Underviser du dine børn?

„Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du . . . indprente dine børn.“ — 5 Mos. 6:6, 7.

1. Hvorfor er det så vigtigt at forældre underviser deres børn?

ER DU oprigtigt interesseret i at se dine børn vokse op til at blive ærlige, retlinede mennesker der elsker Gud og deres næste? Uden tvivl er det et af dine inderligste ønsker. Men er du klar over at om dette ønske bliver opfyldt eller ej, i høj grad afhænger af hvordan du underviser dem? Det gør det faktisk. Og det gælder i særdeleshed nu hvor de unge er udsat for en stærk påvirkning som kan forlede dem til kønslig umoralitet, stofmisbrug og andre overtrædelser. Det er grunden til at dét at undervise jeres børn er en af de vigtigste opgaver I forældre nogen sinde får her i livet. Er I klar over at det har så stor betydning? Ved I hvad der kan ske og virkelig sker i familier hvor forældrene har undladt at tale regelmæssigt og åbent med deres børn?

2, 3. Hvilken tildragelse som virkelig har fundet sted, viser hvad der kan ske når forældre og børn glider bort fra hinanden?

² For nylig fortalte et populært tidsskrift om en familie på Long Island i New York hvis medlemmer ikke længere var på fortrolig fod med hinanden. Drengen blev i perioder tungsindig, tavs og tvær. Til sidst begyndte han at tage stoffer. Forældrene fandt ud af det, men var ikke i stand til rigtig at tale med ham om sagen. I stedet for diskuterede de blot vredt med ham, og drengen ignorerede sine forældres ordrer om at holde op med at tage stoffer. I mange andre familier i forældrenes vennekreds var børnene også stofmisbrugere. Ja, en statsadvokat anslog at tre fjerdedele af de unge i amtet havde eksperimenteret med marihuana og andre stoffer!

³ I denne særlige familie blev forholdene værre, indtil det var sådan at faderen råbte op når han talte til sin søn, og sønnen råbte igen og endog truede sine forældre. Til sidst, det var om eftermiddagen søndag den 27. februar 1972, gik drengen — der var påvirket af narkotika — løs på sin fader med en forskærerkniv. Faderen trak den revolver han gik med for at beskytte sig, og skød sin søn gennem hjertet. Da faderen senere blev spurgt hvorfor han tilsigtede at dræbe, sagde han: „Det eneste jeg tænkte på var at hvis jeg kun sårede drengen ville han komme tilbage og dræbe Carol [moderen] og mig. Han havde så ofte truet os.“ Hvor tragisk! — Life, 5. maj 1972.

4. (a) Hvornår bør man begynde at undervise sine børn, som vist i Andet Timoteusbrev 3:14, 15 (NW)? (b) Hvordan kan man bevare det fortrolige forhold når børnene bliver ældre?

⁴ Det er klart at det er yderst vigtigt at forældre med kærlig interesse underviser deres børn og altid sørger for at tale frit og åbenhjertigt med dem! Bibelen viser at man skal begynde at arbejde på dette mens børnene er helt små, ja helt fra deres spæde barndom. (2 Tim. 3:14, 15, NW) Derefter må man til stadighed gøre sig anstrengelser dag ud og dag ind, år efter år, fra børnenes spæde barndom og gennem hele deres opvækst. Man kan ikke holde pause i sin oplæring af børnene. Hvis børn skal have den vejledning de i så høj grad har brug for, må forældrene til stadighed arbejde på at bevare et forhold der vil tilskynde børnene til at tale åbent med deres forældre og betro sig til dem.

Vejledning fra Gud som børn har brug for

5, 6. (a) Hvorfor opnår nogle forældre dårlige resultater, selv om de prøver at opdrage deres børn rigtigt? (b) Hvilken værdifuld vejledning gav Gud sit folk Israel angående børneopdragelse?

⁵ Imidlertid er der nogle forældre som gør en virkelig indsats for at opdrage deres børn rigtigt men som dog ikke opnår gode resultater, hvilket vi så i tilfældet med den førnævnte familie. Faderen prøvede for eksempel at hjælpe sin søn ved at låne bøger på biblioteket om dyr og dyrepasning, noget sønnen var interesseret i. Og begge forældre opmuntrede drengen til at interessere sig for sport. Men trods deres anstrengelser manglede der tilsyneladende noget, sådan som det er tilfældet i så mange hjem i dag. Og hvad er det der mangler? Forældrene undlader at give nøje agt på GUDS vejledning angående børneopdragelse. For længe siden gav Jehova Gud sit folk Israel nogle råd om hvordan de skulle opdrage deres børn. Og lykkeligvis er denne vejledning blevet bevaret i hans ord Bibelen, så forældre i dag kan have gavn af den.

⁶ Jehova Gud brugte sin talsmand Moses til at give sit folk følgende påbud: „Dette er budet, anordningerne og lovbudene, som [Jehova] eders Gud har påbudt at lære eder . . . Hør, Israel! [Jehova] vor Gud, [Jehova] er én. Og du skal elske [Jehova] din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op; du skal binde dem som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande, og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte.“ — 5 Mos. 6:1, 4-9.

7. (a) Hvad lægger vi først og fremmest mærke til som en nødvendig betingelse for at børneopdragelsen skal lykkes? (b) Hvorfor er det vigtigt at tilbringe tid sammen med børnene, selv om det måske kræver ændringer i ens plan?

⁷ I stedet for hurtigt at gå hen over dette råd fra Gud, lad os da betragte det nøjere. Hvad understreger det over for forældre? Viser det ikke først og fremmest vigtigheden af at forældre tilbringer tid sammen med deres børn? Læg mærke til at der er tale om at forældre og børn er sammen når de ’sidder i huset, når de vandrer på vejen, når de lægger sig, og når de står op’. Det kan næppe understreges for stærkt at det er nødvendigt at tilbringe tid sammen med sine børn. Det er nemlig en kendt sag at børn hvis forældre kun har lidt tid til dem, ofte bliver indblandet i ulovligheder. Ganske vist kræver det planlægning at arrangere det så man kan være mere sammen med sine børn, måske bliver det endda nødvendigt at give afkald på visse personlige fornøjelser og andre gøremål. Men den belønning at ens børn vokser op til at blive mænd og kvinder der adlyder og respekterer landets love, er sandelig rigeligt indsatsen værd.

8. (a) Hvad andet viser Gud at forældre bør gøre, og er voksne i dag i almindelighed ivrige efter at gøre dette? (b) Hvad kan man gøre hvis man virkelig har travlt når børnene gerne vil tale med en? Hvorfor?

⁸ Imidlertid er det ikke nok blot at være sammen med sine børn. Læg mærke til at Guds vejledning også siger at man skal tale med børnene. Forældre bør aldrig undervurdere betydningen af at tale med deres børn. Og glem ikke at en vigtig del af en samtale består i at lytte. „Dét unge amerikanere først og fremmest klager over,“ siger en velkendt skribent, er „at de ikke kan tale med voksne mennesker. . . . Ethvert forsøg fra deres side på at tale med os bliver uvægerlig og fuldstændig slået ned.“ Uheldigvis er dette ofte sandt. Forældre affejer tit deres spørgende barn med et barskt: „Forsvind; kan du ikke se jeg har travlt?“ Lad aldrig dette ske i dit hjem! Hvis du virkelig har travlt, hvorfor så ikke sige til barnet at I kan tale om sagen senere, og så gøre det? På denne måde føler barnet at du er virkeligt interesseret i det, og det vil være mere tilbøjeligt til at betro sig til dig. Følg derfor Bibelens guddommelige råd. Tal med dine børn, og gør det regelmæssigt; som Gud siger: „Når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“

„Disse bud“ skal du lære dem

9. (a) Hvilke spørgsmål kan man stille angående „disse bud“ som Gud siger man skal lære børnene? (b) Hvilken slags belæring har, skønt den er vigtig, vist sig at være utilstrækkelig?

⁹ Men at tilbringe tid sammen med sine børn og tale med dem er stadig ikke nok. Ser vi igen på Guds vejledning lægger vi mærke til at han forklarer hvad forældre bør tale med deres børn om. Han siger: „Disse bud . . . skal [du] indprente dine børn . . . og [du skal] tale om dem.“ Hvad drejer „disse bud“ sig om? Drejer de sig om almindelig undervisning, at lære børnene at værdsætte dejlig musik og god litteratur, livets undere og andre storslåede ting omkring os? Drejer de sig om gode manerer og sunde vaner, som for eksempel at være renlig, ordentlig, præcis, og så videre? Det er bestemt godt at lære børn sådanne ting. Men er det ikke sandt at mange forældre som har lært deres børn sådanne ting, har gjort den chokerende opdagelse at deres børn er blevet indblandet i ulovlig brug af narkotika eller en anden form for kriminalitet, eller at deres datter er blevet gravid som følge af frie seksuelle forbindelser? Øjensynlig er der noget endnu mere værdifuldt forældre må lære deres børn.

10. (a) Hvad er „disse bud“ som forældre skulle lære deres børn, principielt? (b) Hvad betyder ordet indprente, og hvad tilskynder Gud altså i virkeligheden forældre til?

¹⁰ En nærmere undersøgelse af Guds vejledning viser at Gud taler om at give børnene kundskab om åndelige ting. „[Jehova] vor Gud, [Jehova] er én,“ får forældrene at vide. „Og du skal elske [Jehova] din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse bud . . . skal [du] indprente dine børn.“ Ja, det forældre først og fremmest bør lære deres børn, bør dreje sig om Jehova Gud — at han er den eneste Skaber og Livgiver — og at han er værdig til at vi viser ham kærlighed og hengivenhed af hele vor sjæl. Og læg mærke til at Gud ikke siger at man blot skal fortælle børnene disse ting, men siger: „Du skal indprente dine børn dem.“ Ordet indprente betyder „at bevirke at noget præger sig (fast, varigt) i ens sind, at lære en noget på en eftertrykkelig, indtrængende, alvorlig måde“.a Her tilskynder Gud altså i virkeligheden forældre til at indføre et planlagt bibelundervisningsprogram med det udtrykkelige formål at lade åndelige ting præge sig i børnenes sind.

11. Hvilke andre ting indbefatter „disse bud“ som forældre skal indprente deres børn, og hvordan ved vi det?

¹¹ Men „disse bud“ der skal indprentes i børnene indbefatter også Guds moralnormer eller -krav. Dette viser den sammenhæng hvori disse påbud til Israels nation står. Profeten Moses havde netop gentaget de vigtigste bud i Guds lov til Israel, nemlig: ikke at sige falsk vidnesbyrd, ikke at stjæle, ikke at slå ihjel, ikke at begå ægteskabsbrud, og så videre. (5 Mos. 5:6-21) Og eftersom Moses kort efter fortsatte med at sige: „Disse bud . . . skal [du] indprente dine børn,“ er det klart at forældrene blev gjort opmærksomme på at det var nødvendigt at lære deres børn moralske værdier. Det er en lignende undervisning kristne forældre må give deres børn i dag hvis de vil sikre dem en tryg, lykkelig fremtid. — Matt. 22:37-40; 1 Kor. 6:9, 10; Åb. 21:8.

12, 13. (a) Hvem har hovedansvaret for børnenes undervisning? (b) Hvad betyder det at opdrage børnene i Jehovas formaning?

¹² At både faderen og moderen har den forret og det ansvar at være med til at give denne undervisning, fremgår af det påbud Bibelen giver børn: „Min søn, tag vare på din faders bud, opgiv ikke din moders belæring.“ (Ordsp. 6:20) Men for at vise hvem det er der bærer hovedansvaret for børnenes undervisning, siger Guds ord: „I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ (Ef. 6:4) Ja, det er kristne fædre der først og fremmest får det ansvar betroet at undervise deres børn.

¹³ Men hvad betyder det at fædre skal opdrage deres børn i Jehovas formaning? Det græske ord for „formaning“ indeholder tanken om at „indgive sind“. Kristne fædre tilskyndes altså faktisk her til at indgive deres børn Jehova Guds sind. Det vil være en virkelig beskyttelse for deres børn. For hvis børn har Guds tanker, hans måde at tænke på, indpodet i sindet, vil dette være en vidunderlig beskyttelse mod at handle forkert.

Indgiv dine børn Guds sind

14. Hvad andet er som regel nødvendigt for at indgive børn Guds sind, foruden blot at lære dem hvad, Guds lov siger?

¹⁴ Man må indrømme at det ikke er let at opdrage børn i Jehovas formaning. Blot at fortælle dem hvad Guds mening er om tingene, er ofte ikke nok til at få dem til at godtage det Gud siger. En fader eller moder læser måske for sin søn eller datter i Bibelen om Guds lov der forbyder utugt, og de læser det måske ofte. (Gal. 5:19, 21; Ef. 5:5) En sådan gentagelse kan indprente de unge hvad Guds lov siger. Imidlertid kræves der mere for at indgive dem Guds sind. Børn må hjælpes til at ræsonnere over værdien af Guds lov, så de bliver overbevist om at den virkelig er rigtig og god og at den er til gavn for dem. Når man ræsonnerer med dem om det retmæssige i Guds bud, vil de komme til at se på tingene som Gud ser på dem. Først da kan det siges at man har indgivet dem Guds sind.

15. (a) Hvad er det godt at vide når man skal indgive børnene Guds sind, og hvad kan man gøre i denne henseende? (b) Hvad er det klogt at gøre hvis barnet giver udtryk for ukorrekte synspunkter?

¹⁵ Hvis du er overbevist om at du bør sætte ind på at indgive dit barn Guds sind, kan du som det første vigtige skridt finde ud af hvad dit barn selv tænker og mener. Passende spørgsmål vil ofte drage dette frem. For eksempel kunne du spørge når du taler med barnet om Guds lov der forbyder utugt: „Tror du at det er til gavn for os at adlyde denne lov fra Gud, eller vil den gøre os mindre lykkelige?“ Eller du kunne spørge: „Hvilken forskel gør det om vi lever efter Guds lov eller ej?“ Efter at have stillet et sådant spørgsmål skal du lade dit barn sige sin mening. Hvis du skælder ud eller kritiserer stærkt når de synspunkter barnet fremsætter ikke er korrekte, kan dette lukke af for yderligere samtale. Hvorfor ikke hellere takke barnet for ærligt at have sagt hvad det tænker, og opmuntre det til altid at tale åbent med dig? Du har opnået meget hvis dit barn fortæller dig hvad det virkelig mener. Det sætter dig i stand til bedre at kunne tale med barnet.

16. Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at forstå rigtigheden i Guds lov der forbyder utugt?

¹⁶ Hvis du opdager at dit barns synspunkt ikke er korrekt, vær da forberedt på at ræsonnere med det om sagen. Du kunne for eksempel henlede opmærksomheden på forplantningens store mirakel, idet en enkelt befrugtet celle deler sig og bliver til flere efter en forud ordnet plan og til sidst bliver til et lille barn, og så kunne du spørge: „Tror du ikke at den der har skabt denne vidunderlige forplantningsproces bedst ved hvordan mennesker bør bruge deres gudgivne forplantningsevne?“ (Sl. 139:13-17) Eller du kunne spørge: „Tror du at vores kærlige Skaber ville lave en lov der berøvede os glæden ved livet? Eller tror du at hans love blev lavet for at forøge vores lykke?“ (Sl. 145:16) Sådanne spørgsmål kan få dit barn til virkelig at tænke over sagen. Derefter kan du måske henlede dets opmærksomhed på eksempler på hvordan kønslig umoralitet har ført til skuffelse, kønssygdomme og ulykke. (2 Sam. 13:1-33) På denne måde hjælpes barnet til at se det fornuftige og rigtige i Guds lov, og som følge heraf vil det måske antage Guds synspunkter — og du har således indgivet det Guds sind.

17. Hvordan kan bøn være en hjælp til at opdrage børn i Jehovas formaning?

¹⁷ På samme måde kan du indgive dine børn Guds sind på mange andre områder, for eksempel når du indprenter dem Guds love i forbindelse med at være sandfærdig, venlig, fredelig og kærlig. Men hvis man har problemer i forbindelse med at opdrage sine børn, hvad kan man så gøre? Manoa, Samsons fader, bad til Jehova om vejledning i hvordan han skulle opdrage sin dreng. (Dom. 13:8-14) Hvorfor ikke følge dette eksempel? Bøn til Jehova kan udrette meget. En fader fortæller at somme tider når hans søn var nedslået eller deprimeret og ikke rigtig sagde noget, gik han hen til sønnens værelse om aftenen, og efter at have banket på gik han ind og sagde: „Du, jeg har ikke kunnet undgå at lægge mærke til at du ikke helt har været dig selv i de sidste par dage. Er der noget du er ked af, noget vi kan tale om?“ For det meste kunne de tale om det, og faderen foreslog at de bad til Jehova om hjælp, og sagde: „Har du noget imod at jeg gør det for os?“ Efter at de havde bedt, og når de havde talt ud om sagen, følte sønnen sig gerne meget opbygget. Når der opstår problemer vil dét at bede sammen med sine børn, bede om Jehovas vejledning, vise sig at være en hjælp til at opdrage dem i Jehovas formaning.

18. Hvad er nødvendigt foruden evnen til at lære fra sig, når man skal opdrage børn i Jehovas formaning?

¹⁸ Der kræves sandelig meget for at indgive sine børn Guds sind, blandt andet megen tid og store anstrengelser samt evnen til at lære fra sig. Dog drejer det sig ikke om at leve op til visse akademiske undervisningsmetoder, men det er kærligheden til børnene — som kommer til udtryk i at man underviser dem med alvor, overbevisning og begejstring — der vil vise sig at være særlig virkningsfuld når man skal opdrage dem i Jehovas formaning. (Ordsp. 3:1-7) Det vil også være en hjælp for børnene at få at vide at du også er forpligtet til at adlyde Guds love, og at du er taknemmelig for disse love fordi de har hjulpet dig til at leve et lykkeligere liv. Har du et program hvorefter du underviser dine børn regelmæssigt? Husk at du skal begynde mens de er helt små, helt fra den spæde barndom.

En værdifuld hjælp til at undervise børn

19. (a) Hvilket hjælpemiddel har Vagttårnets selskab udgivet som forældre kan bruge i undervisningen af deres børn? (b) Nævn nogle af de emner der tages op i denne bog.

¹⁹ Da Vagttårnets selskab har forstået hvor vanskelig en opgave det er for forældre at opdrage deres børn i denne onde tingenes ordning, har det sørget for en hjælp til forældre når de skal undervise de små. I Vagttårnet for 15. august 1970 påbegyndtes en række artikler der særlig var lagt an på at forældre kunne læse dem med deres børn. Disse artikler kom i næsten hvert nummer indtil den 15. december 1971. I sommeren 1972 blev den lille bog Vi lytter til den store Lærer udgivet. Den indeholder foruden disse vagttårnsartikler i revideret udgave mange andre emner. Hvert emne er stillet op så det indprenter et princip eller en belæring fra Guds ord i barnets sind. I alt seksogfyrre emner er bygget over den store Lærers, Jesu Kristi, lignelser, lære, mirakler og oplevelser. For eksempel understreger kapitlet „Du skal elske din næste“ vigtigheden af at vi er venlige over for hinanden. „Kun én af de spedalske gav Gud ære“ viser at vi ikke bør glemme at sige tak. „Den ubarmhjertige tjener“ lægger vægt på nødvendigheden af at være tilgivende. „Lykkelige er de fredsommelige“ forklarer hvorfor man skal undlade at komme i slagsmål. „To som ikke talte sandt“ lærer at vi altid bør sige sandheden.

20, 21. Hvilken gavn har man haft af at bruge denne bog?

²⁰ Da disse artikler begyndte at komme i bladet modtog Selskabet i snesevis af breve som gav udtryk for værdsættelse af dette hjælpemiddel til undervisning. En skrev: „Resultaterne er forbavsende. Ikke blot er vores datter ikke længere oprørsk, men hun kan næsten ikke vente til Vagttårnet kommer, så hun kan læse disse artikler.“ En moder fortalte: „Det var meget vanskeligt at få børnene til at studere Bibelen sammen med mig. De prøvede alt muligt for at blive fri for studiet. På grund af den begejstring de nu viser, er min mand, der før var ikke-troende, begyndt at studere Bibelen.“ En fader skrev: „Jeg har haft vanskeligt ved at tale med mine børn om sandhederne fra Jehova, fordi man må forklare dem på en måde som et barn kan forstå. Disse artikler har hjulpet mig til at tale med dem på en mere interessant og fængslende måde. Når vi er færdige med at læse artiklerne plejer børnene, alle fem, at sige: ’Står der ikke mere?’“

²¹ Selv nogle der ikke er Jehovas vidner har fundet at artiklerne og bogen har været en værdifuld hjælp til undervisning af børn. En lærer der havde fået bogen Vi lytter til den store Lærer foræret, takkede hjerteligt for den og sagde: „Det er lige hvad jeg har søgt efter. Mange af børnene får næsten ingen oplæring derhjemme, så vi må lære dem mange grundlæggende ting, ikke at lyve, stjæle, og så videre. Jeg læste det første kapitel for dem i dag fordi de må vide hvem den store Lærer er.“ En dreng på syv år som går i skole i Indiana tilbød at læse bogen for sin klasse. I marts 1972 havde han læst tredive kapitler for dem, og mange anskaffede selv en bog.

22. Hvad er den bedste gave forældre kan give deres børn?

²² Bruger du dette værdifulde hjælpemiddel til undervisning af dine børn? Der er ingen tvivl om at vi har brug for al den hjælp vi kan få til at indprente vore børn den åndelige vejledning og de moralske værdier Gud har påbudt os at lære vore børn. Mange forældre har fundet at bogen Vi lytter til den store Lærer er netop det de har brug for hertil. Brug den derfor regelmæssigt. Du kan ikke give dine børn en bedre gave end den åndelige vejledning der vil indgive dem Guds sind!

[Fodnote]