Ndimụm Edidianakiet N̄kama ke Ufọt Mbiowo ye Mme Asan̄autom Unamutom
ESISỊT ini ke Pentecost 33 E.N. ama ekebe, n̄kpọ oro okoyomde usọp usọp ntịn̄enyịn ama otịbe ke obufa esop Christian oro ẹketọn̄ọde. Ẹma ẹnanam ndutịm ẹnọ edise mban̄a mme ebeakpa oro ẹkedude ke unana. Edi ke esisịt ini ama ekebe “mme Jew ẹmi ẹsemde usem Greek ẹsụk mme Hebrew uyo, koro mîsehe mme ebeakpa mmọ ke ini ẹdemede udia ke usen ke usen.”—Utom 6:1.
Eseme emi ama okodụk mme apostle utọn̄. “Edi mme apostle duopeba ẹkot otu mbet ẹdi, ẹnyụn̄ ẹdọhọ mmọ ẹte, Idịghe se inemde nnyịn ndikpọn̄ ikọ Abasi n̄kabade ndeme udia. Edi, nditọete, ẹmek owo itiaba, ẹmi ẹnyenede eti enyịn̄, ẹnyụn̄ ẹyọhọde ye Edisana Spirit ye ifiọk, ẹsio ke otu idem mbufo, man nnyịn inịm mmọ ndise mban̄a utom emi.”—Utom 6:2, 3.
Emi anam akpan edumbet ndutịm ke esịt esop Christian an̄wan̄a. Ẹsimek ndusụk irenowo oro ẹdotde ndise mban̄a mme edinam ofụri ini, ke adan̄aemi mbon eken ẹsede ẹban̄a mme ndodobi n̄kpọ eke spirit. Emi itọn̄ọke mfịn. Ke Israel eset, ẹkemek Aaron ye mme andito ubon esie ndinam utom nte mme oku ndifọp uwa nnọ Abasi. Nte ededi, Jehovah ama eteme ete mme Levite ẹn̄wam mmọ ke ‘ndikpeme kpukpru n̄kpọ efe esop.’ (Numbers 3:5-10) Ukem ntre, mme asan̄autom unamutom ẹn̄wam mme esenyịn mfịn.
Utom Mbiowo ye Mme Asan̄autom Unamutom
N̄wed Abasi owụt mme n̄kokon̄ n̄kpọ oro ẹnamde ẹdot ndidi mbiowo ye mme asan̄autom unamutom. (1 Timothy 3:1-10, 12, 13; Titus 1:6-9) Mmọ idịghe mme amia mbuba edi ẹnam utom ẹbịne ukem utịtmbuba—ndinam esop ọkọri. (Men Ephesus 4:11-13 domo.) Edi, ndusụk ukpụhọde ẹdu ke utom emi mmọ ẹnamde ke esop. Ke 1 Peter 5:2, ẹdọhọ mme esenyịn ẹte: “Ẹkpeme udịmerọn̄ Abasi emi odude ke otu mbufo; ẹse ẹban̄a mmọ ke imaesịt nte Abasi oyomde, ẹkûyak etie nte ẹnyenyịk mbufo, ẹkûnam emi ẹban̄a mbukpo udori, edi ẹnam ke edinyịme esịt.” Mmọ ẹnam ibat ẹnọ Abasi ke nte mmọ ẹnamde edisana utom emi.—Mme Hebrew 13:17.
Nso kaban̄a mme asan̄autom unamutom? N̄wed Abasi iyomke mmọ ẹdot ntre ke ukeme mmọ ndinọ ukpep. Utom mmọ ẹnyene ekpri ukpụhọde ye eke mbiowo. Nte eyịghe mîdụhe, ke akpa isua ikie E.N., ekese n̄kpọ ẹma ẹdu ke uduot eke n̄kpọ obụkidem, edinam ofụri ini, m̀mê utom usọ oro ẹkeyomde ẹnọ ntịn̄enyịn, eyedi ama esịne edidep mme n̄kpọ oro ẹkedade ẹsion̄o N̄wed Abasi ẹwet m̀mê idem ndinam edision̄o oro.
Mfịn, mme asan̄autom unamutom ẹkaiso ndinam nsio nsio akpan utom ke esịt esop, utọ nte edise mban̄a ibatokụk esop ye mme efakutom, edinọ mme magazine ye mme n̄wed, ye edise mban̄a Ufọkmbono Obio Ubọn̄. Ẹkeme ndikam nda ndusụk asan̄autom unamutom ẹmi ẹnyenede ukeme ke ndinọ ukpep, ndusụk ini ẹnịmde Mme Ukpepn̄kpọ N̄wedesop, ẹnamde n̄kpọ ke Esoputom, ẹnyụn̄ ẹnọde mme utịn̄ikọ an̄wa.
Ke ini mbiowo ye mme asan̄autom unamutom ẹnamde utom ọtọkiet ke edidianakiet, ẹsise ẹban̄a mme udọn̄ esop—eke spirit ye eke ndutịm—ke usụn̄ oro adade ukem ukem. Mme andibuana ke esop ndien ẹyekop idatesịt, ẹsọn̄ idem, ẹnyụn̄ ẹn̄wụm mfri ke n̄kan̄ eke spirit. Ti se Paul ekewetde ọnọ ẹsọk mbon oro ẹkeyetde aran ke Ephesus: “Ofụri Idem ada se kpukpru ikek otịpde, nte idomo utom ndido kiet kiet edide, ọsọn̄ọ akpaha adiana, ọdọdiọn̄ ọkọri adaha ada ke ima.”—Ephesus 4:16.
Ana mbiowo ye mme asan̄autom unamutom ẹdomo ndikọri ukem edidianakiet emi, oro edi, edinyịme, n̄kemuyo, edinam utom ọtọkiet, ye emem. Nte ededi, owo isinyeneke utọ edidianakiet oro ke mbuari. Ana ẹkọkọri enye ẹnyụn̄ ẹtịn̄ enyịn ẹkpeme.
Se Mbiowo Ẹkemede Ndinam
Akpan usio-ukot kiet edi ndifiọk nte ke itie ebuana ebiowo ye asan̄autom unamutom idịghe eke eteufọk ye ofụn m̀mê eke eteutom ye enyeemi ẹkpede utom. Ke ebiet emi ata edidianakiet odude, mbiowo ẹse mme asan̄autom unamutom nte ekemmọ mme asan̄autom Abasi. (Men 1 Corinth 3:6-9 domo.) N̄wed Mbon Rome 12:10 ọdọhọ ete, “Ẹsọp ndikpono kiet eken.” Ke ntre mbiowo ẹfep ndinam n̄kpọ ye mme asan̄autom unamutom ke usụn̄ oro ekemede ndinam mmọ ẹtie nte usụhọde owo m̀mê nte ẹdu ke usụhọde idaha. Mmọ ẹsịn udọn̄ ẹnọ eti usio-ukot oro ẹnamde utu ke ndikpakpan. Ndinam n̄kpọ ye mme asan̄autom unamutom ukpono ukpono esinam mmọ ẹkọri nti edu oro mmọ ẹnyenede onyụn̄ an̄wam mmọ ndidara utom mmọ ke esop.
Mbiowo n̄ko ẹkpenyene ndinyene ke ekikere nte ke utom mmọ eke edibọk otuerọn̄ Abasi emi enye akayakde esịn mmọ ke ubọk esịne nditọete oro ẹnamde utom nte mme asan̄autom unamutom. Edi akpanikọ, ẹdori enyịn utọ irenowo oro ẹbiomde mbiomo mi ndidi mme Christian oro ẹkọride ẹsịm ọyọhọ idaha. Edi, ukem nte mmọ eken ke otuerọn̄, mmọ ẹyom ọkpọkpọ ntịn̄enyịn ke ini ke ini. Mbiowo ẹkpenyene ndinyene ntotụn̄ọ udọn̄ ke n̄kọri eke spirit mmọ.
Ke uwụtn̄kpọ, ke ini apostle Paul okosobode akparawa Timothy, enye ama ọsọsọp ọfiọk ukeme oro Timothy ekenyenede onyụn̄ “oyom ete enye asan̄a ye imọ aka mme ebiet.” (Utom 16:3) Timothy ama anam utom nte nsan̄a Paul emi asan̄ade-san̄a, ọbọde ukpep oro ekenyenede ufọn nte utịp. Kamse, ndusụk isua ke ukperedem Paul ama ekeme ndiwet mme Christian ke Corinth ete: “Mmosio Timothy ndọn̄ ke ọtọ mbufo. Enye edi edima eyen mi, emi anamde akpanikọ ye Ọbọn̄: enye eyenyụn̄ anam mbufo ẹti mme edu mi ẹmi ẹdude ke Christ”!—1 Corinth 4:17.
Mbiowo, nte mbufo ẹmetọn̄ọ ndida ukeme oro mme asan̄autom unamutom ke esop mbufo ẹnyenede nnam n̄kpọ ọyọhọ ọyọhọ? Nte mbufo ẹmen̄wam mmọ ndinam n̄kọri ebe ke ndinọ mmọ ọkpọkpọ ukpep ke nte ẹnọde utịn̄ikọ ye nte ẹnamde ndụn̄ọde a-Bible? Nte mbufo ẹmesikot mbon oro ẹdotde ndisan̄a ye mbufo n̄ka utom ubọkerọn̄? Nte mbufo ẹmesinam utom ye mmọ ke an̄wautom? Ke n̄ke Jesus aban̄ade talent, ọbọn̄ oro ọkọdọhọ asan̄autom esie ete: “Omotịm anam, afo eti asan̄autom ye owo akpanikọ.” (Matthew 25:23) Nte mbufo n̄ko ẹmetat ubọk ke ndikọm nnyụn̄ ntoro mme asan̄autom unamutom ẹmi ke nsụhọdeidem ẹnamde utom mmọ ke eti usụn̄? (Men Mme N̄ke 3:27 domo.) Edieke mîdịghe ntre, nte mmọ ẹyekere ke owo iwụtke esịtekọm iban̄a utom mmimọ?
Nneme edi akpan n̄kpọ n̄ko ọnọ edinam utom ọtọkiet ke edidianakiet. (Men Mme N̄ke 15:22 domo.) Owo ikpenyeneke ndinọ m̀mê ndibọ utom ke usụn̄ emi mîdotke m̀mê ke unana ndutịm. Mbiowo ẹkpenyene ndineme ke akam mban̄a mfọnn̄kan usụn̄ oro ẹkemede ndida ukeme oro eyenete enyenede nnam n̄kpọ ke esop. (Men Matthew 25:15 domo.) Ke ini ẹnọde utom, ẹkpenyene nditịm nsian eyenete oro se ẹnen̄erede ẹyom ẹto enye. Mme N̄ke 11:14 ọtọt ete, “Unana item esịn obio ọduọ.”
Idịghe mfọnn̄kan n̄kpọ n̄kukụre ndidọhọ eyenete kiet ọbọ asan̄autom efen utom edise mban̄a ibatokụk, magazine, m̀mê n̄wed. Ndusụk ini asan̄autom emi ẹnọde obufa utom esibọ mme n̄wetnnịm n̄kpọ oro mîdịghe nnennen m̀mê oro mîkemke. Emi ekeme ndikama editịmede esịt didie ntem! Akpa Corinth 14:40 eteme ete, “Ẹnam kpukpru n̄kpọ ke nde ye ke ido nte eyede.” Mbiowo ẹkpenyene ndinam usio-ukot ndinọ nditọete ukpep, ẹnamde mmọ ẹmehe ye mme usụn̄ unam n̄kpọ ke esop ẹnyụn̄ ẹnịmde uwụtn̄kpọ ke idemmọ ke nditiene mme utọ usụn̄ unam n̄kpọ oro. Ke uwụtn̄kpọ, ana mbiowo ẹnam ndutịm ndidụn̄ọde ibatokụk esop ke utịt kpukpru ọfiọn̄ ita. Ndifụmi utọ akpan ndutịm oro ekeme ndida n̄kosụn̄ọ ke mme mfịna onyụn̄ osụhọde ukpono oro mme asan̄autom unamutom ẹnyenede ẹnọ mme item esop.
Edi nso edieke etiede nte eyenete inọhọ ntịn̄enyịn ke nte enye akamade akpan utom kiet? Utu ke ndisọsọp mbọ enye utom esie, mbiowo ẹkpenyene ndineme n̄kpọ emi ye enye. Ekeme ndidi mfịna edi unana edinọ ukpep. Edieke eyenete oro akade iso ndinyene mme mfịna ke ndise mban̄a utom esie, ekeme ndidi enye eyenam ọfọn ke utom efen.
Mbiowo ẹkeme n̄ko ndinam edidianakiet ọkọri ebe ke ndiwụt nsụhọdeidem. N̄wed Mbon Philippi 2:3 esịn udọn̄ ọnọ mme Christian ete “ẹkûnam baba n̄kpọ kiet ke ndomoidem m̀mê ke ntan̄idem, edi yak owo kiet kiet ada nsụhọde esịt abat ete, owo en̄wen ọfọn akan imọ.” Ebiowo ke ntre ekpenyene ndidomo ndikop uyo edieke adaidaha ọnọde enye itie ete etie ke ufọkmbono, idịghe ndikere nte ke sia imọ idide ebiowo, ke iyomke imọ ikop uyo. Ekeme ndidi asan̄autom unamutom oro odomo ndinam ekikere oro ẹkenọde ẹban̄a editie ke nsio nsio itie ke ufọkmbono, okposụkedi enye enyenede nditi nte ke ewụhọ ndomokiet idụhe nte ke ana kpukpru owo ẹnam ntre.a Ebiowo eyefep ndibiat mme ubiere nte mîdotke ke mme n̄kpọ oro ẹkenọde asan̄autom unamutom ndise mban̄a.
Mme Asan̄autom Unamutom Ẹnamde Utom Kaban̄a Edidianakiet
Apostle Paul ekewet ete, “Mme [asan̄autom unamutom, NW] ẹnyene ndidi owo ẹmi ẹdotde ukpono.” (1 Timothy 3:8) Mmọ ndida mme utom nte akpan n̄kpọ—nte ubak edisana utom mmọ—esinam ekese ndibiọn̄ọ mfịghe ndikọri. Edieke afo edide asan̄autom unamutom, nte afo emesinam utom fo ye ifiopesịt? (Rome 12:7, 8) Nte afo emesịn idem man enyene usọ ke ndise mban̄a utom fo? Nte afo emedi se ẹkemede ndibuọt idem ye se ẹkemede ndiberi edem? Nte afo emesiwụt edu unyịmesịt aban̄a utom oro ẹnọde? Asan̄autom unamutom kiet ke idụt kiet ke Africa esise aban̄a nsio nsio utom ita ke esop. Nso idi edu esie? Enye ọdọhọ ete, “Nte ededi, enye n̄kukụre ọwọrọ ọkpọsọn̄ utom efen efen, ndien ọkpọsọn̄ utom iwotke fi.” Ke akpanikọ, mbon oro ẹsisịnde idem ẹsinyene n̄kponn̄kan inemesịt.—Utom 20:35.
Afo n̄ko emekeme ndinam ekese ndikọri edidianakiet ebe ke ndinọ mbiowo ọyọhọ ibetedem. “Ẹkop uyo mme andida mbufo usụn̄, ẹnyụn̄ ẹsụk ibuot ẹnọ mmọ,” ntem ke Mme Hebrew 13:17 ọdọhọ, “koro mmọ ẹkpemede ẹyom ufọn ukpọn̄ mbufo, nte mmọemi ẹnyenede ndinọ Abasi ibat; man mmọ ẹnam utom ke idara, ẹkûnam ke mfụhọ; koro emi mîdorike udori inọ mbufo.” Edi akpanikọ, mbiowo ẹdi mme anana mfọnmma owo, ndien ekeme ndidi mmemmem n̄kpọ ndikụt ndudue nnọ mmọ. Edi edu ukụt ndudue ededemede eyịghe. Enye ekeme ndibiat idatesịt fo onyụn̄ ada mfịna ọsọk mbon eken ke esop. Apostle Peter ke ntre ama ọnọ item emi: “Mbufo n̄kparawa, ẹsụk idem ẹnọ mbiowo. Kpukpru mbufo ẹnyụn̄ ẹbọbọ nsụkidem ke idem nte mbọbọ, ẹnam n̄kpọ ẹnọ kiet eken . . . Ẹsụhọde idem ndien ke idak ọkpọsọn̄ ubọk Abasi, man Enye ekpemenede mbufo onịm ke enyọn̄ ke edikem ini.”—1 Peter 5:5, 6.
Utọ item oro enen̄ede odot edieke afo ekerede ke ẹtre ndinọ fi mme ifetutom. Ndusụk afo ‘amanyanade ebịne itieutom esenyịn,’ edi owo imekke fi. (1 Timothy 3:1, NW) Nsụhọde esịt ekeme ndin̄wam fi ndikaiso nnyene ‘idotenyịn.’ (Eseme 3:24) Utu ke ndiyat esịt ye mbiowo—emi mîditreke-tre ndibiat eti itie ebuana fo—bụp mmọ m̀mê odu mme ikpehe oro afo ekemede ndinam n̄kọri. Ẹyekụt unyịme fo ndibọ item nnyụn̄ nda nsịn ke edinam nte uyarade n̄kọri eke spirit.
Nsụhọdeidem ido Abasi ye nsụkidem ekeme ndin̄wam asan̄autom unamutom ndiwụt eti ibuot edieke enye enyenede n̄wọrọnda ukeme m̀mê ifiọkn̄wed ye eti idaha ke n̄kaowo. Ekpedi n̄kpọ idomo didie ntem enye ndidomo ndiwụt nte ifọnde ikan mbiowo m̀mê ndidụri ntịn̄enyịn n̄wụt mme ukeme esie! Mme N̄ke 11:2 eti nnyịn ete ke “eti ibuot odu ye mme osụk idem.” Eyenete emi osụkde idem ọfiọk mme ukeme esie. Enye onyịme ndinam utom ke ndopuyo ye unana ediwọrọ iso ndinyụn̄ nda ukeme esie nnọ mbiowo ibetedem. Nsụkidem ekeme ndin̄wam enye n̄ko ndifiọk nte ke adan̄aemi imọ ikemede ndinyene akwa ifiọk ererimbot, imọ imekeme ndinyene mmeme ke mme akpan ikpehe ke ọniọn̄ ye mbufiọk ke n̄kan̄ eke spirit—kpa mme edu emi eke mbiowo ẹkemede ndidi n̄wọrọnda.—1 Corinth 1:26–2:13; Philippi 1:9.
Nte an̄wan̄ade, mbiowo ye mme asan̄autom unamutom ẹnyene akpan utom. Mmọ ẹkeme ndidiana ọtọkiet nnam ekese ke ndinam kpukpru owo ke esop ẹkọri. Edi man ẹnam ntre ana mmọ ẹnam utom ọtọkiet ke edidianakiet, “ke kpukpru nsụkidem ye ifụre ifụre ido, ye anyanime; ẹme ime ye kiet eken ke ima; ẹsịn ifịk ẹda emem nte urụk ẹbọp idem ẹdian ọtọkiet ke Spirit.”—Ephesus 4:2, 3.
[Mme Ikọ idakisọn̄]
[Mme ndise ke page 27]
Mbiowo isehe mme asan̄autom unamutom nte mme usụhọde owo edi nte ekemmọ mme asan̄autom Abasi