Gå fremad med Jehovas organisation
1. (a) Hvorfor er det at forvente at Guds organisation på jorden bevæger sig fremad? (b) Hvad viser organisationens effektivitet?
ALT i Guds univers bevæger sig. Det bærende princip i universet er bevægelse uden kaos. Planeterne bevæger sig omkring solen, solene bevæger sig i deres galakser, galakserne bevæger sig i hobe, disse hobe bevæger sig i endnu større hobe, og sådan bliver det ved i det uendelige, så vidt astronomerne ved. Det er derfor at forvente at Guds organisation på jorden også er i bevægelse, og det er den. Den bevæger sig fremad, og den har gjort de mest forbavsende fremskridt. Den del af dens organiserede virksomhed der sandsynligvis er bedst kendt, nemlig dens stævner, er ofte blevet omtalt i pressen. Eftersom Gud er økonomisk, udfører hans organisation det størst mulige arbejde med det mindst mulige energiforbrug. Et bemærkelsesværdigt træk ved organisationen, i betragtning af det arbejde den får udført, er den kendsgerning at størstedelen af dens medlemmer er deltidsforkyndere, selv om de helhjertet har indviet sig til Jehova og til at tjene ham al deres tid. Men de har familier, de har forpligtelser, og de fleste af dem har verdsligt arbejde en del af deres tid og kan ikke bruge al deres tid direkte i organisationens arbejde.
Hvad det vil sige at gå fremad
2, 3. (a) Hvad vil det sige at gå fremad med Jehovas organisation? (b) Hvad kan man forvente af dem der har været i organisationen i lang tid?
2 I Jehovas organisation er det at gå fremad ikke et spørgsmål om at gå foran andre. Det er ikke som i en verdslig organisation, hvor det at gå fremad ofte betyder at man tager en andens plads og gør vedkommende arbejdsløs; det betyder at gå fremad med organisationen, at passe ind i den, at udfylde et behov og at være i stand til at påtage sig et større ansvar. På grund af organisationens hurtige vækst er der nemlig til stadighed brug for sådanne mennesker.
3 At gå fremad med organisationen betyder ikke at man blot hænger på. De der er i sandheden, skulle gøre stadig større fremskridt efterhånden som tiden går. Som vi læser i Hebræerbrevet 5:12, skrev Paulus til de jødiske kristne: „Thi skønt I efter den tid, der er gået, burde kunne være lærere for andre, trænger I til, at man på ny skal lære jer de første begyndelsesgrunde i Guds ord; og det er kommet så vidt med jer, at I trænger til mælk og ikke til fast føde.“
4. Hvordan viser billedet med menneskelegemet at vi må gå fremad, og hvordan opmuntrer apostelen hertil?
4 Paulus sammenlignede organisationen med et menneskelegeme: „Gud har sammenføjet legemet således, at han lod det ringe få des mere ære, for at der ikke skulle være splid i legemet, men lemmerne have samme omsorg for hverandre. Når ét lem lider, lider alle lemmerne med; når ét lem bliver hædret, glæder alle lemmerne sig med.“ (1 Kor. 12:24-26) Hver eneste i organisationen har fået tildelt en plads og må som et nyttigt medlem udfylde denne plads. Vi kan ikke forblive åndelige spædbørn. Ingen af menneskelegemets dele forbliver på barnestadiet, mens resten af legemet vokser. Hvis vi ikke ønsker at gå fremad, lægger vi en forkert ånd, verdens ånd, for dagen. Verdens indstilling i dag er at man gør så lidt som muligt, lige nok til at holde den gående. Men apostelen siger i Første Timoteusbrev 3:1: „Hvis en mand rækker efter et tilsynsembede, attrår han en skøn gerning.“ (NW) Vi opmuntres derfor til at gå fremad, til at forberede os på at bære et ansvar. Der er behov for mennesker der vil påtage sig et ansvar.
5. Hvad gør mennesker for at nå et menneskeligt mål, og hvordan bør dette anspore os?
5 Tænk blot på de bestræbelser mennesker i verden udfolder for at nå deres mål. Man hører ofte det udtryk brugt om sådanne mennesker, at de har „viet sig“ til den og den opgave. De studerer i årevis for at få en højere uddannelse; de begynder måske i en organisation eller i et firma i en uanselig stilling; men de arbejder, og deres blik er til stadighed rettet mod det mål de har sat sig. De tillader ikke at noget afleder dem fra eller hindrer dem i at nå dette mål. Selv når de har nået en høj stilling og må varetage et stort ansvar, lader de ikke hænderne synke. De er mere energiske end nogen sinde — og alt dette blot for et menneskeligt måls skyld. Hvor meget mere skulle det ikke ligge os på sinde at gå fremad med en organisation der er større end den største sammenslutning, ja end den største nation, en organisation der er opbygget og velsignet af universets Skaber og skal bruges af ham i al evighed!
6. Hvilket princip gælder i forbindelse med at gå fremad, og hvilken virkning har det på andre at man gør fremskridt på rette måde?
6 Vi oplæres derfor nu til at bære et større ansvar, og det princip der gælder, er at den der er tro i det små, også vil være tro i det store. (Luk. 16:10; Matt. 25:21) Det sømmer sig for os at være trofaste i alt, at vise at vi i sandhed er indviede Guds tjenere der går fremad på den rette måde, den måde Gud anviser os. At vi således gør fremskridt betyder ikke at vi maser os frem på andres bekostning, men derimod at vi også hjælper andre fremad. Tænk på det gode eksempel vi har i de gerninger Jesus gjorde for at gå fremad, og på det Paulus gjorde og det han skrev. Hundredtusinder er blevet hjulpet til at gå fremad på grund af den vækst og fremgang disse to erfarede.
7. Kræves der stor dygtighed for at kunne gå fremad med organisationen? Begrund dit svar.
7 Men der er nogle der ikke gør fremskridt. Hvad er grunden hertil? Nogle viger tilbage for at påtage sig et ansvar, fordi de er bange for at det vil føre for meget med sig. Det forekommer dem som et bjerg. Men i virkeligheden er det ganske let at gå fremad med organisationen. Hvis vi skal forblive i organisationen, er det faktisk lettere at gå fremad end at prøve at vige uden om et ansvar. Hvis vi slet ikke går fremad, vil vi naturligvis til sidst befinde os uden for organisationen. Det er ikke fremragende evner, dygtighed eller personlighed der kræves. Satans udfordring til Jehova Gud gik ikke ud på at han ikke kunne skabe mennesker der var dygtige nok, men på at han ikke kunne finde nogen hvis hjerte var helt for ham, skabninger der ville tjene ham helhjertet og fuldt ud bevare deres uangribelighed over for ham under alle forhold. Nej, det er ikke hvad vi har, men hvordan vi bruger det vi har, der tæller i Guds øjne.
Lydighed den vigtigste faktor
8. Hvilken egenskab er nødvendig for at vi kan gøre fremskridt, og hvem giver os kraft til at gå fremad?
8 Findes der en „hemmelig“ formel for hvordan man går fremad med organisationen? Nej. Men der er en vigtig egenskab vi må have. Dette vil måske stå klarere for os hvis vi belyser det med en illustration. Når vi betragter universet bliver vi slået af forundring over dets komplicerede opbygning. Alligevel er det hele præget af orden. Dette har fået videnskabsmænd til at mene at universet er opbygget efter en enkel, grundlæggende formel. De har opdaget at alt stof i det synlige univers består af energi, og dette forhold mellem energi og stof kan udtrykkes i den enkle formel: E = mc2. Den energi der findes i en given mængde stof, er lig med massen gange kvadratet på lysets hastighed. Hvad er da det grundlæggende princip for at Jehovas levende organisation kan bevæge sig fremad? Det kan udtrykkes med ét ord: LYDIGHED. Kærlig lydighed af hjertet er alt hvad der skal til. Dette er den grundlæggende formel hvorpå organisationen hviler og hvorefter den virker. Kraften til at gå fremad skyldes Jehovas ånd, som han skænker sin organisation alt efter dens lydighed mod ham. Organisationens fremgang skyldes ikke medlemmernes dygtighed. Bibelen indeholder mange gode eksempler der viser dette. Gideon er et sådant eksempel. Gideon var ikke kendt som en dygtig leder eller som en mand med fremragende evner. Han var landmand. Men han var lydig mod Jehova Gud, og Jehova brugte ham på en mirakuløs måde til at udvirke en storslået udfrielse for Israel. — Dom. 6:15, 16, 27; 7:20-22.
9. Hvorfor er vor fremgang i virkeligheden et spørgsmål om vort forhold til Jehova?
9 At gå fremad er derfor ikke et spørgsmål om kold beregning. Det er et spørgsmål om at drages nærmere til Jehova, om at blive fuldkommen i lydighed, om at søge og at modtage Jehovas ånd. Vi har indviet os til ham, ikke til organisationen. Han sætter os i organisationen hvor vi passer ind, og vi kan udfylde vor plads ved at være lydige.
10. Hvordan er Jesu lydighed et eksempel for os?
10 Se på Jesu gode eksempel. Ingen i himmelen, bortset fra Jehova selv, havde større magt og evne til at udrette noget. Men i lydighed „gav [Jesus] afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors“. (Fil. 2:7, 8) Selv på jorden gik han fremad, idet der siges: „[Han] lærte lydighed af det, han led.“ — Hebr. 5:8.
Nødvendigt at anstrenge sig og at have en positiv indstilling
11. Hvilke fire faktorer hjælper os til at opnå fuldkommen lydighed?
11 Det er naturligvis nødvendigt at vi anstrenger os. Der er fire ting vi må gøre for at opnå den fuldkomne lydighed der vil hjælpe os til at gå fremad: 1) Vi må studere Guds ord; 2) vi må vise nidkærhed og bestræbe os for at anvende det vi lærer i vort daglige liv og i tjenesten; 3) vi må til stadighed søge og følge Jehovas hellige ånds vejledning; 4) vi må modtage hjælp fra andre brødre i organisationen. Der findes ingen genveje.
12. (a) Hvordan hjælper organisationen os med vort studium? (b) Hvordan kan man forhindre at studiet virker som en tung byrde?
12 Hvordan kan vi praktisere disse fire ting? Lad os først tage vort studium: Vi synes måske at det er hårdt arbejde at studere og at det kræver indgående granskning, men i Jehovas organisation er det ikke nødvendigt at bruge en masse tid og energi på forskning, for der findes brødre i organisationen som netop har fået tildelt denne opgave for at kunne hjælpe dem der ikke har så megen tid til dette, og disse brødre tilvejebringer det opbyggende læsestof der findes i Vagttårnet og andre af Selskabets publikationer. Måske vil du indvende at du ikke studerer nok. Prøv da at følge dette forslag: Den bedste og gavnligste form for studium er ofte at læse et nyt nummer af Vagttårnet eller Vågn op! eller en ny bog, og derved opnå den glæde det giver at opdage nye sandheder og at få et friskt syn på tingene. Du husker tankerne i det du har læst. Du fortæller begejstret andre om det. Prøv derfor dette: Tag Vagttårnet eller Vågn op! når det kommer ind ad døren og læs det, blot for den glæde og tilfredsstillelse det giver. Husk at du ikke har sat dig ned for at studere, men blot for at glæde dig over de oplysninger bladene indeholder. Dette vil øge din glæde ved at læse, og tilskynde dig til at gøre mere ved det egentlige og systematiske studium. Jehova vil at vi skal glæde os over at studere. Han vil ikke at det skal være besværligt for os. Han er den lykkelige Gud, der med glæde sørger for hele denne overflod af åndelig føde. — 1 Tim. 1:11, NW; Ap. G. 20:35.
13. Hvordan bør vor indstilling være med hensyn til at anvende det vi har lært, og hvordan gælder dette vore teokratiske opgaver?
13 Lad os se på det næste punkt: Hvordan kan vi nu på en gavnlig måde anvende det vi har lært, i vort daglige liv og i tjenesten? Vi synes måske at vore problemer er noget helt specielt. Men alle har forpligtelser, og alle må skuldre et ansvar. Hav en positiv indstilling. Sæt dig ned og find ud af hvad der er dit største ansvar. Lad derpå de vigtigste ting få førstepladsen. Det vil lette din samvittighed. Hvis du har fået en opgave tildelt i den teokratiske skole, har fået overdraget et offentligt foredrag, er blevet anmodet om at være med i hjælpeprogrammet eller har fået en anden opgave, så giv disse opgaver den plads der tilkommer dem. Bliv ikke ved med at udskyde dem. Betragt dem som en forret. I Jehovas øjne er det lige så vigtigt at du lever op til denne forret, som det er at dine brødre i koncentrationslejrene er trofaste. En sådan forret er i virkeligheden en lejlighed for dig til ikke alene at være trofast under prøve, men til også at opbygge andre så de kan gå fremad. Betragt hver opgave som et skridt på vejen fremad med Jehovas organisation.
14, 15. Hvordan bør man for eksempel give sig i kast med, og udarbejde, en opgave i den teokratiske skole?
14 Lad os for eksempel sige at du har fået tildelt en opgave i den teokratiske skole. Kan du klare den på en virkelig tilfredsstillende måde i egen kraft? Naturligvis ikke. Her kommer det tredje, vigtige krav ind i billedet. Bed til Jehova om at hans ånd må aktivisere dit sind. Gud er personligt interesseret i at du gør fremskridt: „Han [Gud] vil . . . selv fuldt ud berede, styrke, bekræfte, grundfæste jer!“ (1 Pet. 5:10) Nu da du ved at du har hans støtte, så tag fat! Gør det NU! Nuet er værdifuldt. Det kommer ikke tilbage når det først er forbi. Lad dit sind begynde at arbejde. Bekymringerne over de ting man ikke får gjort, er en langt større byrde end selve det at gøre tingene. Begynd derfor med at nedfælde dine tanker på papir, hvor spredte de end synes dig at være. Nu har du noget at arbejde med; byrden begynder at føles lettere. Emnet tager form i dit sind. Vi har mange gange fået tildelt opgaver vi syntes var vanskelige. Vi vidste ikke hvor vi skulle begynde. Men så tog vi fat og gik i gang. Snart blev vi fortrolige med emnet og opdagede at det ikke alene var lettere end vi havde troet, men tilmed en glæde! Guds ånd samarbejdede med vor villige ånd.
15 Hvis du efter at du virkelig har koncentreret dig om din opgave og har arbejdet flittigt med den, alligevel mener at du trænger til mere hjælp, er tidspunktet inde til at gøre brug af den fjerde foranstaltning: andres hjælp. Hvis du følger denne fremgangsmåde vil du kunne magte en hvilken som helst teokratisk opgave. Det der ser ud som bjerge, vil blive en række småsten.
16, 17. (a) Hvordan kan møderne være os en hjælp til at gå fremad? (b) Hvilken vejledning kan vi tage ved lære af, hvis vi er svage i tjenesten?
16 De der går fremad, er dem der er interesseret i menigheden. Hvert møde og hvert arrangement byder på noget der bidrager til vor fremgang. Overvær, følg med i og deltag i disse arrangementer og ransag samtidig dig selv og find ud af hvor du står. Er du svag i én eller flere grene af Jehovas tjeneste? Arbejd på at udbedre denne svaghed og gå fremad; så vil du opnå modenhed og få tildelt forrettigheder langt hurtigere end du nogen sinde forestillede dig. Tag ved lære af vismanden:
17 „Jeg kom forbi en lad mands mark og et uforstandigt menneskes vingård; se, den var overgroet af tidsler, ganske skjult af nælder; stendiget om den lå nedbrudt. Jeg skued og skrev mig det bag øre, jeg så og tog lære deraf: lidt søvn endnu, lidt blund, lidt hvile med samlagte hænder: som en stimand kommer da fattigdom over dig, trang som en skjoldvæbnet mand.“ — Ordsp. 24:30-34.
Et mønster for fremgang
18, 19. Hvilket mønster har Paulus sat for os, og hvordan kan vi ransage os selv og gå fremad i overensstemmelse med dette mønster?
18 Paulus satte det rette mønster for fremgang, sådan som vi læser i Filipperbrevet 3:13-16: „Idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus. Lad da alle os, som er „fuldkomne“, have dette sindelag; og er der noget, I ser anderledes på [hvis I i nogen måde i jeres sind er, anderledes indstillet, NW], så vil Gud åbenbare jer også det; blot vi, så vidt vi er kommet, vandrer fremad i samme spor.“
19 Hvis vi anstrenger os, er Gud villig til at hjælpe os og åbenbare den rette indstilling for os, den indstilling som Kristus og Paulus havde. Vi kan bruge apostelens vejledning til at undersøge i hvilken udstrækning vi har gjort fremskridt. Vi kan stille os selv følgende spørgsmål: På hvilke områder har jeg gjort fremskridt som jeg regner for virkelige fremskridt? Har det været i forbindelse med denne verden? med mit verdslige arbejde? med penge jeg har tjent? med en højere uddannelse? Ja, hvilke virkelige fremskridt har jeg gjort? Jehovas vidner vil svare: ’De fremskridt jeg har gjort i Jehovas tjeneste, og den fremgang jeg har haft sammen med hans organisation.’ Kan du holde en prædiken ved dørene? Det er et fremskridt. Påtager du dig dine opgaver i den teokratiske skole eller ved tjenestemødet? Er du tjener eller virker som assisterende tjener? Holder du offentlige foredrag? Alt dette må betegnes som virkelige fremskridt. Paulus sagde at vi skulle lægge mærke til hvor vidt vi havde gjort fremskridt, og derpå fortsat vandre fremad i samme spor.
20. (a) Hvem bør vi ransage, hvis vi føler vi ikke går fremad? (b) Hvordan vises det at det er nødvendigt at være tålmodig, og hvordan kan det senere komme os til gavn at vi tålmodigt har taget imod tugt?
20 I Jehovas organisation albuer man sig ikke frem til en højere stilling. Det er Gud der giver fremgang. (Sl. 75:7, 8) Hvis du ikke mener at du går fremad, så se på dig selv, ransag dig selv og ikke en anden. Føl ikke at nogen holder dig tilbage, at det er andres, måske visse tjeneres, skyld. Vær desuden tålmodig. Fremgang er ikke nødvendigvis ensbetydende med en stilling i menigheden. Det der tæller er Jehovas velsignelse. Det kan søstrene bevidne, for de har ikke den forret at beklæde stillinger i menigheden, sådan som brødrene, men de erfarer alligevel vidunderlige velsignelser i deres forkyndelse og ved at hjælpe andre, deriblandt deres familie. Tænk på Moses. Efter fyrretyveårs oplæring i Skrifterne og i verdslig visdom mente han at tiden var inde til at han skulle udfri Israel fra trældommen. Men det var Guds hensigt at oplære ham i endnu fyrretyve år. (Ap. G. 7:25, 29, 30) David blev af Samuel salvet til konge da han ikke var andet end en „løveunge“, en stor dreng, men han måtte i årevis udholde svære prøvelser før han var kvalificeret til at være konge over Guds folk, Israel. (1 Mos. 49:9) For at Jesus kunne opnå værdigheden som himmelsk konge i Guds rige, måtte han gennemgå de strengeste prøver og fristelser. Vær derfor tålmodig, og vær villig til at tage imod Jehovas oplæring og tugt. (Hebr. 12:11) Husk at Jehova kender vor skabning. (Sl. 103:13, 14) Han ved hvad vi hver især trænger til; vi ved ikke altid selv hvad vi har behov for. Den oplæring vi får nu, kan spare os for meget alvorlige fejltrin senere hen. Lad denne oplæring forvandle din personlighed. — Ef. 4:23, 24; Kol. 3:9, 10.
Du kan hjælpe andre til at gå fremad
21. (a) I hvilken henseende må vi være „vidt åbne“, og hvordan kommer dette os til gavn? (b) Hvordan kan vi vise en positiv indstilling over for menighedens virksomhed?
21 En af de vigtigste ting i forbindelse med den kristnes fremgang, er at man ikke kan gå fremad hvis man ikke er interesseret i at andre også går fremad. Peter siger: „Elsk hele samfundet af brødre.“ (1 Pet. 2:17, NW) Vær derfor interesseret i menighedens fremgang, ja ikke alene i menighedens, men også i zonens og hele organisationens fremgang; vi må være „vidt åbne“ i vor kærlighed. (2 Kor. 6:12, 13) Vær vågen over for organisationens verdensomfattende karakter. Lev sandheden; den er en livsvej. De der interesserer sig for andre, kommer til at kende brødrene godt; de kender deres behov og problemer; de udvikler empati, medmenneskelig forståelse. De går fremad, mens de hjælper andre til at gå fremad med organisationen. Stræb efter en venlig atmosfære i rigssalen og i tjenestecentrene. Tal altid med glæde om møderne og tjenesten på arbejdsmarken. Hav en positiv, ikke en negativ indstilling. I Efeserbrevet 4:29 formanes vi til at lægge vægt på „ord, som er gode til fornøden opbyggelse, så de kan blive til velsignelse for dem, der hører dem“.
I tjenere, hjælp andre
22, 23. Hvad kan tjenerne være med til at fremme i menigheden, og hvordan kan de blandt andet gøre det?
22 Tjenerne kan have en stor andel i at hjælpe andre til at gå fremad. Gør alt hvad du kan for at fremme den rette ånd i menigheden. I Første Tessalonikerbrev 5:23 læser vi: „Måtte dog jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herres Jesu Kristi komme!“ Menigheden har således en ånd, en mental holdning, en åndelig tendens. Man kan fornemme denne ånd når man besøger en menighed. Hjælp menigheden til at få Kristi indstilling.
23 Der er mange måder hvorpå en tjener kan bidrage hertil. Ros menigheden når mødedeltagelsen er god. Tal om den velsignelse, glæde og gavnlige virkning det har, når så mange kommer sammen. Hvis der gives mange og gode kommentarer, så udtryk værdsættelse af den udmærkede besvarelse og den gode forberedelse den vidner om. Dersom der er fremgang i visse grene af tjenesten, så ros menigheden og sig nogle anerkendende bemærkninger derom.
24. Hvordan kan tjenerne hjælpe de enkelte til at gå fremad?
24 Vis personlig interesse for den enkeltes fremgang. Giv den enkelte større forrettigheder når vedkommende viser sig egnet til at varetage dem. Husk på de tre former for oplæring brødrene har brug for: For det første oplæring i tjenesten på arbejdsmarken; for det andet organisationsmæssig oplæring; for det tredje oplæring i hvordan man kærligt og taktfuldt omgås brødrene.
25. Hvad er det største gode vi opnår når vi går fremad på den rette måde?
25 Hvis vi går fremad på den vej Jehova har anvist sin organisation, vil vi måske ikke behage mennesker, men vi vil behage Gud, og det er det der betyder noget. Hans godkendelse betyder lykke og liv. Paulus sagde til de jødiske kristne: „Fredens Gud . . . gøre jer fuldkomne i alt godt, så I udfører hans vilje, og han virke i os det, som er velbehageligt for ham, ved Jesus Kristus.“ — Hebr. 13:20, 21.
26. Hvilken betydning får det for vor fremtid at vi går fremad med organisationen?
26 Når vi således går fremad, vil vi opnå en modenhed der vil virke som et stærkt bolværk mod de fristelser og prøver der kommer. Så vil der blive aflagt et større vidnesbyrd. Vi vil have en følelse af at udrette noget, og vi får større tro på Jehova, så vi kan påtage os yderligere opgaver. Vi vil erfare en overstrømmende glæde, glæden ved at hjælpe andre til at gå fremad med det herlige håb om liv i den nye tingenes orden, hvor vi, når fuldkommenheden er nået, i langt større mål vil kunne virke og være til gavn.