Svar på 20 spørgsmål til Jehovas Vidner
(Fortsat fra sidste nummer)
[Diagram på side 11]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Vækst i antal forkyndere
Danmark
15 tusind
14 -
13 -
12 -
11 -
10 -
9 -
8 -
7 -
6 -
5 -
4 -
3 -
2 -
1 -
1918 1928 1938 1948 1958 1968 1978
Verden
2,1 millioner
2,0 -
1,9 -
1,8 -
1,7 -
1,6 -
1,5 -
1,4 -
1,3 -
1,2 -
1,1 -
1,0 -
0,9 -
0,8 -
0,7 -
0,6 -
0,5 -
0,4 -
0,3 -
0,2 -
0,1 -
1918 1928 1938 1948 1958 1968 1978
Litteratur:
Yearbook of Jehovah’s Witnesses 1950, 1977, 1979, 1980
Hvad betragter I som synd?
At gå imod Guds vilje er at synde. Adams og Evas synd var oprør mod Gud. De ville selv bestemme.
„Selv’ets gerninger kan man let få øje på: Usædelighed og urenhed, udsvævelser, afgudsdyrkelse og magi, had og nag og nid og hidsighed, intrigeren og splittelsesforsøg og partiuvæsen og misundelse, druk og svir og al den slags, hvorom jeg siger, hvad jeg allerede før har sagt, at de, der giver sig af med sådan noget, kommer ikke til at arve Guds Rige.“
Den der lader sig lede af Guds ånd og handler efter hans vilje, lægger gerninger for dagen der beskrives som „Åndens frugt“: „Men Åndens frugter hedder: Kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, selvbeherskelse.“
En grundlæggende syndig tilbøjelighed er selviskhed. Den ytrer sig for eksempel ved griskhed. Det igen er blandt andet årsag til den hensynsløse ødelæggelse af miljøet. Stolthed og fordom er andre udslag af egoisme og fører tit til undertrykkelse og diskrimination. Nationalegoismen har været årsag til krige. På det personlige plan kan selvisk begær føre til tyveri, løgn og mord. Alle rettænkende mennesker er imod alt sådant. Samvittigheden fordømmer selviskhed. Bibelen omtaler selviskhed som afgudsdyrkelse: man dyrker sig selv, sætter sig selv først.
I modsætning hertil er det Guds vilje at menneskene skal leve i fred og være lykkelige. Den grundlæggende egenskab som kræves, er kærlighed, det vil sige uselviskhed. Det første bud er at vi skal elske Gud, Jehova, som ligefrem kaldes „kærlighed“. Det andet bud er at vi skal elske vore medmennesker, som vi elsker os selv.
De synder Bibelen omtaler som utugt, urenhed, løsagtighed, er kønslig umoralitet. Det er Guds vilje at manden og kvinden skal leve sammen som ægtefolk og nyde samlivet. Det er naturligt. Sådan er de skabt. De skal være trofaste mod hinanden, så de kan være trygge. Eventuelle børn skal have en fader og en moder og et harmonisk hjem. Hele samfundet fungerer bedst når familielivet er sundt. Det er hensynsløst og egoistisk kun at ville nyde sex uden hensyn til de her nævnte forhold. Vi betragter samliv før ægteskabet, ægteskabelig utroskab og homoseksuelle og lesbiske handlinger som synd. Vi betragter ligeledes provokeret abort som synd. Om ægtefæller vil benytte svangerskabsforebyggende midler overlades til deres egen samvittigheds afgørelse.
Et andet eksempel på synd: Brug af narkotiske stoffer som gør en til slave, som ødelægger ens helbred og ofte gør en til en fare for andre. Det er imod Guds vilje. Han ønsker vi skal være frie mennesker. Det er utaknemmeligt og hensynsløst over for ham at vi ødelægger det liv og helbred han har skænket os. Det er hensynsløst over for de mennesker som holder af os. Det er ukærligt over for dem som man ved sit eksempel forleder til samme handlemåde.
Tobaksrygning betragter vi som en form for narkomani. Hertil kommer at det er meget egoistisk at forurene den luft som andre skal indånde, blot fordi man selv vil nyde det skadelige stof.
Drukkenskab og svir, det vil sige overdreven nydelse af alkoholiske drikke og mad, omtales som synd.
Bibelen omtaler brugen af visse nydelsesmidler, for eksempel honning, krydderier, vin og stærke drikke. Man kan udmærket nyde disse ting uden at skade andre derved, uden at skade sig selv og uden at miste sin frihed. Men Bibelen tilråder mådehold.
Bibelen siger ikke at det er Guds vilje at vi skal være asketer, det vil sige pine os selv med en yderst nøjsom levevis. Nej, han har skabt en mængde ting som vi kan glæde os over og nyde. Og det er kun rimeligt at vi viser ham taknemmelighed. Det gør vi blandt andet ved at tage hensyn til hvad der er hans vilje, ved at tage hensyn til hvad der gavner andre. Det er syndigt kun at tænke på sig selv.
Litteratur:
Er Bibelen virkelig Guds ord? s. 90-102, 166-178
Virkelig fred og sikkerhed — hvordan? s. 132-177
Den gode nyhed der gør os lykkelige, s. 78-84
Hvordan du får det bedste ud af din ungdom, s. 35-42, 96-141, 172-179
[Oversigter på side 12]
Synd er at gå imod Guds vilje
Den syndige tilbøjelighed hos alle mennesker
Seidelin-oversættelsen
Guds vilje
Seidelin-oversættelsen
Selviskhed
Kærlighed
Sex
Abort
[Oversigter på side 13]
Narkotika
Tobak
Drukkenskab
Mådehold
Ikke askese
Hvorfor vil I ikke modtage blodtransfusion?
Fordi Bibelen forbyder at man indtager blod. Dette forbud blev ikke kun givet til jøderne, men gennem Noa og hans sønner til hele menneskeheden. Det blev gentaget over for kristne ikke-jøder med disse ord, som blev udtalt af det styrende råd for de første kristne menigheder: „Thi Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, at I afholder jer fra afgudsofferkød og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Når I holder jer derfra, handler I ret. Lev vel!“
Det er mest nærliggende at opfatte blodet her som dyreblod. (Kød af kvalte dyr, er kød med blod; ifølge Moseloven skulle dyrene slagtes så blodet løb af.) Imidlertid nævner Bibelen, hvad man også kan tænke sig til, at forbudet gælder al slags blod. „I må ikke nyde blodet af noget som helst kød, thi alt køds sjæl er dets blod.“
Der er ikke kun tale om at det er forbudt at „nyde“ blodet, det vil sige spise det, for eksempel som pølser, eller drikke det som de hedenske romere drak gladiatorblod. Det er forbudt at indtage det, uanset måden det gøres på. Kan man sige man ’afholder sig’ fra blod hvis man modtager det ved direkte indføring i blodbanen? Vor samvittighed byder os at svare nej.
Det er altså af religiøse grunde vi afholder os fra blod. Det er af samme grund vi nægter at være med til blodsudgydelse i krig og til at tage ufødte børns liv ved abort. Vi betragter blodet som helligt. Livet, som i Bibelen undertiden kaldes sjælen, er forbundet med blodet.
Den situation kan opstå hvor en læge vil sige at man kun kan redde sit liv ved at modtage en blodtransfusion. Han kan naturligvis aldrig sige sådan noget med absolut sikkerhed. Men uanset hvad han hævder, vil vor samvittighed forbyde os at krænke Guds lov. De første kristne var villige til at sætte livet til, hellere end at gå imod deres tro og samvittighed. I nogle tilfælde kunne de have reddet deres og deres børns liv ved at kaste lidt røgelse hen foran en statue af kejseren. Men de nægtede at gøre det, for de ville ikke gå imod Guds ord, der forbød afgudsdyrkelse.
Deres tro på at Gud var livets kilde og at han, hvis de døde trofaste mod ham, ville oprejse dem fra de døde og give dem livet igen, gjorde dem tillidsfulde. Vi har den samme tro.
(Fortsættes i næste nummer)
[Oversigter på side 14]
Et bibelsk forbud
Apostlenes Gerninger 15:28, 29
Ikke kun dyreblod
Et spørgsmål om tro