Januar

Det giver stor glæde når et ægtepar der venter sig, endelig får deres lille baby. De elsker selvfølgelig deres nyfødte, men de ønsker ikke at han skal forblive et spædbarn. De ville tværtimod nok blive meget bekymrede hvis han slet ikke voksede. Jehova bliver også meget glad når vi tager vores første skridt som Jesus’ disciple, men han ønsker heller ikke at vi skal blive ved med at være børn. (1. Kor. 3:1) Han opfordrer os derimod til at “blive voksne”. Det græske ord der i Bibelen er oversat med “voksne”, kan også betyde “modne” og “fuldkomne”. (1. Kor. 2:6) Ligesom en baby udvikler sig og bliver voksen, bliver vi modne kristne når vi arbejder på vores forhold til Jehova og går fra at være åndelige spædbørn til åndeligsindede voksne. Men selvom vi har nået det mål, er det vigtigt at vi bliver ved med at gøre fremskridt. – 1. Tim. 4:15. w24.04 2 § 1, 3

Hvis nogen spurgte “Hvad er Gud for dig?”, ville du måske svare: “Ud over at han er min Gud, er han også min Far og min ven.” Det kan også være at der er andre ord eller titler som du vil bruge til at beskrive Jehova, men betragter du ham også som din vært? Kong David sammenlignede det venskab Jehova har med sine loyale tjenere, med det forhold der er mellem en vært og en gæst. Han spurgte: “Jehova, hvem kan være gæst i dit telt? Hvem kan få lov til at bo på dit hellige bjerg?” (Sl. 15:1) De ord viser os at vi kan blive Jehovas gæster, det vil sige hans venner. Før Jehova gik i gang med at skabe, var han alene. Men på et tidspunkt bød han sin førstefødte Søn indenfor i sit symbolske telt. Jehova var meget glad for sin nye rolle som vært. Bibelen fortæller os at “han holdt særligt meget af” sin Søn. Og hans første gæst ‘glædede sig hele tiden foran Jehova’. – Ordsp. 8:30. w24.06 2 § 1-3

Se det for dig. Over 340.000 mænd havde samlet sig for at gøre David til konge over hele Israel. I tre dage kunne man høre livlig snak og glade lovprisningssange i hele bjerglandet nær Hebron. (1. Krøn. 12:39) Blandt de mange mennesker var der en ung mand der hed Sadok. Det er ikke sikkert at der var mange der lagde mærke til ham, men Jehova sørgede for at vi ville vide at Sadok var til stede. (1. Krøn. 12:22, 26-28) Sadok var præst og arbejdede nært sammen med ypperstepræsten Ebjatar. Han var også seer, det vil sige at han havde fået særlig indsigt i Guds vilje. (2. Sam. 15:27) Desuden var han en modig mand. Her i de sidste dage intensiverer Satan sine angreb på Guds folk. (1. Pet. 5:8) Vi må være modige hvis vi skal kunne holde ud indtil Jehova fjerner Satan og hans onde verden. (Sl. 31:24) Når vi gør det, kan vi efterligne Sadoks mod. w24.07 2 § 1-3

Jehova ønskede at de to første mennesker skulle være glade. Han gav dem et smukt hjem, den gave ægteskabet er, og en spændende opgave. De skulle fylde jorden med deres efterkommere og gøre hele planeten til et paradis. Der var kun én ting de ikke måtte. Og han advarede dem om at hvis de gjorde det alligevel og på den måde bevidst gjorde oprør mod ham, ville deres synd til sidst føre til døden. Vi kender historien. En ond engel der hverken elskede Jehova eller dem, lokkede dem til at gøre præcis det de ikke måtte. Adam og Eva gav efter for fristelsen og syndede. De viste fuldstændig mangel på tillid til deres kærlige Far. Og som vi ved, gik Jehovas ord i opfyldelse. Resten af deres liv mærkede Adam og Eva konsekvenserne af deres synd: De blev gamle, og til sidst døde de. – 1. Mos. 1:28, 29; 2:8, 9, 16-18; 3:1-6, 17-19, 24. w24.08 3 § 3

Jehova og hans Søn vil gerne have at vi er glade. I Salme 119:2 står der hvordan vi bliver det: “Lykkelige er de der retter sig efter hans påmindelser, de der søger ham af hele deres hjerte.” Det stemmer med det Jesus sagde: “Lykkelige er de som hører Guds ord og holder det!” (Luk. 11:28) Som Jehovas tjenere er vi glade når vi regelmæssigt læser i Guds ord og gør hvad vi kan for at anvende det vi lærer. (Jak. 1:22-25) Det gør også Jehova glad. (Præd. 12:13) Når vi anvender det vi læser i Guds inspirerede ord, vil det forbedre vores familieliv og hjælpe os til at få stærke venskaber med vores trosfæller. Desuden undgår vi mange af de problemer mennesker kæmper med fordi de ikke følger Jehovas bud. Vi er enige i det kong David skrev. Efter i en sang at have nævnt Jehovas lov, bestemmelser og domme konkluderer han: “Der er stor løn til den der retter sig efter dem.” – Sl. 19:7-11. w24.09 2 § 1-3

Jehova er opmærksom på alt hvad hans tjenere går igennem. Han lægger mærke til det når vi er glade, og når vi er triste. (Sl. 37:18) Når han ser at vi gør vores bedste for at tjene ham, selv hvis vi kæmper med svære følelser, bliver han meget glad! Samtidig er han altid parat til at støtte og trøste os. Det er tydeligt at Jehova viser dem der kæmper, omsorg. I Salme 147:3 siges der at han “forbinder deres sår”. Jehova bliver her beskrevet som en der omsorgsfuldt tager sig af dem der har fået dybe følelsesmæssige sår. Hvad må vi gøre for at få gavn af Jehovas omsorg? Her er en illustration. En dygtig læge kan gøre meget for at hjælpe en der er kommet til skade, med at komme sig. Men for at få gavn af de råd lægen giver, må man følge dem. Ved hjælp af Bibelen trøster Jehova dem der har det svært, og giver dem kærlige råd. w24.10 6 § 1-2

Vores publikationer har før sagt at der ikke er noget håb om en opstandelse for mennesker som Jehova har udslettet. Der er flere eksempler i Bibelen på at Jehova har eksekveret dom over uretfærdige: Der var et ukendt antal der døde i Vandfloden, Jehova gav sit folk besked på at udslette de syv nationer der boede i det lovede land, og Jehovas engel slog 185.000 assyriske soldater ihjel på én nat. (5. Mos. 7:1-3; Esa. 37:36, 37) Viser det Bibelen siger, at alle de mennesker er dømt til evig udslettelse, og at ingen af dem har håb om en opstandelse? Nej, det kan vi ikke konkludere ud fra de oplysninger vi har. Vi ved ikke hvordan Jehova dømte hver enkelt person, og vi ved heller ikke om de der døde, havde haft mulighed for at lære om Jehova og ændre deres måde at leve på. w24.05 3 § 5-7

Jesus fortalte en historie om en enke der blev ved med at bede en dommer om at skaffe hende hendes ret. Der er ingen tvivl om at Jesus’ disciple kunne sætte sig ind i enkens følelser fordi samfundet på den tid var fyldt med uretfærdighed. (Luk. 18:1-5) Men historien er også relevant for os fordi vi alle sammen bliver uretfærdigt behandlet en gang imellem. I verden er det helt almindeligt at møde fordomme, ulighed og undertrykkelse, så det overrasker os ikke hvis vi bliver uretfærdigt behandlet. (Præd. 5:8) Men noget vi måske ikke forventer, er at blive dårligt behandlet af en bror eller en søster i menigheden, men det kan godt ske. Vores trosfæller har selvfølgelig ikke onde motiver – de er bare ufuldkomne. Uanset hvem der behandler os dårligt, kan vi lære rigtig meget af Jesus og den måde han håndterede uretfærdighed på. Han bevarede roen selv over for ondskabsfulde modstandere. Og hvis det kan lykkes at være tålmodig over for dem der direkte modarbejder sandheden, kan det selvfølgelig også lade sig gøre over for vores brødre og søstre. w24.11 2 § 1-2

Brød var en basisfødevare for mange på Bibelens tid. (1. Mos. 14:18; Luk. 4:4) Faktisk var brød så vigtigt at Bibelen nogle gange bruger ordet om mad i almindelighed. (Matt. 6:11; Ap.G. 20:7, studienote) Brød havde også en central plads i to af Jesus’ velkendte mirakler. (Matt. 16:9, 10) Det ene mirakel kan vi læse om i Johannes, kapitel 6. Apostlene havde været afsted på en lang forkyndertur, og nu havde de brug for at hvile sig, så Jesus tog dem med ombord på en båd, og de sejlede over på den anden side af Galilæas Sø. (Mark. 6:7, 30-32; Luk. 9:10) De kom til et isoleret og fredeligt sted i Betsajda-området, men inden der var gået ret lang tid, strømmede tusindvis af mennesker til. Selvom Jesus og apostlene var taget afsted for at få fred og ro, tog Jesus sig kærligt af dem. Han underviste dem om Guds rige og helbredte alle de syge. Men efterhånden som det blev sent på dagen, begyndte disciplene at tænke på hvordan alle de her mennesker skulle få noget at spise. Nogle af dem havde måske lidt mad med, men de fleste af dem var nødt til at gå ind til landsbyerne for at købe noget. – Matt. 14:15. w24.12 2 § 1-2

Vi er alle sammen børn af de første mennesker, Adam og Eva, som var fuldkomne og boede i et smukt paradis. (1. Mos. 1:27; 2:7-9) De havde mulighed for at få et vidunderligt liv der aldrig ville slutte. Men pludselig ændrede alt sig. De mistede deres hjem i Paradiset og muligheden for at leve evigt. Hvilken arv kunne de give videre til de børn de ville få? Bibelen siger: “Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og gennem synden kom døden. Døden blev givet videre til alle mennesker fordi de alle syndede.” (Rom. 5:12) Den eneste arv Adam kunne give videre til os, var synd, der fører til død. Og den synd vi har arvet, er som en kæmpe gæld som ingen af os vil kunne betale. (Sl. 49:8) Jesus sammenlignede synder med gæld. (Matt. 6:12; Luk. 11:4) Når vi synder, er det som om vi kommer i gæld til Jehova. Vi kan ikke komme uden om at gælden skal betales. Hvis den ikke blev betalt, ville den først blive annulleret når vi døde, og vi ville ikke have noget håb. – Rom. 6:7. w25.02 2 § 2-3

Vi ser det som en stor ære at fortælle andre om Guds rige. Det er ikke noget alle og enhver får lov til. Da Jesus for eksempel var på jorden, tillod han ikke at de onde ånder forkyndte om ham. (Luk. 4:41) Der er nogle krav vi må leve op til, før vi kan få lov at forkynde sammen med Jehovas folk. Vi viser hvor meget vi værdsætter den forret vi har fået, ved at gribe enhver mulighed for at forkynde. Ligesom Jesus er vores mål at så og vande sandhedens korn i folks hjerter. (Matt. 13:3, 23; 1. Kor. 3:6) Og Jehovas organisation efterligner Jesus ved at gøre alt hvad den kan, for at hjælpe andre til at lære Guds navn at kende. Det gør den blandt andet ved hjælp af Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen, hvor Guds navn er blevet genindsat alle de steder det hører til. Hele den oversættelse eller dele af den findes nu på over 270 sprog. w24.04 9 § 8-9

Nogle brødre der er lykkeligt gift, har gjort det til en vane hver dag at vise deres hustru hvor meget de elsker hende. (1. Joh. 3:18) En ægtemand kan vise at han elsker sin hustru, på helt enkle måder, som for eksempel at holde hende i hånden eller give hende et kærligt kram. Han kan også i løbet af dagen sende hende en lille besked hvor han siger “Jeg savner dig” eller spørger “Har du en god dag?” En gang imellem vælger han måske at sætte ord på sin kærlighed til hende ved at skrive et sødt kort. Når en ægtemand gør de her ting, viser han sin hustru ære og styrker deres ægteskab. En mand der ærer sin hustru, styrker hendes selvværd og får hende til at føle sig godt tilpas. Det kan han blandt andet gøre ved at huske at sige tak for alt det hun gør for ham. (Kol. 3:15) Når en mand oprigtigt roser sin hustru, vil det varme hendes hjerte. Hun vil føle sig tryg, elsket og æret. w25.01 11 § 15; 13 § 16

Salme 15 slutter med følgende løfte: “Intet kan ryste et sådant menneske.” Her nævner David den primære grund til de krav Jehova har til sine gæster. Han ønsker at vi skal være lykkelige, og derfor giver han os vejledning der vil give os et bedre liv og beskytte os. Der venter Jehovas gæster en skøn fremtid! De trofaste salvede vil få adgang til de “mange boliger” som Jesus har gjort klar til dem i himlen. (Joh. 14:2) De der har håb om at leve for evigt på jorden, glæder sig til at se Åbenbaringen 21:3 blive opfyldt. Det er en stor ære at vi kan være Jehovas venner, at vi kan være gæster i hans telt for evigt. – Sl. 15:1-5. w24.06 13 § 19-20

Bibelen viser at Jehova er en stor og majestætisk Gud. Kort efter at israelitterne var blevet befriet fra slaveriet i Egypten, gav han dem en demonstration af sin magt og herlighed. Se det for dig: Millioner af israelitter samles ved foden af Sinajs Bjerg for at høre et budskab fra Gud. En mørk sky indhyller bjerget. Pludselig ryster jorden under israelitternes fødder på grund af et kraftigt jordskælv og måske også et vulkanudbrud. Der kommer lyn og torden og en øredøvende lyd af horn. (2. Mos. 19:16-18; 24:17; Sl. 68:8) Forestil dig hvor stort et indtryk det har gjort på israelitterne da Jehova gav dem den her smagsprøve på sin enorme magt. En måde vi kan give Jehova ære på i dag, er ved at fortælle andre om hans enorme magt og hans vidunderlige egenskaber og ved at anerkende at det er Jehova der giver os styrken til at udrette det vi gør. – Esa. 26:12. w25.01 2 § 2-3

På et tidspunkt under israelitternes rejse til det lovede land var der nogle fremtrædende mænd der gjorde oprør mod Moses. De sagde: “Hele folket [ikke kun Moses] er faktisk helligt, ja, alle sammen, og Jehova er midt iblandt dem.” (4. Mos. 16:1-3) Det var rigtigt nok at hele folket var helligt i Jehovas øjne, men Jehova havde altså udvalgt Moses til at lede sit folk. Så når oprørerne kritiserede Moses, var det i virkeligheden Jehova de kritiserede. De fokuserede ikke på det Jehova ønskede, de fokuserede på det de selv ønskede – større magt og anerkendelse. Jehova udryddede dem der gik foran i oprøret, og de mange tusind der stillede sig på deres side. (4. Mos. 16:30-35, 41, 49) Der er ingen tvivl om at Jehova også i dag er imod dem der ikke har respekt for hans organisation. w24.07 11 § 11

Vi lever i en tid hvor de fleste afviser, og endda gør nar af, Bibelens advarsel om afslutningen på den her verdensordning. (2. Pet. 3:3, 4) Selvom der er mange ting vi ikke ved, har vi brug for en stærk tro på at afslutningen kommer lige til tiden, og at Jehova vil tage sig af os. Vi må også styrke vores tro på at Jehova bruger “den trofaste og kloge træl” til at lede os i dag. (Matt. 24:45) Når den store trængsel bryder ud, vil vi sikkert få nogle specifikke instruktioner der kan redde vores liv. Så vi må bruge tiden nu på at styrke vores tillid til dem der fører an i Jehovas organisation. Hvis vi ikke har tillid til vejledningen og følger den nu, vil det være svært for os at følge den vejledning der kommer under den store trængsel. w24.09 11 § 11-12

Forældre der elsker og tjener Jehova, ved godt at en stærk tro ikke er noget deres børn arver. Efterhånden som et barn vokser op, begynder han eller hun måske at tumle med spørgsmål som: “Hvordan kan jeg vide at der findes en Gud? Kan jeg virkelig tro på det der står i Bibelen?” Det er godt at tænke over den slags spørgsmål. Bibelen opfordrer os til at bruge “sund fornuft”, og den siger direkte: “Forvis jer om alle ting.” (Rom. 12:1; 1. Thess. 5:21) Men hvordan kan du som forælder hjælpe dit barn til at styrke sin tro? Tilskynd dit barn til at finde beviser for at Bibelen er til at stole på. Når dit barn stiller spørgsmål, så grib muligheden for at vise ham hvordan han kan finde svarene ved hjælp af vores studieværktøjer, for eksempel Register til Vagttårnets publikationer og Researchguide for Jehovas Vidner. I Researchguide kan han slå op under emnet “Bibelen” og underoverskriften “Inspireret af Gud” og finde beviser på at Bibelen ikke bare er en god bog der er skrevet af mennesker, men at den er “Guds ord”. – 1. Thess. 2:13. w24.12 15 § 4-5

Hvordan kan ældste efterligne Jesus? De må oplære og hjælpe brødre, også dem der er helt unge, til med tiden at kvalificere sig til at få større ansvar. Ældste forventer ikke at dem de oplærer, gør alting perfekt. De skal kærligt vejlede de unge brødre og hjælpe dem til at se hvor vigtigt det er at være ydmyge, trofaste og villige til at hjælpe andre. (1. Tim. 3:1; 1. Pet. 5:5) Jesus gav sine disciple ansvaret for at forkynde, men også for at undervise. Måske har disciplene følt sig ukvalificerede til at klare den opgave. Men Jesus var ikke i tvivl om at de kunne klare det. Og det sagde han til dem. Han gav udtryk for sin fuldstændige tillid til dem ved at sige: “Ligesom Faren har sendt mig, sender jeg også jer.” – Joh. 20:21. w24.10 16 § 15; 17 § 17

David var en god og loyal konge. Han var også musiker, digter, kriger og profet. Han kom ud for mange prøvelser. I flere år måtte han leve som flygtning fordi kong Saul var misundelig på ham og ville slå ham ihjel. Efter at David var blevet konge, måtte han igen flygte for sit liv fordi hans søn Absalom forsøgte at stjæle kongemagten. På trods af de mange udfordringer og personlige fejltrin var David loyal mod Gud helt til sin død. Jehova kaldte ham “en mand efter [sit] hjerte”. Så Davids råd er værd at lytte til! (1. Kong. 15:5) Tænk for eksempel på de råd David gav til sin søn Salomon før han blev konge. Den unge mand var blevet udvalgt af Jehova til at bygge templet hvor folket skulle tilbede. (1. Krøn. 22:5) Det var et stort arbejde der lå foran Salomon, og han havde brug for Jehovas hjælp for at kunne lede nationen. Hvad ville David sige til ham? David forklarede sin søn at hvis han adlød Jehova, ville han få succes. – 1. Kong. 2:2, 3. w24.11 10 § 9-11

En mand der har udsat sin hustru for fysisk, verbal eller psykisk vold, må tage nogle helt konkrete skridt for at reparere sit forhold til Jehova og til sin hustru. For det første må han erkende at han har et alvorligt problem, og at han ikke kan skjule det for Jehova. (Sl. 44:21; Præd. 12:14; Hebr. 4:13) For det andet må han holde op med at mishandle sin hustru og fuldstændigt ændre sin adfærd. (Ordsp. 28:13) For det tredje må han undskylde over for sin hustru og over for Jehova og bede dem begge om tilgivelse. (Ap.G. 3:19) Han skal også inderligt bede Jehova om at få et ønske om at ændre sig og hjælp til at kontrollere sine tanker, sin tale og sin måde at være på. (Sl. 51:10-12; 2. Kor. 10:5; Flp. 2:13) For det fjerde må han handle i overensstemmelse med sine bønner ved at lære at hade alle former for vold og sårende ord. (Sl. 97:10) For det femte må han øjeblikkeligt søge hjælp hos kærlige hyrder i menigheden. (Jak. 5:14-16) Og for det sjette må han lægge en handlingsplan der vil hjælpe ham til at undgå en forkert adfærd i fremtiden. w25.01 11 § 14

Jehova er den der har givet os alle gode gaver. Han har også givet os selve livet. Hvilke følelser vækker det i dig? Hvis du elsker Jehova, har du så ikke lyst til at vise ham det? Den bedste måde du kan gøre det på, er ved at indvi dig til ham og blive døbt. Når du gør det, bliver du en del af Jehovas familie. Det betyder at din Far og ven vil tage sig af dig og lede dig fordi du tilhører ham. (Sl. 73:24; Esa. 43:1, 2) Og når du indvier dig og bliver døbt, har du taget et vigtigt skridt på vejen til evigt liv. (1. Pet. 3:21) Men måske er der noget der holder dig tilbage fra at blive døbt. Sådan er der mange andre der også har haft det. Millioner af mennesker før dig har været nødt til at ændre deres opførsel og tankegang for at kunne blive døbt. Men det er lykkedes for dem, og i dag tjener de Jehova med glæde. w25.03 2 § 1-2

I Bibelen bliver synder ofte sammenlignet med tunge byrder. Kong David beskrev sine egne synder på den her måde: “Mine synder hænger truende over mit hoved; de er som en tung byrde jeg umuligt kan bære.” (Sl. 38:4) Men Jehova tilgiver vores synder hvis vi angrer. (Sl. 25:18; 32:5) I De Hebraiske Skrifter bliver der brugt et ord for “tilgive” der bogstaveligt betyder at “løfte” eller “bære væk”. Så vi kan altså forestille os Jehova som en stærk mand der i overført forstand løfter den tunge byrde som synden er, af vores skuldre og bærer den væk. Et andet billede der bruges i Bibelen, viser hvor langt Jehova fjerner vores synder fra os. Salme 103:12 siger: “Så langt som solopgangen er fra solnedgangen, så langt har han fjernet vores overtrædelser fra os.” Øst og vest er så langt fra hinanden som noget kan være. De to steder mødes aldrig. Med andre ord fjerner Jehova vores synder så langt væk fra os som vi overhovedet kan forestille os. Det billede understreger at Jehova tilgiver fuldstændigt. w25.02 9 § 5-6

Efter at Jesus var taget til himlen, helbredte apostlen Peter en mand der havde været lam fra fødslen. (Ap.G. 1:8, 9; 3:2, 6-8) Naturligt nok tiltrak det stor opmærksomhed, og mange mennesker stimlede sammen. (Ap.G. 3:11) Hvad ville Peter gøre? Ville han sole sig i rampelyset? Han kom jo fra en kultur hvor man lagde stor vægt på anseelse og status. Men Peter var ydmyg og gav al ære til Jehova og Jesus med ordene: “Ved [Jesus’] navn, og ved vores tro på hans navn, er manden som I ser og kender, blevet gjort stærk.” (Ap.G. 3:12-16) Peter blev ved med at arbejde på sin ydmyghed, og det må vi også gøre. Det er fordi vi elsker Jehova og mennesker, at vi gør godt mod andre, ikke fordi vi elsker at få ros. Vi viser at vi er ydmyge, hvis vi bliver ved med at tjene Jehova med glæde og hjælpe vores brødre og søstre, uanset om det vi gør, bliver set af andre eller ej. – Matt. 6:1-4. w25.03 10-11 § 11-12

Når vi fokuserer på vores kærlighed til Jehova og til vores medmennesker, vil det helt automatisk give os mere lyst til at forkynde. (Matt. 22:37-39) Prøv for eksempel at forestille dig hvor glad Jehova bliver hver gang han ser at vi er ude at forkynde. Og tænk også på hvor glade mennesker bliver når de lærer sandheden fra Bibelen at kende. Det er også en motiverende tanke at de der lytter til os og begynder at tjene Jehova, kan få evigt liv. (Joh. 6:40) Er du af en eller anden grund bundet til hjemmet? Hvis du er, så fokusér på det du kan gøre for at vise at du elsker Jehova og dine medmennesker. Under covid-19-pandemien måtte Samuel og Dania isolere sig derhjemme. Det var en svær tid, men de holdt sig i gang ved at forkynde over telefonen, skrive breve og lede bibelstudier over Zoom. Samuel og Danias omstændigheder begrænsede deres muligheder, men de gjorde hvad de kunne, og det gjorde dem meget glade. w24.04 18-19 § 15-16

Det er ikke nødvendigt at være gift for at kunne være lykkelig, men det er meget naturligt at mange gerne vil finde en ægtefælle. Før du begynder at komme sammen med en, er det dog vigtigt at du har et stærkt forhold til Jehova, kender dig selv godt og er i stand til at tage dig af det økonomiske ansvar der følger med når man bliver gift. (1. Kor. 7:36) Det er vigtigt at du på forhånd finder ud af hvilke egenskaber din kommende ægtefælle skal have. Ellers kunne du måske komme til at overse en mulig ægtefælle eller begynde at komme sammen med en der ikke passer til dig. Det er selvfølgelig vigtigt at det er en der er døbt. (1. Kor. 7:39) Men bare fordi han er døbt, betyder det ikke nødvendigvis at han vil være en god ægtefælle for dig. Så spørg dig selv: ‘Hvilke mål har jeg i livet? Hvilke egenskaber betragter jeg som afgørende hos en ægtefælle? Er mine forventninger rimelige?’ w24.05 20 § 1, 3

Hvordan kan I par der kommer sammen, tackle problemer og uoverensstemmelser I af og til kan have? Betyder uoverensstemmelserne at jeres forhold ikke fungerer? Ikke nødvendigvis; alle par kan en gang imellem være uenige om noget. Et stærkt ægteskab består af to mennesker der respekterer hinanden og er villige til at tilpasse sig hinanden. Så den måde I løser problemer på nu, kan vise om I vil få et godt ægteskab. Spørg jer selv: ‘Er vi gode til at tale om tingene på en rolig og respektfuld måde? Er vi hurtige til at indrømme vores fejl, og gør vi hvad vi kan for at forbedre os? Er vi hurtige til at give efter, undskylde og tilgive?’ (Ef. 4:31) Hvis I hele tiden er uenige og alt ender i diskussion, vil det nok ikke blive bedre når I er blevet gift. Hvis det går op for dig at I ikke passer sammen, vil det være bedst for jer begge at I afslutter forholdet. w24.05 29 § 12

Vi kan have en positiv indflydelse på andre når vi altid holder fast ved det der er rigtigt, og træffer beslutninger der er solidt baseret på Bibelens principper. Når vi studerer Guds ord og styrker vores tro, vil vi blive endnu mere rodfæstet i sandheden og ikke være ubeslutsomme og usikre. Falsk lære og verdens måde at tænke på vil ikke let kunne føre os på vildspor. (Ef. 4:14; Jak. 1:6-8) Vi vil også være i stand til at hjælpe dem der oplever svære prøvelser. (1. Thess. 3:2, 3) Ældste skal være moderate i deres vaner, sunde i sindet, ordentlige og rimelige. Når de “holder fast ved det pålidelige ord”, virker de stabiliserende. (Tit. 1:9; 1. Tim. 3:1-3) De ældste hjælper forkynderne til at komme regelmæssigt til møderne, være med i forkyndelsen og studere personligt ved at gå foran med et godt eksempel og udføre hyrdearbejde. Og når nogle i menigheden oplever noget der gør dem urolige, kan de ældste gøre en stor forskel for at de kan blive ved med at fokusere på Jehova og hans hensigt. w24.06 31 § 16-18

Mens Jesus var på jorden, lærte han ofte andre om hvor tilgivende hans Far er. Tænk for eksempel på lignelsen om sønnen der vendte tilbage. Sønnen i den lignelse traf på et tidspunkt nogle meget dårlige beslutninger og begyndte at leve et hæmningsløst liv. Men han “kom til fornuft” og vendte hjem. Hvordan reagerede faren på det? Jesus sagde at mens sønnen “endnu var langt væk, fik hans far øje på ham ..., og han løb hen og omfavnede ham og kyssede ham”. Sønnen var meget ked af det han havde gjort, så han spurgte om han bare kunne få lov til at blive en af tjenerne i sin fars husstand. Men faren var meget hurtig til at tilgive ham, lægge det hele bag sig og tage ham tilbage i familien. Han sagde: “Min søn her ... var væk og er blevet fundet.” (Luk. 15:11-32) Jesus, der havde været sammen med sin Far i himlen før han kom til jorden, havde uden tvivl set ham vise barmhjertighed mod mange syndere der havde angret, op gennem tiden. Derfor kunne han male så smukt et billede af vores kærlige og medfølende Far, Jehova. w24.08 11 § 11-12

En der er sund i sindet, gør alt hvad han kan, for at træffe beslutninger der afspejler Jehovas måde at tænke på. Han ved at det vigtigste i hans liv er hans venskab med Jehova. Han har et afbalanceret syn på sig selv og erkender at han ikke har alle svarene. Og han støtter sig til Jehova ved altid at bede ham om vejledning. Uanset hvilke medfødte evner vi har, må vi ikke stole på os selv, men på Jehova. Især når vi står over for vigtige beslutninger, er det helt nødvendigt at bede til Jehova for at få vejledning. Han ved altid hvad der er bedst for os. Hvor er vi taknemmelige for at Jehova har skabt os så vi kan vise de samme egenskaber som ham. (1. Mos. 1:26) Selvfølgelig kan vi ikke gøre det perfekt, og vi vil heller aldrig helt kunne komme til at forstå hans tanker. – Esa. 55:9. w25.03 11 § 13; 13 § 17-18

Sæt ikke spørgsmålstegn ved andres motiver. Hvis nogen ikke viser deres taknemmelighed for noget vi har gjort, kan vi spørge os selv: “Er de egentlig utaknemmelige, eller har de bare glemt at sige tak?” Måske er der andre grunde til at de ikke lige reagerer på den måde vi havde håbet på. Det kan være at nogen faktisk er dybt taknemmelige men bare har svært ved at give udtryk for det. Måske er de flove over at få hjælp, især hvis det før i tiden altid har været dem der har hjulpet andre. Uanset hvad vil kærlighed få os til at tænke det bedste om vores trosfæller og lade tvivlen komme dem til gode, og så vil vi kunne blive ved med at give med glæde. (Ef. 4:2) Vær tålmodig. Den vise kong Salomon skrev med hensyn til det at vise gavmildhed: “Kast dit brød ud på vandet, for du vil finde det igen efter mange dage.” (Præd. 11:1) Som de her ord viser, kan der nogle gange gå rigtig lang tid før nogen reagerer på det vi har gjort for dem. Der kan gå “mange dage”. w24.09 30 § 18-19

Hvis der i menigheden bliver bragt en meddelelse om at en er blevet retledt, kan vi fortsætte med at være socialt sammen med ham fordi vi ved at han har angret og er holdt op med sin forkerte adfærd. Han er stadig en del af menigheden og har brug for den opmuntring det giver at være sammen med sine trosfæller. (Hebr. 10:24, 25) Men situationen er noget anderledes hvis en er blevet fjernet fra menigheden. I det tilfælde vil vi “holde op med at omgås” vedkommende og “ikke engang spise sammen med” ham. (1. Kor. 5:11) Betyder det at vi helt vil undgå eller ignorere vedkommende? Nej, ikke nødvendigvis. Vi vil selvfølgelig ikke være socialt sammen med ham eller hende. Men det er op til os hver især ud fra vores samvittighed at beslutte om vi vil invitere en der er blevet fjernet fra menigheden, til et møde. Det kunne for eksempel dreje sig om et familiemedlem eller en vi tidligere har haft meget med at gøre. w24.08 30 § 13-14