SPØRGSMÅL FRA LÆSERNE

Hvilke to pagter henviste Paulus til i Galaterne 4:24?

Efter at have omtalt Abrahams forhold til henholdsvis Sara og Hagar skrev Paulus: “Dette kan forstås som et symbolsk drama; disse kvinder står nemlig for to pagter.” (Gal. 4:22-24) Tidligere sagde vi at de to pagter var Lovpagten og den nye pagt. Men efter et grundigere studie mener vi at der er behov for en justering. Det ser ud til at det ikke er den nye pagt men Abrahamspagten Paulus henviser til. Lad os se på nogle argumenter for det.a

Paulus forbandt tjenestepigen Hagar med Sinajs Bjerg. (Gal. 4:25) Hagar symboliserede Lovpagten, der blev indgået ved Sinajs Bjerg i 1513 f.v.t. (2. Mos. 19:5, 6) Ingen ufuldkomne mennesker kunne leve fuldstændigt op til det Loven krævede, og derfor mindede den jøderne om at de var slaver under synd. Lovpagten kunne også hjælpe Israels nation til at identificere Messias, det eneste menneske der kunne leve fuldstændigt op til Loven. Da han ofrede sit fuldkomne liv, gjorde han det muligt for ufuldkomne mennesker at blive befriet fra synd og død. (Gal. 3:19, 24, 25) Efter at Jesus havde gennemført Guds vilje, var der ikke længere brug for Loven. – Rom. 10:4.

Paulus satte Hagar op som modsætning til Sara, den frie kvinde, der fødte en søn “i kraft af et løfte”. (Gal. 4:23) Det løfte var Abrahamspagten. (Gal. 3:29; 4:28, 30) I 1. Mosebog 22:18 beskriver Jehova pagten og siger: “Ved dit afkom vil alle jordens nationer skaffe sig en velsignelse fordi du har hørt efter mig.”

Den pagt Jehova indgik med Abraham, føjede nogle detaljer til det løfte han havde givet i Eden. (1. Mos. 3:15) Den løftede sløret for at det forudsagte “afkom” ville være en efterkommer af Abraham. Paulus forklarede at afkommet først og fremmest henviser til Jesus Kristus. Men de der “tilhører Kristus”, de 144.000 der er udvalgt til at herske sammen med Jesus i Riget, er også en del af afkommet. (Gal. 3:16, 29; Åb. 14:1-3) Alle der accepterer og adlyder Jesus, vil få mange velsignelser på grund af Jehovas løfte til Abraham.

Hvad var det Paulus ville forklare med det symbolske drama? Hans pointe var at jøderne dengang ville blive ved med at være i slaveri, ligesom Hagar, hvis de insisterede på at blive ved med at holde Loven. Hvis de derimod accepterede Abrahams primære “afkom”, Jesus Kristus, ville de, ligesom Sara, være frie. De ville opleve ægte frihed, nemlig frihed fra synd og død. (Joh. 8:32-34) Hvis de ikke anerkendte Jesus, havde de ikke forstået det vigtigste formål med Lovpagten, nemlig at føre dem til Kristus.

Mange af de galatere som Paulus skrev til, var ikkejøder og havde aldrig været underlagt Loven. Nogle judaister mente at de ikkejødiske kristne skulle adlyde Loven, deriblandt buddet om omskærelse. Paulus forklarede at det ville være tåbeligt at blive ved med at være slaver under Loven når nu de allerede havde oplevet den frihed det gav at tro på Kristus. – Gal. 5:1, 10-14.