Mme Mbụme Ẹtode Mme Andikot
Mmanie ẹkedi mme Philistine oro ẹtịn̄de ẹban̄a ke Bible?
Bible esiwak nditịn̄ mban̄a mbon oro ẹdiọn̄ọde nte mme Philistine, ẹmi ẹkedụn̄de ke Canaan ke ini ikọt Abasi eset ẹkedade Isọn̄ Un̄wọn̄ọ ẹnyene. Ke anyanini, mme Philistine eset ẹmi ẹma ẹbiọn̄ọ ikọt Abasi, nte ẹsiode ẹwụt ke mbụk oro aban̄ade en̄wan David ye anyan owo uko Philistine oro ekekerede Goliath.—1 Samuel 17:1-3, 23-53.
Bible owụt ete ke mme Philistine eset ẹketo Caphtor ẹka n̄kan̄ ufọt edem usụk ye edem usoputịn Canaan. (Jeremiah 47:4) Caphtor okodu ke m̀mọ̀n̄? The International Standard Bible Encyclopedia (1979) ọdọhọ ete: “Okposụkedi uyarade mîdụhe ndinọ ibọrọ oro otịmde enyene iwụk, ifiọk ndondo emi anyan ubọk owụt isuo Crete (m̀mê iso-ọfọn Crete ye Mme Isuo Aegean, emi nte ido edide ẹsan̄ade kiet) nte ebiet emi enen̄ede anaedi ekedi do.”—Eboho 1, page 610.
Ke n̄kemuyo ye emi, New World Translation of the Holy Scriptures okot ke Amos 9:7 ete: “‘Nte mbufo itiehe mi nte nditọ Cush, O nditọ Israel?’ Jehovah ọdọhọ. ‘Nte n̄kadaha Israel ke isọn̄ Egypt ndọk, ye mme Philistine ke Crete, ye Syria ke Kir?’”
Owo ifiọkke ini emi mbon inyan̄ emi ẹketode Crete ẹdọk ẹka ikpehe Canaan emi ẹkedide ẹdikot Philistia, kpa n̄kan̄ ufọt edem usụk ye edem usoputịn mbenesụk ke ufọt Joppa ye Gaza. Etie nte mmọ ẹma ẹdodu ke ikpehe unaisọn̄ unaisọn̄ mbenesụk emi ke eyo Abraham ye Isaac.—Genesis 20:1, 2; 21:32-34; 26:1-18.
Mme Philistine ẹma ẹkaiso ndiwụt ọkpọsọn̄ odudu ke ikpehe oro anyanini ke Israel ẹma ẹkedụk isọn̄ oro Abasi ọkọn̄wọn̄ọde ọnọ mmọ. (Exodus 13:17; Joshua 13:2; Judges 1:18, 19; 3:3, 4; 15:9, 10; 1 Samuel 4:1-11; 7:7-14; 13:19-23; 1 Ndidem 16:15) Ke ebịghide edisịm ini ukara edidem Judah oro Uzziah, mme Philistine ẹma ẹkaiso ndidu ke ikpọ obio mmọ Gath, Jabneh, ye Ashdod. (2 Chronicles 26:6) Ikpọ obio mmọ efen ẹmi ẹwọrọde etop ke mbụk Bible ẹkedi Ekron, Ashkelon, ye Gaza.
Akamba Alexander ama akan Gaza akwa obio mme Philistine, edi nte ini akakade, mme Philistine nte an̄wan̄ade ikedịghe aba san̄asan̄a ikọt. Prọfesọ Lawrence E. Stager ekewet ke Biblical Archaeology Review (May/June 1991) ete: “Ẹma ẹtan̄ mme Philistine n̄ko ẹka ntan̄mfep ke Babylon. . . . Nte ededi, n̄wetnnịm n̄kpọ ndomokiet idụhe ndiwụt se ikotịbede inọ mme Philistine oro ẹketan̄de ẹka ntan̄mfep. Anaedi mbon oro ẹkesụhọde ke Ashkelon ke Nebuchadrezzar ama akakan nte an̄wan̄ade ikọfiọkke ekpụk mmọ aba. Mmọ n̄kukụre ẹma ẹsop ke mbụk.”
Ẹda enyịn̄ eyomfịn oro Palestine ẹto ikọ Latin ye Greek, emi afiakde aka edem okosịm ikọ Hebrew oro adade ọnọ “Philistia.” Ndusụk edikabade Bible ke usem Arabic ẹda ikọ oro ẹdade ẹnọ “mme Philistine” oro otịmerede owo mmemmem mmemmem ye ikọ oro adade ọnọ mbon Palestine eyomfịn. Nte ededi, Today’s Arabic Version ada isio isio ikọ Arabic, ke ntem anamde ukpụhọde odu ke ufọt mme Philistine eset ye mbon Palestine eke eyomfịn.
[Ndise ke page 31]
Ndusụk n̄wụre ke Ashkelon
[Ebiet Ẹdade N̄kpọ Ẹto]
Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.