Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w26 juni s. 14-19
  • Din tjenestegruppe – en gave fra Jehova

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Din tjenestegruppe – en gave fra Jehova
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2026
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • GRUPPETILSYNSMANDEN OG HANS ASSISTENT
  • STØT OP OM DIN TJENESTEGRUPPE
  • EN UUNDVÆRLIG GAVE FRA JEHOVA
  • Hvordan du får mest gavn af din tjenestegruppe
    Tjenesten for Riget – 2012
  • Fordelene ved gruppevidnearbejde
    Rigets Tjeneste – 1980
  • Hvordan tjenestetilsynsmanden kan hjælpe os
    Rigets Tjeneste – 1979
  • Samlingerne
    Tjenesten for Riget – 2009
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2026
w26 juni s. 14-19

24.-30. AUGUST 2026

SANG NR. 65 Gør fremskridt!

Din tjenestegruppe– en gave fra Jehova

“Jeg vil lovprise Jehova af hele mit hjerte i de retfærdiges forsamling.” – SL. 111:1.

FOKUS

Hvorfor det er godt for os at være en del af en tjenestegruppe.

1-2. Hvordan har mange det med ordningen med tjenestegrupper?

KAN du huske dengang du blev godkendt til at være forkynder? Det var en helt særlig dag hvor du blev en del af en stor gruppe der lovpriser Jehovas navn. (Sl. 148:1, 2, 12, 13) Men på den dag blev du sikkert også en del af en lille gruppe, måske kun med nogle ganske få tjenere for Jehova – en tjenestegruppe. Tjenestegrupperne hjælper os til at udføre den opgave Jesus gav os, nemlig at forkynde den gode nyhed i hele verden. – Matt. 24:14.

2 Hvordan har du det med at være en del af en tjenestegruppe? En søster ved navn Wendya siger: “De tjenestegrupper jeg har været en del af, har gjort en stor forskel for mig. De brødre og søstre jeg har gået i tjenesten med, har hjulpet mig til at blive dygtigere til at forkynde og undervise. Jeg er blevet inspireret til at sætte mig åndelige mål og nå dem. Og jeg har fået nogle stærke venskaber – alt sammen på grund af den kærlige ordning som tjenestegrupperne er.” En bror der hedder Rich, siger: “Jeg betragter min opgave som gruppetilsynsmand som et kæmpestort privilegie. Mens nogle forkyndere oplever den store glæde at hjælpe en person frem til dåb, har gruppetilsynsmanden en unik mulighed for at hjælpe vedkommende til at gøre åndelige fremskridt efter dåben.” En søster ved navn Dinah siger sådan her: “Ordningen med tjenestegrupper er fantastisk! Min gruppe er som en familie for mig.”

3. Hvad vil vi komme ind på i den her artikel?

3 I artiklen her vil vi først se på hvilke opgaver gruppetilsynsmanden og hans assistent har. Så vil vi komme ind på hvordan vi hver især kan støtte op om vores tjenestegruppe. Og til sidst skal vi se på hvorfor tjenestegrupperne er sådan en fin gave fra Jehova.

GRUPPETILSYNSMANDEN OG HANS ASSISTENT

4. (a) Hvad er gruppetilsynsmandens vigtigste ansvar? (b) Hvordan kan gruppetilsynsmanden tage sig godt af sin gruppe? (Se boksen “Gode råd til gruppetilsynsmanden”).

4 En gruppetilsynsmand er en ældsteb der har fået til opgave af ældsterådet at hjælpe en gruppe forkyndere til at gøre åndelige fremskridt. Hvordan gør han det? For det første viser han personlig interesse for alle i sin gruppe. (Ordsp. 27:23) For at kunne være en omsorgsfuld og kærlig hyrde er han jævnligt i kontakt med dem. På den måde kan han bedre give dem åndelig opmuntring, følelsesmæssig støtte og praktisk hjælp. (Ordsp. 12:25; Esa. 32:2; Jak. 2:15-17) For det andet hjælper han hver forkynder i gruppen til at være med i tjenesten. Han fører an i forkyndelsen, især i weekenderne. Derudover sørger han for at samarbejde med hver forkynder for at kunne give personlig opmuntring og oplæring. I det sjældne tilfælde at han ikke selv kan være med i tjenesten, sørger han for at hans assistent eller en anden kvalificeret forkynder tager sig af gruppen den dag. For det tredje hjælper han døbte brødre til at kvalificere sig til at få større ansvar i menigheden. (1. Tim. 3:1) For at kunne hjælpe brødre til at kvalificere sig til at blive menighedstjenere eller ældste giver han oprigtig ros, vejledning ud fra Bibelen og regelmæssig oplæring. Med tanke på hvor vigtig en gruppetilsynsmands opgave er, vælger ældsterådet de ældste der egner sig bedst til at udføre den.

Gode råd til gruppetilsynsmanden

  • Hold samlingerne korte, højst syv minutter, så forkynderne hurtigt kan komme ud i distriktet.

  • Samarbejd med så mange forkyndere i din gruppe som muligt, også dem der ikke har mulighed for at være med til samlingerne regelmæssigt. Prøv om du kan lave en aftale med de forkyndere en anden dag eller en aften.

  • Aflæg hyrdebesøg hos alle i gruppen med jævne mellemrum. I kan mødes hjemme hos forkynderne, i rigssalen eller et andet sted der er passende. Hyrdearbejdet kan også foregå via telefon eller brev.

  • Oplær brødre til at gøre fremskridt så de kan blive brugt endnu mere i menigheden.

  • Tag ansvar for gruppens forkyndelse, også når gruppen har samling sammen med andre tjenestegrupper.

5. Hvilke udfordringer oplever nogle gruppetilsynsmænd?

5 Det at være gruppetilsynsmand er en stor opgave. Jörg, der er gruppetilsynsmand i Tyskland, har ligesom mange ældste flere opgaver i menigheden. Han siger: “Det er ikke altid let at have flere ting man skal tage sig af i menigheden. Jeg synes det er en udfordring at nå mit mål om at kontakte alle i min gruppe regelmæssigt.” Abel, en 70-årig ældste fra Uganda, siger: “Vi har ikke ret mange ældste og menighedstjenere i vores menighed, så vores tjenestegrupper er ret store. Det gør hyrdearbejdet ekstra udfordrende, og jeg synes det er svært at nå rundt til alle i gruppen så ofte som jeg gerne ville.” Og Obed, en ældste fra Surinam, siger: “Jeg elsker at oplære andre. Men oplæring kræver både tid og energi, og det er ikke altid man ser resultaterne lige med det samme. Derfor er oplæring noget man let kommer til at nedprioritere.” Hvad kan hjælpe ældste der oplever de her og lignende udfordringer?

6. Hvorfor er det godt at tjenestegrupperne ikke er for store?

6 Når det er muligt, skal tjenestegrupperne være relativt små så gruppetilsynsmændene kan blive godt kendt med alle i deres gruppe og hjælpe dem til at holde sig tæt til Jehova. Men hvad hvis der ikke er så mange ældste i menigheden? Skal ældsterådet så lave færre grupper som er større? Det ville gøre det vanskeligt for gruppetilsynsmændene at udføre alle aspekter af deres opgave. Derfor vil ældsterådet måske beslutte at en menighedstjener kan få ansvaret for at tage sig af en gruppe. Når grupperne er små, kan gruppetilsynsmændene bedre tage sig af det vigtigste aspekt af deres opgave – at vise omsorg for brødrene og søstrene.

7. Hvad kan gruppetilsynsmanden gøre for at sikre at alle i gruppen får den hjælp de har brug for? (1. Peter 5:2) (Se også billedet).

7 Hvis du er gruppetilsynsmand i en menighed hvor der ikke er så mange ældste, så fokusér på at oplære din assistent til at hjælpe dig med at tage dig af Guds hjord. (Læs 1. Peter 5:2). Uddelegér opgaver til ham. For eksempel kan du jævnligt give ham til opgave at lede gruppen i forkyndelsen. Tal med ham om hvordan I begge kan hjælpe hver enkelt i gruppen til at holde sig nær til Jehova og blive dygtigere til at forkynde. Tag også regelmæssigt din assistent med på hyrdebesøg. Forbered ham godt på besøget, og tal bagefter om hvordan det gik. Med tiden kan det være at din assistent kvalificerer sig til selv at tjene som gruppetilsynsmand. (2. Tim. 2:2) Du kan også bede andre modne tjenere for Jehova om hjælp med oplæring. Pionerer og andre erfarne forkyndere kan arbejde sammen med nye og mindre erfarne. De kan hjælpe dem til at blive dygtigere til at starte samtaler i forkyndelsen, komme på genbesøg og lede bibelstudier. Lad os nu se på tre måder vi hver især kan støtte op om vores tjenestegruppe på.

En gruppetilsynsmand oplærer en ung bror og bruger brochuren “Forkynd og undervis – Elsk mennesker”.

Gruppetilsynsmanden kan oplære en menighedstjener i sin gruppe ved for eksempel at bede ham om at lede en samling. (Se paragraf 7)


STØT OP OM DIN TJENESTEGRUPPE

8. Hvordan kan vi støtte op om vores tjenestegruppe? (Romerne 1:12)

8 Vær til stede. Når vi går i tjenesten med vennerne i vores gruppe, kan vi være med til at opmuntre dem. (Læs Romerne 1:12). Det at være ude i forkyndelsen som gruppe vil også give større tryghed og selvtillid. Hvis dit arbejde ofte kommer i vejen for at du kan støtte op om tjenesten i din gruppe, kunne du så spørge din chef om det er muligt at justere dine arbejdstider? Måske vil du blive overrasket over reaktionen. (Neh. 2:4-6) Hvis dit helbred eller din alder gør det svært for dig at mødes med gruppen, kunne du så tale med din gruppetilsynsmand om det? Måske kan han sørge for at du kan være sammen med gruppen via videoopkald, eller at du kan deltage i andre former for tjeneste, for eksempel brevskrivning eller telefonforkyndelse. Hvis du er ung og frisk men synes det er lidt svært at være med i tjenesten regelmæssigt, kunne du så lave tjenesteaftaler med de forskellige i gruppen hver uge? Måske er du nødt til at genoverveje hvad der er det vigtigste i dit liv, og hvordan du kan bruge din tid klogt. (Rom. 12:11; Kol. 4:5) Alt det vi gør for at engagere os i vores tjenestegruppe, er anstrengelserne værd og vil være til glæde for os selv og vores brødre og søstre. Tag det med i dine bønner til Jehova. Han kan give dig “både ønsket om og kraften til at gøre det der glæder ham”. – Flp. 2:13.

9. Hvordan kan vi bidrage til en varm og kærlig atmosfære i vores tjenestegruppe? (Romerne 12:13)

9 Vis gæstfrihed. Vi bidrager til en varm og kærlig atmosfære i vores tjenestegruppe ved at være gæstfrie. (Læs Romerne 12:13). Har vi mulighed for at have samlingen hjemme hos os en gang imellem? I nogle menigheder skiftes grupperne til at tilbyde gæstfrihed til foredragsholderen i weekenden. Når det er deres tur, mødes gruppen for at spise og hygge sig sammen uanset om foredragsholderen kan være med eller ej. En specialpioner der hedder Sarah, siger: “Jeg kan godt blive nervøs når jeg har inviteret gæster, så jeg sørger for at holde det helt enkelt. Jeg prøver at fokusere på at lære mine gæster bedre at kende i stedet for at bekymre mig alt for meget om maden.” Når vi bidrager til at gruppen føles som en kærlig familie, vil vi få et tættere forhold til Jehova og til hinanden. – Neh. 8:10; Ap.G. 20:35.

10. Hvad kan vi gøre hvis vi gerne vil blive bedre i forkyndelsen? (Ordsprogene 1:5; 27:17) (Se også billedet).

10 Tag initiativ. Jo dygtigere vi er til at forkynde og undervise, jo mere vil vi højst sandsynligt nyde at komme ud med vores tjenestegruppe. Er der et aspekt af din tjeneste som du gerne vil forbedre? Så kunne du tage initiativ til at spørge nogen om at hjælpe dig. Det kunne for eksempel være en pioner eller en anden erfaren forkynder i din gruppe. (Læs Ordsprogene 1:5; 27:17). Fortæl også din gruppetilsynsmand om dit mål. Det kan være at han også på en eller anden måde kan hjælpe dig til at nå det. En søster der hedder Heather, som er ret genert, har god erfaring med det at bede andre om hjælp. Hun siger: “Jeg bad en pionersøster om at hjælpe mig til at gå på genbesøg. Hun var så sød og venlig, og hun tog sig ofte tid til at samarbejde med mig. Hun hjalp mig endda til at oprette et bibelstudie på et af mine genbesøg. Jeg er virkelig glad for at jeg tog initiativ til at spørge hende, for det har hjulpet mig til at genfinde glæden ved forkyndelsen.” Som vi har set, er der mange måder vi kan støtte op om vores tjenestegruppe på.

En søster spørger en anden søster der er ældre og mere erfaren end hende selv, om hun vil have en aftale i tjenesten.

Fordi tjenestegrupperne er små, kan vi arbejde godt sammen i forkyndelsen og lære hinanden bedre at kende. (Se paragraf 10)


EN UUNDVÆRLIG GAVE FRA JEHOVA

11-12. Hvordan hjælper vores tjenestegruppe os til at holde os nær til Jehova? Fortæl en erfaring.

11 Tjenestegruppen kan hjælpe os åndeligt. Det at være en del af en tjenestegruppe hjælper os til at holde os nær til Jehova. For eksempel får dem som Jehova holder særligt meget af – enker, forældreløse og de ældre – jævnligt opmuntrende hyrdebesøg. (1. Thess. 2:8; Jak. 1:27) Vi får oplæring i forskellige former for forkyndelse og bliver bedre til at undervise. Døbte brødre får desuden hjælp til at kvalificere sig til et større ansvar i menigheden. – 1. Tim. 3:10.

12 Læg mærke til hvordan Wendy, der blev nævnt i starten af artiklen, har haft glæde af de tjenestegrupper hun har været i. “Min far var modstander af sandheden,” siger hun, “så ofte kunne min mor ikke tage i tjenesten sammen med gruppen i weekenden. Men jeg måtte gerne tage afsted, så det gjorde jeg. En ældre pionersøster tog mig under sine vinger og lærte mig nogle vigtige ting som jeg kunne bruge både i forkyndelsen og i menigheden. Og jeg kan huske at min gruppetilsynsmand flere gange gav mig gode råd ud fra Bibelen – råd som har hjulpet mig helt frem til i dag.”

13. Hvordan kan vores tjenestegruppe hjælpe os til at få stærke venskaber? (Se også billedet).

13 Tjenestegruppen kan hjælpe os til at få stærke venskaber. Når vi arbejder sammen “skulder ved skulder” i forkyndelsen, bliver vi nærmere knyttet til hinanden. (Flp. 1:27) Det at grupperne ikke er så store, kan også gøre det lettere at få gode venner hvis man er genert eller har det svært med mange mennesker. (2. Kor. 6:13) Vi kan have tillid til at vores venner i gruppen vil støtte os i svære tider, for eksempel hvis vi er syge, er deprimerede eller er i sorg. (1. Thess. 5:14, fdn.) Det er ikke sikkert at vores problemer går væk, men de kan være lettere at håndtere når vi ved at vores brødre og søstre elsker os og er der for os. (Ordsp. 17:17) Der er ingen tvivl om at vi vil få endnu mere brug for stærke venskaber i den tid der kommer. – Matt. 24:21.

Søstrene fra det forrige billede forlader samlingen og tager ud i distriktet sammen. Brødre og søstre fra deres tjenestegruppe er også på vej ud i distriktet.

To søstre der er i gruppe med hinanden, forkynder sammen. (Se paragraf 13)


14. Hvordan kan vores tjenestegruppe hjælpe os i krisetider?

14 Tjenestegruppen kan hjælpe os i krisetider. Vores gruppe kan også være en stor hjælp for os hvis der for eksempel opstår sygdomsudbrud, naturkatastrofer, akut sygdom, forfølgelse eller økonomisk krise. I hver menighed har tjenesteudvalget sammen med gruppetilsynsmændene lagt en plan for hvordan man kan hjælpe dem der har særlige behov. Når en katastrofe rammer, vil gruppetilsynsmanden finde frem til hver familie i hans gruppe og vurdere hvad de har behov for – lægehjælp, mad, vand, husly eller tøj – så de kan få den nødvendige nødhjælp. Vi må virkelig sige at tjenestegrupperne er en uundværlig gave fra Jehova!

15. Hvad ønsker alle der tjener Jehova?

15 Jehovas organisation er enorm. Den himmelske del alene består af millioner, måske endda milliarder, af trofaste åndeskabninger. Den jordiske del består af over ni millioner forkyndere, og den bliver større for hver dag der går. (Zak. 8:23; Åb. 5:11) Alle Jehovas tjenere ønsker at så mange som muligt skal høre den gode nyhed om Guds rige. (Åb. 14:6, 7) Det arbejde har vores tjenestegrupper en stor andel i. Og vigtigere endnu: De hjælper os til at lovprise Jehova af hele vores hjerte. Så lad os gøre alt hvad vi kan, for at engagere os i dem! – Sl. 111:1.

HVAD VIL DU SVARE?

  • Hvordan tager gruppetilsynsmanden og hans assistent sig af gruppen?

  • Hvordan kan vi hver især støtte op om vores tjenestegruppe?

  • Hvorfor er ordningen med tjenestegrupper en uundværlig gave fra Jehova?

SANG NR. 61 Forkynd, I vidner!

a Nogle af navnene er ændret.

b Hvis der er brug for det, kan en egnet menighedstjener have opgaven indtil en ældste kan tage over. Han vil blive kaldt gruppetjener eftersom han ikke er tilsynsmand i menigheden. Han hjælper de ældste med at tage sig af gruppen, og de giver ham råd og vejledning om hvordan han skal gøre det.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del