Maj

Efter at have befriet sit folk fra slaveriet i Egypten udnævnte Jehova præster der skulle tjene ved telthelligdommen. Levitterne blev udnævnt til at udføre andre opgaver i forbindelse med tjenesten der. Tog Jehova sig bedre af dem der tjente ved telthelligdommen, eller af dem der boede i nærheden af den? Nej. Jehova gør ikke forskel på nogen. Alle i lejren havde samme mulighed for at være Jehovas venner. For eksempel sørgede Jehova for at hele nationen kunne se den skysøjle og ildsøjle som var over telthelligdommen. (2. Mos. 40:38) Når skyen begyndte at bevæge sig i en ny retning, kunne selv de der boede længst væk fra telthelligdommen, se det og pakke deres ting og deres telt ned og følge med resten af nationen. (4. Mos. 9:15-23) Det samme gælder i dag; uanset hvor på jorden vi bor, kan vi mærke Jehovas kærlige omsorg og beskyttelse. w24.06 4 § 10-12

Davids liv var i fare. Hans søn Absalom var besluttet på at dræbe ham og selv blive konge. (2. Sam. 15:12, 13) David måtte forlade Jerusalem med det samme. Da hans tjenere var på vej afsted, indså David at nogle af dem var nødt til at blive tilbage og holde ham informeret om Absaloms planer. Så han sendte Sadok og nogle andre præster tilbage til byen for at være spioner. (2. Sam. 15:27-29) De var nødt til at være forsigtige. David lagde en plan for sine loyale venner Sadok og Hushaj. (2. Sam. 15:32-37) Hushaj skulle vinde Absaloms tillid og anbefale en strategi der ville give David tid til at forberede sig på Absaloms angreb. Planen lykkedes, og Hushaj informerede Sadok og Ebjatar om det. (2. Sam. 17:8-16) De to sørgede så for at der blev givet besked om det til David, og det var med til at beskytte David. – 2. Sam. 17:21, 22. w24.07 4-5 § 9-10

Nogle af Jehovas tjenere kæmper med skyldfølelse på grund af fejl de tidligere har begået, enten før eller efter at de er blevet døbt. Men vi må huske at Jehova sørgede for løsesummen fordi han elsker os meget højt. Så selvfølgelig vil han gerne have at vi tager imod den gave løsesummen er. Jehova forsikrer os om at når vi har angret og fået “afgjort sagerne”, så vil han ikke længere kræve os til regnskab for vores synder. Hvor er det kærligt at Jehova ikke husker på vores fejl. Men samtidig glemmer han aldrig det gode vi har gjort. (Sl. 103:9, 12; Hebr. 6:10) Hvis noget du har gjort tidligere, bliver ved med at plage dig, så gør dit bedste for at fokusere på nutiden og på fremtiden, i stedet for at dvæle ved det der er sket. Du kan ikke ændre din fortid. Men du kan ære Jehova ved at gøre det du kan i din nuværende situation, og tænke på den vidunderlige fremtid han har lovet dig. w24.10 8 § 8-9

Når du læser i Bibelen og ser efter muligheder for at bruge dens råd, føler du dig måske nogle gange overvældet. Forestil dig følgende: I dag indeholder din bibellæsning vejledning om ikke at gøre forskel på folk. (Jak. 2:1-8) Det går op for dig at du kunne blive bedre i din måde at være på over for andre, så du beslutter at foretage nogle ændringer. Næste dag læser du et stykke der fremhæver vigtigheden af at tænke over hvordan vi taler. (Jak. 3:1-12) Du indser at det du siger, nogle gange er lidt negativt. Så du sætter dig som mål at være mere positiv og opmuntrende. Din bibellæsning dagen efter det indeholder en advarsel mod at blive ven med verden. (Jak. 4:4-12) Det får dig til at tænke på at du måske burde være mere kritisk i forbindelse med underholdning. På den fjerde dag føler du dig måske lidt overvældet over alt det du skal arbejde på. Men det skal du ikke blive ked af. Husk at det at tage “den nye personlighed” på er en fortsat proces. w24.09 5-6 § 11-12

Jesus vidste at Jehova så alle de uretfærdigheder han kom ud for, og han stolede på at han nok skulle rette op på det når tiden var inde. Vi kan efterligne Jesus ved at tage kontrol over det vi siger, når vi kommer ud for noget uretfærdigt. Noget af det er måske bagateller som vi bare kan se igennem fingre med. Og selv hvis der er grund til at føle sig såret, vælger vi måske at lade være med at sige noget for ikke at gøre situationen værre. (Præd. 3:7; Jak. 1:19, 20) Men der er selvfølgelig også situationer hvor vi kan være nødt til at sige noget, for eksempel hvis vi har lagt mærke til at andre bliver uretfærdigt behandlet, eller hvis vi skal forsvare sandheden. (Ap.G. 6:1, 2) I de situationer skal vi gøre vores bedste for at tale på en stille, rolig og respektfuld måde. Vi kan også efterligne Jesus ved at vise tillid til “ham der dømmer retfærdigt”. – 1. Pet. 2:23. w24.11 5-6 § 10-12

Når en angrer og vender om, giver det grund til stor glæde. (Luk. 15:7) Men hvem skal have æren? De ældste? Nej. Husk hvad apostlen Paulus skrev: “Måske vil Gud hjælpe dem til at angre.” (2. Tim. 2:25) I en studienote til verset står der: “Når en person ændrer tankegang og indstilling, går æren ikke til noget menneske men til Jehova, som hjælper en kristen der er kommet på vildspor, til at foretage den her vigtige forandring. Paulus nævner videre nogle af de smukke resultater ved en sådan anger – det fører til at personen får nøjagtig kundskab om sandheden, det hjælper ham til at komme til fornuft, og det gør det muligt for ham at slippe ud af Satans fælder. – 2Ti 2:26.” Når en angrer, vil de tre ældste der har med sagen at gøre, blive ved med at komme på hyrdebesøg for at styrke hans tro og hjælpe ham til at gøre det der er rigtigt. – Hebr. 12:12, 13. w24.08 23 § 14-15

Dagen efter at Jesus havde sørget for mad til en folkemængde, opdagede de mange mennesker at Jesus og apostlene var væk. Så de gik ombord på nogle både der var kommet fra Tiberias, og sejlede til Kapernaum for at lede efter Jesus. (Joh. 6:22-24) Gjorde de det fordi de gerne ville høre mere om Guds rige? Nej. De tænkte primært på at få dækket deres fysiske behov for mad. Hvordan ved vi det? Læg mærke til hvad der skete da de fandt frem til Jesus i nærheden af Kapernaum. Jesus sagde helt åbent til dem at de kun kom for at få dækket deres behov for bogstavelig mad. Som han sagde, “spiste [de] af brødene og blev mætte”, men det var “mad der forgår”. Han opfordrede dem til at arbejde for “den mad der består og giver evigt liv”. – Joh. 6:26, 27. w24.12 5 § 8-9

For at være en dygtig underviser som bror må det du siger når du holder foredrag og giver vejledning, altid være baseret på Guds ord. Studér flittigt Bibelen og vores publikationer. (Ordsp. 15:28) Læg mærke til hvordan vores publikationer forklarer bibelversene, så du kan anvende dem på den rigtige måde. Og når du underviser, så forsøg at nå hjertet hos dine tilhørere. Du kan også bede om råd fra erfarne ældste. (1. Tim. 5:17) En ældste må være i stand til at opmuntre sine brødre og søstre, men det kan også blive nødvendigt at give vejledning eller endda retlede dem. Uanset hvad må de ældste altid være venlige. Hvis du er mild og kærlig og bygger det du siger, på Guds ord, vil din undervisning være god fordi du efterligner den store Lærer, Jesus. – Matt. 11:28-30; 2. Tim. 2:24. w24.11 24 § 16

Vi kan give Jehova ære ved det vi siger om ham. Jehovas folk får de her opfordringer: “Syng for Jehova”, “pris hans navn”, “forkynd ... den gode nyhed om at han giver frelse”, “forkynd om hans herlighed blandt nationerne”. (Sl. 96:1-3) Det er alt sammen måder vi kan ære vores himmelske Far på. (Ap.G. 4:29) Vi kan også give Jehova ære med vores materielle midler. Det har Jehovas tjenere altid gjort. (Ordsp. 3:9) For eksempel bidrog israelitterne til byggeriet og vedligeholdelsen af templet. (2. Kong. 12:4, 5; 1. Krøn. 29:3-9) Omsorgsfulde disciple sørgede for Jesus og hans apostle “med det de havde”. (Luk. 8:1-3) Og de kristne i det første århundrede sørgede for nødhjælp til deres åndelige brødre og søstre. (Ap.G. 11:27-29) I dag kan vi også ære Jehova ved at give frivillige bidrag. w25.01 4 § 8; 5 § 11

Hvad hjalp Cornelius til at blive døbt? Bibelen fortæller at “han og hele hans husstand havde dyb respekt for Gud”, og Cornelius “bad ofte inderligt til Gud”. (Ap.G. 10:2) Da Peter kom til ham for at fortælle ham den gode nyhed, begyndte han og hele hans familie at tro på Jesus, og de blev straks døbt. (Ap.G. 10:47, 48) Cornelius var villig til at gøre det der skulle til for at han kunne tilbede Jehova sammen med sin familie. (Jos. 24:15; Ap.G. 10:24, 33) Ligesom Saulus kunne Cornelius have ladet sin høje status forhindre ham i at blive kristen, men det gjorde han ikke. Er der nogle ting i dit liv du er nødt til at ændre for at kunne blive døbt? Hvis der er det, skal du vide at Jehova vil hjælpe dig. Han vil velsigne dig hvis du beslutter dig for at tjene ham og leve efter Bibelens principper. w25.03 5 § 12-13

Hvis du hører negative historier om organisationen eller de brødre der fører an, så husk hvordan Guds modstandere behandlede Jesus og disciplene i det første århundrede. I dag bliver Jehovas folk forfulgt, og der bliver fortalt løgne om dem, nøjagtigt som Bibelen har forudsagt. (Matt. 5:11, 12) Usande historier vil ikke kunne vildlede os hvis vi identificerer hvem der står bag, og med det samme gør noget for at beskytte os selv. Hvordan gør vi det? Afvis usande historier. Apostlen Paulus gjorde det meget tydeligt hvad vi må gøre hvis vi hører falske historier. Han skrev til Timotheus at han skulle “befale visse personer ikke at ... være optaget af opdigtede historier”, og at han skulle “afvise usande og respektløse historier”. (1. Tim. 1:3, 4) Vi afviser også falske historier fordi vi ved hvor de kommer fra. Vi lytter kun til sandhedens “sunde ord”. – 2. Tim. 1:13. w24.04 11 § 16; 13 § 17

Bliv ved med at være forenet med dem der er loyale mod Jehova. Jehova ønsker at vi skal være forenede i vores tilbedelse af ham. Det vil vi være så længe vi holder fast ved sandheden. Enhver der afviger fra sandheden, skaber splittelser i menigheden, og derfor siger Jehova at vi skal “undgå dem”. Ellers kunne der ske det at vi selv bliver trukket væk fra sandheden. (Rom. 16:17) Når vi kender sandheden og holder godt fast ved den, vil vi bevare et nært forhold til Jehova og en stærk tro. (Ef. 4:15, 16) Vi vil blive beskyttet mod Satans falske lære og propaganda, og Jehova vil være med os og hjælpe os under den store trængsel. Hold godt fast ved sandheden, ‘så vil fredens Gud være med dig’. – Flp. 4:8, 9. w24.07 13 § 16-17

Jesus var særligt opmærksom på dem der følte sig tynget af de synder de havde begået, og indbød dem til at følge ham. Han betragtede på en måde synden som en kronisk sygdom der er årsag til alle menneskers problemer. Så han havde stor medfølelse med dem der var kendt for at være syndere, og ville gerne hjælpe dem. Han forklarede: “De raske har ikke brug for en læge, men det har de syge” og tilføjede at han ikke var “kommet for at indbyde retfærdige, men syndere”. (Matt. 9:12, 13) Og de ord levede Jesus op til. Han tilgav for eksempel de synder som kvinden der vaskede hans fødder med sine tårer, havde begået. (Luk. 7:37-50) Han lærte også den samaritanske kvinde ved brønden nogle vigtige sandheder selvom han kendte til hendes umoralske måde at leve på. (Joh. 4:7, 17-19, 25, 26) Jesus rettede endda op på det sørgelige enderesultat af synden, nemlig døden. Hvordan? Med kraften fra Jehova oprejste han mennesker – både mænd og kvinder og børn og voksne. – Matt. 11:5. w24.08 4 § 9-10

Hvordan vil Jehova ære sit navn i den nærmeste fremtid? Ved hjælp af sine domme. Snart vil han eksekvere sin dom over Babylon den Store på grund af de forfærdelige ting som de falske religioner har gjort, og de løgne de har fortalt om ham. (Åb. 17:5, 16; 19:1, 2) Nogle af dem der ser Babylon den Store blive udslettet, begynder måske at tilbede Jehova sammen med os. I Harmagedon vil Jehova fjerne hele Satans system og alle dem der hader ham, men redde dem der elsker og adlyder ham og gerne vil give ham ære. (Mark. 8:38; 2. Thess. 1:6-10) Og efter den sidste prøve ved slutningen af tusindårsriget vil Jehova have renset og helliget sit navn fuldstændigt. (Åb. 20:7-10) Til den tid vil jorden være “fyldt med kundskab om Jehovas herlighed som vandet dækker havets bund”. (Hab. 2:14) Tænk hvor fantastisk det bliver når den dag kommer hvor alle der lever, vil give Jehova den ære hans navn fortjener! w25.01 7 § 15-16

Hvad ville hjælpe dem til at udholde den modstand de blev udsat for? Apostlen Paulus vidste at de måtte have det rigtige syn på prøvelserne. Så han forklarede at når man kommer ud for prøvelser, kan Jehova bruge det til at oplære en. Den oplæring kan hjælpe en til at arbejde på egenskaber der glæder Jehova. Så det ville være lettere for de kristne at holde ud hvis de fokuserede på resultatet af prøvelserne. (Hebr. 12:11) Paulus tilskyndede de kristne hebræere til at være fast besluttet på at udholde prøvelser. Det var et emne Paulus vidste noget om. Han havde tidligere forfulgt de kristne og var klar over hvad de var oppe imod. Han havde også erfaring med at udholde forfølgelse. Han havde været udsat for forskellige former for modstand efter at han var blevet kristen. – 2. Kor. 11:23-25. w24.09 12 § 16-17

For hver dag der går, haster vores forkyndelse mere og mere. Hvorfor? Fordi tiden er ved at løbe ud. Tænk over hvad Jesus sagde om forkyndelsesarbejdet i de sidste dage i Markus 13:10. I parallelberetningen i Matthæus sagde Jesus at den gode nyhed ville blive forkyndt i hele verden før “enden” kommer. (Matt. 24:14) “Enden” henviser til det tidspunkt hvor Satans onde verden vil blive fuldstændigt fjernet. Jehova har fastsat “den dag og time” hvor han vil gribe ind. (Matt. 24:36; Ap.G. 1:7) Og vi kommer tættere og tættere på for hver dag der går. (Rom. 13:11) Så vi må udnytte den tid der er tilbage, og blive ved med at forkynde helt indtil enden kommer. Det er vigtigt at vi stopper op og tænker over det her spørgsmål: Hvorfor forkynder vi? Kort sagt er det kærlighed der får os til at forkynde. Vi elsker den gode nyhed, vi elsker mennesker, og vigtigst af alt så elsker vi Jehova og hans navn, og alt det motiverer os. w24.05 14-15 § 2-3

Forældre, tilskynd jeres børn til at tænke over naturen. Når I går tur ude i det fri eller laver havearbejde sammen, kan du hjælpe dit barn til at lægge mærke til nogle af alle de komplekse mønstre vi ser i naturen. Hvorfor vil det være en god idé? Mønstrene viser at der er et intelligent design i naturen. Spiralmønstre, for eksempel, er meget interessante, og forskere har studeret dem i mange år. Biofysiker Nicola Fameli forklarer at når man tæller antallet af spiraler man ser i en bestemt ting i naturen, for eksempel i en solsikke, vil man opdage at de er bygget op efter en helt bestemt talrække. Den kaldes Fibonacci-tal. Spiralmønstre går igen i mange ting, for eksempel i galakser, havsneglehuse og planters blade. w24.12 16 § 7

Moses, David og Johannes levede for længe siden, og deres livsvilkår var helt anderledes end vores. Men alligevel har vi meget tilfælles med dem. De tjente den sande Gud, og det gør vi også. De bad til Jehova, stolede på ham og søgte hans hjælp og vejledning, og det samme gælder for os. Og ligesom de her trofaste mænd har vi tillid til at Jehova vil velsigne dem der adlyder ham. Lad os derfor tage de her trofaste mænds afskedsord til os og adlyde Jehova. Så vil vi have succes med alt hvad vi foretager os. Vi vil kunne “blive i live” for evigt! Det vil også give os stor glæde at vi gør det vores kærlige himmelske Far synes om. Og han vil opfylde sine løfter til os på måder vi slet ikke kan forudse eller forestille os. – Ef. 3:20. w24.11 13 § 20-21

I det første århundrede var nogle brødre udnævnt som menighedstjenere. (1. Tim. 3:8) Det ser ud til at det var dem der udførte den “hjælpetjeneste” apostlen Paulus omtalte. Menighedstjenere tog sig åbenbart af vigtige og praktiske opgaver så de ældste kunne fokusere på undervisning og hyrdearbejde. De har måske været med til at afskrive Skrifterne eller stået for at skaffe de materialer der skulle bruges til det. Tænk over nogle af de vigtige ting menighedstjenerne i din menighed hjælper med. (1. Pet. 4:10) Det kan være at de tager sig af regnskabet eller af distrikterne, bestiller litteratur og gør den tilgængelig for forkynderne, står for lyd og video, er mødeværter eller hjælper til med at vedligeholde rigssalen. Det er alt sammen vigtige opgaver for at det kan fungere godt i menigheden. – 1. Kor. 14:40. w24.10 19 § 4-5

Vi vil kunne klare en hvilken som helst prøvelse, stor eller lille, når vi husker at Jehova er den levende Gud, og at han altid er der for at hjælpe os. Han er Den Almægtige, og han kan give os kraften til at holde ud. Derfor behøver vi ikke at være bange for om vi kan klare de svære ting vi kommer ud for. Og når vi oplever at Jehova hjælper os med mindre prøvelser, bliver vi overbevist om at han også vil hjælpe os hvis vi en dag står over for større prøvelser. Kong David oplevede forskellige ting der styrkede hans tillid til Jehova. Da han som ung vogtede sin fars får, var der engang en løve, og en anden gang en bjørn, der tog et får fra flokken. I begge tilfælde løb David modigt efter rovdyret og reddede fåret. Men han tog ikke selv æren for det. Han vidste at det kun havde været muligt med Jehovas hjælp. (1. Sam. 17:34-37) Fordi David mediterede over hvordan den levende Gud, Jehova, havde hjulpet ham, fik han tillid til at han også ville hjælpe ham i fremtiden. w24.06 21 § 5-6

Forestil dig at nogen spørger dig om du vil med til en fest. Skal du komme? Hvis du ikke kender værten eller ved hvilke planer der er, er du nødt til at stille spørgsmål som: “Hvor og hvornår vil festen blive holdt? Hvor mange og hvem kommer? Hvem har ansvaret for det der foregår? Hvilke aktiviteter er der planlagt? Vil der blive serveret alkohol?” Svarene på de spørgsmål vil hjælpe dig til at tage en god beslutning. Når du har fået alle fakta, skal du analysere dem. Hvad nu hvis du for eksempel finder ud af at nogle af dem der er inviteret, er ligeglade med Bibelens principper, eller at der ikke er nogen der holder styr på hvor meget alkohol der bliver drukket? Kunne der så være en vis risiko for at det udvikler sig til en vild fest? (1. Pet. 4:3) Når du har taget alle oplysninger med i betragtning, er du godt på vej til at kunne tage en god beslutning. w25.01 14-15 § 4-5

Bibelen bruger nogle malende billeder der viser hvordan Jehova ved hjælp af løsesummen fuldstændigt sletter vores synder når vi angrer dem. Det er ekstremt svært at fjerne en mørkerød plet fra et hvidt stykke stof. Så ved at bruge det billede understreger Jehova hvor fuldstændigt han tilgiver os. Han vasker vores synder så grundigt væk at de ikke længere er synlige. Synder sammenlignes også med “gæld”. (Matt. 6:12; Luk. 11:4) Det vil sige at hver gang vi synder mod Jehova, kommer vi til at skylde ham mere og mere. Vores gæld til ham er kæmpestor. Når Jehova tilgiver os, er det som om han annullerer den gæld der ellers ville stå som røde tal på vores konto. Han forlanger ikke at vi betaler for de synder som han har tilgivet. Er det ikke en skøn illustration der beskriver hvor lettede vi er når Jehova tilgiver os! w25.02 10 § 9-10

Forældre kan få brug for praktisk hjælp når de bliver ældre, og det vil børnene selvfølgelig gerne sørge for. (1. Tim. 5:4) Men forældre der stoler på Jehova, opdrager ikke deres børn med det mål at få økonomisk støtte fra dem. De forstår at det der vil give dem størst glæde, er at hjælpe børnene til at elske Jehova. (3. Joh. 4) Ved jeres eksempel kan I lære jeres børn at stole på Jehova når de engang skal forsørge sig selv. Lige fra de er helt små, skal I vise dem hvor vigtigt det er at være flittige. (Ordsp. 29:21; Ef. 4:28) Og når de kommer i skole, skal I motivere dem til at gøre deres bedste. Som forældre vil det være godt at man foretager research for at finde bibelske principper der kan guide børnene når de skal vælge uddannelse. Målet skal være at børnene skal kunne forsørge sig selv mens de gør alt hvad de kan, i tjenesten for Jehova, måske endda som pionerer. w25.03 30-31 § 15-16

I Esajas, kapitel 65, kan man læse Jehovas beskrivelse af hvordan det ville være at bo i det åndelige paradis. Profetien blev i første omgang opfyldt i 537 f.v.t. På det tidspunkt blev jøderne sat fri fra fangenskabet i Babylon og fik lov til at vende tilbage til deres hjemland. Jehova velsignede sit folk og hjalp dem til at genopbygge den smukke by Jerusalem og til at genopbygge templet så det igen kunne blive brugt som center for den sande tilbedelse i Israel. (Esa. 51:11; Zak. 8:3) En anden opfyldelse af Esajas’ profeti begyndte i 1919. På det tidspunkt kom Jehovas folk ud af Babylon den Store. Fra da af begyndte det åndelige paradis at brede sig ud over hele jorden. Flittige forkyndere oprettede mange menigheder, og det var tydeligt at se at Guds ånd virkede på dem. Mænd og kvinder der før havde været voldelige og nærmest havde opført sig som rovdyr, iførte sig “den nye personlighed som er skabt i harmoni med Guds vilje”. w24.04 20-21 § 3-4

I nogle lande forventes det at det er forældrene eller en anden voksen der vælger hvem man skal giftes med. I andre lande er det familie eller venner der finder en potentiel ægtefælle og arrangerer at de to mødes for at se om de passer sammen. Hvis du bliver bedt om at finde en mulig ægtefælle til en anden eller at arrangere et ægteskab, så overvej hvad der er bedst for begge personer. Når du har fundet en der kunne være en mulig ægtefælle, så lær så meget du kan, om vedkommendes personlighed, egenskaber og, vigtigst af alt, åndelighed. Et nært forhold til Jehova er meget vigtigere end penge, uddannelse og social status. Og du må også huske at det er brorens og søsterens egen beslutning om de vil giftes. w24.05 23 § 11

Vi kan støtte et par der kommer sammen, gennem det vi siger, og det vi ikke siger. Nogle gange kræver det selvkontrol. (Ordsp. 12:18) Det kan for eksempel være at vi er meget ivrige efter at fortælle andre at nogle er begyndt at komme sammen, men at parret selv har lyst til at fortælle nyheden. Vi skal ikke sladre om et par der kommer sammen, eller kritisere dem for de personlige beslutninger de tager. (Ordsp. 20:19; Rom. 14:10; 1. Thess. 4:11) Vi skal heller ikke stille spørgsmål eller sige noget der indikerer at de burde blive gift eller helt sikkert vil blive gift. Hvad nu hvis et par vælger at slå op? Det er vigtigt at vi ikke begynder at stille personlige spørgsmål der ikke kommer os ved, eller giver den ene af dem skylden for at de ikke længere kommer sammen. (1. Pet. 4:15) Det at et par slår op, betyder ikke at det var en fejl at de begyndte at komme sammen. Formålet med at komme sammen var netop at hjælpe parret til at nå frem til en god beslutning. Men derfor kan de selvfølgelig godt være kede af det. Så vi må være opmærksomme på hvordan vi kan trøste og hjælpe dem. w24.05 31 § 15-16

En af de sværeste ting man kan komme ud for, er hvis et familiemedlem eller en nær ven forlader Jehova. (Sl. 78:40) Jo tættere vi har været knyttet til vedkommende, jo sværere kan det være. Hvis du har stået i den smertefulde situation, kan Sadoks gode eksempel i loyalitet styrke og hjælpe dig. Han forblev loyal mod Jehova da hans nære ven Ebjatar valgte at være illoyal. Det skete da David lå på sit dødsleje. Hans søn Adonija forsøgte at gøre sig selv til konge selvom Jehova havde sagt at det skulle være Salomon. (1. Krøn. 22:9, 10) Ebjatar valgte at støtte Adonija. (1. Kong. 1:5-8) Ved at gøre det var han ikke bare illoyal mod David og Sadok men også mod Jehova. I over 40 år havde Sadok og Ebjatar arbejdet nært sammen som præster. – 2. Sam. 8:17; 15:29; 19:11-14. w24.07 6 § 14-15

Vi kan være sikre på at alt det vi gør for at undgå fristelser, er hele indsatsen værd. Det kan godt være at det at synde kan give “kortvarige glæder”, men ægte glæde kommer kun af at gøre det Jehova gerne vil have at vi gør. (Hebr. 11:25; Sl. 19:8) Sådan er det fordi vi er skabt til at leve efter Jehovas normer. (1. Mos. 1:27) Når vi lever på en måde der glæder Jehova, vil vi have den gode følelse det giver at have en ren samvittighed, og i fremtiden vil vi kunne få evigt liv. (1. Tim. 6:12; 2. Tim. 1:3; Jud. 20, 21) Det er rigtigt at “kødet er svagt”. (Matt. 26:41) Men det betyder ikke at vi er helt hjælpeløse. Jehova er klar til at give os den kraft vi har brug for. (2. Kor. 4:7) Men læg mærke til at han giver den kraft som er ud over det normale. Den normale kraft – den energi vi hver dag bruger på at beskytte os selv mod fristelser – er vores eget ansvar. Jehova vil besvare vores bønner og give os den ekstra styrke vi har brug for. (1. Kor. 10:13) Ja, med hans hjælp kan vi være på vagt og beskytte os selv mod fristelser. w24.07 19 § 19-21

Apostlen Paulus skrev ordene fra dagens vers om “dem der øver synd”, til Timotheus, der også var ældste. Hvad mente han da han skrev at retledningen skulle gives “foran alles øjne”? Han mente ikke nødvendigvis foran hele menigheden. Men i stedet talte han om de enkeltpersoner der i forvejen kendte til det forkerte der var sket. Det kunne være nogle der havde været øjenvidner til det, eller det kunne være nogle som den der havde begået en alvorlig synd, havde betroet sig til. De ældste skulle diskret informere de enkeltpersoner om at der var blevet taget hånd om sagen, og at den pågældende bror eller søster var blevet retledt. I nogle tilfælde er det blevet almindeligt kendt i menigheden at en har begået en alvorlig synd, eller måske er det sandsynligt at det vil blive kendt. I de situationer vil Paulus’ formulering “foran alles øjne” sigte til hele menigheden. En ældste vil så bringe en meddelelse ved et møde om at broren eller søsteren er blevet retledt. Hvorfor? Paulus giver os svaret: “Til advarsel for andre”, eller for at minde dem om hvor vigtigt det er at holde sig åndeligt stærk. w24.08 24 § 16-17

Vi må blive ved med at være travlt optaget af tjenesten for Jehova helt frem til afslutningen. Det er nødvendigt at de salvede holder sig vågne for at blive “taget med” af Jesus og få deres himmelske belønning. (Matt. 24:40) De ser med spændt forventning frem til at Jesus samler sine udvalgte så de kan slutte sig til ham i himlen. Når Harmagedonkrigen er slut, vil Lammets bryllup finde sted, og de vil være Jesus’ brud. (2. Thess. 2:1) Vi ved at Jesus meget snart vil dømme alle mennesker, men vi behøver ikke at være bange. Hvis vi er trofaste mod Jehova, vil han give os “den kraft som er ud over det normale”, så vi kan “bestå over for Menneskesønnen”, altså blive godkendt af Jesus. (2. Kor. 4:7; Luk. 21:36) Uanset om vi har håb om at leve i himlen eller på jorden, vil Jehova virkelig glæde sig over det hvis vi lytter til advarslerne der kommer frem i Jesus’ lignelser. Og fordi Jehovas ufortjente godhed er så stor, vil vores navne være skrevet op i livets bog. – Dan. 12:1; Åb. 3:5. w24.09 25 § 19-20

Du kan overvinde negative tanker ved hjælp af Guds ord. Hvordan det? Tænk på de gode ting du har, deriblandt Jehovas godkendelse, og sammenlign det med hvordan det vil gå for dem der kun går op i det verden har at tilbyde. Det vigtigste for dem er at have det godt og komfortabelt nu, for de har ikke noget håb for fremtiden. Men Jehova har lovet dig større velsignelser end du nogensinde vil kunne forestille dig. (Sl. 145:16) Tænk også over det her: Kan vi virkelig med sikkerhed vide hvordan vores liv ville have været hvis vi havde truffet nogle andre beslutninger? Der er dog en ting vi kan være sikre på: Når vi træffer beslutninger der bygger på kærlighed til Gud og vores medmennesker, vil vi opnå ægte lykke. w24.10 27 § 12-13