Kimbilikiti-mysterierne afsløres

KIMBILIKITI er betegnelsen for den forfædredyrkelse man finder hos rega-stammen i provinsen Kivu, som ligger i den østlige del af det centrale Zaïre. Rega-folkets mænd går på jagt i de dybe skove, mens kvinderne fisker i floderne, og i fællesskab dyrker de jorden. Men alles tilværelse domineres helt og holdent af Kimbilikiti, stammens store ånd, som enhver må vise ubetinget lydighed. Desuden må alle omhyggeligt vogte på de hemmeligheder der er knyttet til dyrkelsen af Kimbilikiti, for hvis noget af dette røbes, straffes det øjeblikkelig med døden. Den der vover at protestere hvis et familiemedlem lider døden for Kimbilikiti-ledernes hænder, straffes også øjeblikkelig med døden.

Hvordan er denne magtfulde religion opstået? Svaret skal søges langt tilbage i tiden.

Hvordan „mysteriet“ blev til

Legenden fortæller at der langt tilbage i stammens historie levede en mand som havde tre sønner. Katima Rega, den førstefødte, var en dværg der så så uhyggelig ud at han ikke kunne finde nogen at gifte sig med. Han var imidlertid snu og meget opfindsom, og desuden en grovæder. For at skaffe sig mad uden at måtte arbejde for det, fandt han på at fremstille nogle små bambusinstrumenter der lignede fløjter og frembragte ejendommelige lyde. Han lavede også et fladt, bådformet instrument af træ og bandt det fast til en snor. Når man svang dette træstykke hurtigt rundt over sit hoved, hørtes der en høj, uhyggelig, pibende lyd.

Ifølge legenden afprøvede „opfinderen“ først sine instrumenter på sine to nevøer, idet han bildte dem ind at lydene kom fra en ånd, og på den måde skræmte dem til at stjæle mad og tobak fra hans to brødre. Han besluttede at forfølge successen og gemte sig nu mens han ventede på at kvinder skulle fange fisk og lægge dem i deres kurve. Så snart det var sket lod han sine instrumenter høre; kvinderne flygtede rædselslagne hjem til landsbyen og lod fiskene stå hvor de var.

Landsbyens folk ville først ikke tro de panikslagne kvinder. Men da det blev ved at gentage sig, og der efterhånden ikke var fisk nok at spise, sneg mændene sig ind på „djævledyret“, kun for at finde at det var Katima Rega. Nogle ville slå ham ihjel på stedet, men andre fandt at hans påfund var så kløgtigt at „stemmen“ skulle antages som stammens særlige „ånd“. Det hele skulle holdes hemmeligt som et „mysterium“ for alle uindviede. Alle stammens medlemmer måtte adlyde de ordrer der kom fra „stemmen“, skovens ånd. Hvad skulle man kalde den? En gammel mand foreslog navnet „Kimbilikiti“, og alle samtykkede.

Sådan skal rega’ernes stammereligion været opstået. Et helt netværk af overtro, forbud og handleregler er vævet omkring denne simple begyndelse. Tre andre usynlige „ånder“ er siden blevet føjet til dyrkelsen af Kimbilikiti. Kabile, der undertiden skildres som hans søster og undertiden som hans hustru, var en meget smuk og usædvanlig kvinde. Alle halvvoksne drenge skal have omgang med hende, hvorved de, som det påstås, mirakuløst vil blive omskåret. Twamba, Kimbilikitis yngre broder, siges at være så stærk at han kan frembringe uvejr der får huse til at falde sammen. Det er hans „røst“ der høres når det bådformede træstykke svinges! Den tredje ånd er Sabikangwa, eller Mukungambulu. Også han er en yngre broder til Kimbilikiti, og han har rollen som budbringer.

De hemmelige optagelsesceremonier

I det synlige domæne repræsenteres Kimbilikiti af et hierarki af ypperstepræster (de vise bami’er). Den af dem der kaldes Mukuli fører forsædet ved omskærelsesritualet. Kitumpu, som også er ypperstepræst, agerer „doktor“, og i virkeligheden er det ham der foretager omskærelsen. En tredje, Kilezi, tager sig af drengene efter at de er omskåret. Bikundi’erne, en gruppe af allerede indviede, har rollen som budbringere mellem indvielsespladsen og landsbyens folk.

Optagelsesceremonien (som kaldes Lutende) foregår langt inde i skoven, hvor Kimbilikiti menes at bo. Alt vedrørende disse ritualer er hyllet i dybeste hemmelighed, og enhver af hunkøn (det være sig dyr eller menneske) som vover sig hen til stedet, bliver omgående stranguleret! På optagelsesdagen holdes der store fester i landsbyerne, med dans og lege uden ophør fra den tidligste morgen. Hensigten med dette er at prøve udholdenheden hos de unge mænd der skal optages. Derefter fortælles beretningerne om Kimbilikiti, med alle de legender som i årenes løb er blevet tilføjet. Man bilder drengene ind at Kimbilikiti og hans søster/hustru Kabile virkelig er til. De unge skal berede sig på at kæmpe med Kabile, hvorefter de skal stå i forhold til hende, og de vil da ved et mirakel blive omskåret. Hvis nogle af dem ikke består disse to prøver, bliver Kabile vred og klager til Kimbilikiti, som straks dræber den uværdige!

Men når drengene er kommet ud i skoven, oplever de intet af alt det man har fortalt dem. Hvad der sker er at de tre ypperstepræster (Mukuli, Kitumpu og Kilezi) griber dem en ad gangen og udfører omskærelsen. Dette er kampen med Kabile, siger de! Hvis såret hos nogle af drengene ikke heles før de skal tilbage til landsbyen, bliver de kvalt og deres lig skjult, for en sådan tilstand ville afsløre myten om den mirakuløse omskærelse der skulle ske ved omgang med den smukke Kabile.

Trods den store respekt Kabile omgives med, lader man under optagelsesceremonierne drengene lære alle mulige obskøne udtryk som de skal udslynge mod kvinder, også deres egne mødre og søstre. Når de vender tilbage til deres landsbyer tvinges kvinderne til at vise sig næsten nøgne for dem, gå på knæ og danse for dem, mens de må finde sig i alle de seksuelt nedværdigende udtryk drengene lige har lært.

Under optagelsesperioden går bikundi’erne (de der allerede er optaget) fra landsby til landsby for at presse beboerne for mad og andet. Familier tvinges til at aflevere alt hvad man beder om til Kimbilikiti og til dem der er på indvielsesstedet. Veje blokeres, og forbipasserende tvinges til at betale hvad Kimbilikiti-tilhængerne forlanger. Sådan videreføres det oprindelige formål — at skaffe mad uden arbejde.

Hvad er Kimbilikiti da i virkeligheden? Et bedrag der bygger på nogle bambusstykker! For at bedraget kan holdes ved lige har man imidlertid opbygget et helt system af terror, med frygten for døden som det vigtigste redskab. (Hebræerne 2:14, 15) Andre redskaber er overtro, begær og obskønitet. Alt dette bevares og videreføres af et hierarki af præster. Men hvilken forbindelse har alt dette med den forfølgelse man har rettet mod Jehovas vidner?

[Illustration på side 6]

Kimbilikiti-„fløjter“

[Illustration på side 7]

Trofaste Jehovas vidner fra Pangi-området