Ånden i den kristne tjeneste
„Vær brændende i ånden. Træl for Jehova.“ — Romerne 12:11.
1. Hvordan kan man bevise at man er en ordets tjener?
KUN på én måde kan man bevise at man er en kristen ordets tjener — ved sine gerninger. Dette fremgår af betydningen af selve det græske ord for tjener, dia’konos. Herom siger en autoritet: „Dia’konos henviser til en tjener der er optaget af det arbejde han har . . . Ordet henviser til en der udfører en andens befalinger, især en mesters eller herres befalinger.“ (Studies in the Vocabulary of the Greek New Testament af Kenneth S. Wuest) Denne sprogforsker understreger altså at dét at være dia’konos, en tjener, ikke så meget drejer sig om at have en stilling som om at være aktiv, gøre noget.
2. Hvilket bevis var der for at Timoteus og Paulus var sande tjenere for Gud?
2 For eksempel sagde apostelen Paulus om Timoteus: „I ved at han har stået prøve, at han har trællet sammen med mig, som et barn hos en fader, for at fremme den gode nyhed.“ (Filipperne 2:22) Timoteus arbejdede ihærdigt i tjenesten. Når man så hans uselviske slid kunne man ikke være i tvivl om at han var en sand tjener for Gud. Og til de kristne i Korint skrev Paulus: „I er selv vort [anbefalings]brev, som er indskrevet i vore hjerter og kendes og læses af alle mennesker. For det kendes på jer at I er et brev fra Kristus, skrevet af os som tjenere, indskrevet, ikke med blæk, men med en levende Guds ånd.“ (2 Korinter 3:2, 3) Når man så denne blomstrende menighed og vidste at Gud havde dannet den gennem den tjeneste Paulus udførte, kunne man da være i tvivl om at Paulus var en ægte tjener for Gud?
3. Beskriv den ånd der kendetegner en sand ordets tjener.
3 Husk stadig at dét at være en ordets tjener ikke blot er noget formelt, en stilling. Vi må opelske ånden i den kristne tjeneste. Timoteus ’trællede’ sammen med Paulus. Apostelen skrev selv: „Ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ (1 Korinter 9:16) Han skrev også: „Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald, for at vor tjeneste ikke skal blive dadlet; men på enhver måde anbefaler vi os som Guds tjenere: ved at udholde meget, ved trængsler, ved tilfælde af nød, ved vanskeligheder.“ Ja, Paulus gik helt og fuldt op i sin tjeneste; han var selvopofrende, nidkær, målbevidst og villig til at udholde hvad som helst, også til at ’lide tab af alle ting’, for at fuldføre sin tjeneste som kristen. (2 Korinter 6:3-10; Filipperne 3:8) Alle sande kristne tjenere bør have samme ånd. — Lukas 9:23, 24.
4. Hvordan kan man være en ordets tjener hvis man må bruge det meste af sin tid på andre forpligtelser?
4 Som det var tilfældet på apostlenes tid, er der blandt ordets tjenere også nogle mænd som er familieforsørgere, og kvinder der har verdsligt arbejde. Andre er elever på en skole eller inden for et fag. Kan man virkelig sige at de er ordets tjenere samtidig med dette? Ja. De varetager deres øvrige forpligtelser, og får endda rimelig tid til adspredelse. Men deres tjeneste indtager ikke andenpladsen hos dem i forhold til disse andre ting. Tjenesten er ikke noget de blot giver sig af med når det ikke griber ind i deres adspredelser, og de nøjes heller ikke med en ganske lille, symbolsk indsats, som en slags formel, månedlig gestus. De ’bliver ved med først at søge riget og hans retfærdighed’. — Mattæus 6:33 .
Pionerer som kristne ordets tjenere
5. Nævn en særlig berigende måde hvorpå man kan give udtryk for ånden i den kristne tjeneste.
5 De der viser denne ånd er sande ordets tjenere, selv om de også har familieforpligtelser eller verdsligt arbejde. Men nogle har mulighed for at give udtryk for ånden i den kristne tjeneste på en særlig berigende måde. Hvordan? Ved at være pionerer (heltidsforkyndere), enten i en kortere periode som hjælpepionerer, eller i længere tid. Eller måske kan de få mulighed for at arbejde på et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer eller rejse ud som missionærer, eller de kan virke som rejsende tilsynsmænd der besøger og opbygger de forskellige menigheder.
6. Nævn nogle gode grunde til at alle vidner for Jehova som kan, bør være pionerer. (Lukas 6:46-49)
6 Hvorfor vælger mange af Jehovas vidner pionertjenesten, når de kunne indrette deres tilværelse meget mere bekvemt hvis de brugte lidt mindre tid i tjenesten for Gud? Fordi det virkelig er et ønske hos dem at lovprise Jehova og fortælle andre om hans hensigter. De ved også hvordan det forholder sig med denne verden: „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:17) De tror af hele deres hjerte på dette og på Guds løfter; derfor er det magtpåliggende for dem at bruge så megen tid som muligt på at forkynde den gode nyhed for andre, så de der vil høre også kan komme til at gøre Guds vilje og få evigt liv. De ved også at vi netop nu lever på den tid hvor disse ord opfyldes: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) De husker at Jesus til sine disciple sagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Mattæus 9:37, 30) De kan se at det i dag er endnu mere på sin plads at bede om dette end det var på Jesu tid. Men hvordan kan de med god samvittighed bede om flere arbejdere til høsten, hvis de selv holder sig tilbage fra at deltage i den kristne tjeneste i størst muligt omfang?
7. Hvilket spørgsmål bør enhver kristen tjener stille sig selv?
7 Enhver kristen ordets tjener bør under bøn overveje om han eller hun kan være pioner. Et ægtepar fra Sydafrika som har været pionerer i femten år, siger: „Hvorfor vi er pionerer? Kunne vi overhovedet forsvare det over for Jehova hvis vi ikke var det?“ Mange som ikke er pionerer kunne måske stille sig det samme spørgsmål: ’Kan jeg overhovedet forsvare over for Jehova at jeg ikke er pioner?’
Gør brug af dine gaver
8. Hvorfor vil det være naturligt for mange unge, ligesom Timoteus, at blive pionerer?
8 Timoteus havde en særlig „Guds gave“, en åndelig gave han havde stor gavn af i sin tjeneste. (2 Timoteus 1:6) I dag modtager vi ingen særlige „åndens nådegaver“, men vi kan have andre gaver, og disse kan måske åbne døren til pionertjenesten for os. De unge der kommer ud af skolen, for eksempel, har gaver. De har fået en skoleuddannelse. Ligesom Timoteus har de også deres ungdom. De har deres sundhed og kræfter, og de har en åben og positiv indstilling. Den allerstørste gave er måske at de har tid. I de fleste tilfælde har de unge ikke så mange ansvarsbyrder at bære. Ungdommen er derfor et fortrinligt tidspunkt til pionertjeneste. — Prædikeren 12:1.
9. Hvilke gaver kan ældre forkyndere og andre have som betyder at de kan være pionerer?
9 Men de ældre har også gaver. Et ægtepar hvis børn er vokset op og som måske er gået på pension, kan have tid til at gå ud i pionertjenesten. Deres økonomiske omstændigheder er, om ikke overdådige, så måske stabile; de kan have skaffet sig megen værdifuld livserfaring, og måske har de en lang og tro tjeneste bag sig. (Ordsprogene 16:31) Alt dette kan komme dem til gavn i pionertjenesten. Der kan også være andre der har gaver. Nogle husmødre er så dygtige til at organisere at de både kan klare deres forpligtelser i familien og være pionerer samtidig. Nogle familiefædre har den samme gave — de kan være pionerer samtidig med at de sørger for deres familie, både åndeligt og materielt. Er du særlig god til at tale med andre, til at undervise og til at komme godt ud af det med andre? Tænk hvor meget større nytte du kunne have af sådanne gaver hvis du var i pionertjenesten.
10. (a) Hvorfor holder nogle sig tilbage fra at blive pionerer, men hvordan har et ungt ægtepar valgt at se på dette? (b) Hvordan kan man have gavn af pionertjenesten hvis man synes at forkyndelsen er vanskelig?
10 Nogle har holdt sig tilbage fra at blive pionerer af frygt for at de ikke skulle kunne klare sig økonomisk. Et forlovet par drøftede disse bekymringer indbyrdes. „Vi nåede til den overbevisning at det var mangel på tillid til at Jehova kunne sørge for os,“ fortæller de. „Efter at have gennemgået Mattæus 6:25-33, hvor Jesus lærte os at vi ville få alt det andet i tilgift hvis vi søgte Riget først, satte vi os som mål at blive almindelige pionerer.“ Da de snart efter giftede sig, gav de begge afkald på et vellønnet job og blev pionerer. Andre finder at forkyndelsen i sig selv er vanskelig. Gør du også det? Hvis det er tilfældet, kan pionertjenesten hjælpe dig. Pionertjenesten er faktisk den bedste vej til at lære at føle sig godt tilpas i hus-til-hus-arbejdet. En forkynder der var hjælpepioner, siger: „Jeg erfarede endnu en velsignelse. Jeg begyndte at slappe mere af når jeg gik fra dør til dør. I stedet for at grue for hver eneste dør, begyndte jeg at glæde mig til at tale med folk.“ — Se Filipperbrevet 4:13.
Pionertjenesten — et familieanliggende
11. Hvordan blev den oplæring Timoteus havde fået „fra den spæde barndom af“ til velsignelse for ham?
11 Timoteus var skridt for skridt, allerede „fra den spæde barndom af“, blevet forberedt til sin tjeneste. (2 Timoteus 3:14, 15) Hans moder og mormoder ejede ganske åbenbart den kristne tjenestes ånd og indgav ham den samme ånd. Da Paulus kom til Lystra var Timoteus straks parat til at slutte sig til ham i heltidsforkyndelsen; intet kunne standse ham. — Apostelgerninger 16:1-5.
12. Hvordan har mange forældre vist at de ejer den kristne tjenestes ånd?
12 Mange kristne er i dag lykkelige for at deres forældre har vist netop denne ånd. Alice, en forkynder fra Ghana, fortæller: „Næsten alle de Jehovas vidner der kom i vores hjem var heltidsforkyndere. . . . Hvor er det en forret at jeg har kunnet vokse op i så teokratisk et hjem! Min fader indgav alle sine børn et ønske om at blive heltidsforkyndere, og som eksempler pegede han altid på de brødre og søstre der havde denne gerning. Det var noget ganske naturligt for mig at jeg meldte mig som almindelig pioner straks efter at jeg havde afsluttet min skole.“ En ung amerikansk forkynder ved navn Ed har denne beretning: „Jeg tror det har hjulpet mig meget at mine forældre begge har tjent som missionærer i Sydamerika i tolv år og endda havde været pionerer forinden. Det betød at de altid fortalte mig om pionertjenestens glæder og privilegier, og om de velsignelser Jehova udøser over pionererne. . . . Det er noget alle forældre burde gøre, for det har i hvert fald hjulpet mig. De kan opmuntre de unge til at tjene Jehova af hele deres sjæl og i så stor udstrækning det overhovedet er muligt.“
13. Hvordan bliver pionerer hjulpet til at overvinde vanskeligheder?
13 Pionertjenesten indebærer måske at der skal bringes ofre, men sande ordets tjenere er villige til at ofre noget for deres kærlighed til Jehova. Lønnen er stor. Michael og Theresa, et ægtepar i USA, siger det på denne måde: „Hvis du ønsker at blive åndeligt stærkere, så er det dér du skal være — ude i pionertjenesten. Du lærer at sætte din lid mere til Jehova og mindre til dig selv. Vi har været nødt til at tænke på økonomien mens vi har været pionerer, men Jehova har altid sørget for det nødvendige til os. Det er den tryggeste situation man kan være i.“
14, 15. (a) Hvorfor er offervilje til tider nødvendig hos dem der har børn som er pionerer? (b) Hvilke bibelske eksempler har vi på dette? (c) Hvordan kan forældre vise den kristne tjenestes ånd i dag?
14 Pionerernes forældre må også bringe ofre. Det kan være svært for dem at se børnene „flyve fra reden“ og rejse ud som pionerer, måske til et fremmed land. Sådanne forældre minder på visse måder om Hanna og Elkana, der sendte deres førstefødte søn, Samuel, hen for at tjene Jehova ved tabernaklet i Silo. (1 Samuel 1:1-3, 24-28) De kan også sammenlignes med Jefta, der gav sin eneste datter til tjenesten for Jehova, et offer der betød at han sagde farvel til at få børnebørn. (Dommerne 11:36-40) Men Jehova vil med sikkerhed huske sådanne forældres uselviskhed og lønne dem for den.
15 Det indebærer måske også økonomiske ofre for sådanne forældre. I nogle lande er det skik at børn forsørger deres aldrende forældre. Men forældre der ejer den kristne tjenestes sande ånd vil ikke af den grund lade være med at tilskynde deres børn til at blive pionerer. I Ghana ville en ung mand ved navn Justice gerne være pioner; hans moder gav sin tilslutning og satte sin lid til at Jehova ville sørge for hende. Senere fortalte hun sin søn at Jehova havde hjulpet hende på en vidunderlig måde lige siden hun traf denne beslutning. Også på denne måde kan man ’søge Guds rige først’, og Jehova vil ikke svigte dem der gør det. — Mattæus 6:33, 34.
16. Hvorfor bør man tilskynde heltidstjenere til at forblive i deres tjeneste så længe deres forhold tillader det?
16 Sørgeligt nok sker det fra tid til anden at forældre prøver at få deres børn til at holde op i heltidstjenesten — ikke fordi de har brug for deres hjælp, men fordi de mener at børnene nu har været længe nok i denne tjeneste, så det nu er på tide at de kommer hjem, stifter familie og lever en mere „normal“ tilværelse. Men den tid vi lever i er ikke normal, og efterhånden som afslutningen nærmer sig vil alles tilværelse blive mindre og mindre normal. De der er pionerer, missionærer, rejsende tilsynsmænd og medlemmer af betelfamilierne, bør opmuntres til at fortsætte i deres tjeneste. — Titus 2:12.
Tjenestens rette ånd
17. (a) Hvordan er pionerers og andre heltidstjeneres gerning til gavn for menighederne? (b) Hvordan kan alle vise at de ejer den kristne tjenestes ånd? (Hebræerne 13:15, 16)
17 Apostelen Paulus skrev: „[Gud] gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme.“ (Efeserne 4:11, 12) I dag har vi pionerer, missionærer og rejsende tilsynsmænd der bruger det meste af deres tid som „evangelieforkyndere“, foruden medlemmer af betelfamilierne, hvis kristne tjeneste indbefatter at de betjener menighederne på andre måder. Alle disse er med til at opbygge menighederne. (Se også Apostelgerninger 16:4, 5.) Alle kristne tjenere bør være interesseret i heltidstjenesten. Hvis de kan være pionerer, bør de være det. Hvis de ikke selv kan være pionerer, bør de tilskynde dem til det som er i stand til det. — Romerne 12:11.
18. Hvorfor er den kristne tjeneste så betydningsfuld i dag?
18 Der er stort behov for indviede vidner for Jehova som har denne ånd. Der er stadig tusinder der lytter velvilligt til forkyndelsen af den gode nyhed, også i lande hvor der er blevet forkyndt flittigt i årenes løb. For disse lydhøre har dét at en kristen forkynder gav sig tid til at besøge dem og fortælle dem om Guds hensigter, åbnet mulighed for at de kunne opnå evigt liv. (Romerne 10:13, 14; 1 Timoteus 4:16) Hvor mange er der som endnu venter på at høre? Lad os, hvad enten vi kan være pionerer eller ej, gøre os helt klart at arbejdet haster, og vise selvopofrelsens ånd. Måtte vi alle være villige til at arbejde ihærdigt som kristne ordets tjenere. — Galaterne 6:10.
Har du fuldt ud forstået . . .
■ hvad det betyder at eje den kristne tjenestes ånd?
■ hvad en „symbolsk“ tjeneste er, og hvorfor det er forkert at nøjes med denne?
■ hvorfor alle kristne forkyndere bør være interesseret i pionertjenesten?
■ hvordan alle indviede vidner kan vise pionerånden?
■ hvorfor den kristne tjeneste er så betydningsfuld i dag?
[Illustration på side 14]
Alle sande kristne tjenere viser samme ånd som Paulus og Timoteus