Gud leder i venlighed sit folk til livet
1. Hvilke forbavsende forhold kendetegner den nye verdens samfund af Jehovas vidner?
PÅ JORDEN findes der i dag et folk der tæller mere end én million mennesker og som er fuldstændig enigt. Dette folk samarbejder helt og fuldt om et hvilket som helst arbejde, uden at kæmpe om ledende stillinger og uden at behøve noget ankenævn for at forskellige grupper i folket kan blive retfærdigt behandlet. Endnu mere forbløffende er det at de mennesker der udgør dette folk, er bosat i 199 lande, tilhører forskellige racer og nationaliteter, og taler forskellige sprog. Hvis en af dem rejser til et andet land, bliver vedkommende straks modtaget og anerkendt som et medlem af familien af de øvrige medlemmer af dette samfund eller broderskab i dette land. Dette folk er den nye verdens samfund af Jehovas vidner. — Mark. 10:29, 30.
2. (a) På hvilke områder er medlemmerne af den nye verdens samfund forskellige, og på hvilke områder hersker der enhed iblandt dem? (b) Hvad er det der især kendetegner dem?
2 Det er ikke fordi disse mennesker er konformister, og heller ikke fordi de er nonkonformister. De har forskellige vaner, alt efter det land de bor i. De har deres egne meninger om hverdagens problemer, hver deres smag, hobbyer og forskellige former for adspredelse. Hvis man taler med dem, opdager man dog at de følger apostelen Paulus’ formaning til den kristne menighed i Korint: „Jeg formaner jer, . . . at I alle skal være enige indbyrdes, og at der ikke må findes splittelser iblandt jer, men at I skal være fuldt ud forenede i samme sind og samme overbevisning.“ (1 Kor. 1:10) Denne enhed iblandt dem gælder deres gudsdyrkelse, deres forståelse af Guds ord og deres moralske standard, hvilket indbefatter Bibelens lære og dens principper angående ægteskab og ærlighed. Man kan ikke kende dem på en særlig klædedragt eller på en bestemt opførsel, som tilfældet for eksempel er med „provoerne“ eller dem der ligger på maven for forlystelsesverdenens berømtheder og søger at efterligne dem, eller dem der bærer en religiøs ordensdragt. Men Jehovas vidner kan kendes på deres sprog og på det de taler om, nemlig Bibelen. De kan også kendes på deres forkyndelse af den gode nyhed om Riget. Deres kærlighed til Gud og til hans ord skaber enhed og et nært sammenhold.
3. Hvordan viser Bibelen at Guds folk skulle være organiseret i vor tid, og hvordan adskiller Guds organisation sig fra andre?
3 Sammenhold fører nødvendigvis til organisering, og Jehovas vidner, den nye verdens samfund, er organiseret. Jehova har lovet at samle sit folk sammen. (Es. 43:5-7; 2:2-4; Sl. 106:47) Jesus sagde at dette ville finde sted i endens tid. (Matt. 24:31) Det er Jehova Gud og hans søn, Jesus Kristus, der leder dem, og Bibelen er deres lærebog. For mange har ordet organisation en klang af ensretning og frihedsberøvelse; en organisation er for dem en maskine der hensynsløst bevæger sig fremad uden hensyn til sine medlemmers velfærd. Sådan er det ikke med Jehovas organisation.
Hvordan Jehova leder sit folk
4. (a) Hvilken målestok anvender Jehova, og på hvilket grundlag kan han alligevel tage sig af ufuldkomne mennesker? (b) På hvilken måde leder Jehova dem?
4 Jehovas folks organisation bevæger sig fremad. Fremgang er naturligvis ensbetydende med forandringer, tilpasning og vejledning. Som den fuldkomne lærer underviser Jehova med kærlig empati. Jehova selv er fuldkommen. Han omtales som strålende ren og pur: „Hellig, hellig, hellig er Hærskarers [Jehova].“ (Es. 6:3) „Dit rene blik afskyr ondt, du tåler ej synet af kvide.“ (Hab. 1:13) Jehova kan ikke godkende eller billige det der er ufuldkomment. Hvordan kan han da vise mennesker der er syndige og ufuldkomne, så megen kærlighed? Fordi han viser den højeste form for kærlighed. Det kom til udtryk da han gav sin søn som et genløsningsoffer der dækker menneskers nedarvede ufuldkommenhed, som skyldes deres stamfader Adams synd. (1 Joh. 2:2) På grundlag af dette offer kan han med fuld ret og retfærdighed vise dem barmhjertighed. Han beskriver den måde hvorpå han leder dem, således: „Han vogter sin hjord som en hyrde, samler dem med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får.“ (Es. 40:11) Han forventer ikke at de på nuværende tidspunkt skal nå fuldkommenheden, selv om det er hans endelige hensigt med dem. Han overvælder dem ikke med sin ophøjede kundskab eller stiller større krav til dem end de kan opfylde; han ved at de må undervises og oplæres.
5. Hvordan kan Jehovas organisation gå fremad i enhed, og hvordan viser Jehova at forholdene i organisationen stadig vil blive forbedret?
5 Der er ikke tale om at blot nogle få af hans folk skal gøre fremgang, nej det gælder alle; de lader sig villigt lede på grund af den klare forståelse de har fået og udfylder hver sin plads. (1 Kor. 12:14-26) Dette bevirker at organisationen kan gå fremad i enhed. Vi ser der sker forandringer i organisationen for at den til stadighed kan blive renere, være mere i overensstemmelse med hans skrevne ord og bedre kan repræsentere ham. Jehova siger: „Guld sætter jeg i stedet for kobber og sølv i stedet for jern, kobber i stedet for træ og jern i stedet for sten. Til din øvrighed sætter jeg fred, til hersker over dig retfærd.“ På denne måde beskriver han de stadig bedre forhold han udvirker i sin organisation ved at lede den i fred og retfærdighed og uden at anvende hårdhed og magt. — Es. 60:17.
6. Beskriv hvordan Jehova er som en fader for sin organisation.
6 Jehova er som en fader for sit folk, og han underviser og leder det med nænsomhed som en fader. Han forventer ikke mere af sine tjenere end de kan. Hvilken fader ville for eksempel give sit spædbarn en stor kotelet og sige at det skulle spise den? Spædbarnet ville ikke engang forstå hvad faderen sagde. Det ville ikke have tænder til at tygge koteletten, og dets fordøjelsessystem ville ikke kunne optage den. Efterhånden som spædbarnet vokser, kan det indtage fast føde. Det kan opdrages og oplæres til at klare vanskelige opgaver. Hvis det er et lydigt barn, gør det fremskridt. Nogle gange vil det muligvis komme til at stå over for noget det aldrig har været ude for før, og det vover sig måske ud på ukendt grund og begår en fejl. Men hvis det er lydigt vil det, når det irettesættes på en kærlig måde, rette sin fejl og derefter løse opgaven på rette måde. Sådan forholder det sig også med Jehovas folk, hans organisation. — Hebr. 5:12-14.
Eksempler på Jehovas nænsomme ledelse
7. Hvordan beviser Jehovas folk at de ikke er „falske profeter“?
7 Nogle har kaldt Jehovas vidner „falske profeter“ fordi de førhen har haft ét bestemt syn på noget og senere har ændret dette i deres publikationer. Eller nogle af organisationens medlemmer har måske for en tid fået lov at følge en bestemt kurs fordi man ikke havde tilstrækkelig kundskab til at vide hvordan problemet skulle gribes an; men senere lærte man fra Guds ord hvad Guds vilje er, og foretog de nødvendige ændringer. Falske profeter ændrer ikke opfattelse og tager ikke ved lære. Det gør Guds folk. Selv de mennesker Jehovas vidner forkynder for, kan se at Jehovas vidner som organisation betragtet vokser til modenhed, bliver venligere, kærligere og mere taktfulde og effektive i deres forkyndelse.
8. Hvordan efterligner Jehovas vidner Jehovas måde at undervise på?
8 Fordi Jehovas vidner husker hvordan Gud har hjulpet dem, følger de deres læreres, Jehovas og Jesu Kristi, omsorgsfulde og kærlige undervisningsmetode når de leder bibelstudier hos interesserede mennesker, de mennesker der „er sig deres åndelige behov bevidst“. (Matt. 5:3, NW) Disse mennesker må først lære hvem Gud er, hvad hans hensigter er og hvilke foranstaltninger han har truffet for menneskene gennem Kristi genløsningsoffer og Riget. De må derpå studere de krav Gud stiller til dem der ønsker at behage ham. De må gøre fremskridt og vokse, idet de bringer deres liv i overensstemmelse med Guds vilje.
9. Hvorfor må der nødvendigvis fra tid til anden ske ændringer i vor forståelse og i organisationens opbygning?
9 Selv når disse interesserede når til det punkt at de ønsker at indvi sig til Gud, er de i åndelig forstand kun „spædbørn“. Men de må ikke forblive spædbørn. Der er mere at lære, for målet er fuldkommenhed. Alle må, hvad enten de er nye eller har været tilsluttet organisationen i mange år, tilpasse sig og forandre sig efterhånden som de bliver i stand til at forstå og tilegne sig dybere sandheder og anvende dem, og de må hele tiden stile efter en højere moral og en renere og retfærdigere organisation. Dette forklarer hvorfor der må ske ændringer i organisationens tankegang, opbygning og virksomhed, idet dens medlemmer stræber efter mere og mere at ligne deres fuldkomne Gud. — Matt. 5:48.
En teokratisk renselse
10. Hvilke store forandringer erfarede organisationen i 1919?
10 Et glimt af Jehovas vidners historie giver et indtryk af den progressive vækst der har fundet sted. I 1918 befandt Jehovas vidner sig i en uvirksom tilstand på grund af en uklar forståelse af deres kristne stilling. Men det følgende år, 1919, var et mærkeår. Først i det år forstod de at Jesus Kristus havde fået overdraget Riget i himmelen, og at det nu var deres opgave frygtløst at forkynde et nyt budskab, budskabet om den indsatte konge. De blev vakt til live og reorganiseret. Det betød ikke at deres organisation nu var fuldkommen. Der var stadig meget at lære. Men fra da af fandt der en hurtigere vækst sted.
11. Hvilken vigtig ændring i 1932 styrkede organisationen?
11 I 1932 skete der en vigtig ændring. Før dette tidspunkt havde Jehovas vidner forstået at det bibelske udtryk „ældste“ betød en stilling som en person kunne vælges til af den kristne menighed. Men i 1932 blev de klar over at en „ældste“ betød en tilstand der indebærer en åndelig modenhed som man må vokse op til og som man ikke kan vælges til, lige så lidt som et spædbarn kan siges at være voksent. Man må først være en ældste eller en moden kristen før man af det styrende råd kan udnævnes til et tilsynsembede. Denne forståelse virkede i høj grad styrkende på organisationen og fremmede dens enhed.
12. Hvordan kan det siges at Jehovas vidner i 1938 gik over til en fuldstændig teokratisk ordning?
12 I året 1938 blev der taget et stort skridt fremad, idet man da gik over til en fuldstændig teokratisk ordning. Indtil da fandtes der stadig medlemmer af menighedens udvalg der var blevet valgt af menighedens medlemmer. Et studium af den apostolske styreform i den første kristne menighed viste at der dengang fandtes et styrende råd som udnævnte tilsynsmænd efter de kvalifikationer der omtales i Første Timoteusbrev 3:1-13 og Titusbrevet 1:5-9. Da Jehovas vidner fulgte dette eksempel, blev deres organisation teokratisk og ikke demokratisk; den skulle aldrig mere styres af grupper i menighederne efter et politisk mønster, men af Jehova Gud og Kristus Jesus gennem det synlige styrende råd og efter de kvalifikationer og krav som Bibelen opstiller.
13. Er der sket andre ændringer siden 1938? Hvorfor kunne hele denne renselse ikke have fundet sted straks?
13 Siden 1938 er den teokratiske organisation blevet yderligere renset i sin vækst mod fuldkommenhed. Alt dette viser at Jehova, selv om det er hans hensigt at hans organisation skal nå fuldkommenhed, ikke prøver at rette alt på én gang. Alt efter som hans folk har kunnet udholde det og har haft behov for det, og alt efter som deres hjerter var modtagelige for hans kærlighed, har Jehova på sin nænsomme og kærlige måde draget sine tjenere nærmere til sig. — Matt. 19:8; Mark. 10:5.
14. Hvad er der sket siden den anden verdenskrig, og hvorfor er der igen fare for at glide tilbage?
14 Før 1938 var der ikke nogen stor tilgang af nye medlemmer til organisationen, for den var ikke rede til at drage omsorg for dem på rette måde. Selve organisationen måtte være grundfæstet i Bibelens principper og fremgangsmåder, så den kunne tage fat på de mange problemer der ville opstå på grund af diktaturstaterne og den ensretning den anden verdenskrig medførte. Siden den anden verdenskrig er der derfor sket en så verdensomspændende vækst at organisationen på et tidspunkt er blevet kaldt „det hurtigst voksende trossamfund“. Organisationen har kunnet bevare sin renhed og styrke under denne vældige vækst. Den er vokset teokratisk. Den er Guds værk og følger samme principper for vækst som gælder plantelivet. Ligesom et træ får sit liv fra Jehova og vokser langsomt men sikkert, og endog kan forskubbe cementfliser der ligger i vejen for det, har Jehovas organisation fået sit liv fra ham og vokser, om end langsomt, ved hjælp af hans ånds uimodståelige kraft.
15. Hvordan har Jehova afværget at hans tjenere valgte en adfærd der kunne skade dem selv eller andre?
15 Efter at Gud i 1919 udfriede sit folk fra trældommen under det store Babylon, den falske religions verdensimperium, og efter at han har givet det en større forståelse af ham og hans hensigter, har han aldrig ledet sit folk på en måde der har skadet det. Hans tjenere er blevet ført sikkert gennem den anden verdenskrigs trængsler, gennem nationernes had og den bagvaskelse præsteskabet og andre af deres fjender har udsat dem for, og gennem den mest omfattende forfølgelse der nogen sinde har fundet sted. De har somme tider begået fejl fordi de i visse tilfælde stolede på deres egen forstand, men på grund af deres tro på Kristi genløsning har Jehova tilgivet dem. Han har sørget for at de ikke valgte en kurs der mishagede ham. Han har til hver en tid givet dem den kundskab de behøvede. (Matt. 24:45-47) Han har i virkeligheden oplyst dem på forhånd, før den kritiske situation opstod, så de har været forud væbnet. Han siger til dem: „Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye ting, kundgør dem, før de spirer frem.“ — Es. 42:9.
16. (a) Giv et eksempel på hvordan Jehova forbereder sin organisation på en ændring i tænkemåde, uden at dette får den til at snuble eller synde. (b) Hvorfor var forståelsen af hvem de „højere myndigheder“ er, betimelig?
16 Et eksempel på dette er Jehovas vidners stilling til denne verdens regeringer. Et studium af den adfærd Jesu Kristi apostle fulgte, gav Jehovas vidner forståelse af at Guds befaling om at forkynde den gode nyhed om Riget måtte adlydes uanset hvad nationerne måtte gøre for at standse forkyndelsen. Jehovas vidner fulgte apostlenes eksempel. Da den jødiske højesteret befalede apostlene at indstille forkyndelsen, svarede de: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ (Ap. G. 5:27-29) En overgang, nemlig fra 1929 til 1962, forstod vidnerne at Paulus, når han i Romerbrevet 13:1 (NW) talte om de „højere myndigheder“ som man bør underordne sig, hentydede til Jehova Gud og Kristus Jesus. Men i 1962 blev det på overbevisende måde vist at de højere myndigheder der her omtales, virkelig er denne verdens politiske herskere. Hvordan virkede denne bedre forståelse på Guds folk? Jehova havde forberedt dem på dette. Den bevirkede ikke at de nu fuldstændigt underlagde sig de politiske herskere og opgav det arbejde som Jehova gennem Kristus havde befalet dem at gøre, men den understregede for dem at deres underkastelse er relativ. Mens de altid havde respekteret de herskende ved at adlyde Jesu ord: „Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud [som den højeste myndighed], hvad Guds er!“ fik de nu en endnu klarere forståelse af dette princip. Denne forståelse gav dem et mere ligevægtigt syn på tingene og indgav dem endog større respekt for denne verdens herskere; og den tjente dermed som en betimelig formaning og beskyttelse i en tid hvor manglende respekt for myndighederne er fremherskende og hvor revolutioner og oprør hører til dagens orden. — Matt. 22:21.
Jesu kærlige måde at undervise på
17. Vis hvordan Jesus efterlignede Jehovas kærlige måde at undervise på.
17 Jesus var den største lærer der nogen sinde har levet på jorden, og han anvendte denne undervisningsmetode. Da han begyndte at samle sine disciple sammen, fortalte han dem ikke at han skulle dø efter tre og et halvt års tjeneste. De var endnu ikke i stand til at forstå dette eller stærke nok til at bære denne sønderknusende sandhed. Da han senere fortalte dem det, svarede Peter først: „Gud bevare dig, Herre. Nej, sådan må det ingenlunde gå dig!“ (Matt. 16:22) Jesus irettesatte ham. Selv da forstod Peter ikke fuldt ud at Kristus måtte ofre sit liv, men Jesus vidste at Peter kunne bære denne sandhed og at han om kort tid ville forstå den til fulde. (Joh. 16:12) Engang sagde han noget der rystede nogle af hans disciple: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder: hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer.“ (Joh. 6:53) Disse ord fik mange til at vende sig bort fra ham. Bekendtgjorde Jesus denne forbavsende lære før de var i stand til at fatte den? Nej. De der oprigtigt havde lyttet til Jesus, de der havde været lydige og havde fulgt med i hans lære, tog ikke anstød. De blev hos ham, og Peter sagde: „Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord.“ (Joh. 6:68) Jesus vidste at nogle af hans disciple blot var medløbere, og at deres hjerte ikke var ret. Tiden var inde til at fremsætte denne udtalelse så de kunne vise deres sande jeg. Han ønskede at danne en organisation der bestod af dem der ville holde fast ved sandheden, selv efter at han var borte. — Luk. 22:28.
Organisationens fremgang på apostlenes tid
18, 19. Vis at ændringer i tænkemåde og menighedsorganisation ikke er noget nyt for Jehovas folk.
18 Senere, efter at den hellige ånd var udgydt, åbenbarede Jehova heller ikke straks hele sandheden for sin organisation. Cirka tretten år efter at Peter havde forkyndt for hedningen Kornelius, og Gud havde anerkendt denne uomskårne hedning og hans husstand, var det ikke desto mindre nødvendigt at det styrende råd i Jerusalem holdt et møde for at drøfte omskærelsen. Guds ord og ånd åbenbarede at det ikke var nødvendigt at blive omskåret for at være tilsluttet den kristne menighed. (Ap. G. 15:28, 29) Senere bevirkede nogle omstændigheder i den kristne menighed i Korint at der fremkom spørgsmål der måtte afgøres af et medlem af det styrende råd, nemlig af Paulus. Der var opstået en misforståelse i forbindelse med spørgsmålet om hvor langt den kristne frihed rakte med hensyn til at spise kød der engang var ofret til en afgud, og om i hvilken udstrækning organisationen kunne gribe ind i den moralske frihed, idet der var forekommet et tilfælde af umoralitet i menigheden. (1 Kor. 8:1-13; 5:1-5) I de kristne skrifters breve er der taget mange sådanne spørgsmål op til drøftelse.
19 Når vi læser Apostlenes Gerninger ser vi også at sandheden efterhånden blev klarere og klarere. For eksempel forståelsen af Kristi andet komme, ikke til en jordisk trone, men som en mægtig usynlig ånd til en himmelsk trone (1 Pet. 3:18; Fil. 2:9, 10; jfr. Ap. G. 1:6), og forståelsen af det frafald der skulle finde sted efter apostlenes død. (Ap. G. 20:29, 30) Det var først i år 96, da Johannes fik åbenbaringen, at antallet af dem der er kaldet til himmelsk kongemagt sammen med Kristus, blev åbenbaret — en åbenbaring angående „kvindens“ sæd og Abrahams sæd. — Åb. 7:4; 14:1.
Enhed trods forskellige evner
20. Hvordan bliver disse ændringer en prøve for os?
20 Disse ændringer er derfor en prøve for os der længes efter retfærdighed. Er vi villige til at ydmyge os og lade os forme til liv af den store Skaber, Jehova Gud, eller ønsker vi selv at bestemme og skille os ud som nogle der er imod ham og hans ord? Vi bliver ikke ensrettede af at tjene i Jehovas organisation. Der må være enhed, for mennesket blev ikke skabt til at leve alene. Der kan ikke blive en retfærdig jord på nogen anden måde.
21. Hvorfor må der være en organisation med et fælles mål for at det nødvendige arbejde kan blive udført?
21 I ethvert samfund er det nødvendigt med sammenhold, organisation og et fælles mål. For at organisationen kan udføre et arbejde og være til velsignelse for alle i organisationen, er det en forudsætning at alle dens medlemmer bruger deres forskellige evner og færdigheder og yder deres bidrag. Af den grund er ikke alle udrustet med de samme evner. De ligner kun hinanden i deres hengivenhed for Jehova, deres kærlighed til ham, deres forståelse af hans ord, deres tjeneste for ham og i deres loyalitet over for hans principper og sandheder. Ikke alle har de samme færdigheder. Gud har sørget for at vi er forskellige. På et meget tidligt tidspunkt i menneskehedens historie sås det tydeligt at Gud i det første menneskepar havde nedlagt evnen til at videregive forskellige evner og færdigheder til deres efterkommere, for at de kunne udføre det arbejde der måtte gøres. I én familie finder vi tre børn der hver havde deres specielle evner og som hver blev grundlæggeren af sin beskæftigelse eller kunstart: Én var ekspert i kvægavl, en anden en mesterlig musiker, og en tredje en dygtig smed. — 1 Mos. 4:19-22.
22. Hvad leder Jehova sit folk til, og hvorfor må man nærme sig dette mål lidt efter lidt?
22 Jehova sørger således for alt hvad der er nødvendig, alt imens han gradvis leder sit folk til større lykke og til liv i en ny orden. Da de første nybyggere i Nordamerika rejste vestpå, kunne de tåget skelne hvad de først troede var skyer i horisonten, men senere blev det til det skarpe omrids af bjerge. Efterhånden som, de kom nærmere kunne de klart se træer, klipper og andre detaljer i det smukke landskab. Sådan forholder det sig også med Jehovas vidner. De ved at der vil komme en ny orden, en retfærdig tingenes ordning, hvor der ingen tårer, sorg eller død skal være mere. (Åb. 21:3, 4) Efterhånden som de nærmer sig denne nye orden, bliver omridsene tydeligere. Dette kræver at de må tilpasse sig og ændre deres opfattelse, men de er lykkelige over at få større indsigt og en bedre forståelse af deres store Gud, Jehova, så de i højere grad kan blive dannet efter hans billede og lighed. I hans nye tingenes ordning vil vi kunne nå fuldkommenheden og for altid glæde os over livets fylde. Da vil vil være i stand til at modtage endnu større sandheder om ham, vor kærlige Hyrde og Leder, når han lader stadig større velsignelser tilflyde os gennem sin søns, Jesu Kristi, rige. — Es. 9:6, 7.