To ke Nditọ Ufọkn̄wed Oro Ẹkụtde Unen Sịm Isụn̄utom Oro Ẹkụtde Unen
“NSỤK n̄kemeke ndinịm ke akpanikọ ke nnyịn ima inyene ifet emi!” ntre ke Will ọkọdọhọ, etịn̄de aban̄a ukpep oro enye ye n̄wan esie, Patsy, ẹkesụk ẹkụrede nte nditọ ufọkn̄wed eke ọyọhọ otu 103 ke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead. Zahid ye Jeni ẹma ẹnyịme ye oro. Mmọ ẹkedọhọ ẹte: “Ida nte ke edi akwa ukpono ndidu mi.” Kpukpru nditọ ufọkn̄wed ẹma ẹnam ọfọn ke ufọkn̄wed. Idahaemi mmọ ẹma ẹnyene ọkpọsọn̄ udọn̄ nditọn̄ọ utom mmọ nte mme isụn̄utom. Edi akpa kan̄a, ke edinam ukụre ukpep ke September 6, 1997, mmọ ẹma ẹbọ ima ima item oro edin̄wamde mmọ ndikụt unen ke utom isụn̄utom mmọ.
Etieibuot okpokoro edinam oro ekedi Theodore Jaracz, owo Otu Ukara. Enye ama owụt ete—ke adianade ye ubon Bethel ye mme andida ke ibuot n̄kọk itieutom 48 eke Watch Tower Society—mme ufan ye mme iman ẹtode Canada, Europe, Puerto Rico, ye United States ẹma ẹdu do ndisọn̄ọ ibetedem mmọ ye ima emi mmọ ẹnyenede ẹnọ nditọ ufọkn̄wed oro. Brọda Jaracz ama ọdọhọ ete ke mme isụn̄utom oro mme ufọkabasi Christendom ẹsiode ẹdọn̄ ẹsiwak ndiwọn̄ọde ntịn̄enyịn n̄kpọn̄ utom isụn̄utom nnyụn̄ ntọn̄ọ ndibịne ifiọkn̄wed m̀mê ndikam nsịn idem ke mbre ukara. Ke edide isio, mme andikụre ukpep ke Gilead ẹsinam se ẹkenọde mmọ ukpep ndinam. Mmọ ẹsikpep mme owo Bible.
Ekem Robert Butler otode ọfis N̄ka ke Brooklyn ama etịn̄ ikọ ke ibuotikọ oro “Nam Usụn̄ Fo Okụt Unen.” Enye ama anam an̄wan̄a ete ke adan̄aemi mme owo ẹdomode unen oro mmọ ẹkụtde ke okụk m̀mê ke ọkpọkpọ inyene efen, se inen̄erede idi akpan n̄kpọ edi nte Abasi odomode edikụt unen. Utom ukwọrọikọ Jesus okokụt unen, idịghe koro enye ama akabade ediwak owo esịt, edi koro enye ama anam akpanikọ ke utom esie. Jesus ama ada ubọn̄ ọsọk Jehovah, ndien enye ama aka iso odu ye unana edidi se ererimbot asabarede. (John 16:33; 17:4) Ẹmi ẹdi mme n̄kpọ oro kpukpru mme Christian ẹkemede ndinam.
Robert Pevy, akani isụn̄utom ke Edem Usiahautịn, ama ọnọ item ete: “Ẹdi Ifịn Ẹnọ Kpukpru Owo.” Apostle Paul ekedi isụn̄utom oro okokụtde unen. Nso ikedi ntak? Enye ama enịm idemesie ke ofụn kpukpru owo. (1 Corinth 9:19-23) Etịn̄ikọ oro ama anam an̄wan̄a ete: “Andikụre ukpep ke Gilead emi enyenede edu oro idisehe utom isụn̄utom esie nte orụk edimenede owo itie ke utom, nte usio-ukot edinyene mme idaha oro ẹkponde ẹkan ke esop. Isụn̄utom aka utom esie ye uduak kiet kpọt—ndinam utom, koro se ifịn ẹsinamde edi oro.”
Ke ọkọn̄de item esie akpan akpan ke 2 Corinth ibuot 3 ye 4, Gerrit Lösch eke Otu Ukara ama akpak nditọ ufọkn̄wed ete “Ẹwụt Ubọn̄ Jehovah Nte Ukụtiso.” Enye ama eti mmọ ete ke ifiọk Abasi etie nte un̄wana oro ayamade ọnọ Christian ke ini enye ebererede esịt esie ndibọ enye. Nnyịn iwụt un̄wana oro ebe ke ndikwọrọ eti mbụk ye ke ndinyene eti edu uwem. Enye ama ọdọhọ ete: “Ndusụk ini afo emekeme ndikere ke udotke. Ke ini utọ ekikere oro edemerede, kọn̄ mbuọtidem ke Jehovah, ‘man akwa ubom odudu okpoto Abasi.’” (2 Corinth 4:7) Ke afiakde etịn̄ mme ikọ Paul oro ẹwetde ke 2 Corinth 4:1, Brọda Lösch ama eben̄e nditọ ufọkn̄wed oro ete: “Ẹkûkpa mba ke utom isụn̄utom mbufo. Ẹyak ukụtiso mbufo akaka iso esem!”
Karl Adams, owo ikpehe ukpepn̄kpọ Gilead, ama etịn̄ ikọ ke edemede-owo-udọn̄ ibuotikọ oro “Enye-e Jehovah?” Mbụme emi itịn̄ke iban̄a ebiet emi Abasi odude ke ekondo, edi etịn̄ aban̄a ufọn oro odude ke ndikere mban̄a idaha ekikere Jehovah ye uyarade ndausụn̄ esie. Enye ama ọdọhọ ete: “Ke idak mfịghe idem owo oro ama akabiat ediwak isua ke utom Jehovah ekeme ndifre oro.” (Job 35:10) Nso kaban̄a eyo nnyịn? Ke 1942, ikọt Abasi ẹma ẹyom ndausụn̄. Nte utom ukwọrọikọ ama edisịm utịt, mîdịghe nte ekese utom okosụk ododu ndinam? Nso ikedi uduak Jehovah inọ ikọt esie? Nte mmọ ẹkekpepde Ikọ Abasi, ibọrọ ama ana in̄wan̄în̄wan̄. Brọda Adams ama ọdọhọ ete: “Mbemiso isua oro okokụrede, ẹma ẹnam ndutịm ẹnọ Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead.” Ke akpanikọ Jehovah ọmọdiọn̄ utom mme isụn̄utom oro ẹkesiode ẹdọn̄ ebe ke ufọkn̄wed oro.
Mark Noumair ekedi ọyọhọ andikpep iba oro eketịn̄de ikọ. Ke utịn̄ikọ esie, oro ọkọdọhọde “Didie ke Afo Edida Enọ Fo Inam N̄kpọ?,” enye ama esịn udọn̄ ọnọ nditọ ufọkn̄wed ndida ukpep oro mmọ ẹkebọde ke Gilead nnam n̄kpọ ndondo oro mmọ ẹsịmde obufa efakutom mmọ. Enye ama ọdọhọ ete: “Ẹn̄wana ẹnyene udọn̄ ke idem mbon en̄wen. Ẹtiene ẹnyene ebuana ke mme n̄kpọ. Ẹnyene udọn̄ ndikpep mme ido edinam, mbụk, ye se idide n̄kpọ mbubru ke idụt oro. Adan̄a nte mbufo ẹsọpde ẹkpep usem, ntre ke mbufo ẹdinam etịm ọfọn.”
Ifịk Ifịk Nditọ Ufọkn̄wed Ẹkop Idatesịt ke Utom Ukwọrọikọ
Ke adianade ye edisịn idem ke ukpepn̄kpọ mmọ ke adan̄aemi ẹkedude ke Gilead, ẹma ẹnọ nditọ ufọkn̄wed ẹmi ẹka esop 11 ke n̄kann̄kụk oro. Ke mme utịturua, mmọ ẹma ẹsibuana ifịk ifịk ke utom ukwọrọikọ. Wallace Liverance eke ikpehe ukpepn̄kpọ Gilead ama okot ediwak mmọ ẹdibuana ndusụk ifiọkutom mmọ ye otuowo. Ẹma ẹkụt idatesịt mmọ nte mmọ ẹbụkde mme ifiọkutom oro mmọ ẹkenyenede ke ini ẹnọde ikọ ntiense ke mme ufọkurua, ke mme itie ubon moto, ke efakutom mbubehe, ke efak, ye ke ufọk ke ufọk. Ndusụk mmọ ẹma ẹyom usụn̄ ndisịm mme owo oro ẹsemde esen usem ẹmi ẹdụn̄de ẹnyụn̄ ẹnamde utom ke efakutom esop mmọ. Mme andikodụk ọyọhọ otu 103 emi ẹma ẹtọn̄ọ ẹnyụn̄ ẹnịm ke nsụhọde n̄kaha ukpepn̄kpọ Bible duop ke ufan̄ ọfiọn̄ ition ini ukpep mmọ.
Mme Isụn̄utom Oro Ẹbịghide ke Utom Ẹbuana Mme N̄kpọ Ẹnamde Mmọ Ẹkụt Unen
Ke etienede inem inem ikpehe edinam emi, Patrick Lafranca ye William Van de Wall ẹma ẹkot owo itiaba ẹdide mme andibuana ke Kọmiti N̄kọk Itieutom ẹte ẹtịn̄ ibio ibio ẹban̄a mme ukpepn̄kpọ oro mmọ ẹkekpepde ke utom isụn̄utom mmọ kaban̄a ufọn otu emi. Mmọ ẹma ẹnọ mme andikụre ukpep ẹmi item ẹte ẹse utom isụn̄utom mmọ nte se itode Jehovah ẹnyụn̄ ẹbiere ndisọn̄ọ nyịre ke utom emi. Mmọ ẹma ẹtịn̄ ẹban̄a nti utịp oro isụn̄utom ẹmi ẹbọde ukpep ke Gilead ẹnyenede ke utom ke mme idụt efen.
Nso ikan̄wam mme andibuana ke Kọmiti N̄kọk Itieutom ẹmi ndinam utom ke ediwak isua nte mme okop-inemesịt, enyene-uforo isụn̄utom? Mmọ ẹkenam utom ọtọkiet ye nditọete n̄kann̄kụk ẹnyụn̄ ẹkpep n̄kpọ ẹto mmọ. Mmọ ẹma ẹsịn idem ke ndikpep usem ke ndondo oro mmọ ẹsịmde efakutom mmọ. Mmọ ẹma ẹkpep ndikpụhọde nda ekekem ye mme ido edinam n̄kann̄kụk. Charles Eisenhower, andikụre ukpep ke akpa otu Gilead onyụn̄ edide isụn̄utom ke isua 54, ama abuana “akpan n̄kpọ” ition oro mme isụn̄utom oro ẹkụtde unen ẹkpepde: (1) Ẹkpep Bible kpukpru ini, (2) ẹkpep usem, (3) ẹsịn ifịk ke utom ukwọrọikọ, (4) ẹnam n̄kpọ ẹyom emem ke ufọkidụn̄ isụn̄utom, ẹnyụn̄ (5) ẹbọn̄ akam kpukpru ini ẹnọ Jehovah. Nditọ ufọkn̄wed oro ẹma ẹkop inemesịt idịghe ke ntak nti item oro mmọ ẹkebọde kpọt edi ke ntak idatesịt oro mmọ ẹkekụtde nte mme enyene-ifiọk isụn̄utom ẹmi ẹkenyenede ke utom Jehovah. Nte Armando ye Lupe ẹsịnde enye, “mmọ ẹkop inemesịt ke ini mmọ ẹtịn̄de ẹban̄a uwem mmọ.”
Ke ẹma ẹkenam ndụn̄ọde ẹma, utịn̄ikọ kiet ama osụhọ. Albert Schroeder, owo Otu Ukara, ama emek ibuotikọ esie ndidi “Editịm N̄kama Ikọ Abasi Ayarade Ata Ọsọn̄urua Akpanikọ.” Sia Bible edide akpan n̄wed ukpepn̄kpọ Ufọkn̄wed Gilead, nditọ ufọkn̄wed ẹma ẹnyene udọn̄ ke se enye ekenyenede nditịn̄. Brọda Schroeder ama owụt ete ke ini utom ọkọtọn̄ọde ke New World Translation of the Holy Scriptures ke isua 50 ẹmi ẹkebede, mme andibuana ke Kọmiti Ukabade Bible New World oro ẹyetde aran iketiehe ibet unyịme otode owo edi ẹkeberi edem ke ndausụn̄ edisana spirit. (Jeremiah 17:5-8) Ndondo emi, nte ededi, ndusụk mme ọfiọkn̄wed owo ẹdifiọk n̄kokon̄ idaha oro New World Translation enịmde. Ke leta kiet ọkọnọde ẹsọk N̄ka, eyen ukpepn̄kpọ kiet ekewet ete: “Mmọfiọk n̄wed oro ọfọnde ke ini n̄kụtde kiet, ndien ‘Kọmiti Ukabade Bible New World’ mbufo amanam utom esie ọfọn.”
Ke utịn̄ikọ emi okụrede, nditọ ufọkn̄wed ẹma ẹbọ n̄weditoro mmọ, ndien ẹma ẹtọt efakutom mmọ ẹnọ otuowo. Ekedi ini oro otụkde owo ke idem ọnọ mbon otu emi. Nte andida ke ibuot otu emi okotde leta esịtekọm, uyo ama esịre ediwak owo ke itọn̄ mmọn̄eyet onyụn̄ asiaha mmọ ke enyịn. Ndusụk nditọ ufọkn̄wed ẹma ẹtịm idem ẹnọ utom isụn̄utom emi ke ediwak isua. Ke ẹfiọkde ẹte ke ẹdinịm ukpepn̄kpọ Gilead ke Ikọmbakara, ibat ibat mmọ ẹma ẹwọrọ ẹka esop oro ẹsemde Ikọmbakara man ẹfori ukeme mmọ ke usem oro. Mbon efen ẹma ẹwọrọ ẹka ebiet ẹkeyomde mme asiakusụn̄ ẹkan, edide ke idụt mmọ m̀mê ke esenidụt. N̄ko-n̄ko mbon en̄wen ẹma ẹnam ntịmidem ebe ke ndikot mme ifiọkutom, ẹnam ndụn̄ọde, m̀mê ẹse kaset N̄ka oro To the Ends of the Earth ndien ndien.
Ọkpọkpọ udọn̄ oro ẹkewụtde nditọ ufọkn̄wed ama enen̄ede otụk Will ye Patsy, oro ẹkesiakde ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ. “Mbon oro mîkakam idiọn̄ọke nnyịn akanam ẹma ẹfat nnyịn ẹnyụn̄ ẹsio nnyịn ndise. Owo Otu Ukara kiet ama ọkọm nnyịn ubọk onyụn̄ ọdọhọ ete, ‘Nnyịn imokop inemesịt iban̄a mbufo!’” Eyịghe ndomokiet idụhe, ẹnen̄ede ẹma nditọ ufọkn̄wed ọyọhọ otu 103. Ẹma ẹtịm ẹnọ mmọ ukpep. Ukpep oro mmọ ẹkebọde ke Gilead ayan̄wam mmọ ẹkpụhọde ẹto ke nditọ ufọkn̄wed oro ẹkụtde unen ẹsịm mme isụn̄utom oro ẹkụtde unen.
[Ekebe ke page 22]
Idaha Otu
Ibat idụt ẹtode: 9
Ibat idụt ẹnọde ẹka: 18
Ibat nditọ ufọkn̄wed: 48
Ibat mme ọdọ ndọ: 24
Isua emana ke ẹbaharede ukem ukem: 33
Isua ẹdude ke akpanikọ ke ẹbaharede ukem ukem: 16
Isua ẹdude ke utom uyọhọ ini ke ẹbaharede ukem ukem: 12
[Ndise ke page 23]
Ọyọhọ Otu 103 Oro Ẹkụrede Ukpep ke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead
Ke udịm enyịn̄ ẹdude ke idak, ẹtọn̄ọ ke udịm iso ẹnọ nọmba ẹka edem, ẹnyụn̄ ẹtọn̄ọ ke ufien ẹwet enyịn̄ ẹka nnasia ke udịm kiet kiet.
(1) Bunn, A.; Dahlstedt, M.; Campaña, Z.; Boyacioglu, R.; Ogando, G.; Nikonchuk, T.; Melvin, S. (2) May, M.; Mapula, M.; Lwin, J.; Hietamaa, D.; Hernandez, C.; Boyacioglu, N.; Sturm, A.; Melvin, K. (3) Thom, J.; Mapula, E.; Nault, M.; Teasdale, P.; Wright, P.; Pérez, L.; Shenefelt, M.; Pak, H. (4) Murphy, M.; Campaña, J.; Stewart, S.; Cereda, M.; Reed, M.; Pérez, A.; Teasdale, W.; Pak, J. (5) Stewart, D.; Wright, A.; Cereda, P.; Nikonchuk, F.; Reed, J.; Hietamaa, K.; Ogando, C.; Shenefelt, R. (6) Murphy, T.; Hernandez, J.; Nault, M.; Bunn, B.; Thom, R.; Dahlstedt, T.; Lwin, Z.; May, R.; Sturm, A.
[Ndise ke page 24]
M̀mọ̀n̄ ke nnyịn idika?