Dræbt på grund af deres tro!

DET var en tidlig søndag morgen. En hob på omtrent 500 mennesker var stimlet sammen omkring et hus i landsbyen Pangi i Kivu-provinsen i Zaïre. Inde i huset lå nogle kristne mennesker fredeligt og sov. De vågnede brat ved at høre de mange råbende mennesker udenfor hamre på døren. Syv af de kristne mænd blev ført ud af huset, skånselsløst pryglet og tvunget til at gå eller løbe syv kilometer til landsbyen Kilungulungu dybt inde i skoven.

Der fik disse fredselskende kristne mænd halsen skåret over, foruden at den ene af dem blev voldsomt lemlæstet. Deres lig blev anbragt i et flodleje man forinden havde tørlagt til samme formål. Spærringerne blev fjernet, hvorefter floden fandt sit normale leje — og der var intet spor tilbage efter denne massakre!

Hvorfor måtte uskyldige lade livet?

Dette mord på gudfrygtige Jehovas vidner var højdepunktet på en bølge af forfølgelser som i 1978 udbrød i hele den del af Kivu-provinsen der domineres af rega-stammen. Men hvad var grunden? At Jehovas Vidner nægter at følge „Kimbilikiti“-kulten, en slags forfædredyrkelse. Lederne inden for denne kult hos rega’erne mener at Jehovas Vidner udgør den alvorligste trussel mod hele stammens struktur og at de derfor skal fjernes.

Fra 1978 til 1983 blev adskillige af Jehovas Vidners rigssale nedbrændt af fanatiske medlemmer af denne kult. Fanatikerne rettede trusler mod mange forkyndere, drev dem bort fra deres hjem og tog deres ejendele. De gjorde ofte forsøg på at komme forkynderne til livs ved hjælp af trolddom og forbandelser. Da det aldrig lykkedes, gik forfølgerne så vidt at resultatet blev dette massemord. — Se Fjerde Mosebog 23:23.

Massakren

Lad os her gengive de tragiske begivenheder der fandt sted søndag den 14. august 1983. Dagens tekst, som angivet i den engelske Yearbook for 1983, var et skriftsted der skulle vise sig meget passende. (Jakob 5:10, 11) Dagen før de syv trofaste kristne mænd blev myrdet, var de fleste medlemmer af Jehovas Vidners lille menighed i Pangi vandret fra de omkringliggende landsbyer for at overvære deres sædvanlige lørdagsmøde. De havde alle overnattet i Pangi for at kunne være med til fælles forkyndelse søndag formiddag. Syv af dem overnattede hos Kalumba Malumalu, som var heltidsforkynder og præsiderende tilsynsmand i menigheden. Der var altså elleve i huset, idet Malumalu og hans hustru havde to små børn. Fem andre fandt logi hos broder Kikuni Mutege.

Efter mødet om lørdagen tilbragte forkynderne en dejlig aften omkring bålet. De sang nogle af sangene fra Jehovas Vidners sangbog og fortalte erfaringer. Ganske vist så de at små grupper af mennesker temmelig hyppigt slentrede forbi, ligesom tilfældigt, og at de alle var på vej mod en landsby et par kilometer fra Pangi. Men hvordan kunne forkynderne vide hvad denne forsamling af fjender havde i sinde?

Allerede klokken fem næste morgen blev den præsiderende tilsynsmands hus omringet af en hob med høvding Mulamba Musembe i spidsen. Man forlangte at to brødre, Kampema Amuri og Waseka Tabu, skulle følge med hjem til kollektivets leder (Katunda Banangozi) for at gøre „salongo“ (en form for tvungen samfundstjeneste som består i vejarbejde og lignende). Broder Kampema forklarede høfligt at han allerede havde aftalt med Katunda, kollektivets leder, at han skulle gøre arbejdet dagen efter. Høvdingen valgte at opfatte dette svar som en fornærmelse og gav ordre til at broder Kampena skulle prygles. Straks efter gav han ordre til at også de andre brødre skulle prygles.

Hoben opdagede nu at „pastor“ Kalumba Malumalu (den præsiderende tilsynsmand) var gået ind i sit hus igen. De begyndte at presse hårdt imod muren, indtil det til sidst lykkedes dem at bryde igennem, hvorefter de styrtede ind og hentede broder Malumalu. Under de tumulter der opstod fik søstrene en hård medfart, men både de og deres børn havde held til at flygte hen til den lokale politichef, hvor de søgte tilflugt.

I mellemtiden lykkedes det to af de brødre der overnattede i det andet hus at flygte. Den ene af dem (Hemedi Mwingilu) skjulte sig i et halvfærdigt hus og var vidne til hele optrinnet. Den anden broder (Lulima Kazalwa) flygtede ind i skoven.

Syv brødre blev fanget, pryglet og ført bort med bundne hænder. Under hele den fem kilometer lange vandring til skoven i nærheden af Kilungulungu blev de slået og mishandlet af deres plageånder. Brødrene var knap nok ved bevidsthed da de nåede dertil, men alligevel besluttede på at de ikke ville gå på akkord med deres tro — på trods af at døden tydeligvis ventede dem. De gik modigt og værdigt i døden, som mange andre trofaste kristne har gjort både i fortid og i nutid. — Mattæus 24:9; Åbenbaringen 2:10.

Endnu en broder, Amisi Milende, blev myrdet kort efter. Han var på rejse til Kama, men nogle mænd blev sendt af sted efter ham, og de førte ham til Binyangi (15 kilometer fra Pangi), hvor han skulle føres frem for Kibonge Kimpili, en anden lokal høvding. Mens denne nidkære forkynder ventede på at høvdingen skulle komme, talte han med en af sine fætre og gav ham åndelig opmuntring. Han talte også med sine forfølgere og forklarede at selv om han skulle dø ville han kun vente på at Jehova Gud gav ham livet igen her på jorden, som skulle blive et paradis. Denne trofaste unge mand blev dræbt af flere mænd i fællesskab. Hans egen onkel var medskyldig i mordet; han var særlig forbitret fordi broder Milende havde hjulpet to af hans sønner til at blive Jehovas vidner. Disse to sønner, Malala Ramazani og Akilimali Walugaba, var blandt de syv andre der blev dræbt!

De overlevende

Disse forfærdende begivenheder resulterede i mordet på otte mænd som efterlod sig hustruer og børn. De efterladte og de andre lokale Jehovas vidner og deres venner blev udsat for intenst had. Til sidst flygtede de til Kindu, den nærmeste større by, hvor medlemmerne af Jehovas Vidners tre lokale menigheder tog sig omsorgsfuldt af dem. Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Kinshasa hjalp de efterladte ved at sende dem tøj, tæpper og penge. Den kærlige hjælp blev modtaget med stor taknemmelighed, og den resulterede i et stort vidnesbyrd over for ikke-troende slægtninge og andre. (Johannes 13:34, 35; Jakob 1:27) Myndighederne greb også ind. De ansvarlige blev arresteret og retsforfulgt.

Disse forfærdende begivenheder giver anledning til mange spørgsmål. Hvad er „Kimbilikiti“-kulten? Hvad er det for en religion der kunne afstedkomme en sådan forfølgelse? Og hvorfor er hadet rettet udelukkende mod Jehovas vidner?

[Illustration på side 3]

Landsbyen Pangi

[Illustration på side 4]

Stien der fører til mordstedet