Tjenestemøderne i april
Ugen fra 6. april
12 min. Lokale meddelelser samt bekendtgørelser af lokal interesse. Hvordan gik den særlige tjenestedag den 4. april? Fortæl et par korte oplevelser, eventuelt fra gadearbejdet. „Vil april blive en særlig måned for dig?“ Gør opmærksom på at eventuelle hjælpepioneransøgninger skal afleveres straks. Tilskynd også til aftenforkyndelse og oplys om de samlinger der er tilrettelagt. Oplys hvor og hvornår fejringen af mindehøjtiden finder sted.
15 min. „Forkynd den gode nyhed med Vagttårnet.“ Artiklen gennemgås med spørgsmål og svar. Tilskynd brødrene til at udnytte enhver mulighed for at tilbyde abonnement.
18 min. „Værdsæt betydningen af Kristi død.“ Foredrag og demonstration. Holdes af den præsiderende tilsynsmand. Understreg værdien af i familien at læse de udvalgte passager i Bibelen forud for mindehøjtiden. Efter gennemgangen af paragraf 9: Vis hvordan man kan indbyde en man studerer med, til mindehøjtiden. Nævn til sidst de samlinger der er tilrettelagt den 17. april, der er en fridag, og tilskynd alle til at overveje deres muligheder for at være med i forkyndelsen netop den dag.
Sang nr. 208 og afsluttende bøn.
Ugen fra 13. april
12 min. Lokale meddelelser. Spørgsmålskassen. Giv en varm tilskyndelse til at læse hele Årbogen 1992 igennem og gengiv kort et par oplevelser du selv har lagt mærke til. Tilskynd til at støtte samlingerne den 17. april. Omtal de øvrige samlinger i ugens løb og understreg de særlige muligheder for at anvende de verdslige helligdage til fremme af Rigets interesser.
18 min. „Få god kontakt ved første besøg.“ Gennemgå kort forslagene med spørgsmål og svar og lad derefter to dygtige forkyndere demonstrere hvordan man tilbyder og opretter bibelstudium over traktaten Hvilket håb er der for de døde?
15 min. Tilbyd Vagttårnet fra hus til hus. Repetér hovedpunkterne fra artiklen „Forkynd den gode nyhed med Vagttårnet“ og fremhæv betydningen af at tilbyde abonnement hver eneste gang vi opnår god kontakt i forkyndelsen. Det er ligeledes meget værdifuldt at oprette en bladrute. Lad forberedte forkyndere fortælle erfaringer eller oplevelser fra abonnementskampagnen. Til sidst viser en dygtig forkynder hvordan man kan bruge den foreslåede præsentation i paragraf 3 i artiklen „Få god kontakt ved første besøg“. Forkynderen henviser til passende punkter i Vagttårnet for 15. april 1992 om bøn.
Sang nr. 87 og afsluttende bøn.
Ugen fra 20. april
12 min. Lokale meddelelser, regnskabsrapport og eventuelle takkebreve. Ros brødrene for deres gavmilde støtte til brødrene i Østeuropa. Mange støtter også gavmildt Rigets arbejde ved at stille sig til rådighed i forbindelse med byggerier, skuespil, fremstilling af lysbilleder, stævnearbejde og andre særlige teokratiske aktiviteter. Det kræver ofte store ofre af dem og deres familier. Det er rosværdigt, og vi bør alle give udtryk for og vise vor værdsættelse af deres nidkære tjeneste til gavn for hele brodersamfundet. Oplys hvor mange der var til mindehøjtiden og tal om mulighederne for at oprette nye bibelstudier. Lad forberedte forkyndere fortælle oplevelser de har haft i forbindelse med at invitere til mindehøjtiden og tilbyde bibelstudium til nye der var til stede. Tjenestetilsynsmanden bør sørge for at de nye der var til mindehøjtiden og som der endnu ikke studeres med, bliver besøgt igen. Mind om menighedens planer for den særlige tjenestedag den 25. april.
15 min. „Brug ’Ræsonnerebogen’ på genbesøg.“ Kort indledning. (1 min.) Paragraf 2 gennemgås med spørgsmål og svar. (2 min.) Drøft kort forslagene i paragraf 3 og 4 med salen. (3 min.) Vis derefter et af forslagene i en velforberedt demonstration. (2 min.) Gennemgå forslaget i paragraf 5 (2 min.) Drøft forslaget i paragraf 6. (2 min.) Lad en velforberedt forkynder demonstrere forslaget i paragraf 6. (2 min.) Afslutning. (1 min.)
18 min. „Bevar din åndelige styrke og renhed i tjenesten for Jehova.“ Tillæg nr. 2 drøftes med spørgsmål og svar. Ældstebroderen der leder drøftelsen bør ved hjælp af spørgsmålene fremhæve hvordan stoffet kan anvendes lokalt. Han bør især understrege hvilke mindstemål man bør sætte sig for at kunne forblive åndeligt stærk, som det fremgår af paragraf 7. (Skriv de omtalte mål på tavlen eller brug en overheadprojektor.)
Sang nr. 197 og afsluttende bøn.
Ugen fra 27. april
8 min. Lokale meddelelser og Teokratisk nyt.
20 min. „Høsttidens behov imødekommes med glæde.“ Foredrag med nogen deltagelse fra salen over tillæg nr. 1. Paragraf 1 til 14 gennemgås meget kort som foredrag. Fremhæv nogle få af de oplevelser der nævnes i paragraf 16 til 22. Lad eventuelt nogle forkyndere forberede sig på at gengive nogle af oplevelserne. Paragraf 23 til 30 gennemgås med spørgsmål og svar. Gengiv en eller to af oplevelserne i paragraf 31-34. Kort afslutning ud fra paragraf 35. Tilskynd alle til at læse hele tillægget og få gavn af de mange oplevelser. — Rom. 1:11, 12.
17 min. Erfaringer fra dem der har været hjælpepioner i marts og april. Hvilke ofre har de bragt og hvordan har Jehova velsignet deres bestræbelser? Har de oprettet nye bibelstudier? Spørgsmålene og svarene bør forberedes. Tilskynd alle til at overveje at tjene som hjælpepionerer i de kommende måneder, og understreg vigtigheden af at følge det gode arbejde op der er blevet udført i marts og april. I maj måned er der således fem weekender og to ekstra fridage.
Sang nr. 93 og afsluttende bøn.