Lørdag den 18. april
Hvis I begår en synd, skal I vide at vi har en hjælper. – 1. Joh. 2:1.
Den vigtigste beslutning vi kan træffe, er at indvi os til Jehova og blive en del af hans åndelige familie. Det ønsker Jehova for os alle sammen. Hvorfor? Han vil gerne have at vi skal være venner med ham, og at vi skal leve for evigt. (5. Mos. 30:19, 20; Gal. 6:7, 8) Jehova tvinger ikke nogen til at tilbede ham. Det må den enkelte selv bestemme. Men hvad nu hvis en der har valgt at blive en døbt tjener for Jehova, begår en alvorlig synd? Hvis han ikke angrer, er det nødvendigt at han bliver fjernet fra menigheden. (1. Kor. 5:13) Men Jehova ønsker inderligt at han vender tilbage til ham. Faktisk er det en af grundene til at Jehova har sørget for løskøbelsen – den gør det muligt for en synder der angrer, at få tilgivelse. Vores omsorgsfulde Far appellerer kærligt til dem der har begået en alvorlig synd, og opfordrer dem indtrængende til at angre og vende om. – Zak. 1:3; Rom. 2:4; Jak. 4:8. w24.08 14 § 1-2
Søndag den 19. april
Hvis dit hjerte bliver fyldt med visdom, vil mit hjerte glæde sig.– Ordsp. 23:15.
På det tidspunkt Johannes skrev sit tredje brev, var der nogle i menigheden der spredte falsk lære og skabte splittelser. Men andre fortsatte trofast på “sandhedens vej”. De adlød Jehova og “[blev] ved med at følge hans bud”. (2. Joh. 4, 6) Det gjorde ikke kun Johannes glad at se deres trofasthed. Det var også noget der gjorde Jehova meget glad. (Ordsp. 27:11) Hvad kan vi lære af det Johannes skrev? Trofasthed gør os selv og andre glade. (1. Joh. 5:3) For eksempel får vi selv stor glæde når vi ved at vi gør det Jehova synes om. Han glæder sig når han ser at vi ikke falder for de fristelser den her verden udsætter os for, men i stedet følger hans bud. Englene glæder sig også over at se det. (Luk. 15:10) Noget andet der giver os stor glæde, er at se at andre er trofaste. (2. Thess. 1:4) Og når Satans verden er væk, vil det give os stor tilfredshed at vide at vi har været loyale mod Jehova. w24.11 12-13 § 17-18
Mandag den 20. april
Den enkelte skal ikke være optaget af hvad der er godt for ham selv, men af hvad der er godt for andre.– 1. Kor. 10:24.
Hvis du er interesseret i en, hvor længe skal du så vente før du fortæller det? Hvis du gør det for hurtigt, kunne du komme til at virke impulsiv. (Ordsp. 29:20) Men hvis du venter for længe, kunne du komme til at virke ubeslutsom, især hvis den anden har lagt mærke til din interesse. (Præd. 11:4) Husk at du ikke behøver at være overbevist om at du gerne vil giftes med ham, inden du giver udtryk for din interesse. Men du skal være sikker på at du er klar til at blive gift, og at han kunne være en passende ægtefælle for dig. Men hvad nu hvis du fornemmer at der er en der er interesseret i dig? Hvis du ikke har det på samme måde, så forsøg at vise det tydeligt. Det ville være ukærligt at lade ham tro at det kunne blive til noget mellem jer, hvis det ikke er tilfældet. – Ef. 4:25. w24.05 22-23 § 9-10