November

De ældste prøver altid at efterligne Jehova og vise medfølelse med en der er blevet fjernet fra menigheden. De ved at Jehova ikke ventede på at hans folk, israelitterne, tog det første skridt. Nej, han tog initiativ til at hjælpe dem før de havde vist noget som helst tegn på anger. Jehova brugte eksemplet med Hoseas og hans hustru til at illustrere sin medfølelse. Han sagde til Hoseas at han skulle tilgive sin hustru og tage hende tilbage selvom hun ikke var holdt op med at gøre det forkerte. (Hos. 3:1; Mal. 3:7) De ældste efterligner Jehova ved at have et stærkt ønske om at en der er blevet fjernet fra menigheden, vender tilbage, og ved ikke at gøre det svært for ham. I Jesus’ lignelse om sønnen der vendte tilbage, løb faren hen til sin søn “og omfavnede ham og kyssede ham”. (Luk. 15:20) Han ventede altså ikke på at sønnen bad om tilgivelse. Nej, han tog initiativet, ligesom enhver kærlig far ville have gjort. w24.08 28 § 7-8

Ifølge dagens vers er det tydeligt at Jehova ikke holder sin visdom for sig selv. Han giver gavmildt af den til andre. Og læg mærke til at når Jehova deler ud af sin visdom, gør han det “uden at kritisere”, eller “uden at bebrejde”. Han giver os aldrig følelsen af at det er pinligt at bede om visdom og vejledning. Faktisk tilskynder han os stærkt til at gøre det. (Ordsp. 2:1-6) Hvad med os? Kan vi efterligne Jehova ved at dele det vi ved, med andre? (Sl. 32:8) Som tjenere for Jehova har vi mange muligheder for at dele det vi selv har lært, med andre. For eksempel oplærer vi nye i forkyndelsen, og ældste oplærer tålmodigt menighedstjenere og andre døbte brødre til at tage sig af opgaver i menigheden. Og de der har erfaring med byggeri og vedligehold, er med til at oplære dem der ikke har så stor erfaring, til at tage sig af organisationens bygninger. w24.09 28-29 § 11-12

For at brødre kan blive ældste, må der “ikke [være] noget at udsætte på” dem. Det betyder at du har et godt omdømme i menigheden fordi der ikke er noget ved din opførsel at kritisere dig for. (1. Tim. 3:2) Ud over det skal du have et godt omdømme blandt udenforstående. Folk der ikke tjener Jehova, kan måske finde på at kritisere dig for din tro, men de må ikke have nogen gyldig grund til at sætte spørgsmålstegn ved din ærlighed eller din opførsel. (Dan. 6:4, 5) Spørg dig selv: “Har jeg et godt omdømme både inden for og uden for menigheden?” Hvis du “har kærlighed til det gode”, ser du altid efter andres positive sider og roser dem for deres smukke egenskaber. (Tit. 1:8) Du elsker også at gøre noget godt for andre og at gøre mere end der forventes af dig. Hvorfor er det så vigtig en egenskab at have for ældste? Fordi de bruger meget af deres tid på at være hyrder for menigheden og på at tage sig af deres opgaver. (1. Pet. 5:1-3) Men den glæde der kommer af at betjene andre, vil altid være større end de ofre man bringer. – Ap.G. 20:35. w24.11 20-21 § 3-5

Menighedstjenere gør en stor forskel i menighederne. Det er tydeligt at Paulus satte stor pris på den slags trofaste mænd. Da han for eksempel skrev til de kristne i Filippi, sendte han en specifik hilsen til både de ældste og menighedstjenerne. (Flp. 1:1) Uanset om man er helt ung eller er kommet lidt op i årene, kan det give stor glæde at være menighedstjener. Devan blev for eksempel udnævnt da han var 18. Men Luis blev udnævnt da han var i starten af halvtredserne. Han sætter ord på hvordan mange har det: “Jeg synes det er en stor ære at kunne være menighedstjener. Nu har jeg mulighed for at gøre noget til gengæld for den store kærlighed menigheden har vist mig.” Hvis du er en døbt bror og du ikke er menighedstjener endnu, kunne det så være dit mål at blive det? w24.11 14 § 1-3

Hizkija, der var konge i Juda, blev som 39-årig alvorligt syg. Profeten Esajas overbragte et budskab fra Jehova til Hizkija og sagde at han ville dø af sin sygdom. (2. Kong. 20:1) Det så ikke ud til at der var noget håb. Helt knust over den dårlige nyhed græd Hizkija voldsomt, og han bad inderligt til Jehova. Jehova blev meget rørt over Hizkijas indtrængende bøn. Han sagde til ham: “Jeg har hørt din bøn. Jeg har set dine tårer. Og nu vil jeg helbrede dig.” Gennem Esajas lovede Jehova Hizkija at han ville forlænge hans liv og redde Jerusalem fra assyrerne. (2. Kong. 20:4-6) Kæmper du lige nu med alvorlige helbredsproblemer, og føler du at det hele virker lidt håbløst? Så fortæl Jehova hvordan du har det, og føl ikke at du skal holde tårerne tilbage. Bibelen forsikrer os om at “den inderlige barmhjertigheds Far, den Gud som giver al trøst”, vil trøste os “under alle vores prøvelser”. – 2. Kor. 1:3, 4. w24.12 23-24 § 15-17

Tænk også over hvor fantastisk det vil være at byde dem der bliver oprejst, velkommen tilbage til livet! Og forestil dig hvor spændende det bliver at lære mere om Jehova ved at undersøge de mange fascinerende ting han har skabt. (Sl. 104:24; Esa. 11:9) Det bedste af det hele bliver at tilbede Jehova uden at have den mindste følelse af skyld. Kunne du finde på at bytte alt det ud med “de kortvarige glæder synden kan give”? Selvfølgelig ikke! Uanset hvilket offer vi er nødt til at bringe nu, vil det være ingenting i forhold til de velsignelser Jehova vil give os. Håbet om liv i Paradiset vil ikke blive ved med kun at være et håb. En dag vil det være en realitet. Der er ikke noget af det her der ville være muligt hvis ikke Jehova havde elsket os så meget at han gav sin Søn som et offer for os. w25.01 29 § 12

Hebræerbrevet nævner mange der havde en stærk tro, og en af dem var Moses. (Hebr. 3:2-5; 11:23-25) Jehova svigtede ikke hans tillid. Han sørgede mirakuløst for mad og vand så folket kunne overleve i den barske og øde ørken. (2. Mos. 15:22-25; Sl. 78:23-25) Selvom Moses havde en stærk tro, skete der på et tidspunkt noget hvor han fik en snert af tvivl. Det var omkring et år efter at israelitterne var blevet befriet fra Egypten. Nu var de i ørkenen, og Jehova lovede at sørge for kød til hele folket. Men Moses kunne ikke forestille sig hvordan Jehova skulle kunne mætte flere millioner med kød. Jehova reagerede ved at stille Moses et spørgsmål: “Er Jehovas arm for kort?” (4. Mos. 11:21-23) Det var som om Jehova spurgte Moses: “Tror du virkelig ikke at jeg er i stand til at gøre det jeg har sagt jeg vil gøre?” w25.03 26 § 1-2

Skal vi se beretningen om Vandfloden som et profetisk forbillede? Nej. Hvorfor ikke? Fordi Bibelen ikke siger direkte at vi skal opfatte den på den måde. Det er rigtigt at Jesus sammenlignede “Noas dage” med tiden under “Menneskesønnens nærværelse”, men han sagde ikke at Vandfloden var et profetisk forbillede, og at hver person og hver begivenhed havde et tilsvarende modbillede. Han sagde heller ikke at det havde en profetisk betydning at døren til arken blev lukket. (Matt. 24:37-39) Hvordan reagerede Noa da han fik at vide hvad Jehova havde tænkt sig at gøre? Han viste tro og byggede arken. (Hebr. 11:7; 1. Pet. 3:20) På samme måde må mennesker der hører den gode nyhed om Guds rige i dag, også vise deres tro i handling. (Ap.G. 3:17-20) Peter omtalte Noa som en “forkynder af retfærdighed”. I dag er vi glade for at kunne være med i et globalt forkyndelsesarbejde, hvor vi gør alt hvad vi kan, for at fortælle så mange som muligt om budskabet. Men uanset hvor meget vi gør, er det umuligt at forkynde for alle mennesker før enden kommer. w24.05 8-9 § 3-5

Vi bør vise dem der har ærefrygt for Jehova, ære. Det kan vi blandt andet ved at vise Jehovas venner venlighed og respekt. (Rom. 12:10) Videre i Salme 15:4 står der hvordan en der er gæst i Jehovas telt, kan gøre det helt konkret: “Hvis han har givet et løfte, holder han sit ord, også hvis det skader ham selv.” Det at bryde et løfte kan have konsekvenser for andre og medføre stor smerte for dem. (Matt. 5:37) For eksempel forventer Jehova at hans gæster lever op til deres ægteskabsløfte. Det glæder ham også når forældre gør alt hvad de kan, for at leve op til de løfter de giver deres børn. Kærlighed til Jehova og til vores medmennesker vil motivere os til at gøre vores bedste for at holde det vi lover. En anden måde vi kan ære Jehovas venner på, er ved at være gæstfrie og gavmilde. (Rom. 12:13) Når vi bruger tid sammen med vores brødre og søstre, styrker det vores venskab, både med dem og med Jehova. Og når vi viser gæstfrihed, efterligner vi Jehova. w24.06 12 § 15-16

Jehova gør sandheden kendt for dem der er ydmyge. (Matt. 11:25) Og vi tog ydmygt imod hjælp til at lære sandheden at kende. (Ap.G. 8:30, 31) Men vi må passe på at vi ikke bliver stolte. Stolthed kan nemlig føre til at vi begynder at betragte vores egne meninger som lige så kloge og vigtige som de bibelske principper og den vejledning der kommer fra Jehovas organisation. For at blive ved med at være ydmyge må vi huske hvor små vi er i forhold til Jehova. (Sl. 8:3, 4) Vi kan også bede ham om hjælp til at være ydmyge og lærevillige. Så vil han hjælpe os til at huske at hans tanker, som han giver os gennem sit ord og sin organisation, langt overgår vores. Prøv i din bibellæsning at lægge mærke til alt det der viser at Jehova elsker ydmyghed og hader stolthed, arrogance og overlegenhed. Og vær ekstra opmærksom på at bevare din ydmyghed hvis du modtager en opgave der giver dig en vis myndighed eller gør at andre lægger mærke til dig. w24.07 10 § 8-9

Siden 1919 har Jesus brugt en lille gruppe salvede mænd til at organisere forkyndelsen og sørge for åndelig mad til sine disciple. (Luk. 12:42) Det er tydeligt at Jehova velsigner det arbejde den gruppe udfører. (Esa. 65:13, 14) Hvis vi ikke var organiseret, ville vi slet ikke kunne udføre den opgave Jesus har givet os. (Matt. 28:19, 20) Tænk for eksempel hvis der ikke var nogen distriktskort og alle bare kunne forkynde lige hvor det passede dem. Nogle steder ville folk få besøg igen og igen af flere forskellige forkyndere, og andre steder ville folk slet ikke få besøg. Kan du komme på andre grunde til at det er godt at vi er organiseret? Både i det første århundrede og i vores tid har Jesus organiseret sine disciple. w24.04 8-9 § 2-4

Kain var Adam og Evas første søn, og han havde arvet tendensen til at gøre det forkerte fra dem. Derudover siger Bibelen om ham: “Hans egne gerninger var onde.” (1. Joh. 3:12) Det forklarer måske hvorfor Jehova ikke godkendte Kain og det offer han bragte. I stedet for at ændre indstilling blev Kain “rasende og bitter”. Hvad gjorde Jehova? Han talte til ham. (1. Mos. 4:3-7) Læg mærke til at Jehova kærligt appellerede til ham. Han sagde at han ville velsigne ham hvis han begyndte at gøre det gode, men advarede ham samtidig om at hans vrede kunne føre til en alvorlig synd. Desværre nægtede han at lytte. Han ville ikke lade Jehova hjælpe ham til at angre. Nu hvor Kain havde reageret så negativt, holdt Jehova så op med at prøve at hjælpe syndere til at angre? Nej, bestemt ikke! w24.08 10 § 8

Israels nation havde mulighed for at få en vidunderlig fremtid. Jehova ville velsigne dem så de kunne leve i lang tid i det land han havde lovet dem. Og sikke et land! Det var meget smukt og frugtbart. Moses beskrev hvordan der ville være, med de her ord: “Store og gode byer som I ikke selv har bygget, huse fyldt med alle slags gode sager som I ikke selv har arbejdet for, cisterner som I ikke selv har udhugget, og vingårde og oliventræer som I ikke selv har plantet.” (5. Mos. 6:10, 11) Moses gav også israelitterne en advarsel. Hvis de skulle blive ved med at bo i det smukke land, skulle de adlyde Jehova. Moses tilskyndede dem til at “vælge livet” ved at lytte til Jehova og “holde [sig] til ham”. (5. Mos. 30:20) Men israelitterne vendte Jehova ryggen. Så på et tidspunkt tillod han at assyrerne og senere babylonierne erobrede landet og førte folket i eksil. – 2. Kong. 17:6-8, 13, 14; 2. Krøn. 36:15-17, 20. w24.11 9 § 5-6

Mange der kalder sig kristne, mener at det er nok hvis man siger at man tror på Jesus og betragter ham som sin personlige frelser. (Joh. 6:29) Men der er brug for mere. Nogle der til at begynde med troede på Jesus, forlod ham senere. Hvorfor? De fleste af dem der spiste det brød Jesus mirakuløst havde sørget for, ville gerne følge ham så længe han gav dem det de ønskede sig. De var meget interesseret i hans mirakuløse helbredelser, i gratis mad og i den undervisning der passede til det de gerne ville høre. Men Jesus viste at det krævede mere at være en sand discipel af ham. Han var ikke kommet til jorden bare for at dække folks fysiske behov. De skulle tage imod hans indbydelse om at “komme til [ham]”, det vil sige acceptere alt det han lærte dem, og leve efter det. – Joh. 5:40. w24.12 12 § 12-13

Hvad kan hjælpe en mand til at holde op med at opføre sig voldeligt og nedværdigende over for sin hustru? Han kan prøve at efterligne Jesus. Hans eksempel kan lære ægtemænd meget om hvordan de skal opføre sig over for deres hustru. Tænk på hvad man kan lære af den måde Jesus behandlede sine apostle på, og af hvordan han talte til dem. Jesus behandlede sine apostle på en venlig og værdig måde. Han var aldrig hård eller dominerende. Han følte ikke behov for at vise sin autoritet og demonstrere sin magt. I stedet var han villig til ydmygt at betjene dem. (Joh. 13:12-17) Han sagde til sine disciple: “Lær af mig, for jeg er mild og ydmyg, og så vil I få ny styrke.” (Matt. 11:28-30) Læg mærke til at Jesus var mild. At man er mild, betyder ikke at man er svag. Nej, det betyder at man har den indre styrke der skal til for at kunne vise selvkontrol. Når man bliver provokeret, bevarer man roen og kan styre sit temperament. w25.01 10 § 10-11

Vi må være forberedt på at de økonomiske forhold kan blive værre efterhånden som vi nærmer os afslutningen. Politisk uro, væbnede konflikter, naturkatastrofer eller nye pandemier kan føre til uventede udgifter eller betyde at vi mister vores job, vores ejendele eller endda vores hjem. Hvad kan hjælpe os til at tage beslutninger der viser at vi har tillid til at Jehovas arm ikke er for kort? Det første og vigtigste skridt du må tage, er at tale med Jehova. Bed ham om visdom til at træffe gode beslutninger, og bed ham om at hjælpe dig til ikke at lade dig overvælde af bekymring over din situation men bevare roen. (Luk. 12:29-31) Du kan også bede ham om at hjælpe dig til at være tilfreds med det mest nødvendige. (1. Tim. 6:7, 8) Det vil være en god idé at lave research i vores publikationer om hvad man kan gøre hvis man har økonomiske problemer. Rigtig mange er blevet hjulpet af de gode råd der er om økonomi på jw.org. w25.03 28-29 § 10-11

Tiden var kommet til at uomskårne ikkejøder nu kunne blive en del af Jehovas folk, og apostlen Peter fik til opgave at forkynde for ikkejøden Cornelius. Jøderne havde ikke ret meget at gøre med ikkejøderne, så Peter havde brug for hjælp til at ændre holdning for at kunne gøre det han blev bedt om. Da han forstod hvad der var Guds vilje, justerede han sit syn på tingene. Og da der blev sendt bud efter ham, tog han med “uden indvendinger”. (Ap.G. 10:28, 29) Peter forkyndte for Cornelius og hans husstand, og de blev døbt som nogle af de første ikkejøder. (Ap.G. 10:21-23, 34, 35, 44-48) Flere år senere skrev Peter til sine trosfæller at de skulle “have samme tankegang”. (1. Pet. 3:8) Vi kan have samme tankegang som vores brødre og søstre hvis vi gør hvad vi kan for at have Jehovas tankegang, som vi finder i Bibelen. w25.03 9-10 § 7-8

Den her verdens indstilling og holdninger bevæger sig længere og længere væk fra Jehovas fuldkomne syn på tingene. (Ordsp. 17:15) Derfor må vi arbejde på at blive bedre til at identificere og afvise tanker som vores modstandere bruger i et forsøg på at gøre os modløse eller føre os væk fra sandheden. Det vil være godt for os at følge det råd apostlen Paulus gav hebræerne om at skynde sig frem til modenhed. Det betyder at vi må lære sandheden godt at kende og finde ud af hvordan Jehova tænker. Det er noget vi må fortsætte med, også efter at vi har indviet os og er blevet døbt. Uanset hvor længe vi har tjent Jehova, må vi alle læse og studere Guds ord regelmæssigt. (Sl. 1:2) En god vane med personligt studie vil hjælpe os til at arbejde på en ting Paulus lagde stor vægt på i sit brev til hebræerne, nemlig tro. – Hebr. 11:1, 6. w24.09 10 § 7-8

Hvis vi forstår at det vi gør, betyder noget for Jehova, vil det være meget nemmere for os at være trofaste mod ham. Det viser eksemplet med Josef. Han afviste resolut at begå seksuel umoral. Jehova var virkelig for ham, og han ville ikke såre ham. (1. Mos. 39:9) Hvis Jehova også skal være virkelig for os, er vi nødt til at sætte tid af til at bede til ham og studere hans ord. På den måde vil vores venskab med ham blive stærkere. Og når vi ligesom Josef har et stærkt venskab med Jehova, vil vi ikke have lyst til at gøre noget som helst der sårer ham. Hvis man glemmer at han er den levende Gud, kan man meget nemt komme til at fjerne sig fra ham. Tænk over hvad der skete for israelitterne da de var i ørkenen. De var selvfølgelig klar over at Jehova eksisterede, men de begyndte at tvivle på om han ville tage sig af dem. (2. Mos. 17:2, 7) Fordi de glemte Jehova, endte de med at gøre oprør mod ham. Sikke et advarende eksempel! Vi vil gøre alt hvad vi kan, for ikke at blive ligesom dem. – Hebr. 3:12. w24.06 24 § 14-15

Vi lever i de sidste af de sidste dage, og forholdene vil kun blive værre, så det er meget sandsynligt at vi vil komme til at fælde flere tårer. Jehova ser det når vi har det svært, og bliver dybt berørt når vi græder. Han elsker os for det når vi holder ud og forbliver trofaste selvom vi føler os ekstremt pressede og det nogle gange koster nogle tårer. Så når vi gennemgår noget svært, må vi udøse vores hjerte for Jehova i bøn. Lad os holde os nær til vores brødre og søstre i menigheden og ikke isolere os. Og lad os også blive ved med at finde trøst i de dejlige tanker Jehova har givet os i Bibelen. Vi kan være sikre på at Jehova vil belønne os hvis vi bliver ved med at holde ud. Han glæder sig til at opfylde sit løfte om at han en dag vil tørre alle tårer væk fra vores øjne – tårer der kan skyldes sorg, svigt eller fortvivlelse. (Åb. 21:4) Til den tid vil vi kun græde af glæde! w24.12 20 § 3; 24 § 19

Jehova har givet os den opgave at være hans vidner, og han har lovet at hjælpe os til at være modige. (Esa. 43:10, 11) Han hjælper os på mange måder, og her er fire af dem. For det første er Jesus med os og støtter os hver gang vi forkynder. (Matt. 28:18-20) For det andet har Jehova sat engle til at hjælpe os. (Åb. 14:6) For det tredje har han givet os den hellige ånd, som kan hjælpe os til at huske ting vi har lært. (Joh. 14:25, 26) Og for det fjerde har han givet os brødre og søstre vi kan følges med i tjenesten. Med Jehova i ryggen og vores kærlige trosfæller ved vores side har vi alt hvad vi skal bruge for modigt at blive ved med at forkynde. Men hvis du føler at du mister motivationen hvis du ikke rigtig træffer nogen hjemme, så spørg dig selv: ‘Hvor er de der bor i mit distrikt, mon henne lige nu?’ (Ap.G. 16:13) ‘Er de på arbejde eller ude at handle?’ Vil gadeforkyndelse i så fald give dig mulighed for at tale med flere mennesker? w24.04 17 § 10-11

Hvis du er gift og gerne vil være ældste, har din families omdømme betydning for om du kan blive udnævnt. Derfor må du “lede [din] egen husstand på en god måde”. Du skal være kendt for at være en kærlig ægtemand og far og tage ansvaret for din familie. Det betyder at du må føre an på alle områder af tilbedelsen. Hvis du har mindreårige børn der bor hjemme, skal de være “lydige og respektfulde”. (1. Tim. 3:4) Du må undervise dem på en kærlig måde. De skal selvfølgelig have lov til at lege og have det sjovt. Men på grund af din gode oplæring vil de høre efter, vise andre respekt og have en god opførsel. Du må også gøre dit bedste for at hjælpe dem til at få et godt forhold til Jehova, leve efter Bibelens principper og have som mål at blive døbt. w24.11 22 § 10-11

Jo mere vi går i forkyndelsen, jo mere vil vi også opleve Jehovas støtte, og så vil vores tillid til ham blive stærkere og stærkere. (1. Kor. 3:9) Husk at Jehova ikke sammenligner det du gør, med det andre gør. Han ser på hvad der er i dit hjerte. Og han glæder sig når han ser at dit hjerte er fyldt med taknemmelighed for løskøbelsen, den store gave han har givet os. (1. Sam. 16:7; Mark. 12:41-44) Det er kun på grund af løskøbelsen at vi kan få tilgivet vores synder, have et venskab med Jehova og få mulighed for at leve evigt. Lad os blive ved med at vise Jehova hvor taknemmelige vi er for at han har gjort alle de ting mulige. (1. Joh. 4:19) Lad os også blive ved med at vise taknemmelighed over for Jesus, som elskede os så højt at han gav sit eget liv. w25.01 31 § 16-18

Forestil dig hvordan skribenten af Salme 73 havde det. Han så andre der virkede til at leve et godt, problemfrit og let liv. (Sl. 73:3-5, 12) Og det fik ham til at føle at det han gjorde for at tjene Jehova, var forgæves. De negative følelser “plagede [ham] dagen lang”. (Sl. 73:13, 14) Hvad gjorde han for at bekæmpe dem? Salmisten tog til Jehovas helligdom, hvor der var fredeligt og han kunne tænke klart. (Sl. 73:16-18) Han nåede frem til at selvom dem han havde betragtet, så ud til at have et let liv, havde de ikke noget håb for fremtiden. Så hans negative tanker forsvandt, og han blev overbevist om at det bedste var at sætte Jehova først i sit liv. Det gjorde ham endnu mere besluttet på at blive ved med at tjene Jehova. – Sl. 73:23-28. w24.10 27 § 11-12

Jehova har givet os til opgave at være hans vidner. (Esa. 43:10-12) I et brev fra Det Styrende Råd stod der for nogle år siden: “Det er i sandhed den største ære vi overhovedet kan få, at blive kaldt Jehovas Vidner.” Hvorfor er det det? Forestil dig at du har brug for at nogen er et karaktervidne for dig i en retssag, altså en der fortæller retten om hvordan du er som person. Du vil helt sikkert vælge en du kender godt og stoler på, en som har et godt omdømme så hans vidneudsagn er troværdigt. Ved at vælge os som sine vidner viser Jehova at han kender os og har tillid til at vi vil fortælle sandheden om ham. Vi ser det som en stor ære at være hans vidner, og derfor griber vi enhver mulighed for at fortælle om hans navn og modbevise de løgne der er fortalt om ham. Ved at gøre det lever vi op til det navn vi er så stolte af at bære, Jehovas Vidner! – Rom. 10:13-15. w24.05 18 § 13

Det at gøre godt mod andre gjorde Jesus meget glad. På et tidspunkt hvor Jesus talte til en stor gruppe mennesker, nøjedes han ikke med at undervise dem. Han så også at de havde et fysisk behov, og det dækkede han. Ved hjælp af et mirakel sørgede han for mad til dem og fik sine disciple til at uddele den. (Mark. 6:41) På den måde viste han sine disciple hvad det indebærer at betjene andre. Han viste dem at det at hjælpe andre rent praktisk er meget vigtigt. Forestil dig hvor glade apostlene må have været for at hjælpe Jesus med at uddele maden så alle kunne spise og blive mætte. (Mark. 6:42) Det her var ikke den eneste gang Jesus satte andres behov over sine egne. I al den tid han var på jorden, hjalp han mennesker. (Matt. 4:23) Det gav ham stor glæde og tilfredshed at undervise andre og ydmygt tage sig af deres behov. w24.11 16 § 10-11

Efterhånden som forholdene her i “de sidste dage” bare bliver værre og værre, vil vi sikkert få endnu flere muligheder for at hjælpe hinanden. Vi kan både hjælpe vores brødre og søstre følelsesmæssigt og åndeligt. Vi kan for eksempel gøre noget for at alle i rigssalen føler sig velkomne og godt tilpas. Så når vores brødre og søstre kommer til møderne, vil vi gøre alt hvad vi kan, for at de føler sig elsket, trygge og opmuntret. Ældste kan på flere forskellige måder virke som en tilflugt for deres trosfæller. Når der opstår nødsituationer, som for eksempel naturkatastrofer eller pludselig sygdom, vil de tage initiativ til at sørge for praktisk hjælp. De giver også åndelig hjælp. Når en ældste er kendt for at være venlig, medfølende og klar til at lytte, har vennerne i menigheden meget mere lyst til at gå til ham for at få hjælp. De vil føle sig trygge og elsket og have lettere ved at følge de bibelske råd han kommer med. – 1. Thess. 2:7, 8, 11. w24.06 29 § 12-13

Vi må ikke tro at det at Jehova er almægtig, betyder at han ikke kan blive påvirket følelsesmæssigt. Han har skabt os mennesker med evnen til at vise følelser. Og der står i Bibelen at vi er skabt i Guds billede, så selvfølgelig har Jehova også følelser. Bibelen fortæller blandt andet om situationer hvor Jehova blev såret og bedrøvet. (Sl. 78:40, 41) Det må have været hårdt for Jehova at se sin Søn blive mishandlet og tortureret til døde. Løskøbelsen viser os at der ikke er nogen der elsker os lige så højt som Jehova gør, ikke engang vores bedste ven eller vores nærmeste familiemedlem. (Rom. 8:32, 38, 39) Jehova elsker os faktisk mere end vi elsker os selv. Er et af dine største ønsker at leve for evigt? Jehova ønsker det endnu mere for dig end du selv gør. Har du et stærkt ønske om at få dine synder tilgivet? Jehovas ønske om at tilgive dig er endnu større! Det eneste han beder os om, er at vi tager imod den gave løskøbelsen er, ved at vise tro og gøre vores bedste for at være lydige. Løskøbelsen er virkelig et fantastisk udtryk for hvor højt Jehova elsker os. – Præd. 3:11. w25.01 22 § 8-9

Vi træffer alle sammen nogle gange beslutninger der bygger på vores følelser og det vi kan opfatte med vores sanser. Men nogle gange kan de ting narre os. Og selv hvis de ikke gør, kan vi ende med at gøre noget Jehova ikke synes om, hvis vi kun lever efter det vi ser. (Præd. 11:9; Matt. 24:37-39) Men hvis vi lever efter det vi tror, vil vi træffe beslutninger som Jehova kan godkende. Når vi følger Jehovas råd, giver det os indre glæde og fred. (Sl. 16:8, 9; Esa. 48:17, 18) Og vi vil få mulighed for at leve evigt. (2. Kor. 4:18) Hvordan kan vi vide om vi lever efter det vi tror, eller efter det vi ser? Det kan koges ned til noget meget enkelt. Hvad baserer vi vores beslutninger på? Baserer vi dem kun på de ting vi kan se, eller på tillid til Jehova og de råd vi får fra ham? w25.03 20-21 § 3-4

Vi kan alle sammen gøre noget for at hjælpe andre til at se hvor smukt det åndelige paradis er. Det kan vi ved at efterligne Jehova. Jehova tvinger ikke folk til at slutte sig til hans organisation, men han “drager” dem blidt. (Joh. 6:44; Jer. 31:3) Mennesker med et godt hjerte der lærer om Jehovas dejlige egenskaber og hans vidunderlige personlighed, kan ikke undgå at føle sig draget til ham. Hvordan kan vi med vores gode egenskaber og måde at opføre os på give andre lyst til at komme ind i det åndelige paradis? Det kan vi ved at være kærlige og venlige over for vores trosfæller. Paulus skrev til de kristne i Korinth at nye der kom til menigheden, gerne skulle kunne sige: “Gud er virkelig iblandt jer.” (1. Kor. 14:24, 25; Zak. 8:23) Sådan skal det også være i dag. Derfor er det vigtigt at vi følger vejledningen i dagens vers. w24.04 24 § 16-17