Det bedste af alle venskaber varer ved i en uvenlig verden
„Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom, så at de, når den svigter, kan tage imod jer i de evige boliger.“ — Lukas 16:9.
1. Hvorfor kan ordene i Ordsprogene 14:20 ikke anvendes om Jesu Kristi handlemåde da han var på jorden?
„FATTIGMAND hades endog af sin ven, men rigmands venner er mange.“ (Ordsprogene 14:20) Sådan hedder det i et ordsprog af kong Salomon af Israel. Jesus Kristus, han der er større end Salomon, faldt ikke for fristelsen til at benytte materielle rigdomme for at opnå et nært forhold til israelitterne, og han mente heller ikke at jordiske rigdomme var grundlaget for et sandt og varigt venskab.
2. Hvilke venskaber opfordrede Jesus sine disciple til at knytte, og hvorfor?
2 Ved en lejlighed sagde Jesus ganske vist: „Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom, så at de, når den svigter, kan tage imod jer i de evige boliger.“ (Lukas 16:9) Men de „venner“ Jesus havde i tanke var Jehova Gud, han der har skabt alt hvad der er værd at eje, og sig selv som søn af sin uendeligt rige Fader. Hvis vi følger denne vejledning i dag, føres vi ind i det bedste af alle venskaber der findes på jorden — venskabet med Jehova Gud gennem hans selvopofrende søn, Jesus Kristus.
3. Hvilke „boliger“ kan vore venner i himmelen føre os ind i?
3 Jehova og hans søn kan på grund af deres udødelighed blive ved med at være vore trofaste venner og kan føre os ind i „de evige boliger“, hvad enten disse for os er i himmelen hos de hellige engle, eller her på jorden i det genoprettede paradis. — Lukas 23:43.
Hvordan man knytter det bedste venskab
4. (a) Hvilket bibelsk eksempel viser at Guds venskab ikke kan købes for penge? (b) Hvordan bør vi anvende vore ejendele?
4 Venskabet med den allerhøjeste Gud og hans enestefødte søn, Jesus Kristus, kan ikke købes for penge. Dette fremgik tydeligt af tilfældet med Ananias og Safira, der tilhørte den kristne menighed i det første århundrede og som søgte at opnå anseelse på uærlig vis. I stedet for at efterligne dem, bør vi anvende vore jordiske besiddelser på en måde der kan godkendes af Jehova Gud og Jesus Kristus. (Apostelgerninger 5:1-11) Det var dette Jesus Kristus mente med ordene: „Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom, så at de, når den svigter, kan tage imod jer i de evige boliger.“ — Lukas 16:9.
5. Hvad gjorde Zakæus, og med hvilket resultat?
5 Jesus sagde ikke dette for at blive populær hos romerrigets skatteopkrævere eller andre syndere. Han var ikke interesseret i at samle sig materielle rigdomme på jorden, og havde sagt til sine disciple at de skulle samle sig værdier i himmelen. Zakæus, en jøde der arbejdede som skatteopkræver for den romerske regering, besluttede at følge denne vejledning fra Messias, Jesus, og gav frimodigt udtryk for sin hensigt. På grund af denne handling til støtte for Rigets interesser sagde Zakæus’ mest betydningsfulde gæst: „I dag er frelse kommet til dette hus; også han er jo søn af Abraham. Menneskesønnen er nemlig kommet for at opsøge og frelse det bortkomne.“ (Lukas 19:1-10) „Det bortkomne“ omfattede skatteopkræveren Zakæus selv.
6. (a) Hvilken forret fik Zakæus? (b) Hvis uærlighed tjener som en advarsel for os?
6 Zakæus fik den forret at knytte det bedste af alle venskaber i universet, venskabet med ham der er Gud og Fader for den særlige gæst Zakæus beværtede. Bibelen oplyser ikke om Zakæus så Jesus efter hans opstandelse fra de døde og var blandt de omkring 120 disciple der forsamledes i en sal i Jerusalem på pinsedagen i år 33. Der er dog ingen tvivl om at Zakæus var at finde blandt de 5000 åndsavlede, salvede disciple som der kort tid efter blev aflagt beretning om. (Apostelgerninger, kapitlerne 2 og 4; 1 Korinter 15:1-6) Førnævnte Ananias og Safira danner en skarp modsætning til dette. De var tilsluttet menigheden i Jerusalem og forsøgte at opnå større anseelse blandt disciplene ved at bedrage med hensyn til størrelsen af et bidrag de havde givet. Som straf for deres uærlighed mistede de det bedste af alle venskaber. Deres tilfælde tjener som en advarsel for alle kristne i dag. — Apostelgerninger 4:34 til 5:11.
7. Hvilket sjældent privilegium nyder Jehovas vidner, trods denne verdens uvenlighed?
7 Trods denne verdens uvenlighed kan Jehovas vidner stadig glæde sig over det bedste af alle venskaber. Men hvorfor har netop de opnået dette sjældne privilegium mens de over tusind andre trossamfund ikke har? Alt tyder på at det skyldes at Jehovas vidner har gjort noget livsvigtigt som kristenhedens tilhængere ikke har gjort. Først og fremmest har de skilt sig ud fra falske religiøse organisationer, idet de forstår at disse udgør den falske religions verdensimperium, det der i Bibelen kaldes Babylon den Store. Ved at skille sig ud fra ét falsk trossamfund kommer man naturligvis ikke automatisk ind i Jehovas organisation, for man kunne jo for eksempel slutte sig til en anden religiøs organisation i den falske religions verdensimperium.
8. Til hvem er befalingen om at drage ud fra Babylon den Store i dag henvendt?
8 Vi bør lægge mærke til at befalingen fra Gud om at drage ud fra Babylon den Store er henvendt til „mit folk“. (Åbenbaringen 18:4) Det fremgår af De hebraiske Skrifter at denne befaling svarer til et påbud Gud gav de landflygtige israelitter i Babylon. (Esajas 52:11) Betegnelsen „mit folk“ kan altså overføres direkte på den rest af åndsavlede, salvede disciple af Jesus Kristus der endnu lever på jorden. For at sætte ’resten’ ud af spillet tog Babylon den Store disse salvede til fange ved hjælp af denne verdens politiske, militære og retslige elementer under den første verdenskrig. Denne salvede rest kom i åndelig forstand til at befinde sig i fangenskab, idet den mistede friheden til at virke i tjenesten for Jehova.
9. Hvor vidt måtte Jehovas vidner gå for at drage ud fra Babylon den Store?
9 I Åbenbaringen, kapitel 17, skildres Babylon den Store som en skøge der rider på et vilddyr med syv hoveder og ti horn. Dette symbolske vilddyr som stiger ned i afgrunden og kommer op igen, er et billede på den nuværende organisation til oprettelse af verdensfred, nemlig De forenede Nationer, der efterfulgte Folkeforbundet som ved den anden verdenskrigs udbrud steg ned i afgrunden. Hvad gjorde Jehovas tjenere, der af ham kaldes „mit folk“, derfor da de fik befaling til at drage ud fra Babylon den Store? De rev sig ikke alene løs fra den falske religions verdensimperium, men også fra hendes politiske fællers herredømme, de politiske elementer der nu findes i FN.
10. Hvilken international organisation har Jehovas vidner i dag intet at gøre med, og hvorfor?
10 Den salvede rest holder sig strengt neutral med hensyn til denne tingenes ordnings politiske og militære anliggender. (Johannes 15:19) Dens medlemmer støtter helt og fuldt Guds rige ved Jesus Kristus, som begyndte at herske i himmelen da hedningernes tider udløb i 1914. I trods mod Riget blev Folkeforbundet oprettet og bakket op af Babylon den Store efter den første verdenskrigs slutning i 1918. Denne internationale, menneskeskabte organisation og dens efterfølger er derfor en afskyelighed for Jehova Gud og for den trofaste rest af åndelige israelitter på jorden. De sætter deres lid til Jehovas rige og ikke til nogen formodet jordisk erstatning for det. (Mattæus 24:15, 16) Det samme gør den nutidige ’store skare’, symboliseret ved tempeltrællene og ’efterkommerne af Salomos trælle’. — Åbenbaringen 7:9-17; Ezra 2:43-58.
11. (a) Hvorfor er det forkert af Jesu disciple at være venner af denne verden? (b) Hvilken holdning har denne verden til Jehovas vidner, og hvad kan de til trods herfor stadig glæde sig over?
11 Da Jesus stod anklaget for den romerske landshøvding Pontius Pilatus med udsigt til dødsstraf, sagde han: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige var en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ (Johannes 18:36) Jesu „tjenere“ eller disciple kunne derfor ikke på nogen måde tillade sig at være venner af denne verden. Jesus havde tidligere sagt til sine første „tjenere“, de elleve trofaste apostle, at de ikke var „en del af verden“, den verden som Satan Djævelen hersker over. (Johannes 14:30; 15:19; se også Andet Korinterbrev 4:4.) Dette var årsagen til at verden hadede dem og var uvenlig over for dem. Jesu disciple i dette 20. århundrede befinder sig i en ikke mindre uvenlig verden. På trods af dette kan de fortsat glæde sig over det bedste venskab i hele universet, nemlig venskabet med den Gud der har lovet at oprette en retfærdig verden med „nye himle og en ny jord“. — 2 Peter 3:13.
12. Hvor må man nødvendigvis gå hen når man er draget ud fra Babylon den Store og hendes politiske elskere, og hvad medfører dette?
12 Når man drager ud fra Babylon den Store og fra hendes verdslige forbundsfæller, storfinans, politik og militarisme, er der kun ét sted man kan gå hen, nemlig til den eneste levende og sande Guds, Jehovas, universelle organisation. Der findes intet alternativ. Dette kræver at man udholder verdens uvenlighed — noget der gør det svært at beslutte sig til at drage ud fra Babylon den Store og den verden som hun er en væsentlig del af.
„Et nyt navn“ fra vor bedste ven
13. Hvad blev Jesu disciple ved guddommeligt forsyn kaldt i det første århundrede?
13 På grund af vort varme venskab med Jehova er vi lykkelige for at blive kaldt hans vidner. Kristi disciple i det første århundrede havde ganske vist ikke antaget navnet „Jehovas Vidner“, men tænk over hvilket nært forhold de havde til den bedste ven man kan have. I Apostelgerninger 11:26 siges der: „Det var i Antiokia [i Syrien] at disciplene ved guddommeligt forsyn for første gang blev kaldt kristne.“ Vi lægger her mærke til at Ny Verden-oversættelsen siger at disciplene ’ved guddommeligt forsyn blev kaldt kristne’. Det græske ord der her gengives med ’ved guddommeligt forsyn kaldt’, indebærer mere end blot det at de fik navnet. Den bedste ven der findes i universet godkendte det navn de fik: „kristne.“
14. Hvad er der at sige om benævnelsen „kristenheden“, og hvilke spørgsmål fortjener vor overvejelse?
14 Fra betegnelsen „kristen“ stammer ordet „kristenhed“, som anvendes om de navnkristnes hele domæne med alle dets religiøse sekter og trossamfund. Betegnelsen kristenhed er ikke opstået „ved guddommeligt forsyn“, hverken gennem apostlene eller efter Guds vilje. Situationen er i dag helt anderledes end den var i det første århundrede. Kun sande kristne kan få del i det bedste venskab der findes i denne uvenlige verden. Det store spørgsmål er derfor nu: Hvem er de sande kristne, dem der retter sig efter den inspirerede Bibel? Et andet væsentligt spørgsmål lyder: Er Jehovas vidner sande kristne der har Jehova Gud og Jesus Kristus som deres venner? I denne forbindelse står det navn Gud selv har valgt, Jehova, på spil.
15. I betragtning af hvilke omstændigheder er den tid kommet da Jehova vil skabe sig et navn, og hvilken rolle spiller hans „folk for sit navn“ i denne forbindelse?
15 Hvordan skulle kristenheden med dens mange trossamfund kunne nyde Jehova Guds venskab? Kristenheden har lagt så stor vægt på Jesu Kristi navn at hans himmelske Faders navn, Jehova, næsten er gået i glemme. I overensstemmelse med Bibelens profetier er tiden imidlertid kommet hvor Jehova vil skabe sig et navn. Hans navn må derfor sættes i forgrunden, og i denne henseende gør han brug af sine sande vidner, sit udvalgte folk, dem der nyder hans venskab. Ved et særligt møde der i det første århundrede blev holdt af apostlene og andre fremtrædende disciple af Jesus Kristus, sagde disciplen Jakob: „Simeon har i detaljer berettet om hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn.“ — Apostelgerninger 15:14.
16, 17. Hvad er der sket med Guds navn i de fleste af kristenhedens bibeloversættelser, og hvad kan der siges om Ny Verden-oversættelsen i denne henseende?
16 Man kunne forvente at ’et folk for Guds navn’ bestod af hans venner og at de hævdede hans navn. Men gør kristenheden dette? I de fleste af de bibeloversættelser man benytter i kristenheden er Jehovas navn blevet erstattet af en titel. I den danske autoriserede oversættelse forekommer hans navn ikke en eneste gang! Selv i jødiske oversættelser af De hebraiske Skrifter er Guds navn blevet gengivet med „Herren“. Disse forsøg på at undertrykke Jehovas navn er ikke hans venners værk.
17 I 1950 begyndte den engelske udgave af Ny Verden-oversættelsen at udkomme, og i den står Guds navn at læse hver gang det forekommer i den originale hebraiske bibeltekst. I Ny Verden-oversættelsen har man også indsat Guds navn de steder hvor det bør stå i De kristne græske Skrifter, det der kaldes Det nye Testamente, så det nu forekommer 237 gange. Dette er Jehovas venners værk.
18. Hvilket skridt tog Guds tjenere i 1931 i overensstemmelse med ånden i Esajas 62:2, og hvilken forpligtelse har de opfyldt?
18 Ordene i Esajas 62:2 er af stor interesse for Jehovas venner. I dette vers, som er henvendt til Guds synlige organisation af indviede, døbte og åndsavlede disciple af Messias, siges der: „Din ret skal folkene skue og alle konger din ære. Et nyt navn giver man dig, som [Jehovas] mund skal nævne.“ Dette „navn“ henviser til den velsignede tilstand som disse nutidige salvede disciple er blevet bragt ind i. For at være ’et folk for Guds navn’ bør resten af medlemmerne af hans synlige organisation desuden bære hans navn, hvilket de fik forståelse af da Jehovas tid var inde. I overensstemmelse med ånden i Esajas 62:2 antog de af Guds åndsavlede tjenere der var forsamlet til stævne i Columbus i Ohio i 1931, med glæde navnet „Jehovas Vidner“. Alle Guds indviede folks menigheder fulgte deres eksempel og antog navnet. Trods verdens forudsigelser om det modsatte bærer Guds folk stadig dette navn. I Åbenbaringen 3:14 kaldte den herliggjorte Jesus Kristus sig selv „det trofaste og sande vidne“. Det er derfor med Guds godkendelse at menighederne af Jesu disciple på jorden fra det mindeværdige år 1931 og fremefter har forsvaret navnet „Jehovas Vidner“. De har siden da bestræbt sig på at opfylde deres forpligtelse til at leve op til dette navn og gøre det kendt. Som følge deraf er Jehovas navn — deres bedste vens uforlignelige navn — blevet gjort kendt i hele verden. Og Jehova har givet sine vidner tydelige beviser på at hans venskab med dem varer ved den dag i dag.
19. (a) Hvorfor frygter Jehovas indviede vidner ikke denne verdens uvenlighed, og med hvilken velsignelse vil de trofaste blive belønnet ved Harmagedon? (b) Hvad takker og priser vi Jehova for?
19 Da Jehova Gud er med os som hans indviede vidner, hvem kan da med held stå os imod? (Romerne 8:31-34) Vi behøver ikke at frygte denne fjendtlige verdens uvenlighed. Vi fortsætter derfor i vort virke som ambassadører eller gesandter for det messianske rige, og opfordrer symbolske får til at blive forligt med Jehova Gud gennem hans ypperstepræst og konge, Jesus Kristus. (2 Korinter 5:20) Af denne grund vokser verdens fjendtlighed mod den salvede rest og dens medarbejdere i ’den store skare’, men det bedste venskab i hele universet, venskabet med Jehova Gud, varer ved. (Åbenbaringen 7:9) Det vil aldrig blive brudt hvis blot vi er trofaste over for ham. Snart vil Gud lade dette venskab komme til udtryk som aldrig før, nemlig i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16) Ved den lejlighed vil Jehova ansigt til ansigt med Satan Djævelen, hans dæmonhorder og hele hans synlige, jordiske organisation, hævde sin universelle suverænitet ved at vinde sin mest storslåede sejr nogen sinde. Vi der indtil nu har nydt godt af Jehovas venskab, vil da blive beskyttet og få den ære at være øjenvidner til hans store sejr ved kongen Jesus Kristus. (Salme 110:1, 2; Esajas 66:23, 24) Vi takker og priser Jehova for dette varige venskab! — Salme 136:1-26.
Hvad vil du svare?
■ Hvilke venskaber opfordrede Jesus sine disciple til at knytte, og hvilke „boliger“ kan de derved blive ført ind i?
■ Hvilken holdning har verden til Jehovas vidner, men hvilket venskab glæder de sig til stadighed over?
■ Hvilken forpligtelse i forbindelse med Jehovas navn har ’folket for hans navn’ opfyldt?
■ Hvorfor frygter Jehovas indviede vidner ikke denne verdens uvenlighed?
[Illustration på side 15]
Zakæus fik del i det bedste venskab i hele universet. Har du også fået det?
[Illustration på side 18]
Lykkelige i bevidstheden om at Gud var deres bedste ven, besluttede Jehovas vidner i 1931 at bære hans uforlignelige navn