Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/83 s. 1-3
  • Enigt støtter vi Guds rige

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Enigt støtter vi Guds rige
  • Rigets Tjeneste – 1983
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hav en fuld andel i tjenesten
  • Stævnet „Enhed under Guds rige“ — ’det bedste til dato!’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
  • Efterlign Jehova ved at øve ret
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Den enhed der har Guds behag
    Vågn op! – 1984
  • „Enhed under Guds rige“ gør indtryk overalt
    Vågn op! – 1984
Se mere
Rigets Tjeneste – 1983
km 6/83 s. 1-3

Enigt støtter vi Guds rige

1 Alle vore brødre i hele verden går enigt ind for Guds rige. De lader sig ikke påvirke af de splittende kræfter der gør sig gældende i verden, selv i kristenheden. De kender salmistens ord: „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ (Sl. 133:1, NW) Jehovas folk i dag erfarer denne tilstand, og vi vil i løbet af sommeren få mange lejligheder til at vise vor glæde over vor kristne enhed.

2 Et af de højdepunkter vi ser frem til, er naturligvis områdestævnet „Enhed under Guds rige“. Vi har sikkert allerede besluttet hvilket stævne vi vil overvære, og vi ser frem til et righoldigt åndeligt måltid. (Mal. 3:10) Disse stævner rundt om i verden vil vise at Jehovas Vidner er et forenet folk. De vil også give os lejlighed til at styrke det enhedsbånd der knytter os sammen i det kristne broderskab. Under programmet vil vi få mange forslag til hvordan vi kan styrke denne enhed. — Ef. 4:3; 1 Kor. 1:10.

3 Vi ønsker ikke alene selv at overvære stævnerne, men også at indbyde dem vi studerer med og andre interesserede. Ville det ikke være dejligt hvis alle der overværede mindehøjtiden i år, også kunne komme til et af sommerens stævner? De ville dér få et førstehåndsindtryk af Jehovas folks enhed. De ville få oplysninger som kunne hjælpe dem til at tage et afgjort standpunkt for sandheden. Dette må de nødvendigvis gøre før de kan blive forenet med Guds folk i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget.

Hav en fuld andel i tjenesten

4 Ved stævnet til sommer vil der blive arrangeret tjeneste på arbejdsmarken torsdag eftermiddag efter programmets afslutning. Læg i forvejen planer om at være med, og indbyd andre til at arbejde sammen med dig. Især tilskyndes familiegrupper til at gå ud sammen. Som tidligere års erfaringer viser, venter der os mange gode oplevelser i distriktet.

5 Vær også opmærksom på anledninger til at forkynde undervejs til stævnet hver dag. Tal med andre som du træffer på i busser eller tog, på hoteller, restauranter eller andre steder. Hav en ekstra forsyning bøger, blade og traktater med dig til at bruge når du træffer interesserede. Hvis du tager på ferie efter stævnet, så husk at sende din rapport hjem til menigheden.

6 I juni og juli vil vi arbejde med bogen „Lad dit rige komme“. Som I sikkert husker, gennemgik vi denne bog ved menighedsbogstudiet sidste år. Den indeholder oplysninger som vil gøre oprigtige mennesker bekendt med Guds rige og de velsignelser dette rige vil bringe i nær fremtid. Hvis vi træffer folk der ikke læser så godt, udlændinge der ikke taler så meget dansk, eller forældre med små børn, kan vi også tilbyde brochuren Evigt liv på jorden. Planlæg at have en fuld andel i hus-til-hus-arbejdet i juni måned idet du forkynder budskabet for alle som vil høre.

7 Lad os udnytte vor tid godt i tjenesten. Lad os også vise den sande kristne broderskabets ånd, idet vi skulder ved skulder loyalt støtter Jehovas rige. Det vil bringe glædelige resultater!

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del