Hjælp dine børn til at holde sig nær til Gud
BIBELENS skribenter ofrer færre end tusind ord på de første tredive år af Jesu liv. Til gengæld bruger de titusinder af ord på at gengive de sidste tre og et halvt års forløb. Grunden er at Jesu Kristi offentlige tjeneste — ikke hans fødsel, barndom eller ungdom — var hovedtemaet i evangelieberetningerne. Men selv de forholdsvis få ting Bibelen fortæller om Jesu unge år viser tydeligt at selv børn og unge kan opnå et nært forhold til Gud.
Når vi slår op på kapitel 2 i Lukas’ beretning i Bibelen, finder vi beretningen om den 12-årige Jesus i templet, „hvor han sad midt iblandt lærerne“ der underviste i Guds lov. Han „hørte på dem og stillede dem spørgsmål“, men forbløffede dem også med „[sin] forståelse og [sine] svar“. (Lukas 2:46, 47) Vi læser også at han voksede i visdom og forståelse samtidig med at han voksede fysisk. — Lukas 2:40, 52.
Hvad skyldtes Jesu forkærlighed for det åndelige? Den måtte — i det mindste delvis — tilskrives hans forældre. Som jøder var de forpligtede til at følge Jehovas råd om børneopdragelse. Guds profet Moses havde sagt: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Gud har utvivlsomt sørget for at hans søn voksede op i en familie der ville føre dette råd ud i livet. Nutidens forældre bør vise deres børn samme interesse. Hjælper du dem til at lære Jehova at kende og til at ønske at tjene ham?
„Fra den spæde barndom“
Åndelig oplæring er ikke noget man bare kan udsætte til børnene bliver større. Timoteus, for eksempel, voksede op til at blive en fremtrædende kristen. Men han var også blevet oplært i den hellige skrift „fra den spæde barndom“. (2 Timoteus 3:15) Nogle kristne mødre har fulgt dette gode eksempel og bedt højt om Jehovas velsignelse før de har givet deres barn mad — ja endnu før det fik fast føde. Intet under at disse børn snart siger „amen“ efter sådanne bønner! Dette er et af de første små trin på vejen til at lære dem værdsættelse af alle de åndelige og materielle gaver de modtager fra Gud.
Michael og Sephorah på henholdsvis syv og otte år viste hvad god oplæring fra forældrenes side medfører. Da de engang skulle ud at rejse med deres forældre, tog de initiativet til at bede Gud om hans ledelse og beskyttelse. Og da de var ankommet til deres bestemmelsessted huskede børnene at takke Jehova for at de var nået velbeholdent frem.
Christian og Eric på tre og seks år befandt sig sammen med deres forældre i en park. Som det af og til sker med småbørn, kom de væk fra forældrene. Hvornår fandt de dem? Netop som de små drenge havde bedt til Jehova om at hjælpe dem!
Man kan med fordel give børn undervisning på flere felter mens de endnu er ret små. Ved et stort kristent stævne i Belgien blev den treårige Gino bragt ind på podiet og anbragt på en høj taburet. Taleren bad ham så opremse navnene på alle Bibelens 66 bøger for tilhørerskaren. Kan du det? Gino kunne! Han fortsatte med at trives under sine forældres oplæring og tjener i dag som rejsende tilsynsmand for Jehovas Vidner. Det er naturligvis ikke alle børn der er lige lærenemme, men dette siger noget om den gavn de har af åndelig oplæring.
Små børn kan endda have en klar opfattelse af bibelske lærepunkter. I en børnehave i storhertugdømmet Luxembourg nægtede den fireårige Kai at bede sammen med de andre børn. Da han blev spurgt hvorfor, svarede han: „Vi tror ikke på en trekantet Gud!“ Kais opfattelse af den katolske treenige gud var måske ikke helt nøjagtig, men han vidste tilstrækkeligt til at forstå at han ikke skulle bede til den! — Markus 12:29.
Gør Gud til en del af deres tilværelse
Børn har også deres problemer. I stedet for at holde dem for sig selv bør de betro sig til deres forældre. Men børnene bør desuden opmuntres til at ’kaste deres byrde på Jehova’. (Salme 55:23) Man kan indgive dem forståelse af at Jehova ikke vil behandle deres anmodninger med ringeagt, for hans søn, Jesus Kristus, sagde: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem.“ (Markus 10:14) Og børn bør lære at bede til Gud gennem Jesus Kristus. — Johannes 14:6.
Når børn lærer at stole på Jehovas hjælp og ser resultaterne af dette, har det ofte en gennemgribende virkning på deres tro. Jacquy, en ung mand der nu tjener på et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer, fortæller om en oplevelse der fandt sted da han var 14 år gammel: „Det år var vort kredsstævne planlagt til weekenden før den afsluttende eksamen om mandagen. Problemet var at læreren ikke gav os besked om hvad vi skulle op i før om fredagen. Efter at jeg havde talt sagen igennem med mine forældre besluttede vi at jeg ikke skulle gå glip af stævneprogrammet, selv om det betød at jeg kun ville få meget lidt tid til eksamenslæsning. [Hebræerne 10:24, 25] Jeg bad til Jehova om at han ville hjælpe mig i mine bestræbelser for at forberede mig så godt jeg kunne til eksamen.
Mandag morgen kom, og alle eleverne var meget nervøse fordi det var første gang vi skulle op til mundtlig eksamen. Jeg bad igen Jehova om at være med mig. Og hvad skete? Af alle eleverne fik jeg de højeste karakterer i de fag vi var oppe i den dag. En lærer der fungerede som censor blev endda ved med at udspørge mig, idet han bemærkede: ’Jeg vil bare se hvor langt han kan klare sig.’ Men jeg kunne besvare hans spørgsmål.“
Hvad lærte Jacquy af dette gode udfald? „Det bragte mig endnu nærmere Jehova at jeg havde erfaret hans hjælp. Jeg lærte at vi ikke bør være bekymrede for noget, men bør vende os til Jehova Gud med enhver form for bøn og anråbelse.“ — Filipperne 4:6, 7.
Ja, det er betydningsfuldt at vi hjælper vore børn til at „kende“ Jehova og gøre ham til en del af deres daglige tilværelse. Når de opdager at Jehova er med dem i det de gør, vil de føle en meget stærkere tilskyndelse til at fortsætte med at tjene ham trofast end de ville føle hvis de bare hørte og læste om ham. Det er naturligvis ikke let at oplære dem på denne måde. Men børn vil sent glemme hvor begejstret og samvittighedsfuldt deres forældre har videregivet deres kundskabsarv fra Jehova til dem. Jehova vil heller ikke glemme sådanne trofaste bestræbelser. (Hebræerne 6:10-12) Måtte alle forældre blandt Jehovas vidner derfor bestræbe sig for at hjælpe deres børn til at opnå den løn som vor himmelske Fader har stillet enhver i udsigt som kender ham og er kendt af ham — evigt liv. — Johannes 17:3.