Vers hvor navnet Jehova ikke forekommer som en del af direkte eller indirekte citater i 2. Timotheus

2. TIMOTHEUS 1:18 “Jehova, vil vise ham barmhjertighed”

Kingdom Interlinear: “barmhjertighed hos Herre”

BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: I 2. Timotheus 1:18 forekommer det græske ord for “Herre” (Kyrios) to gange. Første sted er der en bestemt artikel før, og det bliver derfor gengivet med “Herren”. (Se studienote til 2. Timotheus 1:18). Men anden gang er der ingen bestemt artikel før Kyrios (Herre), hvor det ifølge grammatikken ellers burde være. Udeladelsen af den bestemte artikel gør at Kyrios kommer til at svare til et egennavn og indikerer at der oprindeligt har stået et navn i den græske tekst. Mange bibelforskere er enige i at den manglende bestemte artikel gør at den anden forekomst af Kyrios henviser til Guds navn.

DOKUMENTATION:

I forbindelse med de to forekomster af “Herre” i 2. Timotheus 1:18 sagde en kommentator: “Navnet Herre kan her først henvise til Kristus og så til Gud; men det er mere sandsynligt at bønnen i begge tilfælde er henvendt til Gud.” – The Moffatt New Testament Commentary, redigeret af James Moffatt, “The Pastoral Epistles”, af E. F. Scott, side 99.
A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, revideret og redigeret af F. W. Danker, 2000, (s. 576-577) oplister 2. Timotheus 1:18 under definitionen af “herre” som “en benævnelse for Gud”.
En oversættelse af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk af den tyske bibelforsker Franz Delitzsch, 1892, bruger tetragrammet i hovedteksten i det her vers.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 14, 16-18, 22-24, 32, 41, 65, 94-96, 101, 106, 115, 117, 138, 144, 145, 147, 163, 310, 322-324, 327, 341, 356, 359}

2. TIMOTHEUS 2:19b “påkalder Jehovas navn”

Kingdom Interlinear: “kalder navnet Herre”

BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: Den formulering Paulus bruger her, antyder at udtalelsen “enhver der påkalder Jehovas navn, skal holde sig fra alt hvad der er uretfærdigt”, er et citat fra De Hebraiske Skrifter. Men den præcise ordlyd findes ingen steder i De Hebraiske Skrifter. (Se studienote til 2. Timotheus 2:19). Udtrykket “påkalder Jehovas navn” ser ud til at hentyde til ordene i Esajas 26:13 ifølge Septuaginta. I den originale hebraiske tekst henvises der klart til Guds navn i det vers. Bibelforskere nævner andre vers som ordene kan være et citat fra, for eksempel 3. Mosebog 24:16 ifølge Septuaginta. Derudover har nogle bibelforskere lagt mærke til at udtrykket minder om formuleringen i Joel 2:32 der lyder “enhver som påkalder Jehovas navn”, som bliver citeret i Apostlenes Gerninger 2:21 og Romerne 10:13. (Se studienoter til Apostlenes Gerninger 2:21; Romerne 10:13). Der er heller ingen bestemt artikel på græsk før Kyrios (Herre), hvor den ifølge grammatikken ellers burde være. Udeladelsen af den bestemte artikel gør at Kyrios kommer til at svare til et egennavn og kan indikere at der her har stået et egennavn i den oprindelige græske tekst.

DOKUMENTATION:

Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) oplister 2. Timotheus 2:19b som et vers hvor Kyrios er “brugt for Jahve”.
“Herre bruges dobbelttydigt, men eftersom begge citater ser ud til at stamme fra Det Gamle Testamente, henviser Herre tydeligvis til Gud. … En del af det (som navngiver Herrens navn) kommer fra 3. Mos[ebog] 24:16.” – A Handbook on Paul’s Letters to Timothy and to Titus af Daniel C. Arichea og Howard A. Hatton, 1995, side 211.

ANDRE REFERENCER: J^{17, 18, 22-24, 28, 29, 33-35, 41, 46, 51, 65, 90, 93-96, 100, 101, 122, 133, 145, 147, 154, 310, 322, 327, 340, 341, 347, 350, 356, 359}

2. TIMOTHEUS 4:14 “Jehova vil straffe ham for det han har gjort”

Kingdom Interlinear: “vil give tilbage til ham Herren svarende til gerningerne af ham”

BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: Paulus’ formulering her minder om flere vers i De Hebraiske Skrifter, der omtaler Jehova Gud som den der vil gengælde mennesker det de har gjort, uanset om det er godt eller ondt. Et af de steder er Salme 62:12, hvor salmisten siger: “Jehova, … du gengælder enhver efter det han gør.” (Se også Salme 28:1, 4; Ordsprogene 24:12; Klagesangene 3:64). Paulus kommer med en lignende pointe i Romerne 2:6, hvor han siger om Gud: “Han vil give løn til enhver efter hvad han har gjort.” Og Paulus citerer Jehovas ord fra 5. Mosebog 32:35 i Romerne 12:19, hvor der står: “Hævnen er min, jeg vil gengælde.” På græsk bliver der her brugt en bestemt artikel før “Herre”, men den klare forbindelse til De Hebraiske Skrifter støtter brugen af Guds navn i hovedteksten. Og et opslagsværk bemærker at i 2. Timotheus 4:14, hvor der bruges et græsk udsagnsord for “straffe”, er Gud grundled i sætningen, og lignende eksempler findes i Matthæus 6:4, 6, 18 og Romerne 2:6. – Exegetical Dictionary of the New Testament, redigeret af Horst Balz og Gerhard Schneider, 1990, bd. 1, side 127-128.

DOKUMENTATION:

“Det er et parentetisk citat fra de velkendte ord i Sal[me 62:12] (se også Ordsp[rogene 24:12]), og svarer slet og ret til udtalelsen ‘jeg overlader ham til Gud’.” – Cambridge Greek Testament for Schools and Colleges, redigeret af J. Armitage Robinson, “The Pastoral Epistles With Introduction and Notes”, af J. H. Bernard, 1899, side 147.
“Herren vil gengælde ham efter hans gerninger minder om den trøstende tanke fra Det Gamle Testamente om at den retfærdige lider mens det går de onde godt (Sal[me] 28:4; 62:12; Ordsp[rogene] 24:12; Rom[erne] 12:17-21). Uanset hvad Guds modstandere gør for at hindre den gode nyhed eller skade os, har Gud det sidste ord. Vi behøver ikke at blive lammet af frygt.” – 1-2 Timothy & Titus (The IVP New Testament Commentary Series) af Philip H. Towner, 1994, side 211.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 16-18, 22, 23, 32, 41, 65, 95, 100, 101, 106, 115, 146, 236, 310, 322-324, 327, 340, 341, 343, 350, 356}