September

Det er vigtigt at man som et åndeligt modent menneske gør alt hvad man kan, for at forblive moden. Vi må ikke gå i den fælde at tro at vi ikke behøver at arbejde mere på vores åndelige modenhed. (1. Kor. 10:12) I stedet må vi ‘blive ved med at prøve os selv’ for at være sikre på at vi stadig gør fremskridt. I sit brev til kolossenserne fremhæver apostlen Paulus også at det er vigtigt at forblive moden. Selvom de var blevet fuldvoksne i åndelig forstand, advarede Paulus dem mod at blive påvirket af verdens måde at tænke på. (Kol. 2:6-10) Og Epafras, der tydeligvis kendte dem i menigheden rigtig godt, bad igen og igen om at de måtte “blive ved med at være modne kristne”. (Kol. 4:12) Hvad fortæller det os? Både Paulus og Epafras forstod at det kræver en indsats fra en selv og hjælp fra Jehova at forblive åndeligt moden. De ønskede at de kristne i Kolossæ skulle forblive modne, eller fuldvoksne, uanset hvad de kom ud for i livet. w24.04 6 § 16-17

Det at frygte Jehova vil sige at man elsker ham så højt at man ikke ønsker at gøre noget der kunne såre ham. Vi ønsker oprigtigt at kende forskel på hvad der er rigtigt og forkert, og på hvad der er sandt og falsk, så vi kan få Jehovas godkendelse. (Ordsp. 2:3-6; Hebr. 5:14) Hvis vores menneskefrygt blev stærkere end vores gudsfrygt, kunne det føre os væk fra sandheden. Tænk over eksemplet med de tolv overhoveder der skulle udspionere landet Jehova havde lovet at give israelitterne. For ti af spionerne var deres frygt for kanaanæerne stærkere end deres kærlighed til Jehova. De sagde til folket: “Vi kan ikke drage op mod befolkningen, for den er stærkere end os.” (4. Mos. 13:27-31) Set med menneskers øjne var kanaanæerne rigtignok stærkere. Men ved at sige at israelitterne ikke ville være i stand til at besejre deres fjender, viste de ti spioner at de ikke havde taget Jehova med i betragtning. w24.07 9 § 5-6

Kan vi være helt sikre på at Jehova altid træffer den rigtige beslutning når han dømmer mennesker? Ja! Som Abraham blev overbevist om, er “hele jordens Dommer” fuldkommen og barmhjertig og kender alle detaljer. Han har oplært sin Søn og uddelegeret opgaven med at dømme til ham. (Joh. 5:22) Både Jehova og Jesus ved hvad der bor i hvert enkelt menneskes hjerte. (Matt. 9:4) Så når de dømmer, vil de “gøre det der er rigtigt”. Lad os altid stole på Jehova og hans beslutninger. Vi forstår at vi ikke er kvalificerede til at dømme, men det er han! (Esa. 55:8, 9) Så vi lader selv være med at dømme og overlader det trygt til Jehova og hans Søn, som fuldstændigt genspejler sin Fars retfærdighed og barmhjertighed. – Esa. 11:3, 4. w24.05 7 § 18-19

Jesus’ første møde med Nathanael lærer os noget om hvor vigtigt det er at have et oprigtigt hjerte. Da Filip tog sin ven Nathanael med hen for at møde Jesus, skete der noget helt utroligt. Selvom Jesus aldrig havde mødt ham før, sagde han: “Se, her er en israelit som ikke har noget falsk i sig.” (Joh. 1:47) Jesus så en helt særlig oprigtighed hos Nathanael. Nathanael var selvfølgelig ufuldkommen, men der var ikke noget hyklerisk eller bedragerisk ved ham. Det beundrede Jesus, og han roste ham for det. De fleste af de krav vi finder i Salme 15, der handler om hvordan vi kan glæde Jehova, har at gøre med hvordan vi behandler andre. I Salme 15:3 står der om en gæst i Jehovas telt: “Han bruger ikke sin tunge til at bagtale med, han gør ikke sit medmenneske noget ondt, og han taler ikke dårligt om sine venner.” Hvis vi bruger vores evne til at tale på en forkert måde, vil vi virkelig skade andre. – Jak. 1:26. w24.06 10 § 7; 11 § 9-10

Hvis man er godt forberedt til forkyndelsen, vil det være lettere for en at slappe af når man taler med andre. Jesus hjalp sine disciple til at være forberedt inden han sendte dem ud for at forkynde. (Luk. 10:1-11) Fordi de fulgte de gode råd Jesus havde givet dem, blev forkyndelsen en god oplevelse for dem som gjorde dem meget glade. Hvad kan vi helt konkret gøre for at forberede os til forkyndelsen? Vi må tænke over hvad vi gerne vil sige, og hvordan vi kan udtrykke det på en naturlig måde med vores egne ord. Det vil også være en god idé at forudse to eller tre reaktioner som mennesker i vores distrikt kan have, og tænke over hvordan vi vil gribe situationerne an. Og når vi så taler med folk, kan vi prøve at slappe af, smile og være venlige. w24.04 15-16 § 6-7

Den vigtigste grund til at vi forkynder den gode nyhed, er at vi elsker Jehova og hans navn. Vi er helt enige i at Jehova fortjener at få ære, pris og magt. Vi giver Jehova ære og pris når vi hjælper andre til at forstå at han “har skabt alting”, og at det er på grund af ham at vi eksisterer. Men hvordan kan vi give Den Almægtige magt? Det kan vi ved at bruge den magt vi har – vores kræfter, vores tid og vores ressourcer – på at fortælle så mange som muligt om ham og det han har gjort. (Matt. 6:33; Luk. 13:24; Kol. 3:23) Vi elsker at tale om den Gud vi elsker. Vi vil også meget gerne fortælle andre om hans navn og det det betyder. w24.05 17 § 11

Jehova giver os indre fred og glæde nu, og i fremtiden vil han give os evigt liv. Vi kan være helt overbevist om at Jehova både kan og vil belønne os. Og den tillid motiverer os til at blive ved med at gøre vores bedste i tjenesten for ham, ligesom hans trofaste tjenere i fortiden gjorde – for eksempel Timotheus. (Hebr. 6:10-12) Timotheus havde tillid til at Jehova værdsatte alt det han gjorde. (1. Tim. 4:10) Det motiverede ham til at arbejde hårdt og anstrenge sig. Hvordan gjorde han det? Vi ved at Paulus tilskyndede ham til at blive en dygtigere underviser og foredragsholder, og han skulle også være et godt eksempel for sine trosfæller, både unge og ældre. Derudover fik han også nogle svære opgaver. For eksempel skulle han være klar til på en tålmodig måde at give direkte vejledning til dem der havde brug for det. (1. Tim. 4:11-16; 2. Tim. 4:1-5) Timotheus kunne have tillid til at Jehova ville belønne ham. – Rom. 2:6, 7. w24.06 22-23 § 10-11

Jehova sendte ofte profeter til sit folk for at advare dem og hjælpe dem til at ændre indstilling. For eksempel sagde han gennem Jeremias: “Vend tilbage, du frafaldne Israel ... Jeg vil ikke se på dig i vrede, for jeg er loyal ... Jeg vil ikke være vred for evigt. Bare du erkender din skyld, for du har gjort oprør mod Jehova din Gud.” (Jer. 3:12, 13) Gennem Joel sagde han: “Vend tilbage til mig af hele jeres hjerte.” (Joel 2:12, 13) Han fik Esajas til at sige: “Rens jer. Fjern alt det onde I gør, fra mine øjne. Hold op med at handle ondt.” (Esa. 1:16-19) Og gennem Ezekiel sagde han: “Skulle jeg på nogen måde glæde mig over at et ondt menneske dør? ... Ville jeg ikke hellere have at han vendte om fra sin handlemåde og bevarede livet? ... Jeg ønsker ikke nogens død ... Vend derfor om og bevar livet.” (Ezek. 18:23, 32) Jehova bliver meget glad når mennesker angrer og vender om, fordi han ønsker at de skal blive ved med at leve – han ønsker at de skal leve for evigt! w24.08 9 § 5-6

Alle Guds tjenere får den åndelige mad, vejledning og beskyttelse de har brug for. Et eksempel på Jehovas upartiskhed er at han sørger for at Bibelen er tilgængelig for mennesker overalt på jorden. De Hellige Skrifter blev oprindeligt skrevet på tre sprog: hebraisk, aramæisk og græsk. Har de der kan læse Bibelen på et af de oprindelige sprog, et nærmere forhold til Jehova end dem der ikke kan? Nej, det har de ikke. (Matt. 11:25) Vores uddannelse og sproglige evner har ikke nogen betydning for om Jehova vil tage imod os som gæster. Jehova gør ikke kun sin visdom tilgængelig for dem der er højtuddannede, men for mennesker overalt på jorden uanset deres baggrund. Hans inspirerede ord, Bibelen, er blevet oversat til tusinder af sprog så mennesker i hele verden kan få gavn af det og lære hvordan de kan blive venner med Jehova. – 2. Tim. 3:16, 17. w24.06 6-7 § 13-15

Ødelæggelsen af den jødiske ordning, som Jesus havde fortalt om, nærmede sig. De kristne måtte bruge den tid der var tilbage, på at forberede sig ved at arbejde på deres tro og udholdenhed. (Hebr. 10:25; 12:1, 2) Vi vil snart komme ud for en trængsel der er meget større end den de kristne hebræere kom ud for. (Matt. 24:21; Åb. 16:14, 16) Tænk over nogle af de råd Jehova gav dem, som vi også kan have gavn af. I sit brev til hebræerne opfordrede apostlen Paulus sine trosfæller til at gå mere i dybden med deres studie af Guds ord. (Hebr. 5:14 – 6:1) Ved hjælp af De Hebraiske Skrifter forklarede han sine brødre og søstre hvorfor den kristne måde at tilbede på er langt bedre end jødedommen. Han var klar over at en større kundskab og en dybere forståelse af sandheden ville hjælpe dem til at identificere og afvise falsk lære så de ikke ville blive ført på vildspor. w24.09 8-9 § 2-3; 10 § 6

Der var flere grunde til at Jesus’ disciple havde brug for opmuntring. Nogle havde forladt deres hjem, deres familie og deres forretning for at følges med Jesus. (Matt. 19:27) Andre blev behandlet som udskud i samfundet fordi de var blevet hans disciple. (Joh. 9:22) De havde bragt de her ofre fordi de var sikre på at Jesus var den lovede Messias. (Matt. 16:16) Men da Jesus så blev henrettet, blev deres håb knust, og de mistede modet. Vi kan være sikre på at Jesus ikke så sine disciples sorg som et tegn på at de var åndeligt svage, men som en helt naturlig reaktion på at de havde mistet en de elskede. Så allerede den dag hvor han var blevet oprejst, begyndte han at opmuntre sine venner. For eksempel viste han sig for Maria Magdalene da hun stod og græd ved hans gravsted. (Joh. 20:11, 16) Han viste sig også for de to disciple der var på vej til Emmaus. Og han viste sig for apostlen Peter. w24.10 13 § 5-6

Forældre, forbered jeres børn på at forsvare deres tro på en Skaber. Et forslag kunne være at I sammen gennemgår artikelserien “Unge spørger – Skabelse eller evolution?” på jw.org. Tal så om hvilke argumenter dit barn føler er mest logiske og nemme at bruge for at hjælpe andre til at forstå at der er en Skaber. Tilskynd ham til at bruge enkel logik og gode argumenter hvis nogen har lyst til at få en stille og rolig snak om emnet. Det kunne for eksempel være at en klassekammerat siger: “Jeg tror kun på det jeg kan se, og jeg har aldrig set Gud.” Så kunne dit barn måske svare: “Forestil dig at du går en tur i en skov langt væk fra civilisationen, og pludselig kommer du forbi en vandhane hvor du kan fylde din drikkedunk med frisk vand. Hvad vil det få dig til at konkludere? Hvis dét at der står en vandhane midt i en skov, fortæller dig at der må være nogen der har sat den op, hvad så med hele universet? Mon ikke også der står en intelligent Designer bag det?” w24.12 18 § 16

Vi har alle sammen brug for vejledning og gode råd når vi skal træffe vigtige beslutninger. Vi kan få mange råd fra ældste og andre modne kristne. Hvis de er meget ældre end vi selv er, skal vi ikke bare tænke at de råd de kommer med, er outdatede og ikke kan bruges til noget i dag. Jehova ønsker at vi skal lære af de ældre. Deres livserfaring har gjort at de har fået større visdom. Jehova brugte trofaste ældre mænd til at opmuntre og lede sit folk på Bibelens tid. Tænk for eksempel på Moses, David og apostlen Johannes. De levede på forskellige tidspunkter, og deres omstændigheder var meget forskellige. Da de nærmede sig afslutningen på deres liv, gav de kloge råd til yngre tjenere for Jehova. Hver af dem lagde vægt på hvor vigtigt det er at være lydig mod Gud. Uanset om vi er unge eller ældre, kan vi have gavn af at se på deres vejledning. – Rom. 15:4; 2. Tim. 3:16. w24.11 8 § 1-2

På Noas tid havde Gud forbudt mennesker at indtage blod. (1. Mos. 9:3, 4) Og Jehova gentog det forbud i Loven til Israel. Enhver der spiste blod, skulle “udryddes fra sit folk”. (3. Mos. 7:27) Jesus adlød Loven. (Matt. 5:17-19) Så det er helt utænkeligt at han ville opfordre folkemængden til bogstaveligt at spise hans kød og drikke hans blod. Det Jesus sagde, var symbolsk, ligesom det han tidligere havde sagt til en samaritansk kvinde: “Det vand jeg giver ..., vil ... give evigt liv.” (Joh. 4:7, 14) Jesus sagde ikke til den samaritanske kvinde at hun ville få evigt liv ved bare at drikke noget bestemt bogstaveligt vand. Og på samme måde mente han heller ikke at folkemængden i Kapernaum ville få evigt liv hvis de spiste hans bogstavelige kød og drak hans blod. w24.12 9 § 4-6

Kristne ægtemænd må passe på ikke at få et forkert syn på kvinder. Hvorfor er det så vigtigt? En af grundene er at den måde man tænker på, som regel smitter af på ens opførsel. Paulus skrev til de kristne i Rom at de ikke længere skulle lade sig “forme af denne verden”. (Rom. 12:1, 2) Da han skrev den advarsel til romerne, havde menigheden åbenbart eksisteret i et godt stykke tid. Men alligevel viser Paulus’ ord at nogle i menigheden stadig lod sig påvirke af den tankegang der var i verden omkring dem. Det var derfor han sagde til dem at de skulle ændre deres måde at tænke og handle på. Det råd er lige så aktuelt i dag. Sørgeligt nok er nogle mænd blevet påvirket af verdens tankegang og har endda mishandlet deres hustru. w25.01 9 § 4

I dag har de ældste meget at se til. De er forkyndere. (2. Tim. 4:5) De er gode eksempler ved at forkynde flittigt, de organiserer forkyndelsen i deres lokale distrikt, og de oplærer os til at blive dygtige forkyndere og undervisere. De tjener også som barmhjertige og upartiske dommere. Når en bror eller søster begår en alvorlig synd, gør de ældste alt hvad de kan, for at hjælpe vedkommende til at få et godt forhold til Jehova igen. Men de sørger også for at holde menigheden ren. (1. Kor. 5:12, 13; Gal. 6:1) De ældste er dog først og fremmest hyrder. (1. Pet. 5:1-3) De holder velforberedte, bibelske foredrag, gør hvad de kan for at lære alle i menigheden at kende og tager på hyrdebesøg. Nogle ældste er blandt andet også med til at bygge og vedligeholde rigssale, organisere stævner, er med i Kontaktudvalg til Hospitaler eller patientbesøgsgrupper. Ja, de ældste gør utroligt meget for os. w24.10 20 § 9

I Bibelen bruges løskøbelse om det at købe nogen fri ved hjælp af en løsesum. Apostlen Peter sagde det på den her måde: “I ved jo at det ikke var med noget forgængeligt, såsom sølv eller guld, I blev købt fri [eller “løskøbt; frigivet”] fra den tomme livsform som I havde overtaget fra jeres forfædre. Nej, det var med dyrebart blod, som med blodet fra et lam der var helt uden fejl og mangler, nemlig med Kristus’ blod.” (1. Pet. 1:18, 19; fdn.) På grund af løsesummen behøver vi ikke længere at være fanger under synd og død. (Rom. 5:21) Vi er dybt taknemmelige mod både Jehova og Jesus fordi vi er blevet købt fri ved hjælp af Jesus’ dyrebare blod, eller liv. w25.02 5 § 15-16

Hvad kan vi gøre for at beskytte os selv? Vi kan lære noget af beskrivelsen af den unge mand i Ordsprogene, kapitel 7. Han gik i seng med en umoralsk kvinde. I vers 22 står der at han “pludselig” følger efter hende. Men de foregående vers viser at han havde taget en hel del dårlige beslutninger der til sidst førte til at han begik den alvorlige synd. Hvad gik forud for at han syndede? Det første var at han om aftenen “gik ned ad gaden hvor [den umoralske kvinde] boede”. Og så styrede han direkte hen mod hendes hus. (Ordsp. 7:8, 9) Og da han så fik øje på kvinden, vendte han ikke om. I stedet tog han villigt imod hendes kys. Og da hun fortalte ham at hun havde bragt fællesskabsofre, sikkert for at fremstå som et godt menneske, lyttede han til hende og troede blindt på det. (Ordsp. 7:13, 14, 21) Hvis den unge mand havde styret uden om farerne, ville han have beskyttet sig selv mod fristelsen og ikke have begået en synd. w24.07 16 § 8-9; 19 § 19

Jehova ser ikke gennem fingre med alvorlige overtrædelser blandt sit folk. Nogle kunne måske få den tanke at Jehova i sin store barmhjertighed selvfølgelig ville tillade at en der begår alvorlige synder og ikke angrer, kan blive i menigheden. Det er rigtigt at Jehova er barmhjertig, men der er nogle handlinger han ikke accepterer, og han går ikke på kompromis med sine normer. (Jud. 4) Det ville faktisk være ubarmhjertigt at lade en der ikke angrer, blive i menigheden, for det ville være til skade for alle de andre. (Ordsp. 13:20; 1. Kor. 15:33) Men vi ved at Jehova ikke ønsker at nogen skal blive udslettet. Han ønsker at alle mennesker skal reddes. Når en person ændrer indstilling og gerne vil have et godt forhold til ham igen, er han parat til at tilgive. (Ezek. 33:11; 2. Pet. 3:9) Så da manden i Korinth angrede og stoppede med at leve på en forkert måde, brugte Jehova apostlen Paulus til at forklare menigheden at de skulle tilgive ham og tage godt imod ham igen. w24.08 16 § 7; 18 § 14-15

I lignelsen om fårene og gederne får vi at vide hvad Jesus ser efter når han dømmer mennesker, nemlig om de har støttet hans salvede brødre. (Matt. 25:31-46) Han vil afsige dommen under den store trængsel, lige før Harmagedonkrigen. (Matt. 24:21) Ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne, vil Jesus skille dem der loyalt har støttet de salvede, fra dem der ikke har. Profetierne i Bibelen viser at Jehova har udnævnt Jesus som dommer, og at han vil være retfærdig i sin måde at dømme på. (Esa. 11:3, 4) Jesus lægger mærke til hvordan mennesker opfører sig, hvilken indstilling de har, og hvad de taler om – og også hvordan de behandler hans salvede brødre. (Matt. 12:36, 37) Han vil vide præcis hvem der har støttet de salvede og hjulpet dem med deres arbejde. Noget af det vigtigste en person kan gøre for at støtte Kristus’ brødre, er at hjælpe dem med forkyndelsesarbejdet. w24.09 20 § 3-4

Når der er noget vi tvivler på, må vi undersøge hvad Bibelen siger om det. Tænk for eksempel på en ung forkynder der tvivler på at han har nogen værdi i Guds øjne. Skal han bare acceptere den tanke og tro på at det er rigtigt? Nej, han må forvisse sig om alle ting, det vil sige undersøge hvordan Jehova ser på det. Vi kan “høre” Jehova tale til os når vi læser i hans ord. Men vi må gøre mere end det for at finde ud af hvordan han ser på et specifikt spørgsmål. Vi må undersøge hvad Bibelen siger om det der går os på. Det kan vi gøre ved hjælp af studieredskaberne fra Jehovas organisation. (Ordsp. 2:3-6) Vi må også bede Jehova om at lede os når vi studerer, og hjælpe os til at finde ud af hvad han tænker. Og så kan vi kigge efter bibelske principper og gode råd der kan hjælpe os til at håndtere vores tvivlstanker. w24.10 25 § 4-5

Jehova vil ikke velsigne en der er motiveret af stolthed og selviske ambitioner. (1. Kor. 10:24, 33; 13:4) Selv Jesus’ nærmeste medarbejdere ønskede sig nogle gange mere ansvar af de forkerte grunde. Tænk på episoden hvor Jakob og Johannes bad Jesus om en fremtrædende plads i Guds rige. Jesus roste dem ikke for deres ambitioner. I stedet sagde han til alle 12 apostle: “Enhver der ønsker at være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være alles træl.” (Mark. 10:35-37, 43, 44) Brødre der har det rigtige motiv til at gøre noget ekstra – nemlig at betjene og gøre noget godt for andre – vil være en gave til menigheden. – 1. Thess. 2:8. w24.11 15-16 § 7-8

Kærlighed vil få os til at gøre det der er “godt for andre”, og være beskedne. (1. Kor. 10:23, 24, 32; 1. Tim. 2:9, 10) Det vil afspejle sig i vores beslutning. Hvis du skal træffe en stor beslutning, så tænk over hvad det vil kræve at føre den ud i livet. Jesus lærte os at vi skal beregne omkostningerne. (Luk. 14:28) Så overvej hvor meget tid, hvor mange ressourcer og hvor meget energi det vil kræve at få beslutningen til at fungere. Det vil selvfølgelig også være klogt at tale med din familie for at finde ud af hvad hver enkelt må gøre for at støtte beslutningen. Hvorfor er det vigtigt med de overvejelser? De kan måske afsløre at der er brug for at justere beslutningen, eller at der er en anden løsning der er meget bedre. Og når du involverer din familie og lytter til deres input, vil de også have mere lyst til at samarbejde med dig om at få det til at fungere. w25.01 18-19 § 14-15

Esajas beskriver hvorfor vi har al mulig grund til at ‘juble og glæde os’ over at være i det åndelige paradis. Den fredelige oase vi har, er noget Jehova har skabt. (Esa. 65:18, 19) Det er ikke så underligt at Jehova gerne vil hjælpe folk ud af det åndeligt udtørrede miljø der er i verden, og ind i den oase han har skabt – og han bruger os til det arbejde. Vi er selv dybt taknemmelige for at kende sandheden, og vi har meget lyst til at dele det vi ved, med andre. (Jer. 31:12) Vi er også taknemmelige for det håb vores nære venskab med Jehova giver os, og vi glæder os til at hans løfter går i opfyldelse. Bibelen siger at vi vil “bygge huse og bo i dem [og] plante vingårde og nyde deres frugt”. Vi vil “ikke slide uden at få noget ud af det”, for vi vil være “velsignet af Jehova”. Han lover os et trygt og meningsfyldt liv. Han kender alle menneskers behov, og han vil ‘mætte alt hvad der lever, med hvad det ønsker’. – Esa. 65:20-24; Sl. 145:16. w24.04 22-23 § 11-12

Vi gør Jehova til vores Klippe når vi støtter os helt til ham. Vi har tillid til at det altid er det bedste for os at adlyde ham, selv i svære situationer. (Esa. 48:17, 18) Hver eneste gang vi oplever at Jehova hjælper os, vil vores tillid til ham vokse. Og så vil vi være endnu bedre rustet til at klare de prøvelser vi måtte komme ud for. Som et massivt klippestykke står Jehova fast og er helt igennem stabil. Hans personlighed er altid den samme, og hans hensigt forandrer sig ikke. (Mal. 3:6) Da Adam og Eva for eksempel gjorde oprør i Eden, ændrede det ikke noget ved Jehovas hensigt med mennesker. Som apostlen Paulus skrev, kan Jehova “ikke fornægte sig selv”. (2. Tim. 2:13) Det betyder at uanset hvad der sker, eller hvad andre vælger at gøre, vil Jehova aldrig handle i strid med sine egenskaber, sin hensigt og sine normer. Fordi Jehova er stabil og aldrig forandrer sig, kan vi have tillid til at han vil hjælpe os i turbulente tider, og at han vil opfylde de løfter han har givet for fremtiden. – Sl. 62:6, 7. w24.06 27-28 § 7-8

Hvad kan hjælpe jer til at finde ud af om I skal giftes eller ej? I må lære hinanden godt at kende. Inden I begyndte at komme sammen, havde I sikkert allerede fundet ud af nogle ting om hinanden. Men nu har I mulighed for at lære “hjertets skjulte menneske” at kende. Det vil sige at man lærer mere om den andens åndelige helbred, personlighed og måde at tænke på. Efterhånden må man kunne svare på spørgsmål som: ‘Vil den her person være en god ægtefælle for mig?’ (Ordsp. 31:26, 27, 30; Ef. 5:33; 1. Tim. 5:8) ‘Vil vi kunne give hinanden den kærlighed og opmærksomhed vi hver især har brug for? Kan vi leve med hinandens fejl og ufuldkommenheder?’ (Rom. 3:23) Efterhånden som I lærer hinanden bedre at kende, så husk: Det vigtigste er ikke hvor ens I er, men hvor gode I er til at tilpasse jer hinandens forskelligheder. w24.05 27 § 5

David begik nogle alvorlige synder. Men da profeten Natan konfronterede ham med det han havde gjort, reagerede han ydmygt og angrede. (Sl. 51:3, 4, 17, overskrift) Kong Hizkija syndede også mod Jehova. (2. Krøn. 32:25) Men Hizkija reagerede ligesom David havde gjort, og angrede ydmygt. (2. Krøn. 32:26) Når alt kom til alt, hvordan betragtede Jehova ham så? Som en der “gjorde det der var rigtigt” i hans øjne. (2. Kong. 18:3) Hvad kan vi lære? Hvis vi begår en synd, må vi angre det vi har gjort, og gøre alt hvad vi kan, for at det ikke sker igen. Men hvad hvis vi bliver vejledt af de ældste, måske for noget vi ikke synes er særligt alvorligt? Vi må ikke begynde at føle at Jehova ikke elsker os længere, eller at de ældste er imod os. Selv de gode konger i Israel havde brug for at blive vejledt og retledt. (Hebr. 12:6) Når vi bliver gjort opmærksomme på noget vi gør forkert, må vi (1) ydmygt tage imod vejledningen, (2) gøre de nødvendige forandringer og (3) blive ved med helhjertet at tjene Jehova. Hvis vi angrer vores synder, vil Jehova tilgive os. – 2. Kor. 7:9, 11. w24.07 21 § 8-9; 22 § 11

En der begår alvorlige synder, bliver fjernet fra menigheden når han ikke reagerer positivt på de ældstes gentagne forsøg på at hjælpe ham til at angre. (2. Kong. 17:12-15) Hans handlinger viser altså at han har valgt at han ikke længere vil følge Jehovas normer. (5. Mos. 30:19, 20) Der bliver givet en meddelelse ved et møde om at vedkommende ikke længere er et af Jehovas Vidner. Formålet med den meddelelse er ikke at ydmyge ham. Den gør det derimod muligt for menigheden at følge den vejledning der er i Bibelen om at “holde op med at omgås” vedkommende og “ikke engang spise sammen med” ham. (1. Kor. 5:9-11) Der er god grund til at Jehova har givet os den vejledning. Paulus skrev nemlig: “En lille smule surdej gennemsyrer hele dejen.” (1. Kor. 5:6) Hvis en der ikke angrer, fik lov til at blive i menigheden, kunne det svække de andres beslutning om at leve efter Jehovas retfærdige normer. – Ordsp. 13:20; 1. Kor. 15:33. w24.08 27 § 3-4

Vi kan selvfølgelig ikke helt bogstaveligt overføre noget af vores styrke, eller energi, til andre. Men vi kan bruge vores kræfter til at gøre noget for dem. For eksempel kan vi løbe nogle ærinder for en ældre eller syg bror eller søster eller tilbyde at hjælpe med noget andet praktisk. Eller vi kan hjælpe med rengøring og vedligeholdelse af rigssalen. Vi må også huske at ord har stor kraft. Kan du komme i tanke om en du kunne opmuntre ved at give ros? Kender du en der har brug for trøst? Så tag initiativet og kontakt den du tænker på. Du kan besøge ham eller hende eller ringe til vedkommende. Eller du kan sende et kort, en e-mail eller en besked. Det vigtige er ikke om du bruger flotte ord og fine formuleringer, men at det du siger, kommer fra hjertet. Nogle få kærlige ord kan være præcis det din bror eller søster har brug for for at holde ud endnu en dag eller for at få det lidt bedre. – Ordsp. 12:25; Ef. 4:29. w24.09 28 § 8-10

Hvis du har været menighedstjener i et stykke tid, er du sikkert godt på vej til at kvalificere dig til at blive ældste. At være ældste er en “smuk gerning”. Er det en gerning du gerne vil udføre? Hvad indebærer den opgave en ældste har? Han fører an i forkyndelsen, er en kærlig hyrde for menigheden og underviser, styrker og opmuntrer sine brødre og søstre med det han siger, og den måde han er på. Det er med god grund at Bibelen kalder flittige ældste for “gaver”. (Ef. 4:8) Hvad skal der til for at du kan tjene som ældste? Det at være kvalificeret til at være ældste er ikke det samme som at være kvalificeret til et job. På arbejdsmarkedet er det ofte sådan at hvis man har de konkrete færdigheder en arbejdsgiver leder efter, kan man få jobbet. Men hvis du arbejder på at blive ældste, er der brug for mere end bare færdigheder – det er ikke kun et spørgsmål om at være god til at forkynde og undervise. Du må leve op til de krav der er til ældste, som vi finder i 1. Timotheus 3:1-7 og Titus 1:5-9. w24.11 20 § 1-3