Oktober

Vi får ofte vejledning fra organisationen – enten gennem de lokale ældste, kredstilsynsmanden, afdelingskontoret eller Det Styrende Råd. Men hvad hvis vi indimellem bare ikke forstår begrundelsen for den vejledning vi får? Det eneste vi kan se, er måske de negative virkninger den kunne have for os personligt. Måske begynder vi endda at fokusere på de ufuldkommenheder som brødrene der har givet vejledningen, har. Når vi lever efter det vi tror, har vi tillid til at Jehova har kontrollen og kender alle omstændigheder. Det gør at vi hurtigt følger vejledningen og har et positivt syn på den. (Hebr. 13:17) Vi er klar over at vores lydighed bidrager til enheden i vores menighed. (Ef. 4:2, 3) De der fører an, er selvfølgelig ufuldkomne, men vi stoler på at Jehova altid vil velsigne os når vi er lydige. (1. Sam. 15:22) Og vi har tro på at hvis der virkelig er noget der skal ændres, vil Jehova rette op på det til sin tid. w25.03 24 § 13-14

Vi lever i en spændende tid! Hver eneste dag går bibelprofetier i opfyldelse lige for øjnene af os. For eksempel ser vi “Nordens konge” og “Sydens konge” kæmpe om at blive den dominerende verdensmagt. (Dan. 11:40) Den gode nyhed om Guds rige bliver forkyndt i et omfang som aldrig før, og millioner af mennesker vælger at tjene Jehova. (Esa. 60:22; Matt. 24:14) Og vi får en overflod af åndelig “mad til tiden”. (Matt. 24:45-47) Jehova hjælper os til at få en bedre og bedre forståelse af de store begivenheder der vil ske meget snart. (Ordsp. 4:18) Vi kan være sikre på at når den store trængsel begynder, vil vi vide det vi har brug for at vide for at kunne holde ud og klare os igennem den svære tid sammen. Men vi må også huske at der er nogle ting vi bare ikke ved om den nærmeste fremtid. w24.05 8 § 1-2

David nævnte helt specifikt det at bagtale andre. Hvad vil det sige? Generelt set er det en falsk udtalelse som kan skade en andens omdømme. Salme 15:3 minder os også om at man som Jehovas gæst ‘ikke gør sit medmenneske noget ondt og ikke taler dårligt om sine venner’. (Sl. 15:1) Hvad ligger der i de udtryk? Vi kunne uforvarende komme til at sige noget dårligt om andre. Hvordan det? Forestil dig et af følgende tre scenarier: (1) En søster stopper i heltidstjenesten, (2) et ægtepar stopper på Betel, eller (3) en bror tjener ikke længere som ældste eller som menighedstjener. Ville det være passende at spekulere over grundene til forandringen og at give udtryk for de tanker over for andre? Det er godt at huske at der kan være gode grunde til forandringer som vi ikke kender til. En gæst i Jehovas telt “gør ikke sit medmenneske noget ondt, og han taler ikke dårligt om sine venner”. w24.06 11-12 § 11-13

Noget der kan give os større gudsfrygt, er at tænke over hvad der vil glæde Jehova, hver gang vi skal træffe en beslutning. Når du læser en beretning i Bibelen, så spørg dig selv: ‘Hvad ville jeg have gjort hvis jeg havde stået i den situation?’ Forestil dig for eksempel at du er en af israelitterne der står og lytter til de ti spioner som aflægger en dårlig rapport efter de har udspioneret det land Jehova havde lovet at give dem. Ville du have troet på det de sagde, og givet efter for menneskefrygt? Eller ville din kærlighed til Jehova og dit ønske om at glæde ham have været stærkere? En hel generation af israelitter troede ikke på at Josva og Kaleb talte sandt. Og derfor fik de ikke lov til at komme ind i det lovede land. – 4. Mos. 14:10, 22, 23. w24.07 10 § 7

Gomer, profeten Hoseas’ hustru, forlod ham og levede som prostitueret. Men var alt håb ude for hende? Jehova, der kan se hvad der bor i et menneskes hjerte, sagde til Hoseas: “Gå igen hen og elsk den kvinde som er elsket af en anden mand, og som er utro – ligesom Jehova elsker Israels folk selvom de vender sig til andre guder.” (Hos. 3:1; Ordsp. 16:2) Læg mærke til at Jehova sagde til Hoseas at han skulle tage initiativ til at genoprette forholdet til Gomer og tilgive hende selvom hun stadig begik alvorlige synder. Jehova havde heller ikke opgivet sit ulydige folk. Selvom de gjorde en masse frygtelige ting, elskede han dem stadig, og han blev ved med at tage initiativ til at hjælpe dem til at angre og vende om. Eksemplet viser at Jehova, som kan se ind i menneskers hjerte, gerne vil hjælpe nogle til at angre selvom de ikke er holdt op med at gøre det forkerte endnu. w24.08 10 § 7

De første kristne med jødisk baggrund stod i en udfordrende situation. Engang havde jøderne været Jehovas udvalgte folk. I mange år havde Jerusalem haft særlig stor betydning. Den konge der repræsenterede Jehova, herskede herfra, og templet var center for den rene tilbedelse. Alle trofaste jøder fulgte Moseloven, som de religiøse ledere underviste dem i. Den indeholdt blandt andet bud vedrørende kost, omskærelse og det at være sammen med ikkejøder. Men efter Jesus’ død ophørte Moseloven, og man skulle ikke længere ofre ved templet. Det var en udfordring for de jødekristne, for de var vant til at følge Loven. (Hebr. 10:1, 4, 10) Selv modne kristne, som for eksempel apostlen Peter, havde svært ved nogle af de forandringer. (Ap.G. 10:9-14; Gal. 2:11-14) På grund af deres nye tro blev de udsat for forfølgelse af de jødiske religiøse ledere. w24.09 9 § 4

Når Jehova giver sit folk en opgave, vil han gerne have at de udfører den på en ordnet måde. (1. Kor. 14:33) For eksempel ønsker han at den gode nyhed bliver forkyndt i hele verden. (Matt. 24:14) Han har givet Jesus ansvaret for at det bliver gjort, og Jesus har sørget for at det foregår på en organiseret måde. Efterhånden som der blev oprettet menigheder forskellige steder i det første århundrede, blev der udnævnt ældste til at give vejledning og føre an. (Ap.G. 14:23) I Jerusalem var der et styrende råd, der bestod af apostlene og nogle ældste, og de traf beslutninger som alle menighederne skulle følge. (Ap.G. 15:2; 16:4) Brødrene og søstrene fulgte den vejledning de fik, og det gjorde at ‘menighederne fortsat blev styrket i troen, og for hver dag der gik, voksede de i antal’. – Ap.G. 16:5. w24.04 8 § 1

Tidligt om morgenen den 16. nisan tog nogle loyale kvinder hen til det sted hvor Jesus’ lig var blevet lagt. (Luk. 24:1, 10) Lad os se på hvad en af kvinderne, Maria Magdalene, oplevede. Da hun kom til graven, opdagede hun at den var tom, og hun løb straks afsted for at fortælle Peter og Johannes det. De løb hurtigt ud til graven, og hun fulgte efter. Da mændene havde fået bekræftet at graven var tom, tog de hjem igen. Men det gjorde Maria ikke. Hun blev der og græd. Hun havde ingen anelse om at Jesus iagttog hende. Han lagde mærke til den trofaste Marias tårer, og det rørte ham dybt. Derfor viste han sig for Maria og gjorde noget helt enkelt der virkede stærkt på hende. Han talte til hende og gav hende en vigtig opgave: Hun skulle fortælle hans disciple at han var blevet oprejst. – Joh. 20:17, 18. w24.10 13 § 7

Moses var profet, dommer, anfører for Guds folk og historieskriver. Han havde ført Israels nation ud af slaveriet i Egypten og været øjenvidne til mange af Jehovas mirakler. Jehova brugte ham til at nedskrive de første fem bøger i Bibelen, Salme 90 og muligvis Salme 91. Det var sandsynligvis også ham der skrev Jobs Bog. Da Moses var 120 og vidste at han snart skulle dø, kaldte han israelitterne sammen for at minde dem om nogle af de ting de havde oplevet. De havde været vidner til de tegn og mirakler Jehova havde gjort, og hans domme over Egypten. (2. Mos. 7:4) De var gået gennem Det Røde Hav som var blevet delt, og havde set at hele Faraos hær var blevet udslettet. (2. Mos. 14:29-31) I ørkenen havde Jehova taget sig af dem og beskyttet dem. (5. Mos. 8:3, 4) Nu skulle nationen til at gå ind i det lovede land, og Moses greb den her sidste mulighed for at opmuntre folket. w24.11 8-9 § 3-4

Det Jesus talte om med sine apostle under Herrens aftensmåltid, var ikke det samme som da han talte til jøderne i Galilæa, hvor det var en meget større målgruppe han havde i tanke. Da Jesus var i Galilæa i år 32, henvendte han sig først og fremmest til jøder der var mest optaget af at få noget at spise. Men Jesus prøvede at hjælpe dem til at forstå at der var noget der var meget vigtigere end mad, noget der kunne give dem mulighed for at få evigt liv. Og Jesus sagde at de der døde, ville kunne få en opstandelse på den yderste dag og komme til at leve evigt. Her talte han ikke om nogle få udvalgte, sådan som han senere gjorde under Herrens aftensmåltid. I Galilæa fokuserede han derimod på en velsignelse som alle mennesker vil kunne få del i. w24.12 11 § 10-11

Jehova hader alle der er voldelige. (Sl. 11:5) Og han fordømmer især ægtemænd der mishandler deres hustru. (Mal. 2:16). Det vil gå ud over en mands forhold til Gud hvis han ikke behandler sin hustru godt. Det kan endda være at Jehova nægter at lytte til hans bønner. (1. Pet. 3:7) Nogle ægtemænd behandler deres hustru dårligt ved at tale vredt og sårende til hende. Men Jehova hader “harme, vrede, skrigeri, sårende ord”. (Ef. 4:31, 32) Hvis en mand taler hårdt til sin hustru, skader det ikke kun deres ægteskab, men også hans forhold til Gud. (Jak. 1:26) En mand der ser pornografi, skader også sit forhold til Jehova, og det nedværdiger hans hustru. Jehova forventer at en mand er loyal mod sin hustru, ikke kun i handling, men også i sine tanker. Jesus sagde at en mand der ser på en anden kvinde og får lyst til hende, faktisk allerede har begået ægteskabsbrud med hende “i sit hjerte”. – Matt. 5:28, 29. w25.01 9 § 6-8

Bibelen siger at Jehovas tjenere bliver erklæret retfærdige. Det betyder at Jehova ikke kræver os til regnskab for de synder vi begår. Jehova går ikke imod sine egne normer for hvad der er rigtigt og forkert, ved at erklære os retfærdige. Han gør det ikke fordi vi har gjort os fortjent til det, og han godkender heller ikke vores synder. Men på grund af vores tro på løskøbelsen og på at løsesummen er betalt, har Jehova grundlag for at slette vores gæld. (Rom. 3:24) Hvad betyder det for os hver især? De der er blevet udvalgt til at herske sammen med Jesus i himlen, er allerede blevet erklæret retfærdige som Guds børn. (Tit. 3:7; 1. Joh. 3:1) Jehova har tilgivet dem deres synder. For Jehova er det som om de aldrig har begået nogen synder, og derfor er de kvalificerede til at være med i Riget. (Rom. 8:1, 2, 30) Og de der har håb om at leve for evigt på jorden, er blevet erklæret retfærdige som Guds venner, og deres synder er blevet tilgivet. – Jak. 2:21-23. w25.02 5 § 17-18

På et tidspunkt afslørede apostlen Peter at hans tankegang ikke helt stemte med Jehovas. Jesus havde fortalt sine apostle at han skulle til Jerusalem, overgives til de religiøse ledere, udsættes for tortur og dræbes. (Matt. 16:21) Måske havde Peter meget svært ved at tro at Jehova ville tillade at Jesus skulle dø. Han var jo den lovede Messias, som skulle redde Guds folk. (Matt. 16:16) Så Peter trak Jesus til side og sagde: “Vær god mod dig selv, Herre. Det vil slet ikke gå dig sådan.” (Matt. 16:22) Jesus og Peter så forskelligt på situationen fordi Peter ikke tænkte på samme måde som Jehova gjorde. Peter havde sikkert gode intentioner, men Jesus afviste blankt hans råd. Det havde aldrig været Jehovas vilje at Jesus skulle skåne sig selv, men at han skulle være villig til at ofre meget. Så ved den lejlighed lærte Peter at han måtte gøre Guds tanker til sine egne tanker. Og det er noget vi kan lære af. w25.03 9 § 5-6

Gennemgår du i øjeblikket en svær periode fordi en du stolede på, har skuffet dig eller ligefrem forrådt dig? Uanset hvordan andre har behandlet dig, bliver din kærlige Far ved med at elske dig. Hvis vi bliver forrådt, eller hvis nogen svigter os, kan vi blive opmuntret af det David sagde, som vi læser i dagens vers. Ifølge et opslagsværk kan udtrykket “dem der er modløse” gengives med “dem der ikke har noget som helst godt at se frem til”. Hvordan hjælper Jehova dem der har det på den måde? En kærlig forælder som ser sit barn være dybt ulykkeligt, vil selvfølgelig tage det i sine arme og trøste det. På lignende måde er Jehova “nær hos” os – han er medfølende og altid klar til at hjælpe os hvis vi føler os knust på grund af et svigt. Han er ivrig efter at trøste os og lindre vores smerte. Og han giver os mange ting vi kan se frem til som kan hjælpe os til at klare de udfordringer vi oplever nu. – Esa. 65:17. w24.12 23 § 13-14

Ældste i dag kan være sikre på at Jehova ser alt det de gør, og sætter pris på det. De har alle sammen travlt med at tage sig af hyrdearbejde, at undervise i menigheden og at forkynde. Men mange ældste er også med på byggeprojekter og hjælper til med nødhjælpsarbejde. Andre er med i patientbesøgsgrupper eller Kontaktudvalg til Hospitaler. De flittige ældste ved at det er Jehovas arbejde de udfører. De giver helhjertet af sig selv og har fuld tillid til at Jehova vil belønne dem for alt det de gør. (Kol. 3:23, 24) Det er selvfølgelig ikke alle der kan være ældste. Men vi har alle sammen noget vi kan give Jehova. Jehova sætter stor pris på det når vi gør vores bedste for at tjene ham. Han værdsætter vores økonomiske bidrag til det globale arbejde, også hvis vi ikke har mulighed for at give særligt meget, og han bliver glad når han ser at vi tilgiver en der har såret os. Du kan have tillid til at Jehova lægger mærke til alt det du gør for ham, og værdsætter det. Han elsker dig for det og vil belønne dig. – Luk. 21:1-4. w24.06 23 § 12-13

Salomons beskrivelse af den unge mand viser hvad der kan ske for en hvilken som helst af Jehovas tjenere. En person kan begå en alvorlig synd og bagefter føle at det hele var noget der skete pludseligt. Det kan være at hans undskyldning er: “Det skete bare.” Men hvis han tænker over hvad der gik forud, går det måske op for ham at han tog nogle dårlige beslutninger der til sidst førte til at han begik den alvorlige synd. Det kan være han har haft de forkerte venner, valgt underholdning der har påvirket ham negativt, eller er kommet steder hvor han ikke burde – enten fysisk eller online. Måske var han også holdt op med at bede, læse i Bibelen, komme til møderne eller være med i forkyndelsen. Ligesom med den unge mand der er beskrevet i Ordsprogene, skete det hele måske alligevel ikke så pludseligt. Hvad kan vi lære? Hvis vi skal kunne undgå at begå en alvorlig synd, er det vigtigt at vi undgår at tage de skridt der kunne føre til det. Det understregede Salomon efter historien om den unge mand og den umoralske kvinde. – Matt. 5:29, 30. w24.07 16 § 10-11

Hvilken skat er der tale om? Det er det livreddende arbejde med at forkynde budskabet om Riget. (2. Kor. 4:1) Hvad er lerkarrene? De symboliserer Guds tjenere, der bringer den gode nyhed ud til andre. På Paulus’ tid brugte købmænd lerkar til at transportere penge og værdifulde varer, som for eksempel mad og vin. Jehova bruger os til at levere sit værdifulde budskab til andre. Og med Jehovas hjælp kan vi få kraft og mod til at forkynde. Det kan være at vi nogle gange bliver ramt af menneskefrygt eller frygten for at blive afvist. Hvad kan vi så gøre? Vi kan lære meget af det apostlene gjorde da de fik forbud mod at forkynde. De lod sig ikke skræmme men bad Jehova om hjælp til at blive ved med at tale med frimodighed. Og Jehova besvarede straks deres bøn. (Ap.G. 4:18, 29, 31) Hvis du indimellem har svært ved at forkynde på grund af menneskefrygt, så bed Jehova om hjælp til at bekæmpe din menneskefrygt med kærlighed til mennesker. w24.04 16 § 8-9

Fordi vi elsker Jehova, vil vi gerne være med til at hellige hans navn. Vi vil gerne rense Jehovas navn ved at fortælle alle at de modbydelige ting Satan har sagt om ham, er løgn. (1. Mos. 3:1-5; Job 2:4; Joh. 8:44) Når vi er ude i forkyndelsen, har vi et brændende ønske om at hjælpe andre til at forstå hvordan Jehova virkelig er. Vi ønsker at alle skal vide at alt hvad Jehova gør, er motiveret af kærlighed, at hans måde at styre på er retfærdig, og at hans rige meget snart vil skabe fred og perfekte forhold for alle mennesker på jorden. (Sl. 37:10, 11, 29; 1. Joh. 4:8) Når vi forsvarer Jehovas omdømme, helliger vi hans navn. Det gør os også glade at vide at vi lever op til det navn vi bærer. w24.05 18 § 12

Du viser at du er “gæstfri”, ved at gøre godt mod andre, også mod dem der ikke er i din nærmeste vennekreds. (1. Pet. 4:9) Et opslagsværk beskriver en der er gæstfri, på den her måde: “Døren til hans hus – og til hans hjerte – er altid åben for fremmede.” Spørg dig selv: “Ser andre mig som en der tager godt imod gæster i menigheden?” (Hebr. 13:2, 16) En der er gæstfri, er imødekommende og venlig over for alle slags mennesker, for eksempel over for dem der ikke har så meget at gøre godt med, over for foredragsholdere fra andre menigheder og over for flittige heltidstjenere, som kredstilsynsmændene. – 1. Mos. 18:2-8; Ordsp. 3:27; Ap.G. 16:15; Rom. 12:13. w24.11 21 § 6

Jesus’ lignelse om jomfruerne handler om ti jomfruer der gik ud for at møde en brudgom. (Matt. 25:1-4) De ville alle sammen gerne følges med brudgommen ind til hans bryllupsfest. Jesus beskrev fem af dem som “kloge” og de andre fem som “ufornuftige”. De kloge jomfruer var forberedte på at vente på brudgommen så længe det var nødvendigt, selv hvis det blev ud på natten. Derfor havde de taget olielamper med og havde endda ekstra olie med i tilfælde af at brudgommen var forsinket. De var godt forberedt så deres lamper ikke ville gå ud. (Matt. 25:6-10) Da brudgommen kom, gik de kloge jomfruer med ham ind til bryllupsfesten. Det er et billede på at salvede der forbliver trofaste og er klar når Kristus, brudgommen, kommer, vil få lov til at slutte sig til ham i hans himmelske rige. – Åb. 7:1-3. w24.09 21 § 6

Når vi tænker på hvor mange der på verdensplan tager imod den gode nyhed, giver det os en stærk motivation til at blive ved med at forkynde. Hvert år er der millioner af interesserede der kommer til mindehøjtiden, og vi studerer Bibelen med rigtig mange. Flere hundrede tusind bliver døbt og begynder at forkynde sammen med os. Vi ved ikke hvor mange der vil begynde at tjene Jehova inden han griber ind, men vi ved at han er i gang med at samle en stor skare der vil overleve den store trængsel. (Åb. 7:9, 14) Høstens Herre ser stadig stort potentiale i distriktet, så vi har god grund til at blive ved med at forkynde. (Luk. 10:2) Jesus’ disciple har altid været kendt for at brænde for forkyndelsen. Da folk så hvor frimodigt apostlene forkyndte, forstod de straks at de var Jesus’ disciple. (Ap.G. 4:13) Når folk betragter os, vil vi også gerne have at de tydeligt kan se at vi elsker forkyndelsen ligesom Jesus gjorde. w25.03 18 § 15; 19 § 17-18

Bibelen viser os at Jehova lægger mærke til dem der virker ubetydelige i andres øjne. For eksempel sendte Jehova profeten Samuel til Isaj for at salve en af hans sønner til konge i Israel. Isaj hentede syv af sine otte sønner for at møde Samuel, men han hentede ikke David, der var den yngste. Men det var David Jehova havde udvalgt. (1. Sam. 16:6, 7, 10-12) Jehova kunne læse Davids hjerte og vidste at han var en ung mand der elskede ham meget højt. Tænk på hvordan Jehova allerede har vist at han lægger mærke til dig. Han giver dig råd som passer specifikt til din situation. (Sl. 32:8) Hvordan skulle han kunne gøre det hvis ikke han kendte dig? (Sl. 139:1) Når du følger Jehovas råd og ser hvordan de hjælper dig, vil du blive overbevist om at Jehova interesserer sig for dig. (1. Krøn. 28:9; Ap.G. 17:26, 27) Han lægger mærke til alt det du gør for at adlyde ham. Og han ser dine gode egenskaber og vil gerne være din ven. – Jer. 17:10. w24.10 25-26 § 7-9

Der er ingen tvivl om at du elsker Jehova og gerne vil gøre noget godt for andre. Hvordan kan du få mere lyst til det? Du kan tænke over hvor stor glæde du vil opleve hvis du giver af dig selv for dine brødre og søstre. Jesus sagde: “Der er større glæde ved at give end ved at få.” (Ap.G. 20:35) Den leveregel fulgte han selv. Han elskede at gøre noget godt for andre. Lad os se på en beretning vi kan læse i Markus 6:31-34. På det her tidspunkt var Jesus og hans apostle på vej til et øde sted for at hvile sig, for de var meget trætte. Men en hel gruppe mennesker skyndte sig i forvejen fordi de håbede at Jesus ville undervise dem. Han kunne have valgt at sige nej. Han og hans apostle havde jo “ikke engang [haft] tid til at spise”. Eller han kunne have valgt at dele et eller to guldkorn med de mange mennesker og så sende dem væk igen. Men fordi han var motiveret af kærlighed, begyndte han “at lære dem mange ting” indtil “sidst på eftermiddagen”. – Mark. 6:35. w24.11 16 § 9-10

Forældre, hjælp jeres børn til at se efter muligheder for at fortælle andre om sandheden fra Bibelen. (Rom. 10:10) Du kunne sammenligne det at forkynde med at lære at spille et instrument. Til at begynde med lærer man nogle melodier som er enkle at spille. Og med tiden bliver det lettere at spille på instrumentet. Det samme gælder når vi forkynder for andre. Man kan begynde med noget meget enkelt. Hvis en ung for eksempel gerne vil forkynde for en klassekammerat, kunne han spørge: “Vidste du at forskere ofte kopierer design fra naturen? Prøv at se den her spændende video.” Efter at have vist en video i serien Står der en designer bag? kunne han spørge: “Hvis forskere får æren for design som allerede eksisterer i naturen, hvem skal så have æren for originalen?” Den enkle fremgangsmåde kan være nok til at gøre klassekammeraten interesseret og give ham lyst til at lære mere. w24.12 19 § 17-18

For at købe os fri fra synd og død sørgede Jehova for at Jesus kunne give sit liv som en løsesum. Men hvordan kunne én mands død redde millioner af mennesker? Apostlen Paulus forklarer: “Ligesom mange blev syndere på grund af ét menneskes [Adams] ulydighed, sådan vil mange blive gjort retfærdige på grund af ét menneskes [Jesus’] lydighed.” (Rom. 5:19; 1. Tim. 2:6) Med andre ord: Ét fuldkomment menneskes ulydighed var nok til at hele menneskeheden blev underlagt synd og død. Derfor var ét fuldkomment menneskes lydighed også nok til at købe os fri. Kunne Jehova ikke bare have ladet dem af Adams efterkommere der havde en god indstilling, leve videre og få evigt liv? For os ufuldkomne mennesker kunne det godt virke som den rigtige løsning og som det mest kærlige at gøre. Men Jehova er fuldkommen, og det er hans retfærdighed også. Hans retfærdighed tillod ham ikke at se igennem fingre med Adams meget alvorlige og helt bevidste synd og lade som om den aldrig var sket. w25.01 20-21 § 3-4

På et tidspunkt vidste Paulus at han snart skulle henrettes, men han havde alle mulige grunde til at være tilfreds med sit liv. Han sagde: “Jeg har gennemført løbet, jeg har bevaret troen.” (2. Tim. 4:6-8) Paulus havde truffet nogle gode beslutninger, og han var sikker på at Jehova var tilfreds med ham. Vi vil også gerne træffe beslutninger som Jehova kan godkende. Hvordan kan vi gøre det? Paulus sagde om sig selv og andre trofaste kristne: “Vi lever efter det vi tror, ikke efter det vi ser.” En der lever efter det han tror, vil basere sine beslutninger på sin tillid til Jehova. Hans handlinger viser at han er helt overbevist om at Jehova vil belønne ham, og at det altid er det bedste for ham at følge Jehovas vejledning. – Sl. 119:66; Hebr. 11:6. w25.03 20 § 1-2

Mange der tidligere var aggressive og voldelige, har gjort store forandringer fordi Guds ånd har hjulpet dem til det. (Esa. 65:25) De har tæmmet deres “dyriske” personlighedstræk. (Ef. 4:22-24) Jehovas tjenere er selvfølgelig ufuldkomne og kan ikke undgå at begå fejl. Men alligevel har Jehova forenet alle slags mennesker, og de er bundet sammen med et ubrydeligt bånd der består af kærlighed og fred. (Tit. 2:11) Det er et mirakel som kun Den Almægtige Gud kan stå bag. Hans ord går altid i opfyldelse. (Esa. 55:10, 11) Det åndelige paradis er en realitet. Jehova har skabt en helt unik åndelig familie – en tryg oase midt i en voldelig verden. (Sl. 72:7) Derfor vil vi gerne hjælpe så mange som overhovedet muligt til at slutte sig til os. Det kan vi gøre ved at være fokuseret på at lære andre om Jehova og studere Bibelen med dem. – Matt. 28:19, 20. w24.04 23 § 13, 15

Jesus elskede Jehova af hele sit sind. Han vidste hvad Jehova ønskede af ham, og var helt besluttet på at gøre sin Fars vilje selvom det betød at han måtte gennemgå nogle meget svære ting. Fordi Jesus var fokuseret på at glæde sin Far, lod han ikke noget som helst distrahere ham fra det der var vigtigst. Peter og de andre apostle havde det privilegie at være sammen med Jesus i et stykke tid og lære hvordan han tænkte. Da Peter skrev sit første inspirerede brev, tilskyndede han kristne til at væbne sig med den samme indstilling som Kristus havde, altså lære at tænke ligesom han gjorde. (1. Pet. 4:1) Udtrykket “væbne [sig] med” er i virkeligheden et militærudtryk. Vi er i krig mod vores egne ufuldkomne ønsker og mod den verden Satan styrer. Hvis vi får den samme indstilling som Jesus, vil vi have et stærkt våben i den kamp. – 2. Kor. 10:3-5; Ef. 6:12. w25.03 8-9 § 1-3

Hvad er det vigtigt at et par der kommer sammen, lærer om hinanden? Inden I får alt for stærke følelser for hinanden, må I tale om nogle vigtige ting, som for eksempel hvilke mål I hver især har. Hvad kan man gøre for at finde ud af hvordan den anden er inderst inde? Det er vigtigt at man taler åbent og ærligt sammen, stiller spørgsmål og virkelig lytter. (Jak. 1:19) Måske kan I lave nogle ting hvor samtalen kommer helt naturligt. I kunne for eksempel spise sammen, gå ture offentlige steder og gå i tjenesten sammen. I kan også lære hinanden bedre at kende når I er sammen med venner og familie. I kan desuden planlægge nogle aktiviteter der viser noget om hvordan den anden opfører sig i forskellige situationer og med forskellige mennesker. w24.05 27-28 § 6-7

Vi ved at vi meget snart vil komme ud for prøvelser der kræver at vi støtter os til Jehova mere end nogensinde før. Vi kan læse beretninger om Jehovas tjenere fra Bibelens tid og fra nyere tid og lægge mærke til hvordan Jehova har været som en klippe for dem. Og så må vi bruge tid på virkelig at tænke over beretningerne. Det vil hjælpe os til at gøre Jehova til vores Klippe. Derudover vil det hjælpe os til i endnu højere grad at styrke vores brødre og søstre i menigheden. Bibelen viser at mennesker også kan være som klipper. For eksempel gav Jesus Simon navnet Kefas (der oversættes Peter), som betyder “klippestykke”. (Joh. 1:42) Det viste at han ville komme til at have en styrkende og stabiliserende effekt på menigheden. Og ældste bliver beskrevet som “skyggen fra en vældig klippe”, hvilket meget godt illustrerer hvordan de beskytter deres trosfæller. (Esa. 32:2) Alle i menigheden – både brødre og søstre – kan selvfølgelig være som en klippe ved at efterligne Jehovas smukke egenskaber. w24.06 28 § 10-11

De konger i Israel Jehova betragtede som trofaste, holdt fast ved den sande tilbedelse. De fleste af de konger Jehova ikke betragtede som trofaste, forlod ham og begyndte at tilbede falske guder. (1. Kong. 21:25, 26; 2. Krøn. 12:1) Hvorfor var det ikke lige meget hvordan kongerne tjente Jehova? Fordi de havde ansvaret for at gå foran i tilbedelsen. Og hvis ikke kongerne og folket tilbad Jehova på den rigtige måde, ville det helt automatisk føre til at de begik andre alvorlige synder og opførte sig på en måde der gik ud over andre. (Hos. 4:1, 2) Vi må også huske at kongerne og hele folket var indviet til Jehova. Derfor sammenligner Bibelen deres afgudsdyrkelse med utroskab. (Jer. 3:8, 9) En der er utro, begår en frygtelig synd mod sin ægtefælle og sårer vedkommende dybt. På samme måde vil en indviet tjener for Jehova der engagerer sig i noget der har med falsk religion at gøre, synde mod ham på en meget direkte måde som sårer ham dybt. – 5. Mos. 4:23. w24.07 22-23 § 12-15