Et mislykket forsøg på at oprette en ny verdensorden
1. Hvilke spørgsmål opstår i forbindelse med oprettelsen af en ny verdensorden?
VIL der nogen sinde komme en fredelig ny tingenes orden, og hvem vil i så fald oprette den? Bliver det Gud selv der opretter den, eller bliver det mennesker som gør det ved Guds hjælp? Vil denne verdensorden blive oprettet på et bestemt tidspunkt? Er dette tidspunkt endeligt fastlagt, eller afhænger det af hvad jordens politiske og religiøse ledere kan udrette, og af hvornår de kan gøre noget?
2. Hvorfor er svaret på disse spørgsmål betydningsfuldt?
2 Det er ikke lige meget om vi får svar på disse spørgsmål; det drejer sig om „blod, sved og tårer“ eller behageligt arbejde; håbløshed eller nyttig, opbyggende virksomhed; ja, liv eller død. — Sl. 127:1; Hab. 2:13; Hag. 1:6.
3. Hvordan kan vi finde svaret på om verdensherskerne kan oprette en ny verdensorden?
3 Bør vi ikke se hen til verdensherskerne og de religiøse ledere? Kan de ikke ændre og reformere regeringerne så Guds riges principper kommer til udtryk gennem disse? Vi må kunne finde svarene på disse spørgsmål i Bibelen, for det er Bibelen og ikke nogen anden bog der oplyser os om at der vil komme en varig ny verdensorden hvori menneskene kan leve evigt på jorden. Hvad siger Bibelen herom?
4. (a) Hvad viser Bibelen at verdensherskerne har at gøre med, når de ved egne bestræbelser prøver at oprette en ny verdensorden? (b) Hvilke planer har verdensherskerne om at oprette en ny orden uden helt at skulle reformere Djævelens politiske organisation?
4 Bibelen fortæller for det første at de der ved hjælp af regeringsindgreb og sociale reformer prøver at oprette en sådan ny verdensorden der skal hidføre alt det som Guds rige vil udvirke, har grebet fat i et dyr. Det er ikke noget almindeligt dyr, for det er et uhyre der har syv hoveder og ti horn på sine hoveder. Det repræsenterer den verdensomfattende jordiske, politiske organisation der er underlagt Djævelen.a Dyret er vildt, og det har i de forløbne årtusinder vist sig umuligt at tæmme det. Men måske verdensherskerne kunne opstille noget der lignede dyret, måske et billede af dyret? Det skulle være noget folk kunne se hen til som en myndighed der var i stand til at skabe fred og enhed blandt nationerne, et redskab for nationerne. De enkelte nationer behøvede ikke at opgive deres suverænitet, men kunne samarbejde om at skabe verdensfred og opnå en fredelig sameksistens. Det syntes dem den eneste logiske udvej, således at spille dyrets horn ud imod hinanden og opfordre dem til at afgøre deres uoverensstemmelser ved voldgift i stedet for ved krig, og give organisationen tilstrækkelig magt til at gennemtvinge de beslutninger der blev truffet.
Fredsbestræbelserne og resultaterne kendt på forhånd
5. Hvad vidste Gud på forhånd at verdensherskerne ville gøre?
5 Forbavsende nok vidste Jehova Gud, Bibelens forfatter, på forhånd at disse verdensherskere netop ville tænke og handle som beskrevet i det foregående. I sit ord har han nøjagtigt beskrevet hvad de ville gøre, idet han viser at de ville lave et billede af dyret og opstille det for at folket kunne se hen til at det skulle udvirke de gode ting som Guds rige vil hidføre. Men herved ville de skabe noget der var lige så frygteligt som det første dyr, noget der var lige så svært at gøre fredeligt og retfærdigt! Johannes beskriver det syn Gud gav ham:
6. Beskriv hvordan synet i Åbenbaringen forudsiger verdensherskernes forsøg på at oprette en ny ordning.
6 „Og da jeg så hende [kvinden Babylon den Store], blev jeg grebet af stor forundring. Og engelen sagde til mig: ’Hvorfor undrede du dig? Jeg vil forklare dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, som bærer hende, og som har de syv hoveder og de ti horn. Dyret, som du så, har været og er ikke mere; men det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke fra verdens grundlæggelse er skrevet i livets bog, de skal undre sig, når de ser dyret, som har været, men ikke er mere og dog skal komme.’“ — Åb. 17:6-8.
7. (a) Hvem spiller en fremtrædende rolle ved oprettelsen af denne fredsorganisation? (b) Hvorfor synes Babylon den Store særdeles godt om fredsdyret, og hvorfor er det let for hende at få sine tilhængere til at støtte det?
7 Den kvinde der rider på dyret er en skøge og hedder Babylon den Store, og hun repræsenterer, som allerede forklaret i tidligere numre af dette blad, den falske religions verdensimperium. Hun spiller en meget fremtrædende rolle i forbindelse med oprettelsen af denne fredsorganisation. Dyret som hun rider på, er ligesom hun selv et mysterium, en hemmelighed, noget der ikke kan forstås før Guds tid er inde. Dette skarlagenrøde dyr er det samme som dyrets billede der omtales i Åbenbaringen 13:14, 15, hvor der dog ikke gives en nærmere beskrivelse af det. At dette dyr er et billede, falder udmærket i Babylon den Stores smag, for hun er kendt med billeder og med brugen af dem. Afgudsdyrkere siger ofte at de ikke tilbeder de billeder de bruger, men at disse blot hjælper dem til at tilbede de guder som billederne forestiller, idet der kun er tale om en relativ tilbedelse af disse gudebilleder. Dette er i modstrid med Guds lov, der fordømmer enhver form for afgudsdyrkelse og som endog forbyder en relativ tilbedelse der ydes gennem mennesker. (1 Joh. 5:21; Åb. 19:10) I dette tilfælde bliver menneskenes hengivenhed rettet mod billedet, idet de ser hen til at det skal skabe de forhold som Guds rige vil udvirke, og de forledes således til at støtte det som om det virkelig repræsenterede Guds rige.
Dyret dør og genopstår
8. (a) Hvornår fik dyret kongeværdighed? (b) Hvornår var det „ikke mere“? (Til fodnoten). Hvornår blev der holdt en „begravelse“ for Folkeforbundet?
8 Dyrets skarlagenrøde farve repræsenterer kongeværdighed. Hvornår blev dyret til, og hvornår fik det denne kongeværdighed? Første gang i 1920, da Folkeforbundet blev ratificeret. Dyret ’var’ indtil den anden verdenskrig. Ligesom Johannes, iagttog Jehovas vidner dengang udviklingen, og de forkyndte at Folkeforbundet var en efterligning af og en erstatning for Guds rige. I det syn Johannes fik, sagde engelen at dyret „har været og er ikke mere“. Hvornår var det „ikke mere“? Det var da den katolsk-nazistiske diktator Adolf Hitler i september 1939 fremkaldte den eksplosion der udløste den anden verdenskrig.b Her viste det sig at Folkeforbundet ikke var sin opgave voksen, og det ophørte med at fungere og gik så at sige ned i det af verdenskrigen oprørte, frådende og brølende menneskehavs afgrund. Jehovas vidner så det gå ned i uvirksomhedens afgrund; det ’var ikke mere’.
9. (a) Hvordan så Jehovas vidner, ligesom apostelen Johannes, at dyret skulle komme igen? (b) Bevis ved hjælp af foredraget „Freden — kan den vare ved?“ at Jehovas vidner fik en korrekt forståelse af dyret der skulle komme, endnu før dette skete.
9 Johannes fik at vide at dyret skulle komme igen. Det skulle stige op af afgrunden, og Jehovas vidner spejdede efter denne begivenhed. Dette kom klart til udtryk i 1942, midt under den anden verdenskrig, ved et landsstævne der omfattede treoghalvtreds byer som via telefonnettet var koblet sammen med stævnebyen Cleveland i Ohio. Her holdt præsidenten for Watch Tower Bible and Tract Society det offentlige foredrag „Freden — kan den vare ved?“ og sagde blandt andet heri:
„. . . Selv om fyrre medlemmer stadig hævder at være tilsluttet Forbundet, befinder Forbundet sig i virkeligheden i en skindød tilstand, og det må vækkes til live hvis det nogen sinde skal leve igen. Det er gået ned i uvirksomhedens afgrund. Det ’er ikke mere’.
Vil Folkeforbundet forblive i afgrunden? . . . Sammenslutningen af verdens nationer vil opstå igen. . . . Nødvendigheden af at modstå de totalitære magters aggression og standse dem, tvinger nationerne ind i en sidste sammenslutning af nationer for at skabe en ny verdensorden, hvordan dens opbygning så end bliver. . . .
. . . De politiske og religiøse lederes gentagne krav om ’mere religion!’ gør det klart at religionen vil ride på fredsdyret. Den personlige udsending som nationens præsident har sendt til Vatikanet for at han med det religiøse overhoved skulle drøfte mulighederne for fred, er endnu et varsel om den bejlen og ærbødighed som ’kvinden’ Babylon vil blive genstand for når den totale krig ender. Hendes omgang med verdensherskerne vil da tilfredsstille hendes verdslige ønsker, og hun vil erklære fredsforanstaltningen for at være en ’kristendommens fred’, et andet af de ’gudsbespottelige navne’ dyret bærer.“c
10. Hvornår steg denne freds- og sikkerhedsorganisation op af den dødlignende afgrund?
10 Den syvende verdensmagt, dobbeltverdensmagten England-Amerika, havde arbejdet for at skabe Folkeforbundet. Nu arbejdede den samme dobbeltverdensmagt på at få denne internationale freds- og sikkerhedsorganisation op af den dødlignende afgrund. Den 26. juni 1945 underskrev halvtreds nationer (Vatikanstaten og aksemagterne ikke indbefattet) i San Francisco i Californien De forenede Nationers pagt. Den blev ratificeret den 24. oktober 1945, og antallet af medlemsnationer var da niogtyve, De fem Store indbefattet. Pagten blev en del af international lov. Da var De forenede Nationer en realitet.
Kristne tilkendegiver at de er imod dyret
11. (a) Blev Jehovas vidner forbavsede og fyldt med ærefrygt da de så det genoplivede dyr? (b) Hvad havde Selskabets præsident i foredraget „Freden — kan den vare ved?“ påpeget med hensyn til dyrets skæbne?
11 Jehovas vidner spejdede efter en yderligere opfyldelse af denne profeti, og de forstod at det skarlagenrøde dyr nu var steget op af afgrunden. Men Jehovas vidner undrede sig ikke og tilbad ikke det skarlagenrøde dyr, dyrets „billede“. I det ovenfor citerede foredrag, der blev holdt i 1942, sagde foredragsholderen:
„. . . Disse ti horn og dyret vil pludselig forsvinde i tilintetgørelsen, ikke på en fredelig men på en voldelig måde, nemlig i Harmagedonslaget. Denne gang vil dyret og dets hoveder og horn ikke forsvinde i den bundløse afgrund, men i ’ild- og svovlsøen’, hvor de vil blive fuldstændig fortæret og tilintetgjort. — Åb. 19:20; 20:10.“
12. Hvilken indstilling har Jehovas vidner, i modsætning til mange andre, over for De forenede Nationer?
12 Jehovas vidner i vor tid forkynder derfor for folk at De forenede Nationer er det samme gamle billede som Folkeforbundet, at det blot har fået et nyt navn, at det ikke vil bestå og at det ikke vil skænke menneskene fred. Men mange mener at eftersom De forenede Nationer er blevet oprettet for at bevare international fred og sikkerhed, hvilket fremgår af dets pagt, vil denne internationale organisation bevare freden og sikkerheden for dyret der steg op af havet, og således sikre dets eksistens.
Paven støtter dyret
13. Hvad sagde en monsignor fra kristenhedens mest fremtrædende religiøse organisation i 1963 om pavens encyklika og om dyret? (Til fodnoten) Fra hvilken Johannes regnede Johannes XXIII at han som den treogtyvende pave bar dette navn?
13 Hvad siger kvinden der rider på dyret om dette dyr? Overhovedet for den mest fremtrædende religiøse organisation i kristenheden, der udgør den dominerende del af Babylon den Store, pave Johannes XXIII,d har udtalt sig i afgjorte vendinger herom. Forud for offentliggørelsen af hans encyklika kunne man i et Associated Press-telegram, der var dateret „Rom, den 5. april“ og som stod at læse i New York Times den 6. april 1963, side 2, under overskriften „Anerkendelse af FNs politistyrke“, læse følgende:
Monsignor Pisoni har i Corriere della Sera i Milano udtalt at international lov „er blevet endnu mere kompliceret i vor tid på grund af tilstedeværelsen af internationale organer som for eksempel De forenede Nationer, som med autonome militærstyrker skal påtage sig opgaven som ’internationalt politi’“. Han sagde at encyklikaen ville omhandle „alle folkeslags pligt til at anerkende De forenede Nationers autonome hærstyrke som en international politistyrke“, og at den ligeledes ville drøfte den kolde krig og „indre stridigheder og borgerkrige som støttes af udenlandske kræfter“.
14. (a) Til hvem var encyklikaen „Pacem in Terris“ henvendt? (b) Hvordan retfærdiggjorde pave Johannes i encyklikaen tanken om en international fredsorganisation? (c) Hvilke forhåbninger knyttede han til den?
14 I den efterfølgende „hellige uge“ underskrev pave Johannes XXIII sin encyklika „Pacem in Terris“ („Fred på jorden“). Denne encyklika var ikke blot stilet til „præsteskabet og de troende verden over“ men også til „alle mennesker af god vilje“. I denne rundskrivelses fjerde del omtalte han en „verdensmyndighed“, hvormed han naturligvis ikke hentydede til De forenede Nationer, for Vatikanstaten er ikke medlem af FN. Dernæst sagde han:
. . . Det er jo verdensmyndighedens opgave at studere og løse spørgsmål, derpå de økonomiske, sociale, politiske og kulturelle områder har betydning for den internationale velfærd. Det drejer sig netop om problemer, der er så indviklede, omfattende og påtrængende, at de frembyder store vanskeligheder og ikke kan løses på en lykkelig måde alene af enkelte landes regeringer.
Det er selvfølgelig ikke verdensmyndighedens opgave at indskrænke de enkelte nationers bestemmelsesret over deres eget område eller at overtage deres anliggender. Den må tværtimod arbejde på . . .
Som det er almindeligt kendt, blev De forenede Nationer (FN) grundlagt den 26. juni 1945, og under denne organisation oprettedes i den efterfølgende tid en række mindre institutioner, der ledes af befuldmægtigede repræsentanter fra forskellige lande. Man har betroet dem store og verdensomspændende opgaver på de økonomiske, sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige områder. Det er De forenede Nationers højeste mål at beskytte og sikre verdensfreden og at fremme og udvikle venskabelige forbindelser mellem landene — forbindelser baseret på lighed, indbyrdes respekt og et samarbejde over alle den menneskelige foretagsomheds områder.
Det har været en af FN’s mest betydningsfulde handlinger at vedtage den universelle erklæring om menneskerettighederne den 10. december 1948. I fortalen til denne erklæring fastslår man, at alle folkeslag og nationer først og fremmest må stræbe efter en anerkendelse af og en virkelig agtelse for de rettigheder og den frihed, erklæringen nævner.
Det er os ikke ubekendt, at enkelte afsnit i denne erklæring er blevet kritiseret og mødt med forbehold, . . .
Det er da vort varmeste ønske, at De forenede Nationer mere og mere må indrette sin organisation og sine virkemidler efter sin opgaves omfang og ædle mål. Måtte den dag oprinde, da FN på en virkningsfuld måde kan sikre den menneskelige persons rettigheder. Disse rettigheder udspringer som sagt af den værdighed, vi naturligt besidder, og derfor er de almene, ukrænkelige og umistelige. Der er særligt grund til at håbe på en sådan udvikling, fordi vor tids mennesker deltager mere og mere aktivt i deres eget lands anliggender, viser en voksende interesse for de internationale spørgsmål og erkender dybere deres egen opgave som levende medlemmer af den verdensomspændende menneskelige familie.
15. Hvordan knyttede pave Johannes Guds rige sammen med De forenede Nationer? (Til fodnoten) Hvilken usædvanlig begivenhed fandt sted i De forenede Stater som en reaktion på denne encyklika?
15 Pave Johannes XXIII knyttede derpå Guds rige sammen med alt det foregående da han i encyklikaens sjettesidste afsnit sagde:
. . . Når det menneskelige samfund så klart som muligt skal afspejle Guds rige, er hjælpen fra det høje uundværlig.e
16. Hvordan har den katolske kirke senere vist at den anerkender FN, og hvilken forbindelse med politikerne lægger vi mærke til?
16 Den 4. oktober 1966, på årsdagen for pave Pauls besøg i FN, var 150.000 katolikker samlet i bøn på Sankt Peterspladsen i Rom, og millioner overværede via fjernsyn og radio at pave Paul bad om fred i Vietnam. De forenede Staters præsident, Lyndon B. Johnson, deltog sammen med andre høje embedsmænd i de særlige bønner under fredsmessen i Sankt Mattæuskatedralen i Washington, mens en fredsklokkeceremoni fandt sted i FN-hovedkvarteret i New York. Kardinal Spellman afslørede to tavler til minde om pave Pauls besøg. På disse tavler stod citater fra pavens anbefaling af FN.f
17. Vil De forenede Nationer, i betragtning af at kristenhedens mest fremtrædende religiøse samfund støtter denne organisation, overleve krigen på Guds, den Almægtiges, store dag? Begrund dit svar.
17 Betyder den beundring som den romersk-katolske kirkes paver nærer for De forenede Nationer, at denne organisation vil overleve krigen på Guds, den Almægtiges, store dag? Nej. Det betyder heller ikke at De forenede Nationer på nogen måde afspejler Riget eller virker til fremme af Riget, for det afspejler dyret der steg op af havet, Satans synlige, politiske organisation, der altid har modstået Gud og som i vor tid modstår hans rige under Messias.
En afgørelse vi må træffe
18. Hvorfor bør vi som enkeltpersoner være interesseret i om vi bør støtte De forenede Nationer?
18 Hvordan skal vi som enkeltpersoner forholde os? Skal vi støtte denne internationale fredsordning? Gud siger at han ikke vil skrive navnene på dem der tilbeder dyrets billede eller som sætter deres lid til det, i livets bog. Dette er naturligvis ikke en bogstavelig men symbolsk bog, og i den har Jehova skrevet navnene på dem han har fundet værdige til liv siden verdens grundlæggelse, det vil sige siden han grundlagde menneskeslægten, menneskehedens verden. Ifølge Guds skrevne ord ser det ud til at Abel, Adams og Evas myrdede søn, er den første der blev „skrevet i livets bog“. (Hebr. 11:4; 12:24; 1 Mos. 4:2-10, 25; Matt. 23:35) De der tilbeder afguder, får ikke deres navne skrevet sammen med Abels.
19. Hvad forstår kristne at De forenede Nationer er? Hvorfor?
19 Sande kristne forstår derfor at De forenede Nationer, „dyrets billede“ eller det skarlagenrøde dyr, er en efterligning og et mislykket forsøg på at oprette Guds nye verdensorden på jorden. Jesus Kristus sagde om sit rige, der ville indføre fred på jorden, at det ikke var af denne verden. Freden kan ikke komme ved at vi sætter vor lid til nationernes militærmagt eller til en sammenslutning af nationer der er imod Gud. Som Jehova siger: „Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd.“ — Zak. 4:6.
20. (a) Hvordan har den nye „ordens“ bygmestre taget fejl med hensyn til Guds tidsplan? (b) Hvad kræves der af os for at vi ikke skal blive meddelagtige i denne plan om at oprette en ny verdensorden?
20 De politiske og religiøse ledere tager også fejl med hensyn til Guds tidsplan. Hans rige er allerede oprettet i himmelen og overgivet til hans Messias, Kristus. Gennem profeten Daniel forudsagde Gud at hans rige skulle knuse og tilintetgøre alle de bestående riger og selv stå i al evighed. (Dan. 2:44) Guds nye orden, der vil lade hans himmelske riges velsignelser strømme ned til menneskene, vil blive indført snart, ja i denne generation, men det vil ikke ske før alle billeder og afguder, De forenede Nationer indbefattet, er tilintetgjort. Verdensherskerne mangler tro på Gud, og deres forsøg på selv at oprette Guds rige og indføre en ny verdensorden er mislykket og ender i ulykke, til skuffelse for alle der har sat deres lid til det. Måtte alle der virkelig elsker retfærdighed, lytte til hvad Gud siger i sit ord, Bibelen, og lære om hans rige og den stabilitet og varighed der vil præge hans nye orden, som ikke er grundlagt på en usikker og vaklende sameksistens, men på sand retfærdighed. Måtte de vende sig bort fra al billeddyrkelse og indvi sig til Jehova Gud gennem Jesus Kristus og få deres navne skrevet i livets bog.
[Fodnoter]
a En drøftelse af det her omtalte dyr findes i bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules! udgivet af Watch Tower Bible and Tract Society.
b Folkeforbundets generalforsamling ophørte med at mødes efter den 14. december 1939, da det udstødte Sovjetunionen som medlem på grund af dens angreb på Finland den 30. november 1939 uden forudgående krigserklæring. Da Folkeforbundets generalforsamling atter mødtes den 8.-18. april 1946 var det for at opløse Folkeforbundet og erklære at det ikke eksisterede. Det var ligesom en begravelse af Folkeforbundet.
c Se siderne 20-26 i Peace — Can It Last? udgivet af watch Tower Society den 20. september 1842.
d Til vore læseres underretning skal vi oplyse at pave Johannes XXIII ikke betragtede sig som den treogtyvende pave ved navn Johannes, regnet fra apostelen Johannes. Apostelen var aldrig pave, men det hævdes at mens apostelen Johannes var på fangeøen Patmos, hvor han fik apokalypsen eller åbenbaringen, var en biskop ved navn Clemens pave i Rom fra år 88-97, og denne efterfulgtes af Evaristus som pave fra år 97-105. Pave Johannes XXIII regnede sit tal fra martyren Johannes I, der var pave fra 523-526. — Se National Catholic Almanac for 1963, siderne 162, 163, under overskriften „The Roman Pontiffs“.
e Under en fed overskrift der lød „Kennedy hylder encyklika som en vejledning for alle“, offentliggjorde New York-avisen Sunday News for den 21. april 1963 et telegram dateret „Boston, den 20. april“, hvori det hed: „Præsident Kennedy hyldede i dag pave Johannes’ encyklika om fred som en ’skarp analyse’ af aktuelle problemer der viste hvordan ’én stor tro og dens traditioner’ kunne tilbyde sund vejledning til alle mænd og kvinder af god vilje. . . . ’Som katolik,’ sagde han, ’er jeg stolt af den, og som amerikaner har jeg lært af den.’“
Det er første gang i historien at den amerikanske regerings udenrigsministerium i Washington, D.C., har kommenteret en encyklika fra en pave i Vatikanet.
f New York Times, den 5. oktober 1966, aftenudgaven, siderne 1, 5.