Februar

Brødre der viser gode kristne egenskaber, er et stort aktiv for menigheden. En mand der er rimelig, fremmer freden. Hvis du gerne vil være kendt som en der er rimelig, må du lytte til andre og være åben over for deres måde at se tingene på. Ville du til et ældstemøde være villig til at støtte den beslutning som flertallet træffer, hvis den ikke går imod en bibelsk lov eller et bibelsk princip? Insistér ikke på at tingene skal gøres på din måde. Forstå værdien af at der er mange rådgivere. (1. Mos. 13:8, 9; Ordsp. 15:22) Vær aldrig hård og svær at være sammen med, men derimod mild over for andre og taktfuld. Vær fredsstiftende og tag initiativet til at skabe fred, selv når atmosfæren er anspændt. (Jak. 3:17, 18) Dine kærlige og venlige ord kan bløde op på mange situationer og endda gøre modstandere venligere stemt. – Dom. 8:1-3; Ordsp. 25:15; Matt. 5:23, 24. w24.11 23 § 13

Selvom Jesus døde “én gang for alle”, ofrer han sig stadig for os. (Rom. 6:10) Hvordan det? Tænk over hvad han er i gang med lige nu. Han tjener som vores konge og ypperstepræst og er hoved for menigheden. (1. Kor. 15:25; Ef. 5:23; Hebr. 2:17) Han har også ansvar for at indsamle de salvede og den store skare, en opgave der først bliver færdiggjort hen imod slutningen af den store trængsel. (Matt. 25:32) Han sørger også for at vi gennem den trofaste og kloge træl får rigeligt med åndelig mad her i de sidste dage. (Matt. 24:45) Og hele vejen igennem tusindårsriget vil han blive ved med at tage sig af os. Så da Jehova gav sin enestefødte Søn, var det ikke kun for at han skulle dø for os, men også for at han skulle leve for os! w25.01 24 § 12

Når Jehova tilgiver, gør han det fuldstændigt og permanent. Det gør det muligt for os at have et godt forhold til vores himmelske Far. Men vi må også huske at tilgivelse er en gave. Jehova giver os gaven fordi han elsker os og viser os ufortjent godhed. Hans tilgivelse er ikke noget vi som ufuldkomne mennesker kan gøre krav på. Hvor er vi taknemmelige for at vide at det er muligt at opnå “sand tilgivelse” hos Jehova. (Sl. 130:4; Rom. 4:8) Men hvis Jehova skal kunne tilgive os, har vi selv et ansvar. Jesus sagde: “Hvis I ikke tilgiver andre, vil jeres Far heller ikke tilgive jer når I gør noget forkert.” (Matt. 6:14, 15) Det er altså nødvendigt at vi efterligner Jehova og tilgiver andre. w25.02 13 § 18-19

Hvad med indbyggerne i Sodoma og Gomorra? I Sodoma boede en retfærdig mand, Lot, men ved vi om Lot forkyndte for dem alle sammen? Nej. Vi ved at de var onde, men ved vi om de havde haft mulighed for at lære hvad der var rigtigt og forkert? Husk på det umoralske miljø folk i Sodoma voksede op i og blev præget af. På et tidspunkt var der en stor gruppe mænd, lige ‘fra drenge til gamle mænd’, der prøvede at voldtage Lots gæster. (1. Mos. 19:4; 2. Pet. 2:7) Ved vi virkelig at Jehova, der altid er barmhjertig, dømte hver eneste af dem til døden uden mulighed for en opstandelse? Jehova sagde til Abraham at der ikke engang var ti retfærdige i byen. (1. Mos. 18:32) Det var altså fuldt ud retfærdigt at Jehova krævede dem til regnskab for det onde de gjorde. Men kan vi sige med sikkerhed at ingen af dem vil være blandt de uretfærdige der får en opstandelse? Nej, det kan vi ikke. w24.05 2 § 3; 3 § 8

På grund af ændrede økonomiske forhold er nogle blevet fristet til at tage imod et arbejde der kræver at de flytter væk fra deres familie. Men det har ofte vist sig at være en dårlig beslutning. Før du siger ja til et job, er det ikke nok at tænke over hvilke økonomiske fordele det vil give, men også hvilke åndelige omkostninger det vil have. (Luk. 14:28) Spørg dig selv: “Hvordan vil mit ægteskab blive påvirket hvis jeg ikke bor sammen med min ægtefælle? Hvordan vil det påvirke mit forhold til menigheden og hvor meget jeg kan gå i forkyndelsen?” Hvis du har børn, må du også stille dig selv det her vigtige spørgsmål: “Hvordan skal jeg kunne opdrage mine børn og hjælpe dem til at elske Jehova hvis jeg ikke er hos dem?” (Ef. 6:4) Du må lade dig lede af hvad Jehova synes, og ikke lade dig påvirke af familie og venner der ikke tænker på Bibelens principper. w25.03 29 § 12

En der er umoden, bliver let ført på vildspor af “enhver lærdom som mennesker snedigt har udtænkt for at bedrage andre”. Det kunne være i form af konspirationsteorier eller det frafaldne kommer med. Han har måske tendens til at blive misundelig, skabe konflikter, blive fornærmet eller give efter for fristelser. (1. Kor. 3:3) Bibelen sammenligner processen med at vokse åndeligt med det at vokse bogstaveligt. (Ef. 4:15) Der er mange ting børn ikke ved, og de har brug for at blive ledet. Det kan illustreres på den her måde: En mor beder måske sin lille pige om at holde hende i hånden når de skal gå over en vej. Når pigen bliver større, lader moren hende måske krydse vejen selv, men hun vil stadig minde hende om at hun skal kigge sig for inden hun går over vejen. Når pigen er blevet voksen, kan hun godt selv se farerne og undgå dem. På samme måde tager modne kristne de bibelske principper i betragtning for at få Jehovas syn på tingene, og træffer ud fra det en god beslutning. w24.04 3 § 5-6

I mange år var alle Jehovas venner sammen med ham i himlen. Men senere da han skabte menneskene, inviterede han også dem ind i sit telt. Nogle af hans gæster var Enok, Noa, Abraham og Job. De trofaste mænd bliver omtalt som Guds venner, eller som nogle der “vandrede med den sande Gud”. (1. Mos. 5:24; 6:9; Job 29:4; Esa. 41:8) Op gennem tiden er Jehova fortsat med at invitere sine venner til at være gæster i hans telt. (Ezek. 37:26, 27) Ezekiels profeti viser os at Jehova virkelig ønsker at have et nært forhold til sine loyale tjenere. Han lover at han vil “indgå en fredspagt med dem”. Den profeti handler om en tid hvor de der har det himmelske håb, og de der har det jordiske håb, vil være i Jehovas symbolske telt som “én hjord”. (Joh. 10:16) Det er det vi oplever i dag. w24.06 2 § 2, 4; 3 § 5

Jehovas tjenere støtter helhjertet Guds rige, men det kræver ofte mod at gøre det. (Matt. 6:33) For eksempel må vi være modige for at leve op til Jehovas normer og forkynde den gode nyhed i den her onde verden. Og det kræver mod at være politisk neutrale når mennesker omkring os bliver mere og mere splittede. (Joh. 18:36) Mange blandt Jehovas folk har haft økonomiske tab, er blevet udsat for vold eller er blevet fængslet fordi de nægter at deltage i politik eller at gå ind i militæret. Vi får styrke og mod ved at se hvordan andre modigt har støttet Jehovas styre. Vores konge, Jesus Kristus, nægtede beslutsomt at involvere sig i Satans politiske system. (Matt. 4:8-11; Joh. 6:14, 15) Han støttede sig altid til Jehova for at få mod til at gøre det rigtige. w24.07 2 § 4; 3 § 7

Jehova sørgede for at den triste beretning om Adam og Eva blev skrevet ned så vi kan lære noget af den. Den hjælper os nemlig til at forstå hvorfor han hader synd så meget. Synd fjerner os fra vores kærlige Far og fører til døden. (Esa. 59:2) Af den grund elsker Satan synd og gør alt hvad han kan, for at få mennesker til at synde, ligesom han gjorde da han fristede de første mennesker i Edens Have. Han troede sikkert at han havde vundet en stor sejr dengang. Men han forstod ikke hvor kærlig Jehova er. Jehova elsker mennesker, så han ændrede ikke sin hensigt, men gav med det samme Adam og Evas efterkommere et håb. (Rom. 8:20, 21) Han vidste at nogle af deres efterkommere ville vælge at elske ham og ville have lyst til at bekæmpe synden. Og som deres Far og Skaber ville han gerne befri dem fra synden og hjælpe dem til at få et nært venskab med ham. w24.08 3 § 3-4

De fleste af Jehovas tjenere har rigtig meget at se til. Vi arbejder for at kunne forsørge os selv og vores familie. (1. Tim. 5:8) Der er mange der tager sig af syge eller ældre familiemedlemmer. Og det er nødvendigt for os alle sammen at passe på vores helbred, og det kan også tage tid. Derudover har vi opgaver der skal løses i menigheden. Og et meget vigtigt ansvar vi alle har, er at gøre alt hvad vi kan, i forkyndelsen. Bibellæsning er en af de “ting der er de vigtigste” for os, så det er nødvendigt at vi prioriterer det. Der står i den første salme at man bliver lykkelig når man “glæder sig over Jehovas lov og læser i hans lov med dæmpet stemme dag og nat”. (Sl. 1:1, 2) Det betyder at vi må sætte tid af til at læse i Bibelen. Hvornår er det bedste tidspunkt at gøre det? Det kan være forskelligt fra person til person. Men det der er vigtigt, er at vi vælger et tidspunkt der vil hjælpe os til at få læst regelmæssigt. w24.09 3 § 5-6

Har en moden kristen nogensinde brug for hjælp fra nogen? Ja. En der er umoden, forventer måske at andre fortæller ham hvad han skal gøre, eller hvilken beslutning han skal træffe. En der er moden, ved derimod at selvom han beder andre der har mere visdom og erfaring, om hjælp, skal han selv træffe en beslutning og “bære sin egen ansvarsbyrde”. Ligesom mennesker er forskellige i udseende, er åndeligt modne mennesker også forskellige. Nogle har mere visdom, og andre er mere modige, gavmilde eller medfølende. Det samme gælder når to åndeligt modne kristne hver især står i en situation der minder meget om hinanden. De træffer måske forskellige beslutninger, men begge stemmer med Bibelens principper. Det er især noget der kan ske i forbindelse med samvittighedsspørgsmål. Derfor dømmer de heller ikke hinanden fordi de ikke har truffet den samme beslutning. Det er vigtigt for dem at bevare enheden. – Rom. 14:10; 1. Kor. 1:10. w24.04 4 § 7-8

Er der noget man kan gøre hvis man føler at man ikke er noget værd? Det kan være en stor hjælp at læse og meditere over nogle bibelvers der forsikrer en om at man har stor værdi i Jehovas øjne. Det kan være at du er skuffet over dig selv fordi du har sat dig et mål du ikke har nået, eller fordi du ikke kan gøre lige så meget som andre kan. Men du må ikke være for hård ved dig selv. Jehova forventer ikke mere af os end vi kan klare. (Sl. 103:13, 14) Hvis du er blevet svigtet eller misbrugt, skal du ikke selv tage skylden for det der er sket. Du har ikke fortjent det du har været ude for. Husk at det er den der har gjort det forkerte, Jehova kræver til regnskab, ikke ofrene for det. (1. Pet. 3:12) Du må aldrig tvivle på at Jehova kan bruge dig til at hjælpe andre. Han har givet dig den store ære at forkynde og på den måde være hans medarbejder. (1. Kor. 3:9) De svære ting du har været ude for, har sandsynligvis givet dig stor empati for andre og gjort dig i stand til at sætte dig ind i hvordan de har det. Du har meget at give. w24.10 7-8 § 6-7

Jehova er på ingen måde ligeglad med om vi bliver dårligt behandlet. Bibelen siger at “Jehova elsker retfærdighed”. (Sl. 37:28) Jesus forsikrer os også om at Jehova lægger mærke til sine tjenere og vil “skaffe dem deres ret” når tiden er inde til det. Og snart vil han sætte en stopper for alle former for uretfærdighed og rette op på alt det der er sket. (Sl. 72:1, 2) Vi glæder os til den dag Jehova fjerner uretfærdighed fuldstændigt. (2. Pet. 3:13) Men indtil da hjælper han os til at tackle det. Han lærer os hvordan vi kan undgå at gøre noget dumt og impulsivt når vi bliver uretfærdigt behandlet. Han har givet os sin Søns fuldkomne eksempel, der lærer os hvordan vi kan tackle uretfærdighed på en god måde, og så har han også givet os nogle brugbare råd i Bibelen. w24.11 2-3 § 3-4

Det var ikke så let at gøre som Jesus sagde, for der var omkring 5.000 mænd. Og når man regner kvinder og børn med, har der måske været 15.000 munde at mætte. (Matt. 14:21) Andreas sagde: “Her er en lille dreng der har fem bygbrød og to små fisk. Men hvad er det til så mange?” (Joh. 6:9) Bygbrød var en helt almindelig fødevare dengang, som også de fattige havde råd til, og det er muligt at de små fisk var saltede og tørrede. Men den mængde mad den lille dreng havde, kunne da ikke være nok til så mange – eller hvad? Jesus ville gerne vise gæstfrihed og sørge for de mange mennesker, og han bad dem om at sætte sig i grupper i græsset. (Mark. 6:39, 40; Joh. 6:11-13) Vi læser at Jesus takkede sin Far for brødet og fiskene. Ved at gøre det viste han at han forstod at det er Jehova der sørger for al mad, og at han var taknemmelig for maden. Vi kan følge Jesus’ eksempel ved at bede før vi spiser. Da Jesus havde bedt, fik han maden delt rundt, og de mange mennesker spiste og blev mætte. w24.12 2-3 § 3-4

Da Jesus var på jorden, ærede han sin Far ved at anerkende at det var ham der gav ham styrke til at udføre mirakler. (Mark. 5:18-20) Han gav også Jehova ære ved den måde han omtalte ham på, og ved den måde han behandlede andre på. Ved en lejlighed underviste Jesus i en synagoge. En af dem der lyttede, var en kvinde der havde været dæmonbesat i 18 år. Dæmonen havde gjort hende krumbøjet så hun ikke kunne rette sig op. Hvor må det have været deprimerende! Jesus havde dyb medfølelse med hende og sagde til hende: “Kvinde, du er befriet for din sygdom.” Så lagde han hænderne på hende, og med det samme rettede hun sig op og “begyndte at lovprise Gud”. (Luk. 13:10-13) Hun var igen sund og rask og havde fået sin værdighed tilbage. Kvinden havde god grund til at give Jehova ære, og det har vi også. w25.01 2-3 § 3-4

Er det muligt for os at få alt det tilbage som Adam og Eva mistede? Det er ikke noget vi på nogen måde selv ville kunne opnå. (Sl. 49:7-9) Hvis ikke vi fik hjælp, ville vi ikke have noget håb om at leve evigt eller at få en opstandelse. Så ville vi dø præcis ligesom dyrene, uden noget håb. (Præd. 3:19; 2. Pet. 2:12) Vores kærlige Far, Jehova, har givet os en lignende gave. Det er en gave der betaler for vores synder, den gæld vi har arvet fra Adam. Jesus sagde det på den her måde: “Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte Søn for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men få evigt liv.” (Joh. 3:16) Gaven gør det også muligt for os at få et godt forhold til Jehova. Vi kan få gavn af den her helt unikke gave og få vores synder tilgivet, altså få vores gæld slettet. w25.02 2-3 § 3-6

Hvad hjalp Saulus til at blive døbt? På et tidspunkt talte Jesus til Saulus fra himlen, og et strålende lys gjorde Saulus blind. (Ap.G. 9:3-9) I tre dage fastede han og tænkte uden tvivl dybt over det han lige havde oplevet. Han blev helt overbevist om at Jesus var Messias, og at det var de kristne der gjorde Guds vilje. Der er en hel del vi kan lære af den indstilling Saulus havde. Han kunne sagtens have ladet stolthed eller menneskefrygt hindre ham i at blive døbt. Men det gjorde han ikke. Saulus var villig til at blive døbt som kristen selvom han vidste at han ville blive forfulgt. (Ap.G. 9:15, 16; 20:22, 23) Lige fra han blev døbt, stolede han på at Jehova ville hjælpe ham til at klare de prøvelser han kom ud for. (2. Kor. 4:7-10) Hvis du vælger at blive døbt som et af Jehovas Vidner, vil du måske også komme ud for nogle udfordringer og trosprøver, men du skal ikke klare det alene. Du kan være helt sikker på at Jehova og Jesus vil støtte dig. – Flp. 4:13. w25.03 4 § 8-9

Det er et flot mål at ville læse i Bibelen hver dag. Men hvis vi vil have mest muligt ud af det, må vi gøre mere end bare at læse i Bibelen. Tænk på den her sammenligning: Planter har brug for regn for at kunne overleve. Men hvis der falder for meget regn på kort tid, kan jorden ikke nå at optage det. Når det sker, vil det ikke være godt med mere regn. Jorden har brug for tid til at absorbere regnvandet så planterne kan få gavn af det. Vi må også undgå at læse så hurtigt i Bibelen at vi ikke kan absorbere det, huske det og bruge det vi læser. (Jak. 1:24) Har du nogle gange taget dig selv i at speed-læse i forbindelse med din bibellæsning? Hvad bør du gøre? Sæt farten ned. Gør hvad du kan for at tænke over det du læser eller lige har læst. Du kunne måske sætte lidt ekstra tid af når du læser, til at tænke og meditere. w24.09 4 § 7-9

Når de ældste modtager vejledning, læser de den grundigt og følger den så godt de kan. De får ikke kun vejledning om hvordan de skal undervise ved møderne og bede offentlige bønner i menigheden, men også om hvordan de skal tage sig af Jesus’ får. Når ældste følger den vejledning de får fra organisationen, hjælper det dem de tager sig af, til at føle sig elsket og trygge. Når de ældste kommer med vejledning, må vi villigt følge den. Når vi gør det, vil det være lettere for dem at udføre deres opgave. Bibelen opfordrer os til at være lydige og villige til at give efter over for dem der fører an. (Hebr. 13:7, 17) Hvorfor kan det nogle gange være en udfordring? Fordi de ældste er ufuldkomne. Men hvis vi fokuserer på deres negative sider i stedet for deres positive egenskaber, hjælper vi faktisk vores modstandere. Det ville nemlig underminere tilliden til Guds organisation. w24.04 10 § 11-12

Vil alle der dør under den store trængsel, være væk for evigt, uden håb om at få en opstandelse? Bibelen gør det klart at de modstandere Jehova og hans himmelske hær udsletter i Harmagedon, ikke vil blive oprejst. (2. Thess. 1:6-10) Men hvad med andre der under den store trængsel dør som følge af sygdom, alderdom og ulykker, eller som bliver slået ihjel af andre mennesker? (Præd. 9:11; Zak. 14:13) Kunne nogle af dem være blandt de uretfærdige der vil få en opstandelse i den nye verden? (Ap.G. 24:15) Vi ved det simpelthen ikke. Men der er flere ting vi ved om det der skal ske i fremtiden. For eksempel ved vi at Jesus vil dømme mennesker ud fra den måde de har behandlet hans brødre på. (Matt. 25:40) Og de der bliver vurderet til at være får, er dem der har vist at de støtter Jesus og de salvede. – Åb. 12:17. w24.05 10-11 § 9-11

“Kritiske tider som er vanskelige at klare” – sådan beskriver Bibelen den tid vi lever i. (2. Tim. 3:1) Ud over de udfordringer som alle mennesker kæmper med i den her verden, oplever vi der tjener Jehova, også modstand og forfølgelse. Hvad hjælper os til alligevel at tjene ham trofast? En vigtig ting er at vi forstår at Jehova er “den levende Gud”. (Jer. 10:10; 2. Tim. 1:12) Jehova er ikke en upersonlig kraft, han er virkelig. Han ser alle de prøvelser vi kommer ud for, og er hele tiden på udkig efter muligheder for at hjælpe os. (2. Krøn. 16:9; Sl. 23:4) Når vi husker at Jehova er den levende Gud, kan det hjælpe os til at klare alle de problemer vi måtte komme ud for. w24.06 20 § 1-2

Vi har god grund til at bevare tilliden til Jehovas organisation. Når det er tydeligt for dem der fører an, at der er brug for at justere en forståelse eller måden vores arbejde bliver udført på, tøver de ikke med at gøre det. Deres motiv til forandringen er at de ønsker at glæde Jehova. De gør alt for at basere deres beslutninger på Guds ord, den rettesnor som alle Jehovas tjenere må holde fast ved. Apostlen Paulus kom med rådet: “Hold fast ved de sunde ord jeg har givet dig som rettesnor.” (2. Tim. 1:13) Udtrykket “de sunde ord” der er som en rettesnor, henviser til den kristne lære der findes i Bibelen. (Joh. 17:17) Den lære danner selve grundlaget for vores tro. Jehovas organisation lærer os hvor vigtigt det er at vi holder fast i denne rettesnor af sunde ord. Når vi gør det, vil Jehova velsigne os. w24.07 11-12 § 12-13

Apostlen Peters egen erfaring hjalp ham til at lære andre om anger og tilgivelse. Noget tid efter pinsedagen i år 33 talte Peter til en gruppe jøder og forklarede dem at de i virkeligheden havde slået Messias ihjel. Men samtidig tilskyndede han dem kærligt: “I skal derfor angre og vende om for at få jeres synder slettet ud så der fra Jehova selv kan komme perioder som giver friske kræfter.” (Ap.G. 3:14, 15, 17, 19, fdn.) Peter viste på den måde at ægte anger vil få en synder til at vende om – altså ændre sin måde at tænke og handle på – og begynde at leve på en måde Jehova synes om. Det Peter sagde, viste også at når Jehova tilgiver, sletter han ens synder fuldstændigt, som om de aldrig var sket. Hvor er det dejligt at vide om Jehova. Han vil tilgive os fuldstændigt når vi angrer vores synder – også selvom de er meget alvorlige. w24.08 12 § 14

Hvis vi har en stærk tro på at Jehova snart vil fjerne den her onde verden, vil det hjælpe os til at afvise materialisme. I fremtiden vil folk “kaste deres sølv ud på gaden” fordi de indser at “hverken deres sølv eller deres guld vil kunne redde dem den dag Jehova viser sin store vrede”. (Ezek. 7:19) I stedet for at fokusere på at tjene så mange penge som muligt, må vi træffe beslutninger der hjælper os til at leve et enkelt men afbalanceret liv. Det ville ikke være klogt at stifte unødig gæld eller at skulle bruge en masse tid på at vedligeholde alt det man har købt. Vi må også passe på at vi ikke bliver alt for knyttet til de ting vi har. (Matt. 6:19, 24) Efterhånden som vi nærmer os afslutningen, vil vores beslutning om at afvise materialisme blive sat på prøve. w24.09 11 § 13-14

Nogle af vores svagheder lykkes det os måske at overvinde. Men andre kommer vi måske aldrig helt af med. Sådan havde apostlen Peter det. Han bukkede under for menneskefrygt da han tre gange nægtede at han kendte Jesus. (Matt. 26:69-75) Men da han senere forkyndte frimodigt foran Sanhedrinet, så det ud som om han havde overvundet sit problem. (Ap.G. 5:27-29) Hvad skete der så nogle år senere? Der blev han “bange for dem der hørte til de omskårne”, og det gjorde at han i en periode holdt op med at spise sammen med ikkejødiske kristne. (Gal. 2:11, 12) Peters menneskefrygt var dukket op igen. Og måske havde den aldrig helt været væk. Vi kan opleve det samme som Peter. Men ved at følge Jesus’ råd om at holde os vågne, kan vi bekæmpe en svaghed der bliver ved med at dukke op. (Matt. 26:41) Selv i perioder hvor vi føler os stærke, må vi undgå situationer der kunne få os til at gøre noget forkert. Bliv ved med at gøre de ting der allerede har hjulpet dig til at bekæmpe svagheden. – 2. Pet. 3:14. w24.07 18-19 § 17-19

Intet menneske har nogensinde været så gavmildt som Jesus. Da han var på jorden, udførte han mirakler til gavn for andre. (Luk. 9:12-17) Det største udtryk for gavmildhed han har vist, var da han gav sit liv for os. (Joh. 15:13) Lige siden han blev oprejst, er han blevet ved med at give os gaver. Som han har lovet, har han bedt Jehova om at give os hellig ånd til at undervise og trøste os. (Joh. 14:16, 17, fdn.; 16:13) Og gennem vores møder bliver han ved med at udruste os til at forkynde og gøre folk fra alle nationer til disciple. (Matt. 28:18-20) Apostlen Paulus skrev at efter at Jesus var steget op til himlen, gav han “mennesker som gaver”. (Ef. 4:7, 8) Paulus forklarede at det var noget Jesus gjorde for at støtte menigheden på forskellige måder. (Ef. 1:22, 23; 4:11-13) De her mænd er selvfølgelig ufuldkomne, så de begår fejl. (Jak. 3:2) Men vores Herre Jesus bruger dem til at hjælpe os – de er gaver fra ham til os. w24.10 18 § 1-2

David forklarede sin søn at han kun ville have succes så længe han adlød Jehova. Senere i sit liv begyndte Salomon desværre at tilbede andre guder. Jehova godkendte ham ikke længere, og derfor havde han ikke længere den visdom der skulle til for at lede folket på en retfærdig og kærlig måde. (1. Kong. 11:9, 10; 12:4) Hvad kan vi lære af det David sagde til Salomon? Lydighed giver succes. (Sl. 1:1-3) Jehova har selvfølgelig ikke lovet os at vi vil blive rige eller berømte ligesom Salomon. Men hvis vi adlyder Jehova, vil han give os visdom der vil hjælpe os til at træffe nogle kloge beslutninger. (Ordsp. 2:6, 7; Jak. 1:5) Hans principper kan hjælpe os når vi skal træffe beslutninger angående arbejde, uddannelse, økonomi og underholdning. Når vi følger visdommen fra Jehova, vil det beskytte vores forhold til ham, og vi vil kunne undgå noget der vil skade os permanent. (Ordsp. 2:10, 11) Vi vil også få stærke venskaber, og hans vejledning vil hjælpe os til at få et godt familieliv. w24.11 10-11 § 11-12

Forældre har mange forskellige muligheder for at få interessante samtaler med deres barn om Bibelen og om det at tro på Gud. Det kan være når man besøger et museum. Du kan tale med dit barn om historiske begivenheder eller genstande der kan styrke hans overbevisning om at Bibelen er sand. En interessant ting du kan fortælle dit barn, er at Guds navn står på en 3.000 år gammel sten der er kendt som Mesha-stelen. En kopi af stenen kan ses på udstillingen “Bibelen og Guds navn” på Hovedkontoret i Warwick. På Mesha-stelen står der at kong Mesha af Moab gjorde oprør mod Israel. Det stemmer præcis med det Bibelen siger. (2. Kong. 3:4, 5) Når dit barn med egne øjne ser beviser for at Bibelen taler sandt og er nøjagtig, vil hans tro blive stærkere. w24.12 15 § 4, 6