Jehovas Vidners Årbog 1985

Den storslåede teokratiske vækst fortsætter

I ESAJAS’ profeti, kapitel 60, beskrives i begejstrede vendinger den storslåede vækst der nu finder sted under Teokratiet. Især i 1919 begyndte den lille rest af de salvede kristne aktivt at forkynde Riget og at afsløre at verdens verdslige og religiøse elementer er behersket af Satan. Set fra et menneskeligt standpunkt syntes de ikke at have en chance, men de repræsenterede Guds himmelske organisation, som havde fået den klare befaling: „Rejs dig, kvinde, lys, for dit lys er kommet, og Jehovas herlighed er steget op over dig.“ — Es. 60:1.

Ja, midt i Satans verdens tykke mulm og mørke begyndte lyset fra selve kilden til alt lys og al sandhed at skinne med stadig voksende klarhed. Ifølge profetien ville dette få stor virkning: „Nationer skal gå efter dit lys, og konger efter din solopgangs klare lys.“ (Es. 60:3) Den lille skare trofaste lysbærere rykkede gradvis frem og udvidede skridt for skridt deres virke. Som Jehova velsignede deres bestræbelser, så de vidnesbyrd om en usædvanlig vækst. Folk af alle nationer kom strømmende til lyset. Der fandt en storslået fremgang sted, som det malende beskrives i Esajas 60:5: „Til den tid vil du se det og stråle, og dit hjerte skal bæve og svulme, for til dig vender havets velstand sig; nationernes forråd kommer til dig.“

Ja, vi stråler i sandhed af glæde over det vi ser. Vort hjerte bæver og svulmer af glæde og begejstring på grund af den storslåede teokratiske fremgang der finder sted i hele verden. Det vi oplever, udføres „’ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved min ånd,’ har hærstyrkers Jehova sagt.“ (Zak. 4:6) Ingen menneskelig kraft kunne have udvirket det vi har været vidne til i vor levetid.

Lige fra begyndelsen af deres offentlige virksomhed i 1919 kom Jehovas lille hær af lysspredere ud for et bjerg af modstand fra Satans onde organisations side. Havde Jehova ikke hjulpet og beskyttet dem, ville Satans horder have udslettet hele den organisation Jehova benyttede til at fremme sit riges interesser. I Zakarias 4:7 omtales Satans modstand som et stort bjerg, og Jehova henvender disse ord til sine fjender: „Hvem er du, du store bjerg? Foran Zerubbabel bliver du til fladt land. Og han skal bringe topstenen ud. Der råbes til den: ’Betagende! Betagende!’“

Ja, Jehova har på vidunderlig vis værnet om sit ærefulde navn og sit folk. Det kæmpemæssige bjerg af modstand som Satan rejste, kunne ikke krydse gennemførelsen af hans storslåede hensigt. Foran den der skildres ved landshøvdingen Zerubbabel, krigerkongen Jesus Kristus, bliver det store bjerg til fladt land. Det symbolske tempelbyggeri fortsætter indtil det er færdigt og topstenen, Herren Jesus selv, er anbragt på sin ophøjede plads. Den større Zerubbabel vil bringe arbejdet med at genoprette tilbedelsen af Jehova i hans åndelige tempel til en sejrrig afslutning. Al Djævelens modstand vil vise sig at være uden virkning, og når Jehovas glade tilbedere ser at sejren er vundet, vil de bryde ud i høje lovprisningsråb: „Betagende! Betagende!“ Himmelen og jorden vil overalt genlyde af lovsang. Alle hjerter vil strømme over af glæde og lykke.

Er det da for meget at forvente at „havets velstand“ og „nationernes forråd“ vil komme til det åndelige Zion? Esajas’ herlige profeti fra Guds ord skildrer at Jehova vil give sit folk fremgang og velstand, sådan som vi erfarer det i øjeblikket, og vi ved at denne storslåede fremgang vil fortsætte og vare ved indtil hele jorden er fyldt med Jehovas herlighed.

Guds løfte i Esajas 60:22 er allerede ved at gå i opfyldelse. Vi har set ’den mindste blive til tusind’ i mange lande. Fra den lille bitte gruppe der indledte arbejdet for omkring 65 år siden, er ’den ringeste blevet til en mægtig nation’. De spændende rapporter der indløber fra Jehovas tilbedere i hele verden, beviser til fulde at Jehova ’fremskynder det når tiden er inde til det’.

Fra Europa, Asien, Nordamerika, Sydamerika, Australien og utallige øer lyder der rapporter om en forbløffende fremgang. Vi er ovenud glade for at kunne give hele Guds folk del i de opmuntrende gode nyheder om alle de storslåede ting Jehova lader ske. Forkynderrekorden på 2.842.531 i tjenesteåret 1984 får os næsten til at tabe vejret. Der har på verdensplan været en storslået forkyndertilvækst på 7,1 procent. Næsten hvert eneste land har rapporteret en fremgang i forkyndertallet. Antallet af menigheder, 47.869, svarer næsten til det samlede antal forkyndere dengang vi fik „det nye navn“, Jehovas Vidner, tilbage i 1931. Millioner af de 7.416.974 der overværede mindehøjtiden må have åndelig føde og hjælp for at kunne knytte sig aktivt til Jehova. Tænk hvilken tilgang der ville være hvis alle disse blev aktive lovprisere af Jehova! Den storslåede teokratiske vækst fortsætter! Læs de enestående oplysninger der kommer frem i denne årbog for 1985, og glæd dig over resultaterne. Dit hjerte vil bæve og svulme af begejstring når du ser hvad den suveræne Herre Jehova udfører, og du vil give ham æren og prisen derfor.

Glædeligt nyt om teokratisk vækst i Afrika

„Vi har haft et storslået år!“: Dette glædesudbrud lyder fra vore brødre i Sydafrika idet de fremlægger deres rapport. „Vi har nået en ny forkynderrekord på 34.363 i april.“ „For første gang,“ tilføjer de, „har vore sorte brødre fået tilladelse til at bygge deres egne rigssale. De kan nu mødes i langt bedre lokaler, og det tegner til at blive et af de største skridt fremad i denne del af arbejdsmarken.“ Afdelingskontoret bringer også følgende glædelige nyheder:

„I år havde vi de første stævner i landet hvor man virkelig kan sige at alle racer var forsamlet i fællesskab. Det største af stævnerne blev holdt i Johannesburg, hvor 29.073 var til stede. Man kunne frit overvære programmet på det sprog man ønskede — zulu, sesotho, portugisisk, græsk, engelsk eller afrikaans. Den fælles dåbshandling, hvor 343 af forskellige racer blev døbt, var et enestående eksempel på den enhed der kendetegner Jehovas får her i landet.“

En ung kvinde i Soweto der for nylig var blevet uddannet til medicinmand, spurgte en afrikansk søsters datter: „Findes der nogen sandhed i verden?“ Det førte til at søsteren oprettede bibelstudium med hende, og hun begyndte straks at overvære møderne. Hendes moder blev imidlertid rasende og sagde til hende at hvis hun blev ved med at komme sammen med Jehovas vidner, måtte hun betale de penge tilbage der var ofret på hendes uddannelse, og hun ville desuden blive bortvist fra hjemmet. Men den unge kvinde brændte alle sine dæmoniske remedier, gik ind på at betale sin moder pengene tilbage, og fortsætter med at overvære alle møderne.

„Langt mere for os at gøre i Zambia“: Jehovas tjenere i Zambia kom til denne slutning på grund af de vidunderlige resultater de har nået i det forløbne år. Deres glæde kendte ingen grænser da 393.431 kom til Herrens aftensmåltid. Dette enestående tal er over seks gange højere end det antal forkyndere (58.925) der rapporterede i januar 1984. Hvilken vældig mark dette åbner for Vidnerne i Zambia!

En broder fortæller at en gruppe forkyndere som var på vej hjem fra tjenesten, kom til en vejspærring. Efter en rutinemæssig kontrol spurgte en betjent om de var på vej hjem fra forkyndelsen. Broderen svarede ja, og han tilføjede: „Vi har talt med folk som gerne vil kende sandheden.“ Betjenten modtog et eksemplar af Vagttårnet, og man aftalte at bringe bladene til politikasernen, hvor broderen fik flere blokabonnenter.

„Jehova fremskynder væksten“: Sådan hedder det i rapporten fra Ghana. Man begyndte tjenesteåret med 22.304 forkyndere, og tallet steg til 24.551 i april 1984. Og stor var glæden da 27.730 rapporterede i august! Det begivenhedsrige år har budt på syv nye højdepunkter. Et enestående antal på 104.151 sandhedssøgende mennesker overværede mindehøjtiden. Ligesom i mange andre lande åbner dette mulighed for at væksten kan fortsætte. Ja, Jehova fremskynder det når tiden er inde til det.

Rapporten fra afdelingskontoret fortæller at mange standser forkynderne på gaden og beder om at få bladene. En forkynder siger for eksempel: „Jeg blev overrasket da en mand der normalt ikke vil tage nogle af vore publikationer, kom hen til mig og bad om bladene. Han valgte seks forskellige. Så foreslog jeg ham at abonnere, og han tegnede på stedet abonnement på begge blade.“

Tusinder søger sandheden i Zaïre: Afdelingskontoret glæder sig over at „tusinder af mennesker søger efter sandheden om Guds rige og finder den i Jehovas voksende organisation“. Årets store nyhed for Jehovas vidner i Zaïre har været købet af et areal på to kvadratkilometer (2.000.000 kvadratmeter) til et nyt afdelingskontor. De nye bygninger og forbedrede faciliteter skulle sætte dem i stand til at ’tage vare på al den øgede aktivitet i distriktet’. Eftersom der var 139.856 til mindehøjtiden, ved de 32.208 forkyndere (rekorden i august) at der er store muligheder for fortsat vækst.

„Det har været et rekordår“: Det føler Jehovas tjenere i Liberia. De havde ligeledes et helt enestående antal som overværede mindehøjtiden. Der er gennemsnitlig 1151 forkyndere, men til mindehøjtiden kom der 6440, hvilket er over fem gange det antal der går ud i tjenesten. Brødrene brugte gennemsnitlig over 12 timer hver om måneden til at udbrede den gode nyhed. Marken er moden til indhøstningen af de sagtmodige. En treårig pige bidrog indirekte til den gode fremgang. Det lader til at hun besøgte sin bedstemoder, som læste op af ’Bibelhistoriebogen’ for hende. Det hun lærte gjorde et sådant indtryk på hende at hun blev ved med at fortælle sin moder om det, indtil moderen bad den næste forkynder der kom til hendes dør, om ’også at hjælpe hende til at lære Bibelen at kende’.

Ny aktivitet i Nigeria: Rapporten fra dette land indeholder mange grunde til at nære taknemmelighed. Afdelingskontoret melder om den bedste forkynderrapport siden 1975, idet op til 113.537 var med til at forkynde den gode nyhed i tjenesteåret 1984. Nigeria har et af de største forkyndertal i vor verdensomfattende familie af nidkære vidner for Jehova. Den gode fremgang i Nigeria er en kilde til inspiration for brødrene, ikke alene i Afrika, men i hele verden.

Satan er rasende over Teokratiets fremgang, og han forsøger at lægge os alle hindringer i vejen. En broder fortæller at nogle medlemmer af et yderliggående politisk parti trængte ind i hans hjem og forsøgte at få ham til at gå ind på deres politik. Han siger: „De gik løs på mig med en stav, men slaget var kun som en let berøring med en fjer. Min kone protesterede og fik også et rap. Vi bad til Jehova, idet vi sagde hans navn højt. Så blev de uenige om hvad de skulle gøre ved os, og de begyndte at slås indbyrdes. Nogle trængte ind i huset for at ødelægge vore ejendele, men de gik ud igen, tamme som får. Alt i alt lod de os uskadte. Efter at det hele var overstået opdagede vi at vort ældste barn havde samlet de andre børn og trøstede dem ud fra Bibelen, idet hun bad om at intet måtte skade os. Vi var lykkelige for at sandheden var trængt så dybt ned i hendes hjerte.“ Afdelingskontoret tilføjer: „Oplevelser som denne giver løfte om fortsat fremgang.“ Vi er også forvissede om at de der viser en sådan ubrydelig loyalitet er højt elskede af Jehova.

Forvandlet af sandheden: I republikken Guinea oprettede en specialpioner et bibelstudium med en mand som hed Sengianndo, et navn der på kisi-sproget betyder „en der er uenig“. Han levede op til sit navn, for lige fra barndommen havde han vist sig at være stridbar, aggressiv og meget vanskelig at omgås. Han var meget frygtet. Men kort efter at Sengianndo var begyndt at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner, begyndte han at foretage drastiske forandringer i sin levevis. Han holdt op med at slås, at ryge og at drikke for meget, og begyndte at opdyrke en kristen personlighed. Han blev mild og fredelig. Dette blev kendt i hele området, og kraften i Guds sandhedsbudskab gjorde et dybt indtryk på mange.

Handicappede overses ikke: Følgende erfaring fra Sierra Leone understreger hvor vigtigt det er at vi ikke overser de handicappede vi træffer i tjenesten på arbejdsmarken: En missionærsøster oprettede et bibelstudium med en 18-årig vanfør pige ved navn Jay. På grund af sin tilstand havde pigen ikke gået i skole. Hun kan kun bevæge sig omkring med stort besvær. Med to træblokke der beskytter hænderne mod jorden, rokker hun sig frem ved at hvile kropsvægten på armene og slæbe benene efter sig.

Ved de gentagne besøg som missionæren aflagde, begyndte Jay at lære Bibelens sandheder at kende, og hun lærte også at læse. Skønt hun kun en gang tidligere i sine 18 år havde vovet sig uden for det lille område der udgør familiens bolig, bad hun nu om lov til at overvære menighedens bogstudium længere henne i samme gade. Man kan forestille sig familiens ængstelse og bekymring da de så Jay forlade sit trygge hjem og vove sig ud på gaden. Hun er fast besluttet på at gøre sandheden til sin egen. Hun overværer alle møderne, selv om hun somme tider må slæbe sig fire-fem sidegader hen for at få fat i en taxa som kan køre hende til rigssalen. Hun taler nu med andre om sandheden.

Opmuntrende nyt fra Madagaskar: „I slutningen af december 1983,“ hedder det i rapporten fra afdelingskontoret, „ansøgte vi om juridisk anerkendelse af vort arbejde, og den 24. februar 1984 blev vor anmodning, takket være Jehova, imødekommet. Det vil ikke sige at forbudet fra 1970 er blevet ophævet, men vi kunne nu blive indregistreret som en ny lokal forening, og stor var alle brødrenes glæde da de hørte om det. Tjenesteindsatsen gik frem, så vi nåede to glimrende resultater i april — 1708 forkyndere som rapporterede og 8977 som overværede mindehøjtiden.“

Andre lande i Afrika har indsendt lignende opmuntrende rapporter. Der aflægges et glimrende vidnesbyrd på dette vældige kontinent. Der er millioner af mennesker i dette område som gennem studiet af Guds ord kan hjælpes til at komme i harmoni med Jehovas veje. Med de mange problemer og vanskeligheder vore brødre i Afrika udsættes for, kan al denne teokratiske virksomhed kun være blevet udført ved Jehovas ånd. Lad os nu betragte den teokratiske udvikling i en anden vældig arbejdsmark, nemlig Asien.

Inspirerende rapporter fra Asien

Babylon den Stores falske religion har i årtusinder hyllet dette folkerige område i det tætteste åndelige mørke. Nu trænger Teokratiets lys imidlertid igennem dette slør, og stor er glæden hos dem der kommer ind i lyset. Vi er dybt taknemmelige for de vidunderlige resultater der meldes om.

Fremgang i Pakistan: At se fremskridt i et islamisk land som Pakistan er meget opmuntrende. Der er nu 231 forkyndere, hvilket er et nyt højdepunkt. Dette resultat er blevet nået ved en forøget indsats i hjælpepionertjenesten. Familiebåndene er så stærke at folk, uanset hvilken religion de bekender sig til, har svært ved at rive sig løs. Ved at argumentere ud fra Andet Korintherbrev 6:14-18 lykkedes det imidlertid en ung forkynder at hjælpe en anden ung mand til at bryde med en pinsemenighed. Nu forkynder denne unge mand og hans ven flittigt og gør gode fremskridt henimod dåb. Selv i de vanskeligste distrikter har Teokratiet fremgang.

„Resultater der gør os meget lykkelige“: Med disse ord beskriver Indien det forløbne tjenesteår. Landet havde fem nye rekorder i forkyndertallet og er nået op på 6552 forkyndere, fra 5842 året før. Meget af dette skyldes den indsats der er gjort af brødre som taler de lokale sprog. Der er for eksempel blevet holdt syv stævner på de lokale sprog, så de tilstedeværende har kunnet få langt mere ud af foredragene. Indiens nye afdelingskontor er næsten fuldført. Betelfamilien er rykket ind i den nye bygning, og med de større og bedre faciliteter der nu er til rådighed, imødeser brødrene fortsat god fremgang.

En ung studerende fik ’Udviklingsbogen’ og ’Ungdomsbogen’ af en af sine venner. Han var katolik, troede på udviklingslæren og mente at Bibelen var upålidelig. Men da han læste de to bøger ændrede han opfattelse. Han indså nu at der findes en sand Gud som giver et sikkert håb for fremtiden. Trods modstand fra sine slægtninge begyndte han at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner og at overvære møderne. Han forkyndte også for sine medstuderende. Skønt nogle af de andre studerende gennemtævede ham, blev han modigt ved med at tale om Bibelens sandheder. Resultatet var at otte andre studerende blev hjulpet frem til indvielse og dåb. Han delte også sandheden med sine familiemedlemmer, og flere af dem begyndte at studere. En af hans kødelige brødre blev døbt, og hans moder har også planer om at blive døbt. Tre kusiner, hvoraf to var katolske nonner, tog ligeledes imod sandheden og blev døbt. Alt i alt har 24 mennesker taget imod sandheden efter at han begyndte sin modige og nidkære forkyndelse for fire år siden. En bemærkelsesværdig beretning!

Lille Susan, som går i anden klasse i skolen, var så god til at fortælle bibelhistorier i klassen at hendes lærerinde, en katolik, anskaffede sig et eksemplar af Min bibelhistoriebog. Hun bruger nu bogen i religionsundervisningen, og de fleste af eleverne har selv et eksemplar. Susans moder strømmede over af glæde da hun så at samtlige førstepræmier som blev givet i forbindelse med religionsundervisningen på denne skole var eksemplarer af Min bibelhistoriebog.

Fremskridt i Sri Lanka: Buddhismen og andre orientalske religioner er fremherskende på denne smukke ø, der ligger cirka 30 kilometer sydøst for den indiske kyst. En ung søster som taler meget overbevisende, er regelmæssigt med i hjælpepionertjenesten. På fem måneder spredte hun 1059 blade og tegnede 185 abonnementer — omkring en femtedel af alle de abonnementer som hele landet rapporterede i løbet af det sidste tjenesteår.

En katolsk landmand som spredte frygt omkring sig på grund af sit temperament og sin opførsel, dyrkede hanekamp som hobby. Folk kom fra hele omegnen for at spille på kampene, og indsatsen gik op til flere tusind rupeer. Manden lærte imidlertid sandheden at kende og indså at hans hobby ikke behagede Jehova. I begyndelsen var hans kone imod sandheden, men senere fulgte hun ham, og selv om han fik tilbudt 1500 rupeer for sin berømte kamphane, endte den på middagsbordet. Folk i området er forbløffede over de forandringer der er sket med manden, og det har resulteret i et godt vidnesbyrd for sandheden.

Bemærkelsesværdige begivenheder i Japan: „Vi er Jehova meget taknemmelige for at han stadig velsigner arbejdet her i landet.“ Sådan skriver vore brødre i Japan — et land hvor der hele tiden sker forbløffende ting i forbindelse med Teokratiets vækst. I august 1984 havde landet sin 68. forkynderrekord i træk, med 92.022 forkyndere ude i tjenesten! Distriktet i Japan bliver gennemgået temmelig ofte nu, nogle områder endda hver syvende eller hver tiende dag. I sandhed et flittigt folk! Jehova har rigt velsignet deres bestræbelser, som det fremgik af mindehøjtiden i 1984, der blev overværet af 224.696!

Japan har svært ved at følge med denne „forkyndereksplosion“ og at dække forkyndernes behov. Derfor har man nu truffet foranstaltning til at bygge endnu et betelhjem, en bygning på otte etager, og et nyt trykkeri på seks etager. Når vi tænker på at deres nuværende store bygningsanlæg blev indviet så sent som i maj 1982, spørger vi uvilkårligt: „Hvad bliver det næste?“

En kvinde hørte om sandheden gennem en specialpioner som tålmodigt genbesøgte hende over en periode på tre år. Da specialpionersøsteren forklarede hende om kærligheden som den er defineret i Første Korintherbrev, kapitel 13, blev hun overbevist om at det var sandheden. Hun havde været aktiv inden for sin tidligere tro og havde ført mange slægtninge til den. Nu inviterede hun alle disse slægtninge hjem til sig og forklarede dem at hun endelig havde fundet den sande tro, og hun tilskyndede dem til at lære Bibelens sandheder at kende. Hvad blev resultatet? I løbet af fem år er over 50 af hendes slægtninge blevet Jehovas vidner. En af dem er en tømrer som ligeledes har forkyndt den gode nyhed vidt og bredt — for sine arbejdskammerater, slægtninge og bekendte. Som følge heraf er 24 af dem kommet i sandheden. Så godt som alle disse mennesker er tilsluttet tre menigheder i Toyama-præfekturet i Japan. Ja, når man forkynder sandheden for sine nære venner og slægtninge kan det medføre store velsignelser. Pionerånden er stærk overalt i Japan — hver måned er omkring 37 procent af forkynderne med i en eller anden form for pionertjeneste.

Arbejdet fortsætter i et urohærget land: Libanon har oplevet endnu et år med krig og vold. I over fem måneder har flytrafikken til landet været indstillet, og det har været svært at opretholde kontakten med brødrene i de lande der sorterer under afdelingskontoret. Mange brødre har været tvunget til at forlade hus og hjem og er flygtet til andre dele af landet. Nogle er kommet til skade, men ingen er blevet dræbt. Man har holdt stævner i små grupper, og man har deltaget i tjenesten ved at anvende den metode der har syntes mest formålstjenlig i hvert område. På trods af alt dette rapporterede brødrene: „Vi har ikke på noget tidspunkt manglet den åndelige føde vi behøver. Vi er taknemmelige for dette, og vi beder om at Jehova vil sætte sine tjenere her i stand til at fortsætte i hans tjeneste uanset hvordan forholdene måtte udvikle sig.“

Hjælpepionertjenesten har været en velsignelse for mange i Libanon. En 84-årig søster skriver efter sin mands død: „Alle mine børn var voksne og var gift og havde børn. De forsømte mig ikke, men deres besøg kunne ikke få mig til at glemme mit savn eller fordrive min ensomhedsfølelse. Så foreslog en af de ældste i menigheden at jeg skulle prøve at være hjælpepioner. Jeg tøvede lidt, men til sidst besluttede jeg at forsøge. Og hvilken glæde! Jeg følte at Jehova havde ladet mig opnå denne høje alder netop for at jeg skulle kunne opleve at være hjælpepioner. Jeg har fortsat som hjælpepioner hver måned lige siden.“

Israel taknemmelig for fremgang: Det har altid været meget vanskeligt at forkynde for folk i dette land, men afdelingskontoret rapporterer med glæde at man nu endelig er nået op på over 300 forkyndere, hvilket brødrene er meget taknemmelige for. Familiebåndene er meget stærke her, og mange vil ikke risikere den modstand de udsætter sig for ved at tage imod sandheden. Nogle tager dog et fast standpunkt. En ung mand bad således til Gud om at måtte kende sandheden, og få dage senere traf han en veninde i bussen og blev inviteret med til nogle bibeldrøftelser sammen med hende. Han gjorde gode fremskridt, og på trods af sin faders trusler om at ’brække begge benene på ham’ fortsatte han med at studere Bibelen. Han stod også fast i neutralitetsspørgsmålet og udholdt indespærring i enecelle. Han holder stadig fast ved sandheden.

En muslim der bor i Israel modtog nogle bøger ved døren, men forkynderne aflagde ikke genbesøg for at fortsætte drøftelsen. Da de næste forkyndere besøgte ham, insisterede han derfor på at de skulle komme igen, og det gjorde de. Han begyndte at studere Bibelen og kom i sandheden. Dette understreger at vi må gøre hvad vi kan for at følge enhver interesse op.

Mange døbt i Thailand: Alle som overværede områdestævnet i Thailand var meget taknemmelige, for 46 blev døbt — omkring 4 procent af de 1147 som var til stede. Flere og flere i Thailand glæder sig over håbet om Guds rige. Et medlem af betelfamilien afsatte en ’Bibelhistoriebog’ til bibliotekaren ved en katolsk skole og indlagde en traktat som nævnte bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Senere kom en lærerinde til skolebiblioteket for at få en bog hun kunne bruge når hun underviste sine elever om Bibelen. Hun fandt ’Bibelhistoriebogen’ og syntes så godt om den at hun ringede til søsteren og bestilte 30 eksemplarer mere til eleverne. Da søsteren leverede disse bøger, havde hun også lejlighed til at sprede nogle eksemplarer af ’Paradisbogen’. Derved fik hun den idé at besøge bibliotekarerne på de forskellige skoler og universiteter, der som regel underviser i sammenlignende religion. Det endte med at hun spredte 280 bøger, 240 eksemplarer af brochuren Evigt liv på jorden, og tegnede 20 abonnementer.

Det går fremad på Filippinerne: I tjenesteåret 1984 nåede man her et højdepunkt på 75.257 forkyndere, og der var en gennemsnitlig fremgang på 8 procent i forhold til året før. Dette er meget glædeligt og vidner om at det virkelig går fremad på Filippinerne. Hver måned modtager man omkring 200 ansøgninger om pionertjeneste, og så længe denne tendens fortsætter, er der ingen tvivl om at der fortsat vil ske fremgang på arbejdsmarken. I april var der i alt 13.984 hjælpepionerer i landet.

Af økonomiske grunde var faderen i en familie på syv den eneste i familien som planlagde at overvære områdestævnet i Manila. Han var fisker, og fiskeriet var gået dårligt. Familien bad imidlertid Jehova om at hjælpe dem, så de alle kunne overvære stævnet. Kort før stævnet tog faderen og hans 12-årige søn ud for at fiske. De bad igen Jehova om at velsigne deres arbejde. Efter mange fejlslagne forsøg foreslog drengen at de forsøgte blot én gang til, og det gjorde de. Da de trak nettet ind, viste det sig til deres store overraskelse at de havde fået en fangst på over 500 kilo! Da de solgte fiskene havde de mere end nok til at hele familien kunne overvære stævnet.

Forkyndelse i dødscellerne: Ældste på Filippinerne har i mange år skiftedes til at besøge statsfængselet Muntinlupa i Metro Manila og lede bibelstudier med dødsdømte fanger som har ønsket det. I et tilfælde hvor der blev holdt et bibelstudium i en celle, kom en anden fange hen og begyndte at lytte. Dette gentog sig flere gange. En dag talte de om genløsningen og om hvordan Jesu offer havde åbnet vejen for tilgivelse af synder. Hertil spurgte manden som havde siddet og lyttet under studiet, henvendt til broderen: „Mener du at jeg også har mulighed for at blive tilgivet, efter alt det jeg har gjort?“ Han var blevet dømt til døden for at have myrdet flere mennesker.

For nylig indviede han sig til Jehova og bad om at blive døbt. Det var imidlertid blevet fastsat at hans henrettelse skulle finde sted inden dåben ved det næste kredsstævne. Han anmodede da om at hans henrettelse måtte blive udsat, og dette blev bevilget. Han blev døbt den 29. juni 1984, og på trods af sin forestående henrettelse glæder han sig over sit nyfundne forhold til Jehova. Tre andre dødsdømte fanger blev døbt sammen med ham i en vandtank på et tag i fængselet.

Et bibelstudium som har båret megen frugt: I Korea oprettede en pionersøster et bibelstudium med en dame. Snart begyndte en nabo som var buddhist, at overvære studiet. Ved hvert studium benyttede pioneren 10-20 minutter til at henvende sig direkte til buddhisten for at vise hende forskellen mellem den kærlige og barmhjertige Skaber, Jehova, og de vrede falske guder der må formildes. Hun forklarede at Satan og dæmonerne prøver at ødelægge folks tro på Gud. En dag spurgte den buddhistiske dame pioneren hvad der ville ske med hende og hendes familie hvis hun ødelagde alle sine gudebilleder og begyndte at tilbede Jehova.

Hun blev beroliget, og menighedens ældste hjalp hende med at ødelægge de mange gudebilleder hun havde i sit hjem. Skønt hun bagefter blev plaget af dæmonerne, var hun klar over hvad det var og at problemerne ikke skyldtes hendes afdøde forfædre. Efterhånden blev syv af familiens medlemmer døbt — damen selv, hendes mand og fem børn. Moderen og den ene datter er nu almindelige pionerer. Og hvordan er det gået med den dame i hvis hjem studiet blev holdt? Hun er også blevet døbt, og fire af hendes kødelige søstre studerer nu Bibelen.

Sådanne erfaringer viser at Bibelens kraftfulde sandheder nu gennemtrænger de religiøse barrierer i Satans verden. Det er tydeligt at vi er nået til den tid da folk af alle nationer indser at ’Gud er med os’ og ’beslutsomt går hen for at formilde Jehovas ansigt’. (Zak. 8:20-23) Det er også tilfældet i Australien og på Stillehavsøerne, som vi nu vil rette vor opmærksomhed imod.

Australien og Stillehavsøerne jubler over væksten

„Igen et enestående år“: Sådan beskriver det australske afdelingskontor tjenesteåret 1984. Forkyndertallet har for første gang passeret 40.000, og en af grundene til dette er uden tvivl at pionerånden har bredt sig bemærkelsesværdigt. I april var 10.250 med i pionertjenesten, det vil sige 25 procent af alle forkynderne. Arbejdet blandt urbefolkningen går også stærkt fremad. Der ledes temmelig mange bibelstudier med disse mennesker; der er store grupper på op til 100 regelmæssige mødedeltagere, og det summer af aktivitet som i en bikube. Mange af de indfødte brødre deltager i hjælpepionertjenesten.

„Et år med vækst“: Sådan omtaler New Zealand tjenesteåret 1984. Året begyndte med underskrivelsen af en aftale om købet af en grund på 60.000 kvadratmeter, hvor man vil bygge et nyt betelkompleks. Hundreder af brødre og søstre meldte sig som frivillige for at være med til arbejdet. Siden tjenesteåret 1980 har antallet af menigheder i dette land ligget fast på 119, men i det forløbne tjenesteår steg antallet til 132 menigheder. Det gennemsnitlige forkyndertal er gået 8 procent frem. „Noget som især har været spændende for os,“ hedder det i rapporten fra afdelingskontoret, „var at vi for første gang nåede over 1000 hjælpepionerer.“ Antallet af bibelstudier nåede for første gang over 5000, og 18.066 overværede mindehøjtiden — det hidtil højeste antal!

En fraskilt kvinde med syv børn havde et ulykkeligt familieliv som var præget af ufred og skænderier. Den dag hendes fader blev begravet hørte hun en af sine voksne døtre tale med en anden kvinde om Bibelen. Hun tog hen til datteren for at bo en uge hos hende. Som regel skændtes og sloges de, men denne gang var det anderledes. Datteren var rolig og kom godt ud af det med sin mand og sine børn, og moderen tænkte ved sig selv: ’Er den Gud som hun kalder Jehova, i stand til at fjerne had?’

En måned senere begyndte hun at studere, og skridt for skridt rettede hun de ting hun gjorde forkert, og hun blev døbt. Hun tjener nu som hjælpepioner, og tre døtre, en svigersøn og en søster med sine to børn studerer Bibelen. Hun siger: „Mit familieliv er så fredeligt nu. Mange tak, brødre og søstre. Og mange tak, Jehova!“ Hvilket lykkeligt resultat!

Guams glædelige rapport: Dette afdelingskontor fortæller at hver eneste hovedø i øgrupperne Marshalløerne, Ponape, Kosrae, Truk, Saipan, Yap, Belau, Kiribati og Nauru nu får aflagt et godt vidnesbyrd. En embedsmand på Belau sagde for nylig at „navnet Jehova er velkendt på disse øer“. Gennem det sidste år har ældste og missionærer bestræbt sig for at nå ud til de yderste øer eller atoller med båd, og de har forkyndt for indbyggerne på deres lokale sprog og har spredt bøger og blade som de kan læse.

Foruden at man på Guam har trykt Vagttårnet på seks forskellige sprog i tjenesteåret 1984, har brødrene glædet sig over at få ’Paradisbogen’ på kosraeansk og yapesisk. Rigets Nyheder nr. 31 på gilbertesisk var den første publikation Selskabet har trykt på dette sprog. Den blev modtaget med stor begejstring og førte til nye bibelstudier. Denne traktat blev også fremstillet på kosraeansk, marshallesisk, ponapeansk, trukesisk og yapesisk. I april var 37 procent af de 614 forkyndere med i pionertjenesten. Afdelingskontoret fortæller følgende oplevelse, som viser hvordan en ung pioner blev velsignet ved at stå fast for sandheden på trods af stærk modstand fra sin familie:

„I september 1982 blev en ung søster på 20 år almindelig pioner. Hun kom snart ud for hård modstand, idet hendes forældre havde arrangeret at hun skulle giftes med en ikke-troende. Hun holdt fast ved den bibelske vejledning om ’kun at gifte sig i Herren’ og nægtede at gifte sig med manden. (1 Kor. 7:39) I de næste seks måneder var hun praktisk talt fange i sit eget hjem.

Hun var besluttet på at overvære mindehøjtiden i marts 1983. Tre gange bad hun sin fader om lov til at overvære den, men han nægtede at lade hende gå. Hun lod da sine forældre vide at hun ville begynde at overvære møderne igen. Faderen var rasende, og da hun kom hjem efter sit første møde i seks måneder, smed han hende ud af huset. Uden andet end sin forkyndermappe og det tøj hun gik og stod i, forlod hun hjemmet for at flytte ind hos en tante som er et af Jehovas vidner. Allerede dagen efter var hun igen med i tjenesten på arbejdsmarken. Nu fortsætter hun nidkært som almindelig pioner. Hun leder ti bibelstudier. Forældrene har siden bedt hende undskylde den måde de behandlede hende på i et halvt år, og de har bønfaldt hende om at vende hjem igen. Hun er nu flyttet tilbage, på den betingelse at ingen og intet må hindre hende i at tjene Jehova.“

Glæde i Papua-Ny Guinea: Brødrene her glæder sig over at der er sket gode fremskridt i retning af større modenhed i de isolerede menigheder. Dette er meget opmuntrende og vil bidrage til fortsat fremgang. Hjælpepionertjenesten gik 34 procent frem, hvilket også er et tegn på modenhed, og mindehøjtiden blev overværet af 7704, over tusind flere end året før, så der er glimrende muligheder for vækst. En mand som fik forbindelse med sandheden for nogle år siden rejste tilbage til sin landsby, men for nylig dukkede han igen op ved et kredsstævne. Efter stævnet henvendte han sig til de rejsende brødre og nævnte at landsbyernes ældste fra det isolerede område hvor han boede, havde anmodet om at Vidnerne kom og tog sig af de åndelige interesser dér. Også her kommer folk altså og spørger om vej til Zion.

Godt nyt fra Fiji og Hawaii: Brødrene på Fijiøerne nåede seks nye forkynderrekorder, den sidste i august, hvor 950 deltog i forkyndelsen. Mange på Fiji går ud i pionertjenesten og bærer langt mere frugt. Hawaii forventede også god fremgang i 1984 og blev ikke skuffet. Man nåede for første gang op på over 5000 forkyndere, og 23 procent af dem var med i en eller anden gren af heltidstjenesten i april. To menigheder rapporterede hver 37 hjælpepionerer, mens de 31 pionerer i en tredje menighed fik tilslutning af 46 hjælpepionerer, så der i alt var 77 pionerer i denne menighed i april måned.

Tahitis åndelige paradis: Tahiti, en af Stillehavets „paradisøer“, erfarer også de velsignelser der hører det åndelige paradis til. Forkyndertallet gik 14 procent frem. Der var højdepunkter i antallet af bibelstudier og genbesøg, hvilket vidner om god fremgang i arbejdet med at undervise alle som er ivrige efter at lære Guds ord at kende. Brødrene besøger de fjernere øer med gode resultater. På øen Hiva Oa måtte man vente indtil de seks familier der bor der, var færdige med deres gudstjeneste. Derefter modtog alle seks familier de publikationer der blev tilbudt, deriblandt et abonnement på Vagttårnet på tahitisk, mens deres religiøse leder forklarede at det netop var den slags publikationer han havde ønsket sig for at kunne forstå Bibelen bedre.

Teokratisk vækst på Salomonøerne: Her er fremgangen også forbløffende. Brødrene var glade for at nå en ny forkynderrekord på 640 i april, og mindehøjtiden blev overværet af 3210, over fem gange forkyndertallet. Man er i årets løb nået ud til tre nye øer. Den anglikanske kirke har stor magt på disse øer, og en specialpioner blev af kirkelederen indbudt til at tale til en gruppe ugifte mænd. Men da han begyndte at tale om Jehova, blev nogle vrede og ville kaste ham i havet. En ung mand vendte sig da mod gruppen og spurgte modigt: „Hvorfor gør I det? Måske skulle I hellere smide Bibelen ud af kirken!“ De rettede nu deres angreb mod ham, men han stod fast. Han begyndte at studere Bibelen, rettede sit liv ind derefter, og bruger nu mange timer på at fortælle andre om den gode nyhed.

Den eneste forkynder på en af øerne fortæller at han studerer Bibelen med en mand ved navn Oswald. Da det blev kendt at denne mand studerede Bibelen med Jehovas vidner, slæbte man ham frem for den anglikanske kirkes ældste og biskoppen. „Hvorfor studerer du med dem?“ spurgte biskoppen strengt. „De underviser mig i Bibelen, og det holder jeg meget af,“ lød Oswalds svar. „Jeg har nu i mange år hungret efter at kende Bibelen, og jeg vil ikke opgive det jeg lærer.“ Overraskende vendte biskoppen sig da mod de andre og sagde: „Lad ham være! Ingen bør hindres i at lære Bibelen at kende hvis han ønsker det så højt.“ Oswald og hans kone holder stadig meget af Bibelens sandheder, og de lærer dem endnu bedre at kende ved deres regelmæssige studium.

Frigjort fra dæmonisme: I det forløbne tjenesteår havde afdelingskontoret i Ny Caledonien mulighed for at gennemføre pionerskolen for 12 lokale pionerer. Heriblandt var en søster som, før hun kom i sandheden, havde så mange familieproblemer at hun havde for vane at konsultere en guérisseur (medicinmand). Ja, hun konsulterede faktisk alle de medicinmænd der praktiserer i Ny Caledonien og ofrede op imod 10.000 kroner om måneden på dem — uden at det hjalp! Så kom hun i kontakt med sandheden og indså at det var den eneste løsning på hendes vanskeligheder. Hun skaffede sig af med alle sine boucans (sammenbundne rødder og blade som en medicinmand havde givet hende som en beskyttelse). Efter at hun havde skaffet sig af med disse genstande, begyndte dæmonerne at plage hende. Hun fortæller at hun måtte bede en hel dag til Jehova. Endelig, efter 24 timers kamp, blev hun af med dæmonerne. Hun er meget lykkelig for at hun nu kan tjene som pioner og give andre del i den sandhed der frigør. — Joh. 8:32.

Nyt afdelingskontor oprettet: Vi vil ikke forlade denne smukke del af jorden uden at omtale det nyeste der er sket på Vest-Samoa. Årets højdepunkt for brødrene dér var oprettelsen af et nyt afdelingskontor i Apia den 1. februar 1984. Derfra føres tilsyn med arbejdet på Vest-Samoa, Niue, Tonga og Tuvalu. Der er også blevet oprettet en ny menighed i Vavau på Tongaøerne. Hele familier tager positivt mod sandheden, med det resultat at menighederne styrkes indadtil. Denne gode udvikling skyldes for det meste en øget indsats i pionertjenesten. Man gør også meget for at hjælpe forældre til at studere med deres børn. Et ægtepar der blev udstødt for over 25 år siden erkendte at Jehovas Vidner havde sandheden, men de forsøgte ikke at vende tilbage til menigheden. Imidlertid opdrog de deres børn til at følge Bibelens principper, med det resultat at deres fire døtre blev aktive i tjenesten på arbejdsmarken og har deltaget i pionertjenesten. Nu er faderen og moderen blevet genoptaget og er lykkeligt forenede med deres døtre i åndelige anliggender. Et usædvanligt men glædeligt resultat! Lad os nu rette vor opmærksomhed mod den teokratiske udvikling i Europa.

Opmuntrende nyt fra Europa

Ligesom ved de øvrige verdensdele kan vi også her kun gengive nogle få af de rapporter vi har fået fra afdelingskontorerne.

Fortsat vækst i Italien: De italienske brødre, der bor midt i katolicismens højborg, har set en forbløffende forandring finde sted. Under det fascistiske styre under den anden verdenskrig faldt antallet af Jehovas vidner i Italien til omkring 100. Nu, 40 år senere, er de nået op på det forbløffende antal af 116.555. Og for hver eneste rapport synes antallet at stige! En vældig skare på 250.868 kom til mindehøjtiden, så udsigterne til vækst bliver stadig større.

En ung broder fik en usædvanlig forret på grund af en opgave i skolen. Eleverne skulle lave en tegning over emnet „Livet i går og i dag“. Vor unge broder valgte at bruge billederne fra side 131 og 150-153 i bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Han fik den bedste bedømmelse i sit område, og den 2. december 1983 fik han lejlighed til at rejse til Rom for at deltage i en begivenhed hvor Italiens præsident var til stede. Den unge Alessandro havde et eksemplar af ’Paradisbogen’ i hånden, og da præsidenten kom forbi, rakte han den til ham. Præsidenten takkede ham og sagde: „Jeg er glad for denne gave.“ Andre drenge, som så og hørte hvad der foregik, ville gerne vide mere. Derved fik Alessandro yderligere lejlighed til at aflægge et godt vidnesbyrd.

En anden broder, Alfonso, tog sit eksemplar af ’Paradisbogen’ med på sit arbejde i lufthavnen. Den lå fremme på hans skrivebord, slået op på side 12 og 13, da en pilot sammen med to andre besætningsmedlemmer kom forbi. Piloten kiggede på illustrationerne og sagde: „Det kunne være dejligt at leve sådan!“ Så spurgte han broderen hvor han kunne få bogen. De to andre bestilte også en. Broderen leverede bøgerne to dage senere. Få uger efter vendte piloten tilbage og bestilte 37 eksemplarer. Efter en måned henvendte piloten sig igen til broder Alfonso og bestilte 48 eksemplarer til andre piloter og besætningsmedlemmer. Desuden så en kollega bogen og bad om 31 eksemplarer. Indtil nu har broder Alfonso på denne måde været i stand til at sprede 120 af disse gode bøger. Det fortæller lidt om i hvor høj grad italienerne har savnet åndelig føde og hvorfor de nu reagerer så positivt på sandheden.

„Stigende interesse på alle fronter“: Sådan beskriver brødrene i Portugal det forløbne tjenesteår. De sprænger rammerne og er nødt til at ’udvide pladsen i deres telt’. (Es. 54:2) Både hvad angår forkyndere, pionerer og bibelstudier, ja, inden for alle tjenestegrene, har de nået forbavsende højdepunkter som har skabt glæde og begejstring blandt Jehovas folk i Portugal. „Mødedeltagelsen sætter nye rekorder, og rigssalene er fyldt til trængsel,“ hedder det i rapporten. „Over 10 procent af menighederne er enten ved at bygge eller købe større lokaler. Og på afdelingskontoret er nogle af afdelingerne ved at rykke ind i spisesalen af mangel på plads. Om Jehova vil, håber vi næste år at kunne begynde udgravningerne til et nyt betelkompleks.“

En mand som før var desillusioneret, men som nu har fundet den sande glæde, fortæller: „Da jeg så hvad religion og politik har frembragt, viede jeg mig til at omstyrte den bestående orden. Jeg sluttede mig til en gruppe terrorister og blev trænet i brugen af alle slags våben; jeg deltog i mange væbnede røverier. Mit liv var konstant i fare. Som tiden gik, blev det klart for mig at vi kæmpede en kamp der var tabt på forhånd. Jeg blev frustreret, overvældet af livets håbløshed. Så bankede en forkynder på vores dør. Hun fortalte mig om Guds rige. Jeg holdt på at det var tidsspilde og foreslog min kone at lytte i stedet for. Det gjorde hun, og der blev oprettet et hjemmebibelstudium. Til sidst gik jeg ind på at være med til studiet. Ord kan simpelt hen ikke beskrive den lettelse jeg følte da jeg forstod hvilken kraft det er der driver menneskene til det onde. Det vidunderlige løfte om Riget har givet mit liv håb og hensigt. Sammen med min kone er jeg lykkelig for nu at være en indviet lovpriser af Jehova, de undertryktes sande Befrier.“

Øget indsats i Frankrig: Dette land går også fremad sammen med vore andre lykkelige familiemedlemmer i Europa. Vore franske venner havde en 6 procents vækst i forkyndertallet og nåede op på et gennemsnit af 79.568. Antallet af hjælpepionerer blev forøget med 39 procent! Forkynderne brugte gennemsnitlig 11 timer i tjenesten på arbejdsmarken.

Jehova velsigner et neutralt standpunkt: Brødrene i Holland er meget opmuntrede over de teokratiske interessers fremgang dér. De fortæller om mange gode oplevelser som viser hvordan folk reagerer på livets budskab. En interesseret mand arbejdede således i Rotterdam havn, hovedsagelig i forbindelse med krigsskibe. Hans arbejde stod ham i vejen da han ønskede at blive døbt. Hundreder af arbejdere var blevet fyret, og havde man arbejde, blev man anset for heldig. Alligevel gik denne mand til sin arbejdsgiver og bad om at måtte arbejde på handelsskibe i stedet for krigsskibe. Han fik ikke alene afslag, men blev også truet med fyring. Han bad til Jehova og gik igen til sin arbejdsgiver med samme anmodning. Han regnede med at blive fyret, men fik hvad han mindst ventede — arbejde på handelsskibe. Han blev døbt ved næste lejlighed.

Irland i fremgang: Brødrene her rapporterer en 7 procents fremgang i forkyndertallet og er glade for at have ’Bibelhistoriebogen’ på det irske sprog. I en menighed gik bøgerne så hurtigt at man spredte en hvert tiende minut. Brødrene gennemarbejder landdistriktet med gode resultater. En kold og regnfuld eftermiddag kom de til en dame der havde været så deprimeret at hun havde bedt Gud om ’enten at tage hende eller at hjælpe hende’. Forkyndernes besøg fandt sted allerede dagen efter! Hun er nu kommet ind i folden, og hun siger: „Jeg føler mig som et fortabt får der endelig har fundet hjem.“

En mand ved navn Martin modtog bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Da han blev genbesøgt, havde han stadig ikke læst bogen. Dette besøg fik ham imidlertid til at læse den, og der var to ting som gjorde indtryk på ham. Den ene var billedet af præsten der velsigner våbnene. Det var noget han før havde grundet over. Den anden var en bemærkning om at Satan kunne få folk til at føle at de havde for travlt til at studere Bibelen. Han besluttede sig nu til at finde Vidnerne. Da han kørte ind til byen, bad han: „Gud, hvis det her er forkert, så lad mig ikke finde rigssalen.“ Men han fandt den! Dagen efter kom han til mødet, derefter til mindehøjtiden, og nu kommer han regelmæssigt og har sine to små døtre med. Han må passe sin hustru, som er alvorligt syg, men han har gjort gode fremskridt og er med i tjenesten på arbejdsmarken. Han overvejer at indvi sig til Jehova.

„Et virkelig enestående år“: Sådan siges der i rapporten fra England. Selskabets årsmøde i 1983, som blev holdt i byen Leicester, satte sit tydelige præg på arbejdet. Det virkede meget animerende at have besøg af det styrende råds medlemmer og at se mindst 3000 teokratiske veteraner komme for at overvære mødet. Man havde det hidtil bedste pionerår, og i august nåede man op på 97.495 forkyndere. Og væksten ser ud til at ville fortsætte, for mindehøjtiden blev overværet af 187.709.

En herlig ny oplevelse for brødrene i Storbritannien har været opførelsen af de to første „hurtigtbyggede“ rigssale. Afdelingskontoret rapporterer: „Den første rigssal, i Northampton, tog fire dage. Den anden, i Dolgellau i Wales, blev opført på mindre end to dage. Denne begivenhed fik meget stor omtale i Wales i både radio, fjernsyn og aviser. Bladet Cambrian News havde overskriften: ’1000 byggefolk beviser at troen kan gøre underværker.’ I artiklen stod der blandt andet: ’Besøgende byggesjak har bygget rigssale andre steder i verden og har herved udviklet en teknik som har sat dem i stand til at gennemføre et todages-projekt som de fleste entreprenører har anset for umuligt.’ Lige indtil rigssalen blev bygget var mange skeptiske med hensyn til om et sådant projekt kunne gennemføres. En dame fra den lokale kirke som blev truffet i tjenesten på arbejdsmarken, udbrød: ’I regner med at bygge jeres sal på to dage? Det har taget os seks år bare at få kirkeklokken repareret!’“

Udvidelser i Østrig: Afdelingskontoret rapporterer syv forkynderrekorder og det højeste antal hjælpepionerer nogen sinde. „Pionerånden griber virkelig om sig, og vi har haft fem højdepunkter i træk i denne tjenestegren,“ hedder det i rapporten. „Udvidelsen af betelhjemmet er i fuld gang. Når vi er færdige, vil vort gulvareal være tre gange så stort som før.“ Brødrene er glade for at have en andel i Teokratiets storslåede fremgang.

„Klare vidnesbyrd om at det går fremad“: Sådan beskriver afdelingskontoret i Norge de fleste grene af Rigets arbejde dér, efter en lang periode hvor det har stået lidt i stampe. Yngre forkyndere viser en stigende interesse for pionertjenesten, og fra måned til måned er der flere og flere som melder sig. Interessen for Rigets budskab er voksende. Man nåede en ny forkynderrekord på 7670, og 14.228 overværede mindehøjtiden.

Tilbage i 1972 traf en søster som arbejdede i et isoleret distrikt, en dame som havde mange spørgsmål og lod til at være interesseret, og søsteren bad om hendes adresse. Hun skrev to breve til hende om den gode nyhed, men hørte aldrig fra hende. Elleve år senere fik hun imidlertid et brev fra hende! Damen skrev at familien havde haft en stor sorg, fordi en søn var blevet myrdet en måned tidligere. Hun og hendes mand havde besluttet at finde trøst ved at læse i Bibelen. Da hun åbnede Bibelen fandt hun et af søsterens breve. Derfor skrev hun nu til hende og bad om hjælp. Søsteren satte sig i forbindelse med to forkyndere, et ægtepar, som boede cirka 95 kilometer fra det isolerede distrikt. Da de besøgte familien blev der oprettet et bibelstudium. De gør nu gode fremskridt og føler at de har fundet sand trøst.

„Det mest storslåede år vi har oplevet“: Sådan beskriver Luxembourg det sidste tjenesteår. I nogle måneder gik forkyndertallet 8 procent frem, og mindehøjtiden blev overværet af 2537 — en ud af hver 170 indbyggere i landet! Den femte portugisisksprogede menighed blev oprettet, og Jehovas gerning går fortsat stærkt fremad.

Stor fremgang i Spanien: Brødrene i dette land er først inden for de senere år sluppet af med de politiske og religiøse magters undertrykkelse, men Teokratiets fremgang er meget tydelig nu. Et højdepunkt på 56.717 forkyndere har rapporteret, og 125.040 har overværet mindehøjtiden. Antallet af almindelige pionerer er gået 37 procent frem.

Afdelingskontoret fortæller følgende erfaring, der handler om en ung standhaftig pioner: Teresas fader var pioner, så da hun fyldte 12 år blev hun også pioner. Alt gik godt i nogen tid, men så blev moderen syg og døde. Dette lagde en tungere byrde på Teresas skuldre, men hun fortsatte som pioner. Derefter blev faderen dræbt ved en tragisk bilulykke, så Teresa nu måtte tage sig af sin yngre søster. Disse tragedier har imidlertid knyttet hende nærmere til Jehova, så hun er stadig pioner, og hun siger: „Med Jehovas og brødrenes hjælp vil jeg fortsætte.“ En sådan hengivenhed velsignes rigt af Jehova.

En anden erfaring fra Spanien understreger at ærlighed kan være et magtfuldt vidnesbyrd. Antonio, som er taxachauffør, blev bedt om at køre et ægtepar til en by 17 kilometer fra provinshovedstaden Málaga. Han var besluttet på at bruge tiden til at aflægge et godt vidnesbyrd, og det gjorde han. Ægteparret lyttede respektfuldt og stillede endda flere spørgsmål. Nogen tid senere blev Antonio tiltalt af en mand som spurgte om han kunne kende ham. Det kunne Antonio ikke. „Men er du ikke taxachauffør?“ spurgte manden, og beskrev føromtalte køretur. Han forklarede at han og hans kone havde fået besøg af Jehovas vidner få dage efter at de havde lyttet til chaufførens bibelske forklaring. De havde sagt ja til et bibelstudium og var nu selv døbte Vidner! „Men hvad gjorde størst indtryk på jer af det jeg sagde?“ spurgte Antonio. Svaret lød: „Du forlangte kun 383 pesetas for turen, mens alle andre taxachauffører tager 500!“

„Der er fremgang på alle felter“: Sådan lyder rapporten fra Belgien, hvor antallet af almindelige pionerer er gået 15 procent frem. Der har også været fine højdepunkter i antallet af hjælpepionerer og menighedsforkyndere. En almindelig pioner blev rigt velsignet kun 14 dage efter begyndelsen af sin tjeneste. En dame havde i mange måneder bedt Gud om hjælp, og hun sagde ja til et bibelstudium. Senere tog hendes mand, derefter hendes døtre og den ældste datters forlovede — i alt fem — imod sandheden.

Energisk forkyndelse af Jehovas navn: „I år er Jehovas navn blevet forkyndt mere energisk end nogen sinde før,“ siger afdelingskontoret i Finland. Man nåede et højdepunkt på 15.263 forkyndere. Pionertallet bliver også ved med at stige. Man anvender mere tid i tjenesten og leder flere hjemmebibelstudier — og får glimrende resultater.

„Et år med mange velsignelser“: I de to verdenskrige mistede det tyske folk meget af sin religiøsitet, men afdelingskontoret i Forbundsrepublikken siger: „Vi kan se tilbage på et år med mange velsignelser.“ Højdepunktet på årets velsignelser var fuldførelsen af det prægtige nye afdelingskontor i Selters, hvor man nu har en bemærkelsesværdig og stærk operationsbase hvorfra man kan varetage landets behov i lang tid frem.

Gode fremskridt på trods af modstand: Rapporten fra Grækenland fortæller at det græsk-ortodokse præsteskab har voldt brødrene mange vanskeligheder gennem årene, men at bladet nu er ved at vende. I september 1983 kunne brødrene, til modstandernes bestyrtelse, stå på gaden med bladene. Præsterne benytter sig stadig af loven mod hvervning af proselytter. I årets løb er der foretaget omkring 150 anholdelser. Mindst 38 tilfælde er kommet for retten. Af disse sager har brødrene vundet de 35, mens de resterende tre afgørelser vil komme for appelretten. Præsterne har kæmpet hårdt for at vinde, men det ser ud til at de kæmper en håbløs kamp. I et tilfælde havde de skaffet flere dusin busser til at transportere demonstranter til et felttog mod Vidnerne, men tilslutningen var så ringe at de ikke engang kunne fylde én bus! En lokal embedsmand bemærkede: „Præsterne gør sig selv til grin.“

Brødrene har vundet endnu en sag i retten. I byen Patras blev indbyggerne tvunget til at betale et bidrag til bygningen af en kirke. Man gjorde det ved at lægge et ekstra tillæg på elektricitetsregningen. Da brødrene nægtede at bidrage til kirken, truede elektricitetsværket med at lukke for strømmen. Sagen kom for retten. Afgørelsen fremgår af en overskrift i avisen Eleftheri Gnomi: „De 118 Jehovas vidner vandt slaget i retten — loven om tvungen betaling af bidrag til opførelsen af Andreaskirken over elektricitetsregningen blev betegnet som grundlovsstridig.“ Brødrene var glade for at strømmen ikke blev afbrudt.

Lad os nu se på rapporterne fra andre dele af verden.

Lande hvor arbejdet er underlagt begrænsninger

Eftersom Herren Jesus forudsagde at verden ville hade hans sande disciple, er det ikke overraskende at Jehovas gerning nogle steder i verden er underlagt forbud og begrænsninger. (Joh. 15:18, 19) I sådanne lande arbejder Rigets forkyndere under meget forskelligartede forhold, og de må udvise god dømmekraft og søge Jehovas ledelse for at finde ud af hvordan de kan forkynde den gode nyhed.

Isoleret distrikt — en udfordring: I mange af disse lande forkynder man mest ved at aflægge uformelle vidnesbyrd, men hvor det er muligt udfører man en mere systematisk forkyndelse. I et land hvor arbejdet er forbudt udsendte brødrene således midlertidige specialpionerer i et forsøg på at få gennemarbejdet noget isoleret distrikt. Det var noget af en udfordring for dem at gennemarbejde de små byer, for inden der var gået ret længe, vidste alle at der var kommet fremmede til byen. Så selv om man normalt går anderledes frem i disse lande, aflagde pionererne først besøg hos de lokale politifolk og forkyndte for dem. (Matt. 10:18) Resultatet? Fjorten steder ville politiet ikke give brødrene lov til at forkynde, men 75 steder var der ingen problemer. Nogle af politifolkene gav endog pionererne logi på politistationen! I disse tilfælde kunne brødrene altså udføre deres forkyndelsesarbejde direkte fra politiets hovedkvarter — uden modstand. Pionererne aflagde genbesøg hos nogle af politifolkene.

Uformel forkyndelse — mulighederne udnyttes: I et land i Europa hvor arbejdet er forbudt, havde en forkynder denne oplevelse: „I venteværelset på en jernbanestation så jeg en ung kvinde som græd bitterligt. Jeg henvendte mig til hende og spurgte hvad der var i vejen. Hun græd blot endnu heftigere, men efter nogen tid fortalte hun mig at hendes mand havde sat hende på gaden fordi han var interesseret i en anden. De havde været gift i flere år og havde to børn — og nu havde hun besluttet at gøre ende på det hele ved at gå hen på jernbanestationen og begå selvmord. Jeg talte længe med hende. Budskabet om håb for alle sønderknuste havde en trøstende virkning på hende. Vi afsluttede vores samtale der hvor hun nu boede. Nogen tid senere blev hendes familiesituation bedre, så hun flyttede hjem igen. Hun har nu det bibelske håb i sit hjerte, et håb der reddede hende fra at begå selvmord.“

Fra samme land rapporteres det at hjælpepionertjenesten har fremgang. „Dette repræsenterer en stor forandring i forkyndernes tænkemåde i løbet af de sidste 15 år,“ siger rapporten. „Der er også nogle få almindelige pionerer her i landet, hvilket er noget af en bedrift når man tager i betragtning hvordan tjenesten udføres — at man hele tiden må søge lejligheder til at aflægge vidnesbyrd og hver gang udsætter sig for en vis fare.“

Flygtningelejrene i Moçambique: „Der er stadig omkring 10.000 forkyndere i de otte kredse der dækker lejrene i Milange ved Malawis østgrænse,“ rapporterer afdelingskontoret i Zimbabwe, „og der er flere spredte menigheder i det vestlige Moçambique som betjenes af to rejsende tilsynsmænd. Vor kontakt med lejrene i Milange har været hæmmet i år fordi kommunikationen har været dårlig. På grundlag af de få rapporter vi har modtaget, er vi imidlertid overbevist om at vore brødre i Moçambique, sammen med brødrene overalt i verden, vil vise sig ’ikke at høre til dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live’.“ — Hebr. 10:39.

Uangribelighed trods brutal forfølgelse: I et andet land hvor arbejdet er forbudt, er i snesevis af vore brødre fængslet på grund af deres kristne neutralitet. En rapport fortæller: „De bliver pryglet og pisket og udsat for enhver form for tvang for at de skal gå imod deres kristne samvittighed. Ofte følger den ene fængselsstraf efter den anden. I et tilfælde hvor en broder holdt fast ved sin uangribelighed selv om han brutalt blev slået, sammensvor nogle soldater sig om at myrde ham. Da en højere officer fik nys om sammensværgelsen, greb han personligt ind og lod hemmeligt broderen overføre til en anden by, så hans liv blev reddet. (Jævnfør Apostelgerninger 23:12-35.) I løbet af året har 14 brødre mistet livet fordi de har nægtet at opgive deres kristne neutralitet.“ Der kunne fortælles mange flere oplevelser om hvordan vore brødre holder trofast ud under forfølgelse, men vi vil nu rette opmærksomheden mod arbejdet i Latinamerika.

Storartet fremgang i Latinamerika og Vestindien

Fra Latinamerika og Vestindien meldes der om de samme glimrende resultater i forkyndelsen af den gode nyhed. Der sker spændende ting idet Jehova fremmer indsamlingen af fårene.

„Vi har aldrig haft et så vidunderligt år“: Sådan udbrød en brasiliansk broder som har virket 40 år i heltidstjenesten. Hvor har han ret! Der blev i årets løb registreret syv nye højdepunkter, som kulminerede med 160.927 forkyndere, og det forbløffende antal af 474.450 overværede mindehøjtiden. Brasilien er sandelig blevet en „storebroder“ i Jehovas verdensomspændende familie af tilbedere.

Tidligt på året fik alle forkynderne et personligt brev hvori de blev opfordret til at overveje at være hjælpepionerer i april. Det førte i nogle menigheder til at hele ældsterådet og tjenerstaben blev hjælpepionerer. I alt 33.007 tog del i denne tjeneste i april. „Pionerånden var så smittende,“ hedder det i rapporten, „at rigssalene ligefrem summede af erfaringer og opmuntringer.“

En moder med elleve børn blev mismodig fordi hun ikke kunne oprette et hjemmebibelstudium. En broder foreslog imidlertid at hun forsøgte at være hjælpepioner, hvilket hun gjorde. Hun er ikke længere ked af det, for nu har hun fire studier!

Ja, der sker forbløffende ting i Brasilien. En specialpioner tog til en nærliggende by og spredte 41 bøger. Da han måneden efter aflagde genbesøg, oplyste hotelejeren ham om at præsten gerne ville tale med ham. Præsten forklarede at han havde set ’Bibelhistoriebogen’, og han ville gerne have nogle flere eksemplarer til sin ungdomsklub. Derefter sagde han at han ved den næste messe ville meddele at alle kunne få bogen. Specialpioneren kom igen fire gange og spredte i alt 220 eksemplarer af ’Bibelhistoriebogen’ og 170 bøger i lommeformat. Han holder nu flere hjemmebibelstudier med de interesserede. Sådanne erfaringer viser hvor frugtbar marken er i Brasilien og vidner om at landet vil gå fra det ene højdepunkt til det andet.

Juridisk anerkendelse i Argentina: Et af de afdelingskontorer hvor brødrene i øjeblikket er gladest, er uden tvivl det i Argentina, for her har man vundet store sejre i 1984. I mindst 33 år har arbejdet i dette land været underlagt forbud og begrænsninger, men brødrene er modigt blevet ved med at tjene, og nu har Jehova endelig givet dem en klar sejr. Den 9. marts 1984 fik de besked om at de nu omsider kunne virke som et anerkendt trossamfund. Endnu en grund til glæde var at Jehovas vidners børn, i anerkendelse af den opnåede status som et religiøst samfund og af respekt for tilbedelsesfriheden, hermed blev fritaget for at deltage i patriotiske ceremonier. — Nærmere enkeltheder findes i Vagttårnet for 15. februar 1985, side 8.

Brødrenes begejstring afspejles i en forkynderfremgang på 10 procent, idet tallet gik fra 43.815 i 1983 til 48.282 i 1984. I april var 19 procent af forkynderne med i pionertjenesten, og der var 109.140 til mindehøjtiden. Antallet af menigheder vokser også; i tjenesteårets første ti måneder blev der oprettet 52 nye menigheder. Man er ved at bygge en ny stævnehal i Buenos Aires-området. Afdelingskontoret er for lille til at klare det voksende behov, så man har købt en stor fabriksbygning som skal ombygges til kontorer og trykkeri, og ved siden af vil man bygge et nyt betelhjem til beboelse. „Alt går fremad,“ hedder det i rapporten. Alle er forbløffede, men lykkelige, over det Jehova lader ske.

To unge forkyndere sluttede sig til en gruppe der havde bestemt sig til at være hjælpepionerer i deres ferie. De tog ud til et isoleret distrikt hvor der muligvis aldrig før er blevet forkyndt. De fik glædestårer i øjnene da de bagefter fortalte om hvordan folks ansigter lyste af begejstring over de smukke illustrationer de fik at se i bøgerne. Embedsmænd, skolefolk, dommere og politifolk lyttede til budskabet, og de nidkære feriegæster rettede en bøn til Jehova om at give vækst til de sædekorn de havde sået. Hvilken herlig måde at tilbringe en ferie på!

Bolivia begejstret over sin rapport: Det var med stor begejstring brødrene i Bolivia kunne rapportere at deres forkyndertal var gået 18 procent frem i forhold til sidste års gennemsnit! Menighedsforkynderne brugte i gennemsnit næsten 12 timer i tjenesten om måneden og rapporterede ét hjemmebibelstudium pr. forkynder. I alt 17.671 retsindige overværede mindehøjtiden — over fire gange så mange som forkyndertallet! Der er gunstige udsigter til fortsat fremgang. Pionertallet bliver ved med at stige.

En tidligere politimester og hans kone, som altid havde nægtet at lytte til sandheden, begyndte at gå til karismatiske møder. Han fik en katolsk bibel og kom tilfældigt til at slå op på Esajas 43:10. Han kaldte da på sin kone og fortalte hende at de ikke længere ville gå til de møder. Efter mange anstrengelser fandt de frem til Jehovas vidner, og de er nu begge døbt og meget nidkære. Jehova sørger for at alle som oprigtigt søger ham, vil finde ham.

Søgte efter en ’Bibelhistoriebog’: Da en forkynder i Guatemala tilbød ’Bibelhistoriebogen’ til en mand i et landdistrikt, sagde manden: „Jeg har ledt i alle boghandeler efter den bog! Der er en pige her som har den med i skole og lejer den ud til sine klassekammerater for halvanden krone om ugen.“ Manden tog ivrigt imod bogen, og der blev oprettet et bibelstudium.

Forkyndelse i Maya-landsbyerne: „Et af højdepunkterne i det sidste tjenesteår,“ rapporterer afdelingskontoret i Belize, „har været den årlige forkyndelsestur til Maya-landsbyerne i den sydlige del af landet. For at nå ud til disse fjerntliggende landsbyer (tolv i alt) må man gå 182 kilometer ad junglestier. En gruppe på tolv brødre tog af sted med deres rygsække og forkyndermapper, bærende på alt hvad de ville få brug for de næste ti dage. Deres udrustning omfattede en lille seksvolts lysbilledfremviser og motorcykelbatterier. For første gang viste de farvelysbilleder i disse fjerne landsbyer. I alt 568 mennesker overværede forevisningerne, som handlede om Jehovas Vidners verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Disse ydmyge mennesker fik hermed en bedre forståelse af arbejdet med at forkynde Riget.“

Forkyndelse med flodbåde i Suriname: Afdelingskontoret i Suriname fortæller: „I det forløbne år er der blevet arbejdet meget i landets indre. Da der ikke er ret mange veje, foregår transporten hovedsagelig med båd på floderne. Der er travle specialpionerer på de fleste af de større floder, og i år åbnede vi arbejdet langt mod syd på Surinameflodens øvre løb. Fem specialpionerer blev sendt dertil, og tre af dem tog helt til Pikin Rio, hvor høvdingen over hele flodområdet bor. Han var meget venlig og talte et stykke tid med de tre brødre. Han stillede et hus til rådighed for dem og anmodede alle landsbyernes ledere om at samarbejde med Vidnerne. Specialpionererne byggede deres egen båd, og skønt de kun var der et kort stykke tid, oprettede de flere gode bibelstudier, og nogle af de interesserede forkynder nu selv den gode nyhed.“

Costa Rica har også del i fremgangen: Dette land havde et enestående år med teokratisk virksomhed. Man nåede for første gang op over 8000 forkyndere. En af grundene er uden tvivl at man leder omkring 9000 hjemmebibelstudier. Hvor der lægges vægt på denne tjenestegren, er der som regel stor fremgang. Pionererne har også meget travlt. Der er blevet dobbelt så mange af dem, og 45 procent flere hjælpepionerer. Der er hårdt brug for et større afdelingskontor, og man har købt en smuk grund på godt 60.000 kvadratmeter i et af landets bedste landbrugsområder. Den ligger 11 kilometer fra San José.

En broder fortæller at han blev forfremmet på det kontor hvor han arbejder, men at en kvindelig kollega følte at hun burde have haft stillingen fordi hun havde været længere i firmaet. Hun fik besked på at oplære ham til opgaven, men hun gjorde det så ubehageligt for ham som hun kunne. En anden medarbejder henvendte sig til broderen og sagde at han ikke skulle finde sig i den behandling. Han rådede broderen til at gå til den overordnede og klage over hende, men det afslog han. Efterhånden tog kvindens fjendtlighed af, og hun begyndte endda at tale venligt med ham. Senere modtog hun teokratisk læsestof af ham, og hun studerer nu regelmæssigt og gør fremskridt i sandheden. Hvor langt bedre var det ikke at gribe det an på denne måde end at få hende til fjende og hindre hende i at modtage sandheden fra Guds ord!

„Forkyndereksplosion“: De spændende ting der sker i Mexico, betegnes i rapporten derfra som en „forkyndereksplosion“. Brødrene dér er lykkelige over at kunne rapportere en 16 procents fremgang i forkyndertallet, med et højdepunkt på 151.807. De mener at denne vækst hovedsagelig skyldes en stigning på 26 procent i antallet af hjemmebibelstudier, som i juni nåede op på 202.132. Som følge af disse studier kommer hele familier i sandheden. Mindehøjtiden blev overværet af et forbløffende antal — over 695.000!

Der gøres meget ud af flaghilsenspørgsmålet i Mexico, og både aviser og fjernsyn har skabt meget postyr om sagen. I Ciudad Juarez henvendte nogle sig til en ledende militærperson for at få ham til at gribe ind over for Jehovas vidner. Han skal imidlertid have sagt til dem: „I skulle lære Jehovas tjenere godt at kende. Hvis alle i Ciudad Juarez var Jehovas vidner, ville der ikke være flere problemer.“ Nogle aviser har også citeret fra ’Skolebrochuren’ og det har ført til at der er blevet aflagt et udmærket vidnesbyrd.

Vore brødre i Mexico siger: „Jehova har i sandhed været god ved os i det forløbne år.“ Det kan vi alle give dem ret i. Marken i Mexico er bestemt ’hvid til høst’, og så længe høstens Herre vedblivende sender flere arbejdere ud i dette frugtbare område, vil „forkyndereksplosionen“ fortsætte, til fryd og glæde for alle som elsker Jehova. — Joh. 4:35; Matt. 9:37, 38.

Fremgang trods vold og uroligheder: Hvad kan vore brødre gøre i El Salvador, som er hjemsøgt af vold og lovløshed? De svarer: „Med Jehovas hjælp er vi glade for at kunne tjene Jehova her.“ På trods af alle vanskeligheder var der 49.344 som overværede mindehøjtiden — næsten fire gange forkyndertallet! Man har nået et fint højdepunkt på 13.427 forkyndere, som leder omkring 20.000 hjemmebibelstudier. Man omgås med planer om at bygge et nyt afdelingskontor i San Salvador. I San Miguel, lige midt i et urocenter hvor Rigets arbejde imidlertid også har god fremgang, har man købt en ny stævnehal, hvor man holder stævner uden alvorlige problemer.

En forbløffende oplevelse vidner om Jehovas magt til at beskytte sit folk. Et sted hvor der er en middelstor menighed er det omliggende område til tider behersket af regeringstropperne og til andre tider i hænderne på guerillasoldaterne. På en valgdag holdt man menighedens møder som sædvanlig. Nogle af brødrene skyndte sig hjem umiddelbart efter møderne, mens andre blev. En gruppe guerillasoldater dukkede op. De beordrede brødrene til at overvære et møde de skulle til at holde. Brødrene samledes, men da alle fik besked om at råbe politiske slagord, forblev de tavse. De måtte blive stående i over en time, hvorefter alle blev bedt om at bidrage 25 centavos til sagen. En hat gik rundt, men i stedet for at lægge penge i, lagde brødrene deres blade i. Dette overraskede guerillasoldaterne, men de lod alligevel brødrene forkynde for dem indtil klokken 22. Da fik brødrene endelig lov til at gå hjem, lykkelige over at have bevaret deres loyalitet mod Jehova.

Gode fremskridt i Chile og Colombia: Den 4. juni begyndte brødrene i Chile at opføre et nyt afdelingskontor. „På trods af et usædvanlig stort regnfald,“ siger rapporten, „skrider arbejdet frem, og der er ikke lagt nogen dæmper på de villige arbejderes nidkærhed.“ Brødrenes nidkærhed har også givet sig udslag i en 14 procents fremgang i forkyndertallet. Antallet af bibelstudier bliver også ved med at stige. I alt 75.029 overværede mindehøjtiden. Hjælpepionertallet er gået hele 50 procent frem! I Colombia er pionertjenesten også i stadig fremgang, med det resultat at forkyndertallet vokser. I byen Bogotá oprettes der en ny menighed hver måned, og forkyndertallet er nået helt op på 23.117, en rosværdig fremgang på 22,7 procent i forhold til gennemsnittet i 1983.

Forbavsende vækst i Venezuela: Dette land rapporterer med begejstring at forkyndertallet i nogle måneder viste en fremgang på 19 procent. Pionertallet voksede hele året igennem. Til mindehøjtiden var der 93.263 — 12.165 flere end i 1983.

En seksårig pige som endnu ikke kunne læse, viste en dame at Guds navn er Jehova. Damen var så imponeret at hun ikke alene omfavnede og kyssede den lille pige, men også tog imod et hjemmebibelstudium, og hun er nu ved at forberede sig til at blive døbt.

En artikel om rygning i La Atalaya (den spanske udgave af Vagttårnet) for 15. juni 1981 gjorde så dybt et indtryk på formanden for Foreningen til Kræftens Bekæmpelse i Venezuela at han bestilte 500 eksemplarer af bladet. Nu bliver dette blad udleveret sammen med det øvrige studiemateriale til alle elever som får en opgave om kræft og rygning.

„Spændende og opmuntrende“: Sådan beskriver Trinidad det man har oplevet i tjenesteåret 1984. Fra januar til april havde man hver måned en ny forkynderrekord, og glæden var stor da der i april var 2082 hjælpepionerer. Det var 54 procent af det samlede forkyndertal som rapporterede i den måned! En broder plejer at læse i Selskabets publikationer i sin frokostpause. Det har ført til så stor interesse blandt hans arbejdskammerater at han en dag besluttede at tilbyde dem abonnement på bladene. „De var så forbavsede over den billige pris,“ siger han, „at det lykkedes mig at tegne 36 abonnementer i januar.“ Det lykkedes ham også at sprede 107 ’Paradisbøger’. Han har nu travlt med at pleje den interesse han har skabt.

Arbejdet fortsætter i Den dominikanske Republik: Mørkelægninger og pøbeloptøjer har i nogen grad hæmmet arbejdet i dette land, men brødrene nåede alligevel op på 8192 forkyndere for første gang. Mindehøjtiden blev overværet af 23.000 flere end forkyndertallet, så de føler at de har meget at gøre med at hjælpe alle disse mennesker til at gøre fremskridt. En kredstilsynsmand indbød en menighed på 21 forkyndere til at arbejde sammen med ham på landet. Til hans store overraskelse mødte 41 op, fordi alle søstrene tog deres børn med. Man behøver vel næppe sige at de havde en meget usædvanlig og fornøjelig tid sammen i landdistriktet.

„Riget har også fremgang her“: Sådan føler vore brødre på Guadeloupe. De strømmer over af glæde over fremgangen i bibelstudiearbejdet, idet hver forkynder nu leder gennemsnitlig ét studium. Forkyndertallet er vokset med 9 procent i årets løb. Næsten 10.000 overværede mindehøjtiden. Uden at vide hvorfor, inviterede en husmoder en forkynder indenfor, efter at hun i ti år havde nægtet at lytte. Datteren lyttede også, og efter en lidt træg begyndelse blev både moder og datter døbt, og de er nu nidkære forkyndere af sandheden.

En ændret indstilling på Grenada: Kamphandlingerne i oktober 1983 har rystet mange i deres lidt sorgløse indstilling. De er stadig ret chokerede over det der fandt sted. Mange har mistet troen på politiske løfter og er begyndt at vise større interesse for sandheden. I alt 1175 tre gange forkyndertallet — kom til mindehøjtiden, så nu håber man på fortsat fremgang, både hvad indsats og resultater angår.

Vi ville gerne fortælle mere om Teokratiets vækst i Latinamerika og på De caraibiske Øer, men vi må videre til Nordamerika.

Nordamerika fortsætter fremad

Fordom overvindes i det høje nord: Brødrene i Alaska havde en 16 procents fremgang over forrige års gennemsnit og nåede op på 1748 forkyndere i marts. Mindehøjtiden blev overværet af 4397, så der er mange flere som kan hjælpes til at gå ind for den sande tilbedelse af Jehova. Brødrene gør deres bedste for at gennemarbejde de øde distrikter. Da de kom ind i en isoleret bygd sagde en af bygdens ledere til dem: „Jeg er ked af det, men I kan ikke få adgang til bygden her.“ Så viste de ham de smukke billeder i ’Paradisbogen’ og forklarede ham at de gerne ville fortælle indbyggerne om hvad den store Skaber har i beredskab til dem. Da sagde embedsmanden: „I er velkomne i bygden.“

Et af årets højdepunkter var at 230 brødre kom så langt borte fra som Californien til Metlakatla i Tsimshian-indianerreservatet for at bygge en todages rigssal. Det lokale byråd havde modsat sig byggeriet i ti år, men havde endelig givet tilladelse til det. På 32 timer opførte man en smuk bygning på 9,8×15,8 meter. Praktisk taget hele bygden var mødt op for at se til, og nogle sagde: „Det er sådan vi plejede at arbejde sammen som et folk.“ En anden todages rigssal blev fuldført i Wasilla, 80 kilometer nord for Anchorage.

„Vi bliver ved med at vokse helt utroligt“: Sådan beskriver brødrene i Canada tjenesteåret 1984. Nogle modstandere i Canada har falskeligt erklæret at Selskabet er ved at gå i opløsning, men afdelingskontoret peger med glæde på at man nu har 80.939 forkyndere, en fremgang på 10,7 procent over gennemsnittet i 1983. Næsten 23 procent af forkynderne var med i pionertjenesten i april. Med en sådan nidkærhed er der ingen tvivl om at de gode resultater vil fortsætte.

De canadiske rigssale er fyldt til trængsel, så man har i løbet af tjenesteåret bygget det forbavsende antal af 22 todages rigssale. Der er ansøgt om yderligere ni rigssale.

Joseph, en jesuiterpræst som var flyttet til Canada fra Tjekkoslovakiet, modtog et eksemplar af Ny Verden-oversættelsen. Søsteren der besøgte ham kom til at nævne at Peter aldrig har været i Rom. Manden mente oprigtigt at Peter havde virket der som den katolske kirkes overhoved. Da han undersøgte det nærmere, blev det imidlertid klart for ham at Peter sendte sine hilsener fra Babylon, og ikke fra Rom. Han kom i den lokale rigssal og var overrasket over at der ikke var nogen opdeling i præsteskab og lægfolk. Han indså også at transsubstantiationslæren er forkert. Trods hårdt pres trak han sig tilbage som jesuiterpræst og er nu en lykkelig forkynder af Guds rige.

„Et rekordår hvad teokratisk virksomhed angår“: Sådan lyder rapporten fra De forenede Stater. Man nåede fem nye forkynderrekorder. Augustrekorden var på 690.830, hvilket er en forbløffende fremgang på 20.435 over højdepunktet i juli på 670.395 forkyndere. I april satte hjælpepionertallet rekord med 93.990. Antallet af almindelige pionerer nåede op på 29.098 i april, hvilket vil sige at der i den måned var 123.442 med i pionertjenesten!

Antallet af hjemmebibelstudier er steget til 450.658, og så mange som 1.611.310 overværede mindehøjtiden. Hvilket fantastisk grundlag for fremtidig vækst! Der blev i gennemsnit oprettet en ny menighed hver anden eller hver tredje dag — eller i alt 159 nye menigheder i løbet af tjenesteåret 1984. Abonnementstallet er 3,9 procent højere end i 1983, og det samlede antal blade som er blevet spredt, ligger 11,8 procent højere. Teokratiet har virkelig fremgang i dette land.

I Californien oprettede en nyinteresseret sygeplejerske bibelstudium med en af sine patienter på et rekonvalescenthjem. Patienten var 100 år gammel og havde for mange år siden set Skabelsens Fotodrama. Efterhånden som denne dame lærte Bibelens sandheder at kende, fortalte hun andre om Guds ord. Dette medførte modstand fra præsten og andre på hjemmet. Men den ungdommelige 100-årige blev ved med at forkynde, indviede sig til Jehova og blev døbt i den modne alder af 102! Jehovas ånd kan sandelig gøre underværker.

Områdestævnerne „Rigets fremgang“

Hvis alle 117 områdestævner med temaet „Rigets fremgang“ som blev holdt på det amerikanske kontinent var blevet holdt på ét sted, ville der have været en vældig skare på i alt 1.159.898 lykkelige stævnedeltagere. Og de ville til deres glæde have set 10.625 nye brødre og søstre blive døbt. Temaet „Rigets fremgang“ var i sandhed betegnende for denne menneskemængde der samledes i 65 forskellige stævnebyer rundt om i landet.

Den nye studiebibel blev modtaget med stor glæde. Det samme gjaldt den nye bog Overlev — til liv på en ny jord og den glimrende brochure som ophøjer Jehovas navn. Da brochuren om navnet blev frigivet i Finland udbrød brødrene: „Det er lige hvad vi har brug for.“ „Det er noget vi har længtes efter.“ „Kirkemurene kommer til at vidne om Jehova!“

Disse områdestævner var en vældig kilde til opmuntring for brødrene i Storbritannien. Det samlede antal stævnedeltagere — 136.524 — var et nyt højdepunkt for dem, og 934 blev døbt. Der var mange oplevelser i forbindelse med stævnerne. En broder og hans kone var således på vej til Cardiff da deres bil brød sammen. En landmand kom ud og spurgte om han kunne hjælpe. De forklarede ham at de var på vej til stævnet. Da han hørte at de var Jehovas vidner, sagde han: „Der står en bil ovre i hjørnet af gården. Tag den, nyd jeres stævne og aflever bilen på hjemvejen.“ Ægteparret nød godt af den høje agtelse manden havde for Jehovas folk.

Flere opmuntrende teokratiske fremskridt

Behovet i marken dækkes: For at kunne dække det voksende behov ude i arbejdsmarken har Selskabet øget antallet af betelfamiliemedlemmer med 9,9 procent, til i alt 7233 medarbejdere i hele verden. I løbet af tjenesteåret 1984 fremstillede disse travle heltidstjenere det forbløffende antal af 59.188.650 bibler, bøger og brochurer! Desuden blev der fremstillet 503.500.555 eksemplarer af Vagttårnet og Vågn op! på 102 forskellige sprog. Dertil kommer at der er trykt millioner og atter millioner af løbesedler, traktater og andre ting.

Jehovas tjenere arbejder så energisk som nogen sinde for at give fårene føde, som det er forudsagt i Jeremias 23:3-6. Brødrene rundt om i verden har personligt ofret store summer — i dollars, mark, pund, pesos, kroner, lire og så videre — på forkyndelsen af Rigets budskab. Og Vagttårnsselskabet har i løbet af tjenesteåret 1984 brugt et beløb svarende til 194.379.387,30 kroner på den offentlige forkyndelse ved at sørge for tusinder af specialpionerer, rejsende tilsynsmænd og missionærer. Jehovas folk har afgjort bekræftet sandheden i Apostelgerninger 20:35: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“

Computerudstyret: I det forløbne år har Jehova givet os bedre udstyr end vi nogen sinde før har haft til hurtigt at fremstille læsestof om den gode nyhed og få det udbredt til jordens ender. Vigtige redskaber i forbindelse med denne øgede udgiverkapacitet er MEPS (elektronisk fotosatssystem til mange sprog) og MEPS-fotosætteren. MEPS er en datamat som er konstrueret og bygget af brødrene for at vi lettere skal kunne udgive skrifter om den gode nyhed til alle folk og sproggrupper. MEPS oversætter ikke teksten, men når teksten er oversat, kan den indtastes på MEPS og her rettes og arrangeres i sider, som derefter sættes af MEPS-fotosætteren og overføres til film.

MEPS benyttes også til behandling af abonnementer, bogordrer og andet administrativt arbejde på afdelingskontorerne. I øjeblikket er MEPS taget i brug i Brooklyn og på følgende 19 afdelingskontorer som har deres eget trykkeri: Australien, Brasilien, Canada, Colombia, Danmark, England, Filippinerne, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Mexico, Nigeria, Schweiz, Spanien, Sverige, Sydafrika, Vesttyskland og Østrig. Vi planlægger at installere udstyret i mange flere lande. Brødre og søstre fra afdelingskontorerne er blevet oplært til at betjene og vedligeholde det nye udstyr. MEPS er også i stand til at behandle tekst på sprog som arabisk, græsk, hindi og koreansk. I øjeblikket arbejder brødrene på at forbedre systemets evne til også at behandle tekst på kinesisk og japansk. Alt dette er med til at sætte mere fart i arbejdet med at gøre disciple af folk af alle nationerne.

Samtidig udgivelse: Et af de mest spændende fremskridt i tjenesteåret 1984 har været overgangen til samtidig udgivelse af det samme stof i Vagttårnet på godt 20 forskellige sprog. Dette er i de fleste tilfælde blevet muliggjort ved installeringen af MEPS-datasystemet som Selskabet har udviklet. Først bliver den engelske tekst til Vagttårnet sendt ud til afdelingskontorerne og oversat. Derefter bliver den sat og ombrudt ved hjælp af dette udstyr. På denne måde udkommer flere sprogudgaver af bladet allerede nu med samme forside, samme indledende artikler og samme studieartikler.

Dette har på storslået vis været med til at knytte Jehovas folk sammen. I begyndelsen af 1985 forventer vi at 2.500.000 eller flere som overværer vagttårnsstudiet i lande rundt om i verden vil studere det samme stof den samme uge. Alle vil også i samdrægtighed fremholde det samme budskab fra Vagttårnet i deres tjeneste på arbejdsmarken. Dette giver os desuden mulighed for at bringe vigtige meddelelser i bladet på samme tid i hele verden. Alt dette er et led i den storslåede gerning Jehova i øjeblikket udfører blandt sit folk for at „sammenfatte“ det eller knytte det nærmere sammen. — Ef. 1:10, 11.

Vi fryder os over den teokratiske vækst

Det har været meget vanskeligt at afgøre hvad vi skulle tage med i denne exceptionelle beretning om virksomheden i hele verden i 1984. Der er ikke nær plads nok til at fortælle om alt hvad Jehova har udrettet gennem sit folk i det forløbne år. Enestående er imidlertid den glæde og begejstring der kendetegner vore brødre overalt.

Satan har altid søgt at så splid blandt Jehovas folk, og det er lykkedes ham at få nogle som er utilfredse, til at prøve på at ødelægge de loyales fred og enhed. Det er nogle som ikke glæder sig over deres lod i livet, og de hyler nu af „sønderbrudt ånd“. — Es. 65:13-15.

Hverken disse eller Satans øvrige horder kan hindre fremgangen for Jehovas interesser overalt på jorden. I Esajas 54:2-4 henvender han denne befaling til de lydige: „Udvid pladsen i dit telt. . . . Hold ikke igen. . . . Vær ikke bange, for du vil ikke blive beskæmmet.“ Nej, på ingen måde! Mens Satans verden og alle hans gudløse håndlangere ængstes, kan Jehovas tjenere fryde sig. Vi har i dette tjenesteår, 1984, udrettet mere end i noget hidtidigt år.

Tiden er nær da Jehovas rige vil „knuse og gøre ende på“ hele Satans onde ordning. (Dan. 2:44) Dette retfærdige riges herredømme vil have stadig fremgang indtil det omfatter hele jorden. Intet kan hindre Jehova i at gennemføre denne sin herlige hensigt. Måtte alle som elsker Jehova derfor fryde sig over den eksplosionsagtige teokratiske vækst der finder sted i øjeblikket og takke og lovprise ham i endrægtighed.

[Oversigt på side 24-31]

RAPPORT OVER JEHOVAS VIDNERS VIRKSOMHED I HELE VERDEN I 1984

(Se publikationen)