C3
Vers hvor Guds navn ikke forekommer som en del af direkte eller indirekte citater i Efeserne
EFESERNE 2:21 “et helligt tempel for Jehova”
Kingdom Interlinear: “guddommelig bolig hellig i Herre”
BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: Her indikerer sammenhængen at det er Gud der bliver omtalt som Herre. Vers 19 omtaler den kristne menighed som “Guds husstand”. Vers 20 viser at Jesus er “hjørnegrundstenen” i denne bygning, og vers 22 siger at dette tempel er “et sted hvor Gud kan bo med sin ånd”. I vers 20 hentyder Paulus desuden til messiasprofetien i Esajas 28:16, hvor “Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Se! Jeg lægger en prøvet sten som grundvold i Zion, en værdifuld hjørnesten som en sikker grundvold.’” I De Hebraiske Skrifter er der desuden udtryk som minder om “tempel for Jehova”, og de indeholder ofte tetragrammet. (2. Kongebog 18:16; 23:4; 24:13; 2. Krønikebog 26:16; 27:2; Jeremias 24:1; Ezekiel 8:16; Haggaj 2:15; se studienote til Lukas 1:9 og kommentar til Lukas 1:9 i Tillæg C3). Det er desuden værd at lægge mærke til at den bestemte artikel foran Kyrios (Herre) ikke er med på græsk i dette vers, selvom det burde have været der grammatisk set. Det at den bestemte artikel ikke er med, gør at Kyrios fungerer som et egennavn. I betragtning af sammenhængen, baggrunden fra De Hebraiske Skrifter og udeladelsen af den græske bestemte artikel, er det fornuftigt at knytte det tempel der omtales her, sammen med Jehovas navn.
DOKUMENTATION:
The New Interpreter’s Bible, 2000, (bd. 11, s. 402) indeholder følgende kommentar vedrørende udtrykket “tempel” i Efeserne 2:21: “Det at bygningen omtales som ‘tempel’, hænger sammen med det der står i v. 18, hvor der i overført betydning tales om at have adgang til Gud.” I Efeserne 2:18 står der: “Gennem ham [Jesus Kristus] har vi, begge folk, fri adgang til Faren ved hjælp af én ånd.”
New Century Bible Commentary: Ephesians af C. Leslie Mitton, 1973, forklarer udtrykket “i Herren” på den her måde: “Det betyder enten at deres hellighed som Guds tempel skyldes at de tilhører Gud og at Gud har taget bolig i dem, eller at alt det der sker – kirkens udbredelse og stigende enhed – er Guds værk.” – Kursiveret af os.
New International Biblical Commentary: Ephesians, Colossians, Philemon af Arthur G. Patzia, 1990, siger om Efeserne 2:21: “I tidlig kristen teologi bliver troende omtalt som Guds hellige tempel, ikke i materiel betydning, men som en ‘åndelig bygning’ hvor Gud bor og manifesterer sig.” – Kursiveret af os.
Biblical Commentary on the New Testament af Hermann Olshausen og revideret af A. C. Kendrick, 1858, siger om dette vers: “Kirken bliver her beskrevet som det sted hvor Gud selv tager bolig.” Der bliver derefter henvist til 2. Korinther 6:16, hvor et lignende udtryk meget tydeligt henviser til Gud.
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 16-18, 22-24, 28-31, 33, 36, 41, 47, 65, 66, 93-96, 100, 106, 115, 144, 146, 250, 322-324, 336, 340, 341, 347, 350, 352, 356
EFESERNE 5:17 “Jehovas vilje”
Kingdom Interlinear: “Herrens vilje”
BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: Det græske udtryk for “vilje” (thelema), som det bruges i De Kristne Græske Skrifter, hænger for det meste sammen med Guds vilje. (Matthæus 7:21; 12:50; Markus 3:35; Romerne 12:2; 1. Korinther 1:1; Hebræerne 10:36; 1. Peter 2:15; 4:2; 1. Johannes 2:17) Det er derfor logisk at konkludere at Kyrios (Herre) i det her udtryk henviser til Gud. I Septuaginta bliver det græske udtryk thelema ofte brugt til at oversætte hebraiske udtryk for Guds vilje, eller glæde, og findes i passager hvor Guds navn forekommer. (Salme 40:8, 9 [39:9 (8), 10 (9), LXX]; 103:21 [102:21, LXX]; 143:9-11 [142:9-11, LXX]; Esajas 44:24, 28; Jeremias 9:24 [9:23 (24), LXX]; Malakias 1:10) Så i betragtning af hvordan det græske ord for “vilje” bliver brugt i Bibelen, baggrunden for udtrykket i De Hebraiske Skrifter og baggrunden for udtrykket Kyrios, bruges Guds navn i hovedteksten. Nogle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter bruger også Guds navn her.
DOKUMENTATION:
En studienote til Efeserne 5:17 i NIV Faithlife Study Bible, 2017, har følgende kommentar til udtrykket “Herrens vilje”: “Guds vilje er at samle alle skabninger under Kristus’ myndighed (Ef[eserne] 1:9-10).”
The Anchor Bible – Ephesians, Translation and Commentary on Chapters 4-6 af Markus Barth, 1974, (bd. 34A) siger i en fodnote på side 584: “Udtrykket ‘Herrens vilje’ (Ef[eserne] 5:17) ser ud til at kunne byttes ud med ‘Guds vilje’ ([Efeserne] 6:6; Rom[erne] 12:2).”
Biblical Commentary on the New Testament af Hermann Olshausen og revideret af A.C. Kendrick, 1858, nævner at det her vers henviser til “Guds vilje”.
Concordia Commentary, a Theological Exposition of Sacred Scripture: Ephesians af Thomas M. Winger, 2015, siger om det her vers: “Andre steder i Efeserne hvor [det græske udtryk thelema, der betyder ‘vilje’] forekommer, henviser det som regel til Guds vilje, dvs. Farens … Alt taget i betragtning mener Paulus sandsynligvis Guds (Farens) vilje.”
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 32, 65, 66, 94, 100, 101, 106, 115, 125, 139, 145-147, 309, 336, 340, 350, 356, 359
EFESERNE 5:19 “Syng … for Jehova”
Kingdom Interlinear: “syng … for Herren”
BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: Her henviser Herren til Gud. Den konklusion bliver underbygget af at Paulus kommer med en lignende udtalelse i sit brev til kolossenserne, som blev skrevet omkring samme tidspunkt som brevet til efeserne. (Se “Introduktion til Efeserne”). I de ældste tilgængelige græske håndskrifter hvor Kolossenserne 3:16 forekommer, står der “syng for Gud af hele jeres hjerte”. (Se kommentar til Kolossenserne 3:16). Der er flere argumenter som støtter brugen af Guds navn i Efeserne 5:19, deriblandt de følgende: De Hebraiske Skrifter er fyldt med eksempler hvor man bruger sang og musik i forbindelse med tilbedelsen af Jehova. (2. Mosebog 15:1; Dommerne 5:3 og fodnote; 2. Samuel 22:50 og fodnote; 1. Krønikebog 16:23; Salme 13:6 [12:6, LXX]; 96:1 [95:1, LXX]; 104:33 [103:33, LXX] 149:1; Jeremias 20:13) De første kristne fortsatte med at bruge de inspirerede salmer i lovprisningen af Jehova. Det græske ord der her i Efeserne 5:19 er gengivet med “salmer” (psalmos), bliver også brugt i Lukas 20:42; 24:44 og Apostlenes Gerninger 1:20; 13:33, hvor det henviser til salmer i De Hebraiske Skrifter. De græske ord der her er gengivet med “syng” og “spil”, bliver desuden brugt flere steder i Septuaginta for at oversætte hebraiske udtryk hvor Guds navn forekommer. (Se de vers der er henvist til ovenfor, og studienote til Efeserne 5:19). Med tanke på den lignende ordlyd i Kolossenserne 3:16 og på hvordan De Hebraiske Skrifter anvender udtrykkene for at tilbede Gud med sang og spil som Paulus bruger her i Efeserne 5:19, er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten.
DOKUMENTATION:
The Anchor Bible – Ephesians, Translation and Commentary on Chapters 4-6 af Markus Barth, 1974, (bd. 34A) har følgende kommentar på side 584: “Udtrykket ‘syng for Herren’ er muligvis fra GT [Det Gamle Testamente] eller fra datidens tilbedelse i templet, og det kan henvise til Gud frem for Messias.”
I Biblical Commentary on the New Testament af Hermann Olshausen og revideret af A. C. Kendrick, 1858, står der på side 131 om dette vers: “Den offentlige tilbedelse af Gud ved hjælp af lovsange, med målet at takke Gud i Kristus’ navn.”
An Exposition of the Epistle to the Ephesians, in a Series of Discourses af Joseph Lathrop, 1864, har på side 528 denne kommentar med hensyn til udtrykket: “Hvis sangen anvendes som en tilbedelseshandling, skal den, ligesom vores bønner, henvendes til Gud.”
Notes, Explanatory and Practical, on the Epistles of Paul to the Ephesians, Philippians, and Colossians af Albert Barnes, 1850, siger på side 119: “Når vi synger, bør vi betragte det som om vi taler direkte til Gud, og ordene bør derfor siges med en alvor og ærefrygt som er passende når man henvender sig til den store Jehova.”
Vedrørende Efeserne 5:19 citerer Ancient Christian Commentary on Scripture bibelforskeren Hieronymus (fra det fjerde og femte århundrede e.v.t.) for at have sagt: “Vores salmer forkynder Guds styrke og majestæt. De udtrykker taknemmelighed for alle hans gode gerninger. Og de udtrykker også den taknemmelighed eftersom ordet Alleluia enten står før eller efter salmen. … Vi synger salmer og lovpriser Gud.” – Ancient Christian Commentary on Scripture, New Testament, bd. VIII, Galatians, Ephesians, Philippians, redigeret af Mark J. Edwards, 1999, side 192.
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 16, 23, 28-32, 65, 93, 100, 101, 115, 138, 139, 145-147, 163, 309, 310, 323, 324, 327, 340, 347, 350, 356, 359
EFESERNE 6:4 “opdrage … sådan som Jehova ønsker”
Kingdom Interlinear: “opdrag … med Herres tugt”
BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: I tilgængelige græske håndskrifter bruges udtrykket “Herre” (græsk: Kyrios) her. Men som forklaret i Tillæg C1 er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt forekom i det her vers, og at det senere er blevet erstattet med titlen Herre. I De Græske Skrifter kan Kyrios henvise til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, afhængigt af sammenhængen. I De Hebraiske Skrifter bliver Jehova Gud beskrevet som den der retleder, eller opdrager, sine tjenere. (5. Mosebog 11:2) I Hebræerne 12:5 citerer Paulus for eksempel fra Ordsprogene 3:11, hvor der står: “Min søn, afvis ikke Jehovas retledning.” I verset som Paulus citerer fra, står Guds navn, der er skrevet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den oprindelige hebraiske tekst. Derfor bruger Ny Verden-Oversættelsen navnet “Jehova” i hovedteksten i Hebræerne 12:5. Det græske navneord for “retledning” der bliver brugt i Hebræerne 12:5 og her i Efeserne 6:4, er det samme som det der bruges i Ordsprogene 3:11 i Septuaginta. Så udtrykket som Paulus bruger her, “opdrage … sådan som Jehova ønsker”, henviser sandsynligvis til det samme ordsprog fra De Hebraiske Skrifter. Udtrykket kan også henvise til Esajas 50:5 ifølge Septuaginta, der ordret lyder: “Herrens retledning har åbnet mine ører.” Det en gengivelse af det hebraiske udtryk: “Den Suveræne Herre Jehova har åbnet mit øre.” Det er også værd at bemærke at der på græsk ikke er nogen bestemt artikel foran Kyrios i Efeserne 6:4, hvor den normalt skulle være ifølge de grammatiske regler. Uden den bestemte artikel kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Når man tager baggrunden i De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel foran Kyrios i betragtning, indikerer det at Kyrios her bruges som en erstatning for Guds navn.
DOKUMENTATION:
A Non-Ecclesiastical New Testament af Frank Daniels, 2016, gengiver Efeserne 6:4: “Og I fædre, irritér ikke jeres børn. I skal derimod opfostre dem i Jahves oplæring og formaning.” I de indledende kommentarer har oversætteren under overskriften “Guds navn” skrevet følgende: “I alle de tilfælde hvor tetragrammet forekom i et citat fra den hebraiske bibel (gengivet Κυριος [Herre] i LXX), anvender denne oversættelse egennavnet Jahve. Der er også andre steder i NT [Det Nye Testamente] hvor Κυριος uden en artikel henviser til Guds navn. I de tilfælde bliver formen Jahve også anvendt.”
ΙΗΣΟΥΣ ΚΥΡΙΟΣ [Iesous Kyrios] Their Usage and Sense in Holy Scripture af Herman Heinfetter, 1857, oplister Efeserne 6:4 som en af de passager hvor “udeladelsen af artiklen før Κυριος [Kyrios] … viser at betegnelsen må henvise til Den Almægtige Gud”.
Concordia Commentary, a Theological Exposition of Sacred Scripture: Ephesians af Thomas M. Winger, 2015, har følgende kommentar til koblingen mellem De Hebraiske Skrifter og Efeserne 6:4: “I GT [Det Gamle Testamente] bliver fædre konsekvent krævet til regnskab for om de følger eller overtræder Guds bud, og for om de holder sig til den rene tilbedelse af JHWH.”
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 22, 24, 32, 33, 65, 90, 94, 96, 100, 101, 106, 115, 309, 310, 322, 336, 340, 350, 356
EFESERNE 6:7 “som for Jehova og ikke for mennesker”
Kingdom Interlinear: “som for Herren og ikke for mennesker”
BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: I tilgængelige græske håndskrifter står der “for Herren” (toi Kyrioi) i det her vers. I De Kristne Græske Skrifter bruges titlen Kyrios (Herre) ofte om Jehova Gud eller om Jesus Kristus, afhængigt af sammenhængen. Det kan også bruges om mennesker der har myndighed over andre. I det her kapitel bruges det græske ord kyrios (herre) flere gange. I Efeserne 6:5, 9 bliver det gengivet i flertalsformen “herrer”; i Efeserne 6:9 forekommer kyrios i udtrykket “den Herre der er både jeres og deres”. Her i Efeserne 6:7 er det tydeligt at kyrios ikke henviser til en menneskelig herre. En lignende udtalelse i Paulus’ brev til kolossenserne giver os et fingerpeg om hvem Herren henviser til i verset her. (Se “Introduktion til Efeserne”). Ifølge tilgængelige græske håndskrifter hvor Kolossenserne 3:22 forekommer, bruger Paulus udtrykket “frygter Herren”. Alle andre steder hvor det græske udsagnsord for “at frygte” forekommer i De Kristne Græske Skrifter, bruges det i betydningen at have ærefrygt, og denne ærefrygt er rettet mod Gud. Det er derfor naturligt at forstå det sådan at “Herren” i Kolossenserne 3:22 henviser til Gud. Udtrykket minder også om den måde hvorpå Septuaginta gengiver det hebraiske ord for “at frygte” og tetragrammet. Nogle eksempler findes i 5. Mosebog 6:13; 10:12, 20; 13:4 (13:5 [4], LXX). Så i betragtning af hvordan det græske udtryk for “at frygte” bruges i De Kristne Græske Skrifter, og i betragtning af baggrunden for udtrykket i De Hebraiske Skrifter, bruges gengivelsen “med dyb respekt for Jehova” i hovedteksten i Kolossenserne 3:22. Vi finder en meget lignende sammenhæng i Efeserne 6:7, og det støtter den konklusion at “Herren” her også er Jehova. Noget andet der indikerer at Herren der omtales her, er Jehova Gud, er udtrykket “gør Guds vilje af hele jeres sjæl” i Efeserne 6:6. Både i De Hebraiske Skrifter og i De Kristne Græske Skrifter er det at gøre noget af hele ens sjæl altid forbundet med Jehova Gud. – 5. Mosebog 6:5; Matthæus 22:37.
DOKUMENTATION:
I Biblical Commentary on the New Testament af Hermann Olshausen og revideret af A. C. Kendrick, 1858, står der på side 144 om dette vers: “Selvom trællen derfor i sin position anerkender Guds vilje, … vil han der tjener sin herre som om han tjente Gud, aldrig falde for fristelsen til at ofre Guds vilje til fordel for sin herres.”
Notes, Explanatory and Practical, on the Epistles of Paul to the Ephesians, Philippians, and Colossians af Albert Barnes, 1850, siger på side 137: “Han skal udføre sine pligter med troskab og føle at han udfører en tjeneste Gud kan godkende. … En samvittighedsfuld træl vil glæde sig over at underordne sig Gud.”
ANDRE REFERENCER: J7, 8, 32, 65, 100, 101, 106, 115, 125, 145-147, 310, 340, 350, 356
EFESERNE 6:8 “det vil han få tilbage fra Jehova”
Kingdom Interlinear: “han vil bære sig selv ved siden af Herre”
BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: Argumenterne for at bruge Guds navn i det her vers i hovedteksten er mere eller mindre de samme som argumenterne for at bruge det i Efeserne 6:7. (Se kommentar til Efeserne 6:7). Det er værd at bemærke at der på græsk ikke er en bestemt artikel foran Kyrios, hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Derudover forekommer det græske udtryk para Kyriou, der her er gengivet “fra Jehova”, nogle få gange mere i De Kristne Græske Skrifter, og i alle tilfælde er der god belæg for at gengive det “fra Jehova”. (Matthæus 21:42; Markus 12:11; Lukas 1:45; 2. Timotheus 1:18) Udtrykket forekommer også i eksisterende afskrifter af Septuaginta som en oversættelse af hebraiske udtryk hvor Guds navn ofte bruges. Nogle af de vers beskriver Jehova som den der velsigner dem der tjener ham trofast, og belønner dem for deres gode gerninger, ligesom i Efeserne 6:8. (Ruth 2:12; 1. Samuel 1:20; Salme 24:5 [23:5, LXX]; 37:39 [36:39, LXX]; 121:2 [120:2, LXX]) Så i betragtning af sammenhængen, baggrunden i De Hebraiske Skrifter og fraværet af den bestemte artikel på græsk bruges Guds navn i hovedteksten.
DOKUMENTATION:
En studienote til Efeserne 6:8 i NIV Faithlife Study Bible, 2017, har følgende kommentar til udtrykket “Herren vil belønne”: “Gud lægger mærke til den godhed og gavmildhed mennesker viser hinanden.”
Concordia Commentary, a Theological Exposition of Sacred Scripture: Ephesians af Thomas M. Winger, 2015, siger om Efeserne 6:8: “I tro skulle de give sig selv fuldstændigt til Gud.”
I Notes, Explanatory and Practical, on the Epistles of Paul to the Ephesians, Philippians, and Colossians af Albert Barnes, 1850, står der på side 138: “Hvis de føler at mennesker har gjort dem uret, kan de føle at Gud vil rette op på det.”
The New Testament of Our Lord and Saviour Jesus Christ, in the Original Greek: With Introductions and Notes af Christopher Wordsworth, 1867, (bd. 2) siger om det her vers på græsk: “Alt hvad hver enkelt person har gjort, vil han få tilbage af Gud. … Jo mere de har lidt og gjort for Gud, jo mere vil de modtage af Gud.”
ANDRE REFERENCER: J22, 24, 32, 33, 65, 90, 94, 100, 101, 106, 115, 125, 145-147, 309, 322, 340, 350, 356