Marts

Der er eksempler på nogle i Bibelen der til at begynde med var retfærdige, men som med tiden blev uretfærdige. Det skete for kong Salomon. Han kendte Jehova og hans love rigtig godt og havde oplevet at Jehova velsignede ham. Men senere begyndte han at tilbede afguder. Hans synder gjorde Jehova meget vred og fik konsekvenser for Israel der varede i flere hundrede år. I Bibelen står der at Salomon da han døde, lagde “sig til hvile hos sine forfædre”, deriblandt den trofaste kong David. (1. Kong. 11:5-9, 43; 2. Kong. 23:13) Men bliver det her udtryk brugt for at vise at Salomon med garanti vil få en opstandelse? Det kan vi ikke sige noget om. Opstandelsen er en gave fra vores kærlige Gud, og han forærer den gavmildt til dem han ønsker skal have mulighed for at tjene ham for evigt. (Job 14:13, 14; Joh. 6:44) Vil Salomon få den gave? Vi ved det ikke, det er kun Jehova der gør det. Men det vi ved, er at Jehova altid gør det der er rigtigt. w24.05 4 § 9

Når vi indvier os til Jehova, bliver vi gæster i hans symbolske telt. Som vores vært sørger han for masser af åndelig mad og godt selskab i form af andre der også har taget imod hans invitation. Jehovas telt er ikke begrænset til at være et bestemt sted. Det er der hvor hans trofaste tjenere er. (Åb. 21:3) Hvad med Jehovas trofaste tjenere der lige nu er døde? Er de stadig gæster i hans telt? Ja. Hvorfor kan vi sige det? Fordi de lever i Jehovas hukommelse. Jesus forklarede: “At de døde bliver oprejst, det har også Moses vist i beretningen om tornebusken ved at kalde Jehova ‘Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’. Han er ikke de dødes, men de levendes Gud. De er nemlig alle levende for ham.” – Luk. 20:37, 38. w24.06 3 § 6-7

Sadok tog til Hebron klar til kamp. (1. Krøn. 12:38) Han var villig til at følge David i krig og beskytte Israel mod fjender. Sadok har måske ikke haft stor krigserfaring, men han var meget modig. Hvordan havde en præst som Sadok lært at være så modig? Han var omgivet af mænd der var både stærke og modige. Og han havde uden tvivl lært af deres eksempel. En af dem var David. Modigt ‘ledte han Israels felttog’, og det fik alle israelitterne til at støtte ham helhjertet. (1. Krøn. 11:1, 2) David stolede altid på at Jehova ville hjælpe ham i kampen mod sine fjender. (Sl. 138:3) Der var også andre gode eksempler Sadok kunne lære af. Der var Jojada og hans søn Benaja, som var en dygtig kriger, og de 22 andre ledere som kæmpede sammen med David. – 1. Krøn. 11:22-25; 12:26-28. w24.07 3 § 5-6

Saulus fra Tarsus forfulgte Kristus’ disciple brutalt. Og de fleste kristne tænkte sikkert at der overhovedet ikke var noget håb for ham, at han på ingen måde kunne ændre sig til det bedre. Men sådan tænkte Jesus slet ikke. Han og hans Far så de gode egenskaber Saulus havde. Og Jesus sagde endda: “Den mand er det redskab jeg har udvalgt.” (Ap.G. 9:15) Derudover brugte Jesus et mirakel for at hjælpe Saulus til at angre og vende om. (Ap.G. 7:58 – 8:3; 9:1-9, 17-20) Da Saulus – der senere blev kendt som apostlen Paulus – var blevet kristen, udtrykte han ofte sin store taknemmelighed for den barmhjertighed og godhed han var blevet vist. (1. Tim. 1:12-15) På et tidspunkt hørte Paulus at menigheden i Korinth gav en mand der levede på en seksuelt umoralsk måde, lov til at blive i menigheden. Hvordan håndterede han det? Det gjorde han på en måde der lærer os rigtig meget om Jehovas kærlige måde at retlede os på og hvor vigtigt det er at vise barmhjertighed. w24.08 13 § 15-16

I tiden efter oprøret i Edens Have blev det mere og mere klart hvordan mennesker kunne få et nært venskab med Jehova selvom de var syndere. Adam og Evas anden søn, Abel, var det første menneske der viste tro på Jehova efter oprøret. Fordi han elskede Jehova og gerne ville glæde ham, bragte han et offer til ham. Abel var hyrde, så han tog nogle af sine små lam, slagtede dem og bragte dem som et offer til Jehova. Hvordan reagerede Jehova på det? Han “godkendte Abel og hans offer”. (1. Mos. 4:4) Jehova godkendte også lignende ofre fra andre af sine trofaste tjenere, som for eksempel Noa. (1. Mos. 8:20, 21) Ved at tage imod sådan nogle ofre viste Jehova at det var muligt for ufuldkomne mennesker at blive godkendt af ham og få et nært venskab med ham. w24.08 3 § 5-6

Det kan gøre os meget kede af det og frustrerede når vi bliver uretfærdigt behandlet. (Præd. 7:7) Trofaste tjenere for Jehova, som for eksempel Job og Habakkuk, oplevede den slags følelser. (Job 6:2, 3; Hab. 1:1-3) Så det er helt naturligt. Men vi bliver nødt til at styre vores reaktion så vi ikke gør noget dumt og gør det hele meget værre. Når det virker til at gå godt for dem der er uretfærdige i Jehovas øjne, og som gør forkerte ting, kan vi måske begynde at tvivle på om det er anstrengelserne værd at gøre det der er rigtigt. Det skete for en salmist der lagde mærke til at det så ud til at gå godt for de onde på bekostning af dem der gjorde det gode. Han sagde: “Sådan er de onde; deres liv er altid nemt.” (Sl. 73:12) Det gjorde ham så frustreret at han næsten ikke kunne se idéen med at tjene Jehova længere, og det fik ham til at sige: “Jeg prøvede at forstå det, og det plagede mig.” – Sl. 73:14, 16. w24.11 3 § 5-7

Vi giver Jehova ære fordi vi har dyb respekt for ham. Vi har rigtig mange grunde til at respektere ham. Jehova er almægtig; hans magt er ubegrænset. (Sl. 96:4-7) Hans store visdom ses tydeligt i alt det han har skabt. Han er den der har givet os livet, og den der gør at vi kan blive ved med at leve. (Åb. 4:11) Han er loyal. (Åb. 15:4) Han gennemfører alt hvad han har sat sig for, og han holder altid sine løfter. (Jos. 23:14) Det er med god grund at profeten Jeremias sagde om Jehova: “Blandt alle nationernes vise og i alle deres kongeriger findes der jo ingen som dig.” (Jer. 10:6, 7) Der er ingen tvivl om at vi har mange grunde til at have respekt for vores himmelske Far. Men vi elsker ham også! Og mest af alt giver vi Jehova ære fordi vi elsker ham meget højt. w25.01 3 § 5-6

Guds modstandere prøver at få nogle gode ting ved organisationen til at se dårlige ud. For eksempel har vi lært i Bibelen at Jehova forventer at hans tjenere er fysisk, moralsk og åndeligt rene. Han kræver at de der uden at angre bliver ved med at leve på en uren måde, bliver fjernet fra menigheden. (1. Kor. 5:11, 12; 6:9, 10) Vi adlyder det bibelske bud. Men vores modstandere prøver at bruge det imod os ved at anklage os for at være intolerante, fordomsfulde og ukærlige. Når det sker, må vi identificere bagmanden. Det er Satan Djævelen der står bag angrebene på organisationen. Han er “løgnens far”. (Joh. 8:44; 1. Mos. 3:1-5) Så vi kan forvente at Satan vil bruge vores modstandere til at sprede falske historier om Jehovas organisation. w24.04 10 § 13-14

Når den store trængsel går i gang og Babylon den Store bliver ødelagt, er det muligt at nogle vil komme i tanke om hvad Jehovas Vidner længe har sagt ville ske. Vil nogle af dem der ser de begivenheder, ændre indstilling og få lyst til at tjene Jehova? (Åb. 17:5) Hvis det sker, vil det minde meget om situationen i Egypten på Moses’ tid. Da israelitterne forlod Egypten, var der “en stor blandet flok” der rejste med dem. (2. Mos. 12:38) Nogle af dem begyndte måske at få tro da de så at de plager Moses havde advaret om, rent faktisk ramte landet. Hvis noget lignende sker efter ødelæggelsen af Babylon den Store, vil vi så blive skuffede over at folk får mulighed for at slutte sig til os så kort tid før enden? Selvfølgelig vil vi ikke det! Vi vil gerne efterligne vores Far i himlen, som er “en barmhjertig og medfølende Gud, der ikke hurtigt bliver vred, men er fuld af loyal kærlighed og sandhed”. – 2. Mos. 34:6. w24.05 11 § 12-13

Hvad kunne der ske hvis vi holdt op med at basere vores tro på den rettesnor af sunde ord vi har fået? Tænk på hvad der skete for nogle af de kristne i Thessalonika i det første århundrede. Der opstod åbenbart et rygte om at Jehovas dag allerede var kommet. Det ser ud til at der var et brev, som man troede var skrevet af apostlen Paulus, der indeholdt den påstand. Uden at tage sig tid til at undersøge om det var rigtigt, var der nogle af de kristne der troede på rygtet og ligefrem var med til at sprede det. Hvis de havde husket på de ting Paulus havde lært dem da han var hos dem, ville de ikke have ladet sig narre. (2. Thess. 2:1-5) Paulus understregede over for sine trosfæller at de ikke skulle tro på alt hvad de hørte. Og for at hjælpe dem fremover afsluttede han sit andet brev til thessalonikerne med ordene: “Her skriver jeg, Paulus, min hilsen med egen hånd, hvilket er et tegn i alle mine breve. Sådan skriver jeg.” – 2. Thess. 3:17. w24.07 12 § 13-14

De kristne hebræere ville komme ud for trosprøver efterhånden som forholdene i Judæa blev værre. Nogle af dem havde tidligere oplevet voldsom forfølgelse, men mange var blevet kristne i en periode med relativ fred. Apostlen Paulus huskede dem på at de måtte være forberedte på endnu mere forfølgelse og være klar til at være trofaste indtil døden, ligesom Jesus var. (Hebr. 12:4) Efterhånden som kristendommen spredte sig, blev de jødiske modstandere mere og mere vrede og fanatiske. Nogle få år før Paulus skrev til hebræerne, havde mere end 40 jøder sværget “at de ikke ville spise eller drikke før de havde dræbt Paulus”. (Ap.G. 22:22; 23:12-14) Selvom de kristne ville blive hadet og forfulgt, skulle de stadig holde møder, forkynde den gode nyhed og holde deres tro stærk. w24.09 12 § 15

Johannes var Jesus’ nære ven og en af hans apostle. (Matt. 10:2) Han fulgtes med Jesus under hele hans tjeneste, var øjenvidne til hans mirakler og holdt sig til ham i svære tider. Han så at Jesus blev henrettet, og var sammen med ham efter at han blev oprejst. Han oplevede også at den lille kristne menighed voksede, og han levede længe nok til at se den gode nyhed blive forkyndt “blandt alle mennesker under himlen”. (Kol. 1:23) Da Johannes var kommet langt op i årene, fik han det privilegie at skrive noget som blev en del af Guds inspirerede ord. Han nedskrev den spændende åbenbaring som Jesus Kristus gav ham. (Åb. 1:1) Han skrev også det evangelie der bærer hans navn. Og ud over det skrev han tre breve der kom med i Bibelen. Det tredje brev stilede han til en trofast kristen bror der hed Gajus. Ham elskede Johannes højt, og han betragtede ham som sit åndelige barn. (3. Joh. 1) Det den trofaste ældre Johannes skrev, har opmuntret alle Jesus’ disciple helt frem til i dag. w24.11 12 § 15-16

En mand der elsker sin hustru, værdsætter hende og værner om hende. Han betragter hende som en uvurderlig gave fra Jehova. (Ordsp. 18:22; 31:10) Det betyder at han behandler hende omsorgsfuldt og respektfuldt, også når de har sex. Han vil ikke presse hende til at gøre noget hun ikke har lyst til, som nedværdiger hende, eller som giver hende dårlig samvittighed. Og han vil også selv bestræbe sig for at have en ren samvittighed over for Jehova. (Ap.G. 24:16) I ægtemænd, kan være sikre på at Jehova ser og sætter pris på alt det I gør for at ære jeres hustru på alle områder af livet. Vær besluttet på at ære hende ved ikke at gøre noget der nedværdiger hende, og ved at behandle hende omsorgsfuldt, respektfuldt og kærligt. Når du gør det, viser du hende at du elsker hende og sætter stor pris på hende. Ær din hustru, så vil du beskytte det mest dyrebare forhold du har – dit venskab med Jehova. – Sl. 25:14. w25.01 13 § 17-18

Jehovas tjenere har et stærkt ønske om at forkynde den gode nyhed og bruger meget energi på det, og det gør dem anderledes end alle andre der kalder sig kristne. Hvad kan give os lyst til at blive ved med at forkynde og måske endda hjælpe os til at elske forkyndelsen endnu mere? Jesus’ eksempel kan inspirere os til at blive ved med at brænde for forkyndelsen. Han mistede aldrig begejstringen. Faktisk gjorde han mere og mere efterhånden som tiden gik. Ligesom manden der havde brugt tre år på at pleje og passe et figentræ der ikke gav frugt, brugte Jesus omkring tre år på at forkynde for jøderne selvom de fleste af dem ikke ville lytte. Manden opgav ikke håbet om at figentræet en dag ville bære frugt, og på samme måde var det med Jesus. Han opgav aldrig folk, og han satte heller ikke farten ned. (Luk. 13:6-9) Når vi dykker ned i det han lærte sine disciple, og ser nærmere på hans eksempel, vil vi også kunne blive ved med at brænde for forkyndelsen. w25.03 14-15 § 1-4

Hvad hvis du har mødt en du føler ville være en god ægtefælle? Skal du så med det samme fortælle at du er interesseret? Bibelen siger at det er fornuftigt at lade sig lede af kundskab. Så det vil være klogt af dig diskret at observere ham i noget tid før du giver udtryk for din interesse. Hvordan kan man diskret observere en anden? Ved møderne og ved sociale arrangementer kan du lægge mærke til hans åndelighed, personlighed og hvordan han opfører sig. Hvem er hans venner, og hvad taler han om? (Luk. 6:45) Har han nogle af de samme mål som du har? Måske kan du tale med de ældste i hans menighed eller nogle modne venner som kender ham godt. (Ordsp. 20:18) Du kunne spørge ind til hans omdømme og egenskaber. (Ruth 2:11) Men du må passe på at du ikke virker anmassende og får ham til at føle sig utilpas. Respektér hans følelser, privatliv og personlige grænser. w24.05 22 § 7-8

De ældste er ikke hurtige til at konkludere at en der har begået en alvorlig synd, ikke vil angre. Nogle viser måske oprigtig anger allerede ved det første møde med de ældste, men andre kan have brug for mere tid. Derfor kan de ældste vælge at mødes med vedkommende mere end en gang. Det kan være at broren eller søsteren efter det første møde begynder at tænke over tingene og ydmygt henvender sig til Jehova og beder om tilgivelse. (Sl. 38:18) Når de ældste så mødes med vedkommende igen, kan det være at han eller hun har en helt anden indstilling end ved det første møde. De ældste må vise empati og venlighed for at kunne hjælpe en til at angre og vende om. De ønsker inderligt at vedkommende kommer til fornuft og ændrer indstilling, og de beder til Jehova om at velsigne deres indsats for at hjælpe ham eller hende. – 2. Tim. 2:25, 26. w24.08 23 § 12-13

Jehova ønsker ikke at nogen skal blive udslettet. Han vil så gerne have at de der har begået alvorlige synder, får et godt forhold til ham igen. (2. Kor. 5:20) Det er derfor han op gennem tiden gentagne gange har tilskyndet sit folk – og enkeltpersoner – til at ændre indstilling og vende tilbage til ham. Menighedens ældste i dag har det store privilegie at samarbejde med Jehova om at hjælpe dem der er kommet væk fra ham, til at angre og vende om. (Rom. 2:4; 1. Kor. 3:9) Der er utroligt stor glæde i himlen når nogen angrer og vender om. Vores kærlige Far, Jehova, bliver dybt berørt hver eneste gang et af hans får der er blevet væk, vender tilbage til menigheden. Der er ingen tvivl om at vores kærlighed til Jehova bliver endnu større når vi mediterer over hans ufortjente godhed og hans store barmhjertighed og medfølelse. – Luk. 1:78. w24.08 31 § 16-17

Hvis Jesus havde ladet folket gøre ham til konge, ville han helt automatisk blive indblandet i politik og komme til at støtte jøderne i deres forsøg på at frigøre sig fra romernes styre. Så Jesus “trak sig ... tilbage til bjerget helt alene”. Uanset hvor meget andre pressede ham, nægtede han at blive involveret i politik. Det er virkelig noget vi kan lære af! Det er nok ikke sandsynligt at andre vil bede os om mirakuløst at sørge for en masse brød eller at helbrede syge. Og de vil sikkert heller ikke forsøge at gøre os til konge eller hersker. Men måske forsøger de at få os til at stemme eller støtte en de mener kan gøre verden til et bedre sted. Vi er ikke i tvivl om hvad Jesus’ holdning var. Han nægtede at gå ind i politik og sagde endda på et tidspunkt: “Mit rige er ikke en del af denne verden.” (Joh. 17:14; 18:36) I dag efterligner vi Jesus’ tankegang og handlinger ved at være helt loyale mod Guds rige. Vi fortæller andre om det og beder om at det snart må komme. – Matt. 6:10. w24.12 3-4 § 5-6

Mens du studerer, så vær på udkig efter hvordan du kan anvende det du lærer, i praksis. For eksempel kan du efterligne Jehovas retfærdighed ved ikke at gøre forskel på nogen. Du kan efterligne Jesus’ kærlighed til sin Far og mennesker ved at være villig til at gøre det Jehova ønsker af dig, og give af dig selv til gavn for andre, også selvom det nogle gange kan være forbundet med nogle vanskeligheder. Derudover kan du efterligne Jesus ved at forkynde for andre så de også kan få mulighed for at tage imod den fantastiske gave løskøbelsen er. I takt med at vores forståelse og værdsættelse af løskøbelsen bliver større, vil vores kærlighed til Jehova og Jesus vokse. Og de vil også komme til at elske os endnu højere. (Jak. 4:8) Så lad os gøre god brug af alt det Jehova har givet os, så vi kan blive ved med at lære om løskøbelsen. w25.01 25 § 16-17

I fodnoten til dagens vers står der: “fjernet alle mine synder fra dit blik”. Billedet der bruges her, viser hvad Jehova gør med vores synder når vi angrer. Han tager dem og smider dem langt væk så han ikke kan se dem. Udtrykket kan også gengives: “Du har sørget for at det er som om mine synder aldrig har eksisteret.” I Mika 7:18, 19 bliver samme pointe understreget med et andet billede. Der beskrives Jehovas tilgivelse som om han kaster vores synder ned i havets dyb. På Bibelens tid ville det have været fuldstændigt umuligt at finde noget igen hvis det var blevet kastet ned på bunden af havet. Ved hjælp af de her illustrationer har vi lært at når Jehova tilgiver os, fjerner han byrden fra vores skuldre så vi ikke længere behøver at være tynget af skyldfølelse. Det er som David sagde: “Lykkelige er de mennesker hvis lovløse gerninger er blevet tilgivet, og hvis synder er blevet dækket.” (Rom. 4:7) Det er sand tilgivelse! w25.02 9 § 7-8

Der findes et paradis her på jorden i dag hvor der er masser af liv og aktivitet. Det er fyldt med millioner af mennesker der glæder sig over ægte fred. De der er i det her paradis, er besluttet på aldrig at forlade det. De ønsker også at invitere så mange som muligt med så de kan opleve de samme fantastiske ting. Hvad er der tale om? Det åndelige paradis! Jehova har skabt et trygt og fredeligt miljø midt i en verden som Satan har fyldt med had og ondskab. (1. Joh. 5:19; Åb. 12:12) Den verden vi lever i, har en meget skadelig virkning på mennesker. Det ved Jehova, og derfor har han kærligt sørget for et sikkert sted hvor vi kan trives åndeligt. I Bibelen beskrives det åndelige paradis både som “et tilflugtssted” og som “en have der ikke mangler vand”. (Esa. 4:6; 58:11) Det er noget helt særligt at alle der er en del af det åndelige paradis, kan føle sig glade og trygge i den kritiske tid vi lever i. – Esa. 54:14; 2. Tim. 3:1. w24.04 20 § 1-2

Hvis du gerne vil giftes, har du uden tvivl bedt til Jehova om det. Han har selvfølgelig ikke lovet at finde en ægtefælle til dig. Men han interesserer sig for dine behov og følelser og kan hjælpe dig, så fortsæt med at fortælle ham om dine ønsker og dine følelser. (Sl. 62:8) Bed om tålmodighed og visdom. (Jak. 1:5) Det kan være at du føler at det tager længere tid end forventet at finde en, men Jehova lover at han altid vil dække dine behov og vise dig den kærlighed og opmærksomhed du har brug for. (Sl. 55:22) Du må passe på at du ikke bliver så opslugt af at prøve at finde en ægtefælle at det bliver det vigtigste i dit liv. (Flp. 1:10) Ægte lykke afhænger ikke af om du er gift, men af om du har et godt forhold til Jehova. (Matt. 5:3) Og mens du er single, har du måske mere frihed til at udvide din tjeneste. (1. Kor. 7:32, 33) Så brug tiden klogt. w24.05 21 § 4; 22 § 6

Hvor længe skal et par der er ved at lære hinanden at kende, komme sammen? Hvis man er for hurtig til at træffe en beslutning, får det ofte negative konsekvenser. (Ordsp. 21:5) Så I skal komme sammen længe nok til at lære hinanden godt at kende, men heller ikke længere end nødvendigt. Bibelen siger meget godt: “Hjertet bliver sygt af at vente længe.” (Ordsp. 13:12) Hvordan kan andre hjælpe et par der kommer sammen? Vi kan invitere dem hjem til et måltid mad, teokratisk familieaften eller andet hyggeligt samvær. (Rom. 12:13) Måske kan vi hjælpe dem hvis de har brug for nogle at være sammen med, en kørelejlighed eller et sted hvor de kan snakke sammen privat. (Gal. 6:10) Hvis et par har brug for nogen at være sammen med, så se det som en god mulighed for at kunne hjælpe. Giv dem tid til og mulighed for at kunne tale fortroligt sammen uden at de er helt alene. w24.05 30 § 13-14

De ældste prøver at finde frem til hvad der førte til en alvorlig synd. Blev vedkommende for eksempel lige så stille åndeligt svag fordi han havde forsømt sit personlige studie eller forkyndelsen? Var hans bønner til Jehova blevet uregelmæssige og overfladiske? Havde han fået nogle forkerte ønsker som han ikke gjorde noget ved? Var han begyndt at være sammen med nogle der påvirkede ham negativt? Havde han truffet dårlige beslutninger med hensyn til underholdning? Hvordan kan de ting have påvirket hans hjerte? Forstår han hvordan hans beslutninger og handlinger har påvirket hans Far, Jehova? Ved at stille den slags spørgsmål, uden at blive unødigt nærgående, kan de ældste venligt hjælpe deres trosfælle til at tænke over hvad der førte til at han begik en alvorlig synd. (Ordsp. 20:5) Derudover kan de også vælge at bruge illustrationer for at hjælpe ham til at se hvor forkert det han har gjort, er. Måske vil han allerede under det første møde blive oprigtigt ked af det han har gjort, og endda vise anger. w24.08 22 § 9-11

Jesus gjorde alt hvad han kunne, for at “forkynde den gode nyhed om Guds rige” fordi han vidste at det var det Jehova ønskede af ham. Forkyndelsen var det allervigtigste i Jesus’ liv. Selv i de sidste måneder af sin tjeneste på jorden rejste han “fra by til by og fra landsby til landsby” for at forkynde og undervise. (Luk. 13:22) Han oplærte også endnu flere disciple til at blive forkyndere. (Luk. 10:1) Også i dag er forkyndelsen den vigtigste opgave Jehova og Jesus har givet os. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Noget der vil motivere os til at forkynde, er at se mennesker på samme måde som Jehova gør. Han ønsker at så mange som muligt hører den gode nyhed og får mulighed for at tage imod den. (1. Tim. 2:3, 4) Derfor underviser han os i at blive bedre til at tale med folk og fortælle dem om det positive budskab der kan redde deres liv. Selv de der ikke tager imod sandheden lige nu, får måske mulighed for at gøre det inden den store trængsel er slut. w25.03 15-16 § 5-7

Det er op til os hver især ud fra vores samvittighed at beslutte om vi vil hilse på en der er blevet fjernet fra menigheden. Nogle vil sikkert have det helt fint med at hilse på ham og byde ham velkommen hvis han kommer til møde. Men vi vil stadig ikke føre længere samtaler med ham eller bruge tid sammen med ham i andre situationer. Nogle tænker måske: “Bibelen siger da at man ikke engang må hilse på en der ikke længere er et Jehovas Vidne, for så vil man blive ‘medskyldig i det onde han gør’.” (2. Joh. 9-11) Den sammenhæng som den bibelske vejledning forekommer i, viser at den handler om frafaldne og andre der aktivt fremmer en forkert adfærd. (Åb. 2:20) Så hvis det drejer sig om en der bevidst prøver at få Jehovas tjenere til at forlade sandheden eller gøre noget forkert, vil de ældste ikke besøge ham. Vi håber selvfølgelig at han en dag kommer til fornuft og ændrer indstilling, men indtil det sker, vil vi hverken hilse på ham eller invitere ham til at overvære et møde. w24.08 30-31 § 14-15

Efter at Jesus havde sørget for mad til mange mennesker, sendte han sine apostle væk fra området, og de sejlede afsted mod Kapernaum. Han gik selv op på bjerget for at undgå at folkeskaren gjorde ham til konge. (Joh. 6:16-20) Mens apostlene sejlede, begyndte det at storme, og der kom voldsomme bølger. Pludselig kom Jesus gående ud mod dem på vandet. Han opfordrede Peter til også at gå ud på vandet. (Matt. 14:22-31) Da Jesus kom op i båden, stilnede stormen af. Det fik apostlene til at udbryde: “Du er virkelig Guds Søn.” (Matt. 14:33) Det er interessant at det var nu, efter at Jesus gik på vandet, at disciplene sagde de ord, og ikke efter at han mirakuløst havde sørget for brød til de mange mennesker. Markus kommer med den her bemærkning: “[Apostlene] var helt forbløffede, for de havde ikke lært af det der var sket med brødene.” (Mark. 6:50-52) Selv efter at have set miraklet med brødene havde de ikke forstået hvor stor kraft Jehova havde givet Jesus. w24.12 5 § 7

Vi kan bruge tiden omkring mindehøjtiden i år på at vise Jehova hvor taknemmelige vi er for løskøbelsen. Ud over selv at planlægge at være til stede ved mindehøjtiden kan vi invitere så mange som muligt til at være med. Fortæl dem du inviterer, hvad der vil foregå ved mindehøjtiden. Det kan være en god hjælp at vise dem videoerne på jw.org der hedder Hvorfor døde Jesus? og Vær med til at mindes Jesus’ død. Derudover vil de ældste gøre alt hvad de kan, for at invitere uvirksomme brødre og søstre. Forestil dig den glæde der vil være både i himlen og på jorden hvis nogle af dem der er kommet væk fra Jehovas hjord, får lyst til at komme tilbage! (Luk. 15:4-7) På selve mindehøjtidsaftenen er det vigtigt at vi hilser varmt på hinanden og ikke mindst på de nye der kommer, og på dem der ikke har været der i lang tid. Vi vil gerne have at alle føler sig velkomne! – Rom. 12:13. w25.01 29 § 15

Løskøbelsen hjælper os til at forstå at Jehova er retfærdig, men den hjælper os især til at forstå hvor dyb hans kærlighed er. (Joh. 3:16; 1. Joh. 4:9, 10) Den viser os blandt andet hvor meget Jehova ønsker at vi skal have evigt liv og være en del af hans familie. Da Adam syndede, besluttede Jehova at han ikke længere kunne være en del af hans familie. Og som et resultat af det er vi alle sammen født uden for Jehovas familie. Men på grund af løskøbelsen tilgiver Jehova vores synder og vil med tiden føre alle der viser tro og er lydige, ind i sin familie. Og allerede nu kan vi have et nært forhold til Jehova og til vores trosfæller. Det er tydeligt at Jehova elsker os meget højt. – Rom. 5:10, 11. w25.01 21 § 6

Du er sikkert enig i at løskøbelsen er en uvurderlig gave. (2. Kor. 9:15) Fordi Jesus ofrede sit liv, kan du have et nært venskab med Jehova og håb om at leve evigt. Derfor er det meget passende at vi viser værdsættelse af løskøbelsen og taknemmelighed over for Jehova, der så kærligt har sørget for den. (Rom. 5:8) For at hjælpe os til at blive ved med at sætte pris på løskøbelsen og aldrig tage den for givet bad Jesus os om at mindes hans død hvert år. (Luk. 22:19, 20) I år vil mindehøjtiden blive holdt torsdag den 2. april 2026. Vi planlægger helt sikkert alle sammen at være til stede den særlige aften. Det vil gøre en stor forskel for os hvis vi i tiden omkring mindehøjtiden tager os tid til at meditere over hvad Jehova og hans Søn har gjort for os. w25.01 20 § 1-2

Du kan blive ved med at lære om Jehovas og Jesus’ kærlighed hvis du bliver ved med at meditere over alt det de har gjort for os. Måske kunne du i perioden omkring mindehøjtiden i år gå i dybden med et eller flere af evangelierne. Men husk at det ikke handler om at læse så meget som muligt. Sæt i stedet tempoet ned, og vær på udkig efter små detaljer der kan styrke din kærlighed til Jehova og Jesus. Hvis du har været i sandheden og studeret i mange år, spekulerer du måske på om det stadig er muligt at lære nye ting om velkendte emner som Guds retfærdighed, hans kærlighed og løskøbelsen. Men det er det! Faktisk bliver vi aldrig færdige med at udforske de emner. Så gå på opdagelse i den enorme mængde information der findes i vores publikationer. w25.01 24-25 § 13-15