Hash og marihuana — Hvordan virker de? Hvorfor er der delte meninger?

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I CANADA, MED TILFØJELSE AF OPLYSNINGER FRA DANMARK

Modstanderne henviser til andre undersøgelser, og tvivler på at modpartens undersøgelser fortolkes rigtigt. Sådan foregår der en stadig debat om hvorvidt disse stoffer overhovedet er skadelige, hvis de benyttes i beskedne mængder. Er det i det hele taget muligt at finde svaret på dette spørgsmål?

Hvad er hash og marihuana?

Modstridende rapporter

Så sent som i 1975 fremlagde det amerikanske forbrugerblad Consumer Reports, der har ry for at være ganske sagligt, nogle oplysninger der tydede på at marihuana var forholdsvis uskadeligt. Noget lignende fremgik af undersøgelser foretaget af LeDain-kommissionen i Canada i 1973. I USA har rapporter af samme type (blandt andet Marijuana: a Signal of Misunderstanding, udgivet af en regeringskommission, og Marijuana Reconsidered) fået nogle til at sige at der ikke er afgørende beviser for at marihuana volder fysisk skade eller griber ind i legemsfunktionerne, selv om der bruges store mængder.

I debattens løb har man ofte citeret eksperter som mener at stoffet er uskadeligt, fremtrædende amerikanske læger og universitetsfolk som dr. David H. Powelson, dr. Harold Kalant, dr. Robert L. DuPont og andre. Tilhængerne af marihuana har ofte citeret disse og mange andre for at bevise at der ikke er nogen særlig grund til bekymring over den tiltagende brug.

Men samtidig har der rigtignok også lydt advarsler: Verdenssundhedsorganisationen har opretholdt sit standpunkt imod cannabis. I 1972 udsendte dr. Olav J. Braenden, der er leder af FNs narkotikalaboratorium i Genève, en advarsel om at marihuana er et farligt stof. Og marihuana er mange gange svagere end hash eller hasholie. Hans slutninger var baseret på resultater fra 26 laboratorier i forskellige dele af verden.

I 60erne og først i 70erne var det den almindelige opfattelse at man endnu ikke vidste nok til at kunne sige med sikkerhed om cannabis var skadeligt. Man må dog huske at der er stor forskel mellem at sige at ingen skadevirkninger er blevet påvist, og at stoffet afgjort er uskadeligt.

Men hvorfor er der så delte meninger? Hvorfor er selv eksperterne uenige om cannabisprodukternes fysiske og mentale virkninger? Dr. Andrew Malcolm, en psykiater med over 20 års erfaring i behandling af stofafhængige, giver denne forklaring: „Den forvirring vi har i dag med hensyn til cannabis, skyldes delvis de meget omtalte og almindeligt accepterede forsøg man foretog i begyndelsen — især dem fra slutningen af tresserne. De tydede på at cannabis var et forholdsvis mildt rusmiddel der blot havde nogle få uønskede bivirkninger. Men der fandtes ingen metode til at måle indholdet af tetrahydrocannabinol (THC), det aktive stof i cannabis, før 1971, da stoffet blev syntetisk fremstillet. Først siden da har forskningen haft værdi.“

Hvad er det der kommer frem nu?

Men nu begynder kendsgerningerne at hobe sig op. Sidney Katz, der skriver om lægelige og sociale emner, har i Torontobladet Star peget på en af de tydelige farer der er ved brugen af cannabis: „Et forskningsresultat som ingen har anfægtet, er at en bilist der er påvirket af marihuana, er en farlig bilist. Opfattelsen af tid og rum, og koordinationsevnen, er hæmmet. . . . I nøje overvågede undersøgelser af hvordan bilister der kun har indtaget marihuana, klarer sig i bytrafik, har disse bilister overset lyskurve og stopskilte, foretaget hasarderede overhalinger, klaret sig dårligt med hensyn til at manøvrere bilen gennem trafikken, og til tider har de kun haft en tåget fornemmelse af hvor der var fodgængere eller parkerede biler.“

Man er nu også klar over at THC, det aktive stof i cannabis, lejrer sig i hjernens fedtvæv. Der bliver det i længere tid. En autoritet siger at det „i mindst tre dage eksisterer i aktiv form“, og at der „i mindst otte dage“ stadig udskilles partikler. Andre mener at stoffet findes i hjernecellerne i 8-18 dage efter indtagelsen. Virkningen strækker sig altså længere end til den umiddelbare brug af stoffet, og sanserne kan i flere dage efter være periodisk hæmmede. Ved gentagen brug er der øget fare for at stoffet ophober sig i organismen og får varig indvirkning på hele systemet.

Dertil skal lægges vidnesbyrd om at THC indvirker på kønsorganerne og ophober sig i ovarierne og testiklerne. Kromosomskader er påvist hos personer der ikke har benyttet andre euforiserende stoffer end cannabis. Dette er grund nok til at de der har i sinde at sætte børn i verden, holder sig helt fra stoffet. Det amerikanske blad Seventeen for marts 1979 tilføjer: „Vi ved allerede at THC, når det indtages af en vordende moder, kan trænge igennem moderkagen (det organ der forbinder fosteret med livmoderen, hvorigennem det ufødte barn får næring), og enhver gravid pige eller kvinde der indtager marihuana — eller et hvilket som helst andet euforiserende stof — er en tåbe.“

Det kan heller ikke nægtes at cannabis har en alvorlig virkning på lungerne og åndedrætssystemet. Prøver har påvist at cannabisrøg indeholder 50 procent mere tjære end tobak. Det giver fare for lungekræft, kronisk bronkitis og emfysem. Instituttet for eksperimentel Cancerforskning i Schweiz har udført forsøg der tyder på at marihuanarygning volder større skade end tobaksrygning. Ved obduktioner har man fundet alvorlige lungeskader.

Forskere ændrer opfattelse

Den voksende mængde informationer om skadevirkninger har fået flere eksperter til at ændre opfattelse i de senere år. Den tidligere omtalte dr. David H. Powelson erkender nu at marihuana ikke er harmløst, og at han tog fejl. Dr. Harold Kalant og dr. Robert L. DuPont, begge tidligere nævnt, har også ændret opfattelse. Hvad disse mænd nu mener, fremgår af de citater vi har anført på side 9.

Og de har god grund til at udtrykke bekymring. Dr. DuPont siger: „Mens vi amerikanere har diskuteret spørgsmålet om straf for besiddelse af marihuana, er vi næsten umærkeligt blevet overhalet af den egentlige tragedie: det uhyggeligt høje forbrug af marihuana blandt vore unge.“ Det viser sig at flere og flere amerikanske skolebørn i de lavere klasser tager cannabis. For de 12- og 13-årige i Canada er det „det foretrukne stof“. Hvilken virkning vil dette få på udviklingen af legemet og sindet hos disse halvvoksne?

Dr. Robert Petersen fra det amerikanske Nationalinstitut for Stofmisbrug siger, efter at have udtrykt stærk bekymring over at marihuanabrugerne bliver yngre og yngre: „De er, både fysisk og psykisk, langt mere sårbare over for virkningen af et hvilket som helst stof, og den potentielle fare er større for dem end for mennesker med en fuldt udviklet, integreret personlighed.“ Ved Bristols universitet gennemførte man en undersøgelse af 10 unge marihuanabrugere der alle havde vist adfærdsændringer. Den viste at de alle led af hjernesvind. Graden var alvorligere jo længere de havde taget marihuana.

I stedet for at lære hvordan livets problemer kan klares, søger mange deres tilflugt til glemselen i de euforiserende stoffer. Lederen af marihuanaforskningen ved University of California i Los Angeles har imidlertid sagt: „Det er i ungdommen man skal lære hvordan man klarer sig i livet, hvordan man overvinder stress, hvordan man bliver herre over bekymringer. Hvis man ikke lærer det i ungdommen, hvornår lærer man det så?“

Lige så uskadeligt som alkohol?

Nogle vil nu sige at disse synspunkter er yderliggående, og at man hidser sig unødigt op over disse skadevirkninger, der måske kun rammer et mindretal af brugerne og som regel ikke de moderate brugere. De siger at det ikke er værre at ryge hash eller marihuana en gang imellem end det er at drikke alkohol af og til. ’Hvorfor skal vi kritiseres for at ryge hash?’ siger de. ’Der er jo ingen der har ondt af at andre drikker øl og spiritus.’ Desuden mener de at de argumenter der fremføres mod cannabis, lige så vel kunne anvendes mod alkohol. Er der da så ringe forskel?

„Molekyle for molekyle har THC 10.000 gange større kraft end alkohol til at fremkalde mild beruselse,“ siger en læge i bladet Executive Health for oktober 1977. ’Nå ja,’ siger cannabis-tilhængerne nu, ’når det gælder hash behøver man slet ikke den samme mængde stof for at opnå samme virkning som den der drikker sig fuld. Den lille smule man tager, gør ingen skade.’ Den lige citerede læge tilføjer imidlertid: „Det varer flere årtier før uoprettelige hjerneskader viser sig hos en dranker. Hos marihuanarygeren kan de uoprettelige hjerneskader vise sig allerede efter tre år.“

Og endnu et punkt: THC er fedtopløseligt og kan derfor ophobe sig i fedtvævene. Alkohol, der er vandopløseligt og forbrændes på forholdsvis kort tid, behandles af legemet på en helt anden måde. Herom siger en videnskabsmand fra Donner Laboratory of Medical Research: „Alkohol er et vandopløseligt næringsmiddel, og ved dets forbrænding opstår der celleenergi.“ [Kursiveret af os] Slutprodukterne, kuldioxyd og vand, udskilles hurtigt og fuldstændigt af legemet. Der er således god grund til at bemærke hvad en psyko-farmakolog har sagt: „Marihuana er et meget stærkt virkende stof, og den største fejltagelse vi kan begå er at sammenligne det med alkohol.“

Hvor mange beviser forlanger vi?

De stadig talrigere vidnesbyrd om at cannabis er farligt, kan ikke blot fejes til side. Man kan påstå at man bedst selv ved hvordan det virker på en selv, og at man ikke har bemærket nogen uheldige virkninger. Men hvis THC virkelig skader hjernen, kan man da stole på sin egen bedømmelse af stoffets virkning? En læge anfører dette som en stærk grund til at tro at cannabis er den farligste stofgruppe man har med at gøre i dag: „Det virker så besnærende til at begynde med. Brugeren bilder sig ind at han har det godt; han mærker ikke hvordan det nedbryder hans mentale og fysiske processer.“ Men andre bemærker det.

I Torontobladet Star stod der i oktober 1979 en artikel med overskriften „Du bedrager dig selv hvis du tror at ’pot’ er uskadeligt“. Skribenten, Joan Sutton, citerede heri dr. Norman Doorenbos for følgende udtalelse om beviserne for stoffets virkning: „Den øjeblikkelige virkning er at det griber ind i tankeprocessen. Det er karakteristisk for marihuanarygerne at de påbegynder en sætning men ikke kan fuldføre den, fordi de har glemt hvad det er de taler om.“

Cannabisprodukterne er nu blevet legaliseret nogle steder. Blandt andet har man i Holland lempet lovgivningen på dette område. Men er det et udtryk for at stofferne ikke er farlige? Statsadvokaten i Ontario, Roy McMurtry, siger at nogle åbenbart betragter legaliseringen som en slags „blåt stempel fra husholdningsrådet“. Resultatet er blevet et øget cannabisforbrug i disse områder. Men på baggrund af de seneste vidnesbyrd siger han: „Det må klargøres ud over enhver tvivl for offentligheden at vi i dag har større, ikke mindre, grund til bekymring for at marihuana er skadeligt.“ Lyder det som om man roligt kan tage for sig af cannabisprodukterne?

Overvej endnu en gang virkningerne: Hæmmelse af dømmekraften i forbindelse med tid og afstand. Nedsættelse af hukommelsen, koncentrationsevnen og evnen til logisk tænkning. Skade på immunitetssystemet, lungerne og åndedrætsorganerne. Fare for skader på eventuelle børn. Kan man da kalde brugen af disse stoffer for en harmløs fornøjelse der gør livet mere afslappet og mere morsomt?

Hvis nogle nu vil fremføre at fornøjelsen er en risiko værd, lad os da minde om at alle lystfølelser egentlig foregår i hjernen. Hjernens mange forskellige funktioner er et resultat af en yderst kompliceret række kontrolsystemer der styres af forskellige kemiske stoffer. Den lystfølelse man opnår ved at indtage et euforiserende stof, er derfor intet andet end en kemisk fremkaldt funktionsforstyrrelse i hjernen. Det giver grund til eftertanke at der i USA i 1974 var 40.000 der måtte til behandling på statsdrevne klinikker på grund af marihuanabrug. Som skadevolder var dette stof nr. 2 efter opiumspræparaterne, og det var forud for alkohol.

Tag ikke fejl: Hash og marihuana er farlige stoffer. Den der bruger dem udsætter sit liv og sin sundhed for fare.

[Ramme på side 9]

Nyt syn på hash og marihuana

Nogle af de eksperter der oftest er blevet citeret for at marihuana er uskadeligt, mener nu at det er farligt. Og hash er langt stærkere. Om marihuana siger nogle af eksperterne nu:

Dr. David H. Powelson:

„Dengang havde jeg ikke som læge haft nogen direkte erfaring med marihuanabrugere. . . . Efter fem års forløb vidste jeg at jeg havde taget fejl. Jeg vidste at marihuana var skadeligt.“

Dr. Harold Kalant:

„I dag er jeg noget mere bekymret over brugen af cannabis end jeg var i 1966 og 1967 da det begyndte at blive et offentligt debatemne. De vidnesbyrd vi havde dengang tydede på at det var uskadeligt. Nu er der kun én ting jeg kan sige med sikkerhed, og det er at uskadelige euforiserende stoffer overhovedet ikke findes.“

Dr. Robert L. DuPont:

„Det egentlige spørgsmål er den sundhedsfare som epidemien [det stigende marihuanaforbrug blandt unge] udgør en fare på mindst to måder. For det første er der virkningerne af selve rusen, lige fra den hasarderede bilkørsel til den øgede ligegyldighed over for alting. For det andet er der de rent fysiske virkninger. Her går bekymringerne lige fra de mange tilfælde af kronisk bronkitis blandt marihuanarygere til den meget reelle mulighed for hormonskader, skader på immunitetssystemet og måske endda kræft.“

[Illustration på side 6]

„En bilist der er påvirket af marihuana, er en farlig bilist“

[Illustration på side 7]

THC hæmmer sanserne i flere dage

[Illustration på side 8]

’Enhver gravid kvinde der indtager marihuana er en tåbe’

[Illustration på side 10]

’Den største fejltagelse er at sammenligne marihuana med alkohol’