Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w26 marts s. 8-13
  • Hav tillid til ham der har al magt i universet

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hav tillid til ham der har al magt i universet
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2026
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • SATAN MØDTE OP SAMMEN MED ENGLENE
  • JEHOVA FASTSÆTTER GRÆNSERNE
  • JEHOVA STANDSER SATANS ANGREB
  • JEHOVA ELSKER SINE LOYALE TJENERE
  • HAV FULDSTÆNDIG TILLID TIL JEHOVA
  • Jobs Bog kan give dig perspektiv
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2025
  • Job holdt Jehovas navn i ære
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
  • “Håb på Jehova”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2022
  • Du er inddraget i et vigtigt stridsspørgsmål
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2026
w26 marts s. 8-13

11.-17. MAJ 2026

SANG NR. 7 Jehova er min styrke

Hav tillid til ham der har al magt i universet

“Jehova, du alene er Den Højeste over hele jorden.” – SL. 83:18.

FOKUS

At styrke vores tillid til at Jehova er den der har al magt, og forsikre os om at han vil hjælpe os til at klare de prøvelser vi kommer ud for nu og i fremtiden.

1. Hvilke tragiske ting kom Job ud for?

JOB havde mistet næsten alt: sine børn, sit gode helbred og sin store rigdom. Ud over det var hans gode omdømme blevet ødelagt. Og det hans såkaldte venner sagde, gjorde bare det hele endnu værre. Hans elskede hustru blev så frustreret over situationen at hun sagde til ham: “Forband dog Gud, og dø!” (Job 2:9; 15:4, 5; 19:1-3) De her tragiske oplevelser kunne have fået Job til at tro at Jehova var ligeglad med ham, og fået ham til at miste tilliden til at Jehova vil beskytte dem der elsker og tjener ham.

2-3. Hvad kan vi begynde at tvivle på, og hvad vil vi lære ud fra Jobs Bog?

2 Vi lever i “kritiske tider som er vanskelige at klare”, og derfor kan vi komme ud for mange svære ting der kan sætte vores tillid til Jehova på prøve. (2. Tim. 3:1) Når vi bliver ramt af det ene problem efter det andet, kan vi føle os helt overvældet og få den tanke at vi slet ikke kan klare det. Nogle spekulerer måske på om Jehova ikke elsker dem længere og ikke vil hjælpe dem.

3 Hvis du har haft nogle af de tanker, skal du ikke miste modet. Job fandt ud af at Jehova aldrig svigter dem der er loyale mod ham. Vi kan få den samme ubrydelige tillid til vores Far. Noget der kan hjælpe os til at få det, er at se nærmere på Jobs Bog; den forsikrer os nemlig om to vigtige pointer. For det første: Jehova er den der har al magt i hele universet. Og for det andet: Som Den Almægtige Gud kan Jehova styre begivenhederne i verden så hans vilje sker og hans folk bliver beskyttet mod permanent skade.

SATAN MØDTE OP SAMMEN MED ENGLENE

4. Hvem mødte op da englene trådte frem for Jehova i himlen?

4 En dag trådte “den sande Guds sønner” frem for Jehova i himlen. Beretningen fortæller: “Satan mødte op sammen med dem.” (Job 1:6) Det her er første gang Bibelen kalder Jehovas største fjende for “Satan”, en beskrivende titel der betyder “modstander”. På det her tidspunkt var Satan ikke længere en trofast søn af Gud. Han var blevet en fjende af Jehova og af alle trofaste engle og mennesker. Da Jehova udtalte ordene som er nedskrevet i 1. Mosebog 3:15, antydede han at Satan ikke længere var en del af hans familie i himlen. Satan er altså ikke en del af “kvinden”, Jehovas familie af åndeskabninger, der ville frembringe det forudsagte afkom.

5. Hvad lærer vi af at se nærmere på det der blev sagt ved mødet i himlen?

5 Jehova sørgede for at det der blev sagt ved mødet i himlen, blev skrevet ned i Bibelen. Satans ord viser tydeligt at han er ond og hader Jehovas tjenere. (Job 1:9; se også Åbenbaringen 12:10). Men mødet lærer os også noget der kan opmuntre os. Når Jehova bruger sin ubegrænsede magt, gør han det altid på en retfærdig måde. Og vi ser at Jehova sætter klare grænser op for hvad andre kan gøre.

JEHOVA FASTSÆTTER GRÆNSERNE

6. Hvordan viste Jehova at han havde fuld kontrol ved mødet i himlen? (Job 1:7, 8)

6 Læs Job 1:7, 8. Det var tydeligt at det var Jehova der styrede mødet. Han spurgte Satan: “Har du lagt mærke til min tjener Job?” Jehova var klar over at Satan havde rettet sigtekornet mod Job og planlagde at anklage ham. Lad os se hvordan Jehova brugte sin magt til at hjælpe Job.

7. Hvad antydede Satan ifølge Job 1:10, 11?

7 Læs Job 1:10, 11. Jehova er den der har al magt i hele universet, og han bruger sin magt og myndighed på den bedste måde. (Jer. 32:17; Dan. 4:35) Men Satan påstod at Jehova brugte sin magt på en forkert måde. I virkeligheden sagde han at Gud bestak mennesker, som for eksempel Job, til at tjene ham. Satan antydede også at de der tjener Jehova, kun gør det fordi de kan få noget ud af det. Hvordan reagerede Jehova på den anklage?

8-9. Hvilke klare grænser satte Jehova op for Satan, og hvorfor? (Job 1:12) (Se også billedet).

8 Læs Job 1:12. Jehova gav Satan lov til at prøve at bevise sin anklage – men han gav ham ikke frie rammer. Jehova sagde direkte: “Ham selv [Job] må du ikke røre.” Foran alle der var til stede ved mødet i himlen, satte Jehova altså nogle helt klare grænser op for Satans angreb. Han brugte sin myndighed og magt til at beskytte Job og beskytte sit eget omdømme. Det var umuligt for Satan at gå ud over det Jehova havde tilladt. Han var tvunget til at holde sig inden for grænserne. Og sådan er det også i dag.

9 Satans første angreb mislykkedes totalt. Job blev ved med at være trofast mod Jehova. (Job 1:22) Men Satan var ikke færdig med Job endnu.

I himlen taler Satan respektløst til Jehova foran alle englene.

Jehova tillod at Satan kom med sine beskyldninger foran englene. (Se paragraf 8-9)


10. Hvorfor tillod Jehova at Satan satte et nyt angreb ind mod Job? (Job 2:2-6)

10 Læs Job 2:2-6. Den her gang intensiverede Satan sit forsøg på at knække Job. Han påstod at Job ville forbande Gud hvis det betød at han kunne redde sit eget skind. For at få sagen afgjort tillod Jehova at Satan ramte Job med en meget slem sygdom. Men igen satte Jehova nogle klare grænser op. Han sagde: “Du må bare ikke tage hans liv!” Satan var tvunget til at adlyde. Jehova definerede nogle helt tydelige rammer og viste på den måde at han er den der har al magt.

JEHOVA STANDSER SATANS ANGREB

11. Hvordan velsignede Jehova Job ifølge Job 42:10-13?

11 Læs Job 42:10-13. Da det blev tydeligt at Job ikke ville gå på kompromis men forblev trofast mod Jehova, standsede Jehova Satans angreb, og han sørgede for at Jobs liv blev godt igen. Endnu en gang kunne Satan ikke gøre noget som helst for at forhindre Jehova i at gennemføre sin beslutning. Jehova havde besluttet at velsigne Job, og sådan blev det.

12. Giv et eksempel på at Jehova har reddet nogle der har stolet helt på ham.

12 Her i de sidste dage er der mange der har oplevet Jehovas magt til at frelse. I 1945 var der for eksempel 230 Jehovas Vidner der efter at have siddet i en af nazisternes koncentrationslejre overlevede en berygtet dødsmarch. I en resolution skrev de om de frygtelige ting de havde oplevet: “En lang og hård prøvelsens tid ligger bag os, og de der er blevet bevaret, så at sige reddet ud af ildovnen, har ikke engang den mindste brandlugt hængende ved sig. ... De er tværtimod fulde af styrke og kraft fra Jehova.” De afsluttede med at skrive: “Vi [har] kun ... ét ønske, nemlig dette at vi, ... [efter at] vi var i løvekulen, må få lov at tjene Jehova ... i al evighed. Dette ville i sig selv være vores største belønning.” – Dan. 3:27; 6:22.

13. Hvad kan du have tillid til når du kommer ud for prøvelser? (Se også billederne).

13 Vi kan alle sammen opleve tidspunkter i vores liv hvor vi har det som om vi er blevet kastet ned i en løvekule. (1. Pet. 5:8-10) Indimellem mister vi måske helt modet og spekulerer på om prøvelsen nogensinde vil slutte. Så er det godt at huske på hvordan Jehova hjalp Job. Vi kan have fuldstændig tillid til at Jehova har den kraft der skal til for at fjerne vores lidelser, og hvis han ikke gør det nu, ved vi at han vil gøre det i den nye verden. Han har fastsat en tid hvor han vil fjerne den her onde verdensordning, og han vil ikke lade den eksistere så meget som én dag mere end han har besluttet.

Billeder: Jehovas tjenere kæmper med forskellige ting. 1. En ældre bror bliver trøstet af en yngre bror mens de står foran en gravsten. 2. Fortvivlede forældre sidder ved siden af deres syge datter der er indlagt på hospitalet. 3. En fængslet bror står med en skovl og graver mens det er ekstremt varmt. En bevæbnet soldat holder øje med ham.

Jehova vil belønne sine trofaste tjenere, ligesom han belønnede Job. (Se paragraf 13)


JEHOVA ELSKER SINE LOYALE TJENERE

14-15. Hvordan har Jehova det med at belønne sine loyale tjenere? (Job 14:15) (Se også billedet).

14 Læs Job 14:15. Vores kærlige Far i himlen føler en helt særlig tilknytning til dem der er loyale mod ham. Han sætter så stor pris på dem at han længes efter at give dem livet igen hvis de dør. Al den smerte døden har forårsaget, vil være væk. – Esa. 65:17.

15 Job fortsatte selvfølgelig med at leve i en verden styret af Satan, men vi ved ud fra den bibelske beretning at Jehova gav ham hans gode helbred tilbage og gav ham endnu flere velsignelser end før han blev prøvet. De velsignelser var bare en lille forsmag på hvad Jehova vil gøre for Job i fremtiden. Jehova viste at han ønsker at hans loyale tjenere skal være glade og lykkelige og nyde livet. Faktisk vil han give alle der er loyale, muligheden for at få et perfekt liv i et paradis her på jorden. (Åb. 21:3, 4) At vide at det er det Jehova vil, er en meget trøstende tanke når vi gennemgår svære perioder.

En masse venner kommer og besøger Job og hans hustru. Job er nu rask og velklædt, og han nyder at tage imod sine gæster.

Efter Satans angreb velsignede Jehova Job og hans hustru. (Se paragraf 14-15)


16. Hvilken anden grund har vi til at stole på at Jehova kan redde os?

16 Til sidst døde Job efter et langt liv. Men den der har al magt i hele universet, har selvfølgelig også magt over døden. (5. Mos. 32:39) Der er ikke nogen der kan forhindre Jehova i at oprejse dem han elsker, på det tidspunkt han vælger. – Rom. 8:38, 39.

HAV FULDSTÆNDIG TILLID TIL JEHOVA

17. Hvad beviser at Satan ikke kan udslette Jehovas folk?

17 Beretningen om Job slår fast at vi kan have fuldstændig tillid til Jehova. Satan har altid været ude på at udslette Guds folk, men hvor er vi taknemmelige mod Jehova for at det ikke er lykkedes ham. I dag er der ni millioner trofaste tjenere for Jehova – et levende bevis på at Jehova er den stærkeste i universet. Den ene gang efter den anden har vi oplevet at de våben der er blevet rettet mod Jehovas tjenere, ikke har virket. (Esa. 54:17) Magtfulde nationer og religiøse ledere har ikke kunnet knuse Jehovas folk selvom vi umiddelbart virker forsvarsløse. Og intet kan forhindre os i at forkynde sandheden om Jehova og i at afsløre Satan som en løgner og en morder. Selv døden kan ikke stoppe os, for Jehova vil give de loyale der dør, livet igen. – Hos. 13:14.

18. Hvorfor behøver vi ikke være bange for hvad der vil ske i fremtiden?

18 Når vi tænker dybt over beretningen om Job, styrker det vores tro på at Jehova vil passe på os uanset hvad der sker i fremtiden – vi behøver ikke at være bange. Under den store trængsel vil Jehovas folk se sårbare ud, og Satan og dem han benytter sig af, vil tro at vi er et nemt bytte. Men præcis som det var på Jobs tid, vil Jehova have fuld kontrol over situationen, og han vil aldrig tillade Satan at skade os permanent. Meget snart vil Jehova sætte en stopper for den smerte og sorg Satan har forårsaget. Satan og dæmonerne vil blive kastet i en afgrund og låst inde i 1.000 år. (Luk. 8:31; Åb. 20:1-3) Og til sidst vil han og alle der stiller sig på hans side, blive udslettet. (Åb. 20:10) Som Jehova forudsagde, vil Satans hoved blive knust. Han vil være væk for evigt. – 1. Mos. 3:15; Rom. 16:20.

19. Hvad kan de der stoler helt på Jehova, glæde sig til? (Se også billedet).

19 Vi glæder os virkelig til den nye verden, hvor vi vil få et perfekt liv og opleve hvad ægte lykke er. Livet til den tid vil være så meget bedre end vi overhovedet kan forestille os. Jehova lover: “Se! Jeg gør alting nyt.” (Åb. 21:5) Hvad kommer det til at betyde? For første gang i tusinder af år vil vi være fri for Satan og dæmonernes ondskabsfulde og ødelæggende indflydelse. Det vil være en helt utrolig lettelse! Bekymringer vil aldrig mere give os søvnløse nætter. De der overlever Harmagedon, vil få lov til at se nogle fantastiske mirakler. Jorden over vil mennesker blive helbredt for deres sygdomme. Vi vil få dem vi har mistet i døden, tilbage. Til den tid vil vi få det liv som det helt fra starten var Jehovas mening at vi skulle have.

Brødrene og søstrene fra de tidligere billeder glæder sig nu over livet i Paradiset. Den ældre bror, der nu er ung igen, går en tur sammen med sin hustru. Forældrene går sammen med deres datter, der nu er frisk og rask. Broren der tidligere var fængslet, sidder under et træ ved siden af en løveunge og læser i Bibelen.

Når vi holder trofast ud under prøvelser, kan vi se frem til et perfekt liv med en masse velsignelser. (Se paragraf 19)


20. Hvad er du besluttet på?

20 I de her sidste dage vil vi sikkert komme ud for endnu flere prøvelser, og det kræver mod af os at blive ved med at være trofaste. Derfor må vi være besluttet på at have fuld tillid til Jehova. Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at vise at vi elsker ham, og bevise at Satan er en løgner. Vi kan være sikre på at hvis vi bliver ved med at være trofaste mod Jehova, vil han sørge for at vi får en vidunderlig fremtid. Den der har al magt i universet, ønsker virkelig at belønne sine trofaste tjenere.

HVORDAN VISER BERETNINGEN OM JOB ...

  • at Jehova er den der har al magt i universet?

  • at Jehova virkelig gerne vil belønne sine loyale tjenere?

  • at du kan have fuld tillid til Den Højeste i universet?

SANG NR. 153 Giv mig mod

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del