Lær af gibeonitterne

1-2. Hvorfor er det spændende for os at dykke ned i beretningen om gibeonitterne?

ÅRET er 1473 f.v.t. Israelitterne er lige begyndt at indtage det lovede land. De har vundet nogle helt utrolige sejre over byerne Jeriko og Aj. Men senere sker der noget uventet. De bliver opsøgt af en gruppe rejsende som påstår at de kommer fra et land der ligger meget langt væk, og de vil gerne indgå en fredsaftale med Guds folk.

² Gruppen af rejsende er gibeonitter. Det er første gang gibeonitterne bliver nævnt i Bibelen, men bestemt ikke den sidste. Flere beretninger viser at gibeonitterne i de næste mange hundrede år var tæt knyttet til israelitterne. Beretningerne understreger nogle vigtige ting vi kan lære af gibeonitterne, og de lærer os også meget om Jehova.

VIS TRO OG YDMYGHED

3. (a) Hvem var gibeonitterne? (b) Hvorfor ville de gerne indgå en fredsaftale med israelitterne?

³ Da israelitterne begyndte at indtage Kanaans land, boede gibeonitterne i den befæstede by Gibeon. De var en del af den hivvitiske nation, en af de syv kanaanæiske nationer der var “større og mægtigere” end israelitterne. (5. Mos. 7:1) Gibeonitterne var altså et folk med en stærk hær. (Jos. 10:2) Men i modsætning til de andre kanaanæere havde de indset at det ikke nyttede noget at gøre modstand mod israelitterne. De kunne se at Jehova kæmpede for sit folk, og de vidste at han havde lovet at drive kanaanæerne ud af landet. (2. Mos. 34:11; Jos. 9:24) Så da israelitterne havde indtaget Jeriko og Aj, sendte gibeonitterne en delegationa afsted til Josva ved Gilgal i et forsøg på at indgå en fredsaftale.

4. (a) Hvordan narrede gibeonitterne Israel til at indgå en fredsaftale med dem, som nævnt i Josva 9:8-13? (Se også billedet). (b) Hvad skete der da de blev afsløret?

⁴ Læs Josva 9:8-13. Gibeonitterne lod som om de kom fra et land der lå meget langt væk. De sagde at de vidste at Jehova havde udryddet Egyptens hær og hjulpet israelitterne til at vinde over amoritternes konger Sihon og Og. Men klogt nok nævnte de ikke hvad der for nylig var sket med Jeriko og Aj, for nyheden om det ville ikke kunne have nået til et “meget fjernt land”. Israels repræsentanter godtog gibeonitternes beviser og indgik en fredsaftale med dem uden først at spørge Jehova til råds. (Jos. 9:14, 15) Kort tid efter blev gibeonitternes snedige plan afsløret, men israelitterne overholdt deres aftale med dem fordi de havde “sværget over for dem ved Jehova”. (Jos. 9:16-19) Gibeonitterne fik den ydmyge opgave at de på ubestemt tid skulle “samle brænde og trække vand op til forsamlingen og til Jehovas alter”. – Jos. 9:27.

5. På hvilke måder viste gibeonitterne tro på Jehova?

⁵ Da rygtet om gibeonitternes fredsaftale med Israel havde spredt sig, sluttede fem amoritterkonger sig sammen for at gå til angreb mod byen Gibeon. Gibeonitterne blev bange og bad Josva om at hjælpe dem. (Jos. 10:3-7) Josva førte an i redningsaktionen, og Jehova hjalp israelitterne til at vinde kampen. Han sørgede endda for at amoritternes hære blev ramt af store hagl, og han fik mirakuløst dagslyset til at vare ved indtil israelitterne havde vundet. (Jos. 10:9-14) Ved at indgå en fredsaftale med Israel og ved at bede Josva om hjælp viste gibeonitterne at de troede på Jehova. De var helt overbevist om at han ville holde sine løfter, og om at han ville kunne beskytte dem.

6. Hvad lærer vi om Jehova ud fra den måde han behandlede gibeonitterne på da Israel indtog det lovede land?

⁶ Hvad lærer beretningen os om Jehova? Jehova er ydmyg og barmhjertig. Han havde sagt til israelitterne at de skulle “drive alle landets indbyggere bort”, og det indbefattede også gibeonitterne. (4. Mos. 33:51, 52) Men alligevel valgte Jehova at støtte den fredsaftale Israel havde indgået, og at vise gibeonitterne barmhjertighed ved at lade dem overleve – og det endda selvom israelitterne ikke havde spurgt ham til råds før de indgik aftalen. Senere hjalp Jehova israelitterne til at holde deres løfte og reddede mirakuløst gibeonitterne. – Jos. 9:26; 11:19.

7. Hvordan kan vi ligesom gibeonitterne vise tro og ydmyghed? (Se også billedet).

⁷ Hvordan kan vi efterligne gibeonitterne? Det kan vi ved at have en stærk tro på Jehova. Vi kender ham meget bedre end gibeonitterne gjorde, så vi har endnu flere grunde til at stole helt og fuldt på ham. (Sl. 40:4, 5) Vi kan også efterligne gibeonitterne ved at være parate til at udføre ydmyge opgaver i tjenesten for Jehova. (Jos. 9:23, 27) En ung bror der hedder Luke, vil aldrig glemme det han så en ældre betelbror gøre. Broren havde en vigtig og ansvarsfuld opgave på Betel men meldte sig alligevel til at gå nattevagt da den lokale rigssal blev bygget. Luke siger: “Jeg lærte at ydmyghed ikke bare er en følelse. Hvis man er ydmyg, vil det være tydeligt i det man gør, og i det man ikke gør.” Ligesom gibeonitterne kan vi vise tro ved at have tillid til Jehova i svære situationer og ved ydmygt at udføre en hvilken som helst opgave.

VENT PÅ JEHOVA HVIS DER SKER NOGET URETFÆRDIGT

8. Hvilken forbrydelse begik kong Saul mod gibeonitterne?

⁸ Gibeonitterne bliver nævnt igen flere hundrede år senere i den bibelske beretning. På det tidspunkt var Saul konge, og han vendte sig mod gibeonitterne. “I sin fanatiske iver for Israels og Judas folk” besluttede han sig for at udrydde alle de gibeonitter der boede i landet.b Det kostede mange af dem livet. (2. Sam. 21:2, 5, 6) Hvor var det Saul gjorde, ondt og uretfærdigt. Han brød den fredsaftale israelitterne havde haft med gibeonitterne i flere hundrede år.

9. Hvornår blev der rettet op på det gibeonitterne var blevet udsat for?

⁹ Jehova gjorde ikke straks noget ved det der var sket med gibeonitterne. Det var faktisk først efter Sauls regeringstid, mens David var konge, at Jehova gjorde nationen opmærksom på det der var sket, ved hjælp af en tre år lang hungersnød. Da David spurgte Jehova hvorfor der var hungersnød, svarede han at Saul og nogle i hans familie havde blodskyld på grund af det de havde gjort mod gibeonitterne mange år tidligere. – 2. Sam. 21:1.

10. Hvordan viste gibeonitterne respekt for Guds lov? (2. Samuel 21:3-6)

¹⁰ Læs 2. Samuel 21:3-6. David talte med gibeonitterne for at finde ud af hvordan han kunne rette op på det Saul havde gjort. Ville de kræve en masse penge af ham fordi han ikke havde reageret noget før? De svarede at de ikke ville have “sølv og guld”, for ifølge Loven kunne man ikke løskøbe en morder. (4. Mos. 35:30, 31) De vidste også at de ikke havde lov til at slå nogen ihjel hvis ikke kongen havde givet dem bemyndigelse til det. Til sidst sørgede David for at syv af Sauls efterkommere, der sikkert havde været medskyldige i folkedrabet, blev udleveret til gibeonitterne så de kunne blive henrettet. Et stykke tid efter at mændene var blevet henrettet, begyndte det at regne, og hungersnøden var forbi. Det viste at Jehova ikke længere var vred over det israelitterne havde gjort mod gibeonitterne. – 2. Sam. 21:9, 10, 14.

11. Hvad kan vi lære om Jehova ud fra den her beretning?

¹¹ Hvad lærer beretningen os om Jehova? Den viser tydeligt at Jehova er en retfærdig Gud. (Sl. 37:28) Han ønsker at alle skal behandles godt – også dem der ofte bliver diskrimineret, som for eksempel udlændinge og andre minoritetsgrupper. Der er også mange af Jehovas tjenere der er blevet forfulgt eller dårligt behandlet, men alt det vil han rette op på i fremtiden. Noget andet beretningen lærer os, er at Jehova forventer at vi holder det vi har lovet, ligesom han forventede at israelitterne overholdt deres fredsaftale med gibeonitterne. – Se også tanken i Amos 1:9.

12. Hvordan kan vi efterligne gibeonitterne når vi bliver uretfærdigt behandlet?

¹² Hvordan kan vi efterligne gibeonitterne? Selv hvis vi bliver uretfærdigt behandlet af nogen i menigheden, må vi være tålmodige og vente på Jehova. På den måde viser vi tillid til at Jehova nok skal rette op på tingene når hans tid er inde. Vi kan lære noget af det der skete for en trofast salvet søster der hed Laura French. Hun begyndte at tjene på Betel i Canada i 1926. Omkring ti år senere kom hun ud for noget meget uretfærdigt. Hun blev beskyldt for at støtte en gruppe frafaldne og bedt om at forlade Betel. Hvordan reagerede hun? Hun følte sig selvfølgelig såret, men hun talte aldrig negativt om brødrene eller organisationen. I stedet gjorde hun alt hvad hun kunne som pioner de næste fire år. Til sin store overraskelse blev hun i 1940 inviteret tilbage på Betel, hvor hun tjente trofast indtil hun døde 50 år senere. Hvis vi bliver uretfærdigt behandlet, må vi ligesom søster French blive ved med at gøre det der er rigtigt, og tålmodigt vente på at Jehova retter op på tingene. – Esa. 26:3, 4.

STØT LOYALT DEN SANDE TILBEDELSE

13. Hvem var “netinim”, og hvad gjorde de da jøderne blev befriet fra Babylon?

¹³ Omkring 500 år efter kong Davids tid dukker gibeonitterne igen op i den bibelske beretning. Året er 537 f.v.t., og jøderne har været 70 år i eksil i Babylon. Nu vender den første gruppe af jøder tilbage til Jerusalem sammen med statholderen Zerubbabel. (Ezra 2:1, 2, 58) I 468 f.v.t. vender endnu en gruppe tilbage sammen med afskriveren Ezra. (Ezra 7:1-7) Ingen af de to grupper var særligt store, men i begge var der familier der tilhørte “netinim”. (Se fodnoterne til Ezra 2:58 og 7:7). Hvem var netinim? De var “ikkeisraelitiske tempeltrælle eller -tjenere”, og mange af dem var sandsynligvis efterkommere af gibeonitterne. – Se Ordforklaring: “Netinim”.

14. Hvordan viste gibeonitterne at de var loyale mod Jehova? (1. Krønikebog 9:2 og fodnoten)

¹⁴ Læs 1. Krønikebog 9:2 og fodnoten. “Tempeltjenerne” var blandt de første der vendte tilbage til Israel efter eksilet i Babylon. Det er interessant fordi det ikke var alle jøder der valgte at tage tilbage. Mange jøder havde sikkert fået sig et dejligt hjem i Babylon og tjente gode penge. Måske havde de ikke lyst til at ofre det for at tage tilbage og genopbygge deres hjemland, der havde ligget øde så længe. Men nogle efterkommere af gibeonitterne og nogle trofaste jøder ville gerne tilbage så de kunne genopbygge templet og tilbede Jehova der – også selvom der var nogle udfordringer ved det. I modsætning til jøderne havde efterkommerne af gibeonitterne ikke noget jordområde der var deres arv i Israel. Men alligevel tog de til Jerusalem for at de med tiden kunne tage sig af deres opgaver ved templet, og de hjalp endda med at genopbygge Jerusalems mure. – Neh. 3:26.

15. Hvad lærer gibeonitternes historie os om Jehova?

¹⁵ Hvad lærer beretningen os om Jehova? Det er tydeligt at Jehova elsker dem der tjener ham loyalt, og altid tager sig af dem. Da eksilet i Babylon sluttede, var der gået næsten 1.000 år siden israelitterne indtog det lovede land og Jehova havde reddet gibeonitterne. Men han blev ved med at velsigne dem. Efterkommere af gibeonitterne overlevede ødelæggelsen af Juda og Jerusalem i 607 f.v.t. Da de kom tilbage til Israel efter eksilet i Babylon, var de stadig dybt engagerede i tilbedelsen af Jehova og tjente sammen med levitterne ved templet. Sandsynligvis fik nogle af dem endda lov til at bo i nærheden af templet. (Ezra 2:70; Neh. 11:21) Og de blev fritaget for at betale skat, afgift og told på grund af deres tempeltjeneste. – Ezra 7:24.

16. Hvordan kan vi efterligne gibeonitterne i vores tilbedelse af Jehova?

¹⁶ Hvordan kan vi efterligne gibeonitterne? Det kan vi ved at gøre alt hvad vi kan, for at støtte den sande tilbedelse. Nogle gange kræver det at vi bringer nogle ofre, men vores kærlighed til Jehova vil motivere os til det. En bror fra Filippinerne der hedder Alwin, havde et godt job inden for olieindustrien. Men han kunne godt tænke sig at gøre mere i tjenesten for Jehova. Hver gang kredstilsynsmanden var på besøg, tog han fri fra arbejde så han kunne støtte besøget og være mere med i forkyndelsen. Efter at der var gået noget tid og Alwin havde bedt mange bønner, besluttede han at sige sit job op og finde et der gjorde det muligt at være pioner. Han vidste at det ville kræve nogle økonomiske ofre, men han gjorde det alligevel. Senere blev hans kone også pioner, og sammen har de hjulpet 21 til at lære sandheden at kende. Der er ingen tvivl om at Jehova værdsætter alt det de gør. Vi kan også være helt sikre på at Jehova glæder sig over de ofre vi bringer i tjenesten for ham, og at han altid vil sørge for at vi har det vi har brug for. – Matt. 6:33.

17. Hvad har vi lært ved at se nærmere på gibeonitterne?

¹⁷ De beretninger Bibelen indeholder om gibeonitterne, fortæller os meget om Jehovas smukke personlighed. Han er ydmyg, barmhjertig, retfærdig og loyal, og han belønner altid sine trofaste tjenere. Beretningerne viser os også nogle ting vi kan lære af gibeonitterne. Ligesom dem vil vi gerne have en stærk tro på Jehova og stole på ham når vi kommer ud for noget der kan virke skræmmende. Sådan en tro vil også få os til ydmygt at udføre en hvilken som helst opgave i tjenesten for Jehova. Hvis vi kommer ud for noget uretfærdigt, vil vi vente tålmodigt på Jehova og have tillid til at han vil rette op på situationen. Og vi vil gøre alt for at støtte den sande tilbedelse, også når det kræver nogle ofre. Hvor kan vi lære meget af gibeonitterne.