 10:29, 30.

Tro og sandhed har sejret

I dag er Jehovas vidners situation i Pangi igen normal. Alle de efterladte og de af Jehovas vidners venner som havde måttet flygte til andre landsbyer, er nu vendt hjem. Rigets budskab forkyndes igen på stedet, med fornyet nidkærhed og beslutsomhed. På trods af det forkynderne har gennemgået, er de som dem der i det første århundrede var ’tillidsfulde som følge af Paulus’ lænker og havde så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt’. — Filipperne 1:14.

Forkynderne sørger naturligvis over at have mistet alle de otte trofaste kristne mænd i menigheden i Pangi. Men der er nu en anden heltidsforkynder der virker som præsiderende tilsynsmand, og Jehovas tjenere på dette sted dybt inde i Afrika har tillid til Guds kærlighed ved Kristus. Det er som apostelen Paulus skrev: „Hvem vil skille os fra Messias’ kærlighed? Vil trængsel eller nød eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? . . . Tværtimod, i alt dette kommer vi til at stå fuldstændig sejrrige ved ham som har elsket os.“ — Romerne 8:35-39.

Hvorfor tillod Jehova at disse trofaste vidner mistede livet? I denne voldsprægede verden har vi set mange eksempler på at Jehova tydeligt har beskyttet sine tjenere. Ved at gøre dette har han vist at han er i stand til at bringe dem frelst igennem ’den store trængsel’. (Mattæus 24:21; Esajas 26:20) Men som Jesus sagde i Johannes 16:1-3, kan det forekomme at han tillader modstanderne at gå så vidt at nogle af Jehovas tjenere bliver dræbt. Når de holder fast ved deres integritet i sådanne situationer, som vore trofaste brødre i Kivu-provinsen, tjener det som et vidnesbyrd og et bevis for at Guds tjenere vil være trofaste lige til døden. — Job 27:5; Ordsprogene 27:11.

Da Stefanus i det første århundrede led martyrdøden, blev det til et stort vidnesbyrd. (Apostelgerninger 8:1-8) Således kan det også være at denne blodige massakre vil få mange i rega-stammen, i det øvrige Zaïre og i andre lande, til at tænke alvorligt over Bibelens sandhedsord. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe sådanne retsindige mennesker til at løsrive sig fra den frygt og overtro der er knyttet til Kimbilikiti-kulten! Alle der tager imod sandheden fra Gud vil kunne glæde sig over den vidunderlige frihed han giver!

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del