Nte Afo Emekeme Ndinịm Bible ke Akpanikọ?
“ENEN ke ofụri ofụri ndidọhọ ke edieke imọ isobode owo oro ọdọhọde ke inịmke edito ke unam mforo owo ke akpanikọ, ke owo oro ifiọkke n̄kpọ, edi nditen̄ m̀mê ke edi owo mbe ibuot.” Didie ke ikọ Richard Dawkins, kpa ekpepn̄kpọ mban̄a mme odu-uwem n̄kpọ ẹtụk fi? Edieke afo onịmde Bible ke akpanikọ, anaedi afo omonịm edibotn̄kpọ ke akpanikọ utu ke ukpepn̄kpọ edito ke unam mforo owo. Nte andinịm Bible ke akpanikọ, ndi oro ọwọrọ ke afo unyeneke ifiọk, edi nditen̄, m̀mê ke edi owo mbe ibuot?
Kere, n̄ko, ban̄a ikọ emi: “Nditọ ukpepn̄kpọ Obufa Testament nte eyịghe ndomokiet mîdụhe ẹma ẹsọn̄ọ ẹte ke Jesus eke akpa uwetn̄kpọ Christian ke ndusụk udomo edi n̄ke Christian oro ẹkerede-kere.” Dr. Robert W. Funk, akwa andikpep ukpepn̄kpọ ido ukpono ke ufọkn̄wed ntaifiọk ye andiwet ekese n̄wed mban̄a edikabade ikọ ido ukpono eketịn̄ ikọ ẹmi ke The Weekend Australian.
Dr. Funk ama ọtọn̄ọ ndutịm ukpepn̄kpọ oro ẹdiọn̄ọde nte N̄ka Udụn̄ọde Jesus, kpa otu nditọ ukpepn̄kpọ Bible oro ẹwakde ẹbe owo ikie ẹmi ẹkedianade kiet ke ndidụn̄ọde ikọ Jesus ẹmi ẹwetde ke Bible. Adianade ye mme n̄kpọ en̄wen, mmọ ẹma ẹbiere ẹte ke idịghe Jesus okotịm Akam Ọbọn̄; ẹte ke Jesus ikọdọhọke ite ke mmọ eke ẹnyenede ifụre ifụre ido ẹyeda isọn̄ ẹnyene m̀mê ke ẹdikot mme anam-emem, nditọ Abasi; ye nte ke enye ikọdọhọke ite: “Ami ndi ediset ye uwem: owo eke ọbuọtde idem ye Ami, . . . idikpaha ke nsinsi.”—John 11:25, 26; Matthew 5:5, 9; 6:9, 10.
Idem okposụkedi ubiere mmọ ẹkemede ndikpa fi idem, ẹmi idịghe esen esen n̄kpọ. Mmọ ẹdi utịp ẹtode edisụk oro ẹsụkde Bible uyo ke eyomfịn, ndien ẹma ẹkpep mbiet ekikere ẹmi ke ikpọ ufọkn̄wed ido ukpono ke ndusụk ini. Iso-ọfọn afo ama esịn ndikpan̄ utọn̄ nnọ ntaifiọk nte ẹyụrọrede Bible. Edi ke ini mme adaiso ido ukpono ẹnyenede eyịghe ẹban̄a nte n̄wetnnịm n̄kpọ Bible edide akpanikọ, afo emekeme ndiyịk m̀mê ini edi emi ndifiak n̄kere mban̄a idaha fo. Nte esịne ifiọk ndinịm Bible ke akpanikọ ke ini ata ediwak mme ọfiọkn̄kpọ owo ke afan̄ ido ukpono, nte an̄wan̄ade, mînịmke?