April

For at få gavn af Jesus’ kød og blod må vi have tro på løsesummen. (Ef. 1:7) Dem Jesus omtalte som “andre får”, tager ikke af brødet og vinen ved den årlige højtid til minde om hans død, og det skal de heller ikke. (Joh. 10:16) Men alligevel har de gavn af hans kød og blod. Det har de fordi de viser tro på at hans offer kan løskøbe dem fra synd og død. (Joh. 6:53) De der derimod skal tage af brødet og vinen, viser ved den handling at de er en del af den nye pagt og har håb om at regere i Guds rige. Uanset om vi er salvede eller tilhører de andre får, må vi vise tro for at kunne få evigt liv. w24.12 13 § 14, 16

Under Herrens aftensmåltid delte Jesus usyrnet brød rundt til sine apostle og sagde at det var et symbol på hans krop. Så gav han dem vinen og sagde at den var et symbol på “pagtens blod”. (Mark. 14:22-25; Luk. 22:20; 1. Kor. 11:24) Den nye pagt blev indgået med “[det åndelige] Israels hus”, dem der skal være herskere i Guds rige. (Hebr. 8:6, 10; 9:15) Under Herrens aftensmåltid fokuserede Jesus på den “lille hjord”. De første der tilhørte den lille gruppe, var hans trofaste apostle der var sammen med ham den aften. Det er dem der vil få en plads sammen med Jesus i Riget. w24.12 11 § 9-10

Jesus blev forrådt, arresteret, hånet, bagtalt, uretfærdigt dømt og endda tortureret. Nogle soldater førte ham hen til det sted hvor han skulle henrettes, og naglede ham til en pæl. Selvom alt det må have været ekstremt smertefuldt for Jesus, var der faktisk en det gjorde endnu mere ondt på – Jehova Gud. Jehova er almægtig og kunne sagtens have grebet ind, men det gjorde han ikke. Hvorfor ikke? Svaret er kærlighed. Jesus’ offer er det ultimative bevis på hvor højt Jehova elsker dig. Han var villig til at give det bedste han havde, og gennemgå den værste smerte man kan forestille sig, for at redde dig fra synd og død. (1. Joh. 4:9, 10) Ja, det er tydeligt at han gerne vil hjælpe hver eneste af os til at kæmpe mod synden – og til at vinde over den! w24.08 6 § 13-14

Vi lærer mere om hvor højt Jehova elsker os, når vi tænker over hvor store følelsesmæssige omkostninger det havde for ham at ofre sin Søn. Satan påstår at ingen af Jehovas tjenere vil forblive loyale mod ham hvis de bliver presset nok. For at tilbagevise den påstand tillod Jehova at hans Søn gennemgik ufattelige smerter inden sin død. (Job 2:1-5) Jehova så hvordan Jesus blev hånet af sine modstandere, brutalt pisket af soldater og naglet til en pæl. Og til sidst så han sin elskede Søn lide en smertefuld død. (Matt. 27:28-31, 39) Jehova kunne have sat en stopper for det når som helst. (Matt. 27:42, 43) Men hvis han havde grebet ind, ville løsesummen ikke være blevet betalt, og vi ville ikke have haft noget håb i dag. Af den grund skånede Jehova ikke sin Søn for alle de ting han måtte gennemgå inden han trak vejret for sidste gang. w25.01 21 § 7

Det er den 16. nisan år 33. Jesus’ disciple er lammet af sorg og frygt. To af dem er på vej fra Jerusalem til Emmaus. På vejen møder de en mand de ikke kender, der begynder at følges med dem. Disciplene fortæller ham hvor skuffede de er over det der er sket med Jesus. Det den fremmede nu begynder at forklare dem, kommer til at ændre hele deres liv. Ud fra det Moses og profeterne havde skrevet, hjælper han dem til at forstå hvorfor Messias skulle lide og dø. Da de tre mænd kommer til Emmaus, fortæller den fremmede hvem han er – han er Jesus, der er blevet oprejst! (Luk. 24:13-35) Jesus viste sig for sine disciple flere gange i løbet af de sidste 40 dage han var på jorden. I den periode forandrede disciplene sig fra at være tynget af sorg og frygt til at være fyldt med glæde, tillid og mod og klar til at forkynde budskabet om Riget og lære andre om det. w24.10 12 § 1-3

Fysisk vækst sker automatisk med tiden, men åndelig vækst kommer ikke af sig selv. Det fremgår tydeligt af eksemplet med de kristne i Korinth. De tog imod den gode nyhed, blev døbt, modtog den hellige ånd og blev undervist af apostlen Paulus. (Ap.G. 18:8-11) Men nogle år efter deres dåb var mange af dem stadig umodne. (1. Kor. 3:2) For at blive modne må vi først og fremmest have ønsket om at blive det. De der elsker at “være uerfarne”, altså at forblive børn i åndelig forstand, vil ikke kunne gøre fremskridt. (Ordsp. 1:22) Vi ønsker ikke at være som dem der er voksne i fysisk forstand men stadig er afhængige af at deres forældre tager beslutninger for dem. Vi vil derimod gerne tage ansvaret for vores egen åndelige vækst. Hvis du arbejder på at blive åndeligt moden, så bed Jehova om at give dig “både ønsket om og kraften til at gøre det der glæder ham”. – Flp. 2:13. w24.04 4 § 9-10

Jehova har kærligt fortalt os hvilke følelser han har når han dømmer mennesker. (Ezek. 33:11) Vi ved at Jehova aldrig vil udslette nogen for evigt medmindre han har en meget god grund til det. Han elsker mennesker højt og vil altid lede efter en mulighed for at vise barmhjertighed. Hvad ved vi om dem der ikke får en opstandelse? Bibelen nævner kun nogle få eksempler. Jesus indikerede at Judas Iskariot ikke vil få en opstandelse. (Mark. 14:21; se også Johannes 17:12 og studienote). Judas modarbejdede helt bevidst Jehova og hans Søn. (Se Markus 3:29 og studienoter). Jesus sagde også at nogle af de religiøse ledere der var modstandere af ham, ville dø uden håb om en opstandelse. (Matt. 23:33; se Johannes 19:11 og studienote “den der har overgivet mig”). Og apostlen Paulus advarede om at frafaldne der ikke vendte tilbage til Jehova, ikke ville få livet igen. – Hebr. 6:4-8; 10:29. w24.05 4 § 10-11

Når vi holder os nær til Jehova, vil Satan ikke kunne skade os for evigt. (1. Joh. 3:8) I den nye verden vil Jehova også beskytte sine trofaste venner, ikke kun mod åndelig skade, men også mod døden. (Åb. 21:4) Det er en stor ære at være gæst i Jehovas telt – at have et personligt venskab med ham. (Ezek. 37:27) Men hvordan skal vi opføre os hvis vi gerne vil blive ved med at være hans gæster? Hvis du bliver inviteret hjem til en anden, vil du sikkert gerne vide hvad han forventer af dig. Sådan er det også med Jehova; vi vil gerne vide hvad han forventer af os for at vi kan blive ved med at være gæster. Vores kærlighed til Jehova motiverer os til at ‘glæde ham i alt hvad vi gør’. (Kol. 1:10) Det er vigtigt at vi husker hvem han er, for en sund frygt for Jehova vil hjælpe os til aldrig at gøre noget han ikke synes om. Vi vil gerne ‘vandre beskedent med vores Gud’. – Mika 6:8. w24.06 4 § 8-9

Jehova bad Abraham om at bringe sin egen søn Isak som et offer. Det har sikkert været den vanskeligste opgave Abraham overhovedet kunne forestille sig. Alligevel forberedte han sig på at gøre det Jehova havde bedt ham om. Men i sidste øjeblik, lige inden Abraham slog sin søn ihjel, stoppede Jehova ham. Abrahams eksempel lærer os noget om hvad Jehova ville være villig til at gøre for at redde mennesker. Han var klar til at bringe sin elskede Søn som et offer. Så højt elsker han mennesker! (1. Mos. 22:1-18) Da Jehova gav israelitterne Moseloven, gav han dem besked på at bringe dyreofre for at få deres synder tilgivet. (3. Mos. 4:27-29; 17:11) Den slags ofre pegede frem til et større offer, et der ville befri menneskeheden fuldstændigt for synd. Jehovas profeter forklarede at det lovede afkom, der viste sig at være Guds elskede Søn, skulle opleve ekstreme smerter og til sidst blive slået ihjel for at redde mennesker – deriblandt dig – fra synd og død. – Esa. 53:1-12. w24.08 4 § 7-8

Når du læser i Bibelen, så vær opmærksom på hvordan du kan bruge det. Når du har læst et stykke i Guds ord, så spørg dig selv: “Hvordan kan jeg bruge det her nu eller i den nærmeste fremtid?” Forestil dig for eksempel at du er kommet til 1. Thessaloniker 5:17, 18 i din bibellæsning. Efter at have læst de to vers kunne du stoppe op og tænke over hvor ofte og hvor inderligt du beder. Du kunne også overveje hvilke ting du er taknemmelig for. Måske beslutter du at du vil takke Jehova for tre specifikke ting. På bare nogle få minutter hvor du har tænkt over det du har læst, er du blevet hjulpet til ikke bare at høre men at gøre det Guds ord siger. Tænk over hvordan du vil få gavn af hver dag at gentage den her proces med et nyt stykke fra Bibelen. Du vil blive bedre og bedre til at gøre det Guds ord siger. w24.09 4-5 § 9-10

Jehova har skabt os på en helt særlig måde. Vi bliver selvfølgelig glade når andre tænker på os og giver os noget, men vi bliver endnu gladere når vi giver til andre. Vi føler os godt tilpas når vi har mulighed for at hjælpe nogle af vores trosfæller. Og vi bliver glade når de viser deres taknemmelighed. Men uanset om den vi gør noget godt for, siger tak eller ej, kan vi være glade for at vi har gjort det der er rigtigt. Glem aldrig at uanset hvor meget du giver, kan Jehova give dig langt mere. (2. Krøn. 25:9) Hans gavmildhed overgår vores vildeste forstand! Så kan der være noget bedre end at blive belønnet af Jehova selv? Vi har mange grunde til at blive ved med at efterligne vores gavmilde Far. w24.09 31 § 20-21

Jehova er barmhjertig og omsorgsfuld. (Sl. 103:13; Esa. 49:15) Han er medfølende; når vi har det svært, gør det ondt på ham. (Zak. 2:8) Han har gjort det let for os at komme nær til ham og blive venner med ham. (Sl. 25:14; Ap.G. 17:27) Og han er ydmyg. “Han bøjer sig ned for at se på himlen og på jorden; han rejser den svage op fra støvet.” (Sl. 113:6, 7) Er det ikke rigtigt at alle de her egenskaber giver os lyst til at ære vores vidunderlige Gud? Vi giver Jehova ære fordi vi gerne vil have at andre lærer ham at kende. De fleste mennesker kender ikke sandheden om Jehova, for Satan har forblindet dem ved at sprede en masse ondskabsfulde løgne om ham. (2. Kor. 4:4) Satan har overbevist folk om at Jehova er en hævngerrig Gud, at han er ligeglad med mennesker, og at han er skyld i mange af de problemer der findes i verden. Men vi kender sandheden om Gud. Vi har muligheden for at mane alle de løgne der er blevet fortalt om Gud, i jorden og på den måde ære ham. – Esa. 43:10. w25.01 3 § 6-7

I det første århundrede brugte Satan nogle mennesker til at fortælle den ene løgn efter den anden om Guds Søn, selvom han var fuldkommen og udførte fantastiske mirakler. For eksempel fortalte de religiøse ledere folk at Jesus’ kraft til at uddrive dæmoner kom fra “dæmonernes hersker”. (Mark. 3:22) Da Jesus var for retten, anklagede de religiøse ledere ham for blasfemi og overtalte folkeskarerne til at kræve at han skulle slås ihjel. (Matt. 27:20) Senere da Jesus’ disciple forkyndte den gode nyhed, fik deres modstandere folk til at vende sig imod disciplene og forfølge dem. (Ap.G. 14:2, 19) Vagttårnet for 1. december 1998 havde den her kommentar til Apostlenes Gerninger 14:2: “Ikke nok med at de jødiske modstandere selv afviste budskabet. De iværksatte også en smædekampagne og forsøgte at gøre ikkejøderne forudindtaget mod de kristne.” Satan er ikke holdt op. Han bliver ved med at ‘vildlede hele den beboede jord’. w24.04 11 § 15-16

En persons evige fremtid afhænger ikke af hvornår han dør. Husk at Jehova er en fuldkommen dommer, og hans domme er altid helt igennem retfærdige. (Sl. 33:4, 5) Vi kan have tillid til at “hele jordens Dommer” vil gøre det der er rigtigt. Det virker heller ikke logisk at det er hvor en person bor, der er afgørende for om han eller hun får mulighed for at leve evigt. Det er utænkeligt at Jehova automatisk ville stemple millioner af mennesker som “geder” bare fordi de bor i et land hvor de ikke har haft mulighed for at lære ham at kende. (Matt. 25:46) Den retfærdige Dommer elsker de her mennesker utroligt højt. Hans kærlighed og barmhjertighed er langt større end vores. Vi ved ikke præcis hvad Jehova vil gøre under den store trængsel. Måske vil nogle få mulighed for at lære om Jehova, få tro på ham og stille sig på hans side når han gør sit hellige navn kendt for alle på jorden. – Ezek. 38:16. w24.05 12 § 14-15

Jehovas folk elsker at hjælpe hinanden. (2. Kor. 8:4) Men nogle gange kræver det mod at gøre det. Hvis der for eksempel udbryder krig, ved de lokale ældste at deres brødre og søstre kan have brug for opmuntring, støtte, åndelig og bogstavelig mad, tøj og et sted at bo. Deres kærlighed til fårene får dem til at sætte deres egen sikkerhed på spil for at sørge for det der er brug for. I sådan nogle situationer er det vigtigt at vi bliver ved med at være forenede. Følg retningslinjerne fra afdelingskontoret. (Hebr. 13:17) De ældste skal regelmæssigt gennemgå vejledningen for hvordan man skal forberede sig på en katastrofe, og hvad man skal gøre under en katastrofe. (1. Kor. 14:33, 40) Vær modig men forsigtig. (Ordsp. 22:3) Tænk dig om før du gør noget. Og løb ikke nogen unødige risici. Støt dig til Jehova. Han kan hjælpe dig til at sørge for dine brødre og søstre på en sikker måde. w24.07 4 § 8; 5 § 11

Kong David kendte Jehova og havde fuld tillid til ham. I perioder hvor han frygtede for sit liv fordi kong Saul og andre forfulgte ham, bad han inderligt til Jehova om hjælp. Og da Jehova besvarede hans bøn og reddede ham, udbrød han: “Jehova lever!” (Sl. 18:46) Det David sagde, var ikke bare en anerkendelse af at Jehova eksisterer. Ifølge et opslagsværk udtrykte David tillid til at Jehova “som den levende Gud hele tiden gør noget for at hjælpe sine tjenere”. David havde selv erfaret at Jehova lever, og det forstærkede hans beslutning om at blive ved med at tjene og prise ham. (Sl. 18:28, 29, 49) Når vi er overbevist om at Jehova er den levende Gud, kan det hjælpe os til at tjene ham med glæde. Vi vil få styrke til at klare de prøvelser vi kommer ud for, og få lyst til at gøre en ekstra indsats i tjenesten for ham. Og vi vil blive endnu mere besluttet på at holde os tæt til Jehova. w24.06 20 § 3-4

Hvad kan vi lære af apostlen Paulus’ ord til thessalonikerne? Når vi hører noget der ikke stemmer med det vi har lært ud fra Bibelen, eller hvis vi hører et chokerende rygte, må vi bruge dømmekraft. I det tidligere Sovjetunionen sendte nogle af vores modstandere et brev rundt der så ud til at komme fra Hovedkontoret. Brevet opfordrede nogle af brødrene til at danne en separat, uafhængig organisation. Brevet så ud til at være ægte. Men trofaste brødre lod sig ikke narre. De kunne se at det budskab brevet indeholdt, ikke stemte med det de havde lært. I dag bruger vores modstandere nogle gange moderne teknologi for at prøve at gøre os usikre og skabe splittelser. I stedet for at blive “bragt ud af ligevægt” må vi beskytte os selv ved at tænke over om det vi hører eller læser, stemmer med det vi har lært ud fra Bibelen. – 2. Thess. 2:2; 1. Joh. 4:1. w24.07 12 § 14-15

Den vigtigste beslutning vi kan træffe, er at indvi os til Jehova og blive en del af hans åndelige familie. Det ønsker Jehova for os alle sammen. Hvorfor? Han vil gerne have at vi skal være venner med ham, og at vi skal leve for evigt. (5. Mos. 30:19, 20; Gal. 6:7, 8) Jehova tvinger ikke nogen til at tilbede ham. Det må den enkelte selv bestemme. Men hvad nu hvis en der har valgt at blive en døbt tjener for Jehova, begår en alvorlig synd? Hvis han ikke angrer, er det nødvendigt at han bliver fjernet fra menigheden. (1. Kor. 5:13) Men Jehova ønsker inderligt at han vender tilbage til ham. Faktisk er det en af grundene til at Jehova har sørget for løskøbelsen – den gør det muligt for en synder der angrer, at få tilgivelse. Vores omsorgsfulde Far appellerer kærligt til dem der har begået en alvorlig synd, og opfordrer dem indtrængende til at angre og vende om. – Zak. 1:3; Rom. 2:4; Jak. 4:8. w24.08 14 § 1-2

På det tidspunkt Johannes skrev sit tredje brev, var der nogle i menigheden der spredte falsk lære og skabte splittelser. Men andre fortsatte trofast på “sandhedens vej”. De adlød Jehova og “[blev] ved med at følge hans bud”. (2. Joh. 4, 6) Det gjorde ikke kun Johannes glad at se deres trofasthed. Det var også noget der gjorde Jehova meget glad. (Ordsp. 27:11) Hvad kan vi lære af det Johannes skrev? Trofasthed gør os selv og andre glade. (1. Joh. 5:3) For eksempel får vi selv stor glæde når vi ved at vi gør det Jehova synes om. Han glæder sig når han ser at vi ikke falder for de fristelser den her verden udsætter os for, men i stedet følger hans bud. Englene glæder sig også over at se det. (Luk. 15:10) Noget andet der giver os stor glæde, er at se at andre er trofaste. (2. Thess. 1:4) Og når Satans verden er væk, vil det give os stor tilfredshed at vide at vi har været loyale mod Jehova. w24.11 12-13 § 17-18

Hvis du er interesseret i en, hvor længe skal du så vente før du fortæller det? Hvis du gør det for hurtigt, kunne du komme til at virke impulsiv. (Ordsp. 29:20) Men hvis du venter for længe, kunne du komme til at virke ubeslutsom, især hvis den anden har lagt mærke til din interesse. (Præd. 11:4) Husk at du ikke behøver at være overbevist om at du gerne vil giftes med ham, inden du giver udtryk for din interesse. Men du skal være sikker på at du er klar til at blive gift, og at han kunne være en passende ægtefælle for dig. Men hvad nu hvis du fornemmer at der er en der er interesseret i dig? Hvis du ikke har det på samme måde, så forsøg at vise det tydeligt. Det ville være ukærligt at lade ham tro at det kunne blive til noget mellem jer, hvis det ikke er tilfældet. – Ef. 4:25. w24.05 22-23 § 9-10

Kun ægte, trofaste salvede vil blive “taget med” og få en plads i Riget sammen med Jesus i himlen. Hvis en salvet ikke holder sig åndeligt vågen, vil han eller hun ikke blive samlet ind sammen med de udvalgte. (Matt. 24:31) I virkeligheden gælder Jesus’ opfordring alle i Jehovas folk, uanset hvilket håb de har. Vi må alle sammen se Jesus’ ord som en advarsel og holde os vågne og forblive trofaste. Fordi vi kender Jehova godt, stoler vi på at det han gør, er retfærdigt. Hvis Jehova her i de senere år har valgt at salve nogle der trofast tjener ham, er det ikke noget vi bekymrer os om. Vi kender Jesus’ illustration om vingårdsarbejderne og hvad han sagde om dem der først kom til i den 11. time. (Matt. 20:1-16) De der først sidst på dagen blev hyret til at arbejde, fik den samme løn som dem der havde arbejdet hele dagen. På samme måde vil de salvede, uanset hvornår de bliver udvalgt, få den himmelske belønning hvis de forbliver trofaste. w24.09 24 § 15-17

Vi kan lære meget af den måde Jesus tacklede uretfærdighed på. Han blev ofte dårligt behandlet både af sin egen familie og af andre. Nogle af hans slægtninge anklagede ham for at være vanvittig, de religiøse ledere beskyldte ham for at samarbejde med dæmonerne, og de romerske soldater hånede ham, slog ham og dræbte ham til sidst. (Mark. 3:21, 22; 14:55; 15:16-20, 35-37) På trods af alt det blev Jesus ikke bitter, og han gav aldrig igen. Hvordan kan vi efterligne ham? (1. Pet. 2:21-23) Jesus reagerede altid på den rigtige måde når han kom ud for uretfærdighed. Han vidste hvornår det var bedst at tie stille, og hvornår det var på sin plads at sige noget. (Matt. 26:62-64) Han følte ikke behov for at forsvare sig over for alle de falske anklager folk kom med. (Matt. 11:19) Og når han valgte at sige noget, truede eller fornærmede han ikke sine anklagere. w24.11 4-5 § 9-10

Forestil dig at du gav en du elsker, en smuk og særlig gave som han virkelig havde brug for. Hvor ville du blive skuffet hvis din ven bare lagde den væk og glemte alt om den. Hvis han derimod brugte gaven og viste taknemmelighed for den, ville du helt sikkert blive meget glad. Hvad er pointen? Jehova har ofret sin Søn for vores skyld. Hvor må det gøre ham glad når vi viser taknemmelighed for den særlige gave, som er et udtryk for hans kærlighed. (Joh. 3:16; Rom. 5:7, 8) Som årene går, kunne vi godt begynde at tage løskøbelsen for givet. Det ville svare til at gemme Guds gave væk i en skuffe. Vi er glade for at have den, men vi tænker ikke så meget over den. Hvis vi skal undgå at det sker for os, er det vigtigt at vi regelmæssigt tænker på hvad det er Jehova og Jesus har gjort for os. w25.01 26 § 1-2

En bror der bliver udnævnt til ældste, skal ikke være en der lige er kommet til troen. Du behøver ikke at have været døbt i mange år, men du har brug for tid til at blive moden. Før du bliver udnævnt som ældste, må du vise at du ligesom Jesus er klar til ydmygt at tjene Jehova på en hvilken som helst måde. Og du må være tålmodig og vente på at Jehova giver dig flere opgaver i menigheden. (Matt. 20:23; Flp. 2:5-8) Du kan vise at du er loyal, ved at holde dig nær til Jehova og til hans retfærdige normer og ved at følge vejledningen der kommer gennem hans organisation. I Bibelen står der tydeligt at en tilsynsmand skal være kvalificeret til at undervise. Betyder det at du skal være en blændende taler? Nej. Mange gode ældste er meget dygtige til at undervise i forkyndelsen og på hyrdebesøg selvom de måske ikke er de bedste til at holde offentlige foredrag. w24.11 23-24 § 14-15

Når du støder på en passage i Bibelen du ikke helt forstår, så foretag research, og se det som en mulighed for at lære noget nyt. Bagefter må du bruge tid på at tænke over det du har lært, og hvad det fortæller dig om Jehova, hans Søn og deres kærlighed til dig. (Sl. 119:97, fdn.) Bliv ikke modløs hvis du ikke finder noget nyt og spændende hver eneste gang du sætter dig ned for at læse i Bibelen eller for at foretage research. På en måde er du som en der leder efter guld. En guldgraver er udholdende og tålmodig og kan bruge timer eller endda dage på at finde bare den mindste smule guld. Men han bliver ved med at lede efter det fordi han ved hvor værdifuldt det er. De tanker vi kan finde i Bibelen, er meget mere værd end guld! (Ordsp. 8:10) Så vær tålmodig, og hold dig til din bibellæseplan. – Sl. 1:2. w25.01 24-25 § 14-15

Jehova forventer af os at vi er klar til at tilgive andre hvis de sårer os. (Sl. 86:5; Luk. 17:4; Ef. 4:32) Vi kan blive dybt såret over noget en anden siger eller gør, særligt hvis det er en nær ven eller en i vores familie. (Sl. 55:12-14) Den følelsesmæssige smerte vi oplever, kan være som sværdhug. (Ordsp. 12:18) Vi kan måske prøve at ignorere følelserne, men hvis vi gør det, er det som om vi er blevet stukket med en kniv og lader kniven sidde i såret. Vi kan altså ikke forvente at de sårede følelser bare går over hvis vi ignorerer dem. Når nogen sårer os, bliver vi måske til at begynde med vrede. Bibelen siger at det ikke er unormalt. Men den advarer også mod at lade følelserne tage overhånd. (Sl. 4:4; Ef. 4:26) Hvorfor? Fordi vrede fører sjældent til noget godt. (Jak. 1:20) Husk: At blive vred er en reaktion, men at blive ved med at være vred er et valg. w25.02 15 § 4-6

Jesus illustrerede tydeligt hvor ufornuftigt det er at gå meget op i penge og opsparing i stedet for at være “rig hos Gud”. (Luk. 12:16-21) Der er ingen der ved hvad der vil ske i morgen. (Ordsp. 23:4, 5; Jak. 4:13-15) Og vi der tjener Jehova, møder måske nogle helt særlige udfordringer. Jesus sagde at vi må være klar til at give afkald på alt hvad vi ejer, for at kunne følge ham. (Luk. 14:33, fdn.) De første kristne i Judæa mistede meget, men det påvirkede ikke deres glæde. (Hebr. 10:34) I nyere tid er der mange af vores venner der har været villige til at miste deres økonomiske sikkerhedsnet fordi de ville være neutrale i politik. (Åb. 13:16, 17) Hvad har hjulpet dem til at træffe den flotte beslutning? De har en urokkelig tillid til Jehovas løfte: “Jeg vil aldrig svigte dig, og jeg vil aldrig forlade dig.” (Hebr. 13:5) Det er fornuftigt at lægge planer for hvordan vi skal klare os i fremtiden, men hvis der sker noget uventet, er det klogest at stole på at Jehova nok skal tage sig af os. w25.03 29 § 13-14

Jehova har sørget for hjælp så vi kan vokse åndeligt. De der tjener som hyrder og lærere i menigheden, er oplært til at hjælpe os til i åndelig forstand at blive ‘fuldvoksne mennesker der har opnået den samme modenhed som Kristus’. (Ef. 4:11-13) Jehova giver os også sin hellige ånd så vi kan få “Kristus’ sind”. (1. Kor. 2:14-16) Desuden har han fået nedskrevet de fire evangelier, som fortæller os om Jesus. Vi kan lære meget af hvordan han tænkte, og af de ting han sagde og gjorde. Og når vi efterligner ham, vil det hjælpe os til at blive åndeligt modne. Men for at kunne blive modne må vi ‘komme videre fra grundlærdommen om Kristus’, altså lære mere end bare de grundlæggende sandheder at kende. w24.04 4-5 § 11-12

Hver dag er der nogle beslutninger vi skal tage. Nogle af dem er relativt nemme, for eksempel hvad vi skal spise til morgenmad, eller hvornår vi skal gå i seng. Men andre er svære. Det kan være beslutninger der påvirker vores helbred, vores glæde, dem vi elsker, eller vores forhold til Jehova. Vi vil gerne have at de beslutninger vi tager, er gode for os selv og for vores familie. Og frem for alt vil vi gerne have at de glæder Jehova. (Rom. 12:1, 2) Noget der er vigtigt at gøre for at kunne træffe en god beslutning, er at få nogle oplysninger. Hvorfor er det så vigtigt? Jo, forestil dig en der går til lægen fordi han fejler noget alvorligt. Ville lægen beslutte hvilken behandling han skal have, uden først at undersøge ham og stille ham nogle spørgsmål? Selvfølgelig ikke. Du vil også kunne træffe en bedre beslutning hvis du først sørger for at have styr på fakta. w25.01 14 § 1-3

Jehova er fuld af barmhjertighed, og “han ønsker ikke at nogen skal blive udslettet”. (2. Pet. 3:9) Hvordan har Jehova vist barmhjertighed mod nogle der har begået alvorlige synder? Et eksempel er kong David, der gjorde flere ting som Jehova hader. Han begik blandt andet ægteskabsbrud og stod bag et mord. Men David angrede oprigtigt, og derfor viste Jehova ham barmhjertighed og tilgav ham. (2. Sam. 12:1-12) Kong Manasse var ond det meste af sit liv og gjorde mange frygtelige ting. Men selv i det her ekstreme tilfælde var Jehova klar til barmhjertigt at tilgive fordi Manasse ydmygt angrede og vendte om. (2. Krøn. 33:9-16) De her to eksempler minder os om at Jehova viser barmhjertighed så snart han ser at der er grundlag for at gøre det. Og han vil oprejse mennesker som dem fordi de har indset det forkerte de har gjort, og er vendt tilbage til ham. w24.05 4 § 12