En splittet kirke — Hvor slemt står det til?

„DEN er som en stor, skræmt familie der bor i et gammelt, faldefærdigt hus. Facademuren er pludselig faldet sammen, og der ser ud til at være spektakler i praktisk talt hvert eneste værelse. ’Jesu børn’ hamrer løs på deres tamburiner, alt mens de råber efter elegante anglokatolske homoseksuelle i sorte silkehabitter.“ — Londonavisen The Sunday Times for 11. april 1993.

Denne familie er den anglikanske kirke, og spektaklerne drejer sig om at man har vedtaget at kvinder kan blive præster. Men denne malende beskrivelse af dyb splid passer faktisk godt på hele kristenheden. Den ortodokse kirkes patriarker og paven fordømmer beslutningen om at kvinder kan blive præster, hvilket ifølge en avisartikel i det store og hele viser at „drømmen om en genforening med den øvrige del af kristenheden ligger længere ude i fremtiden end nogen sinde“.

Hvor splittet er kirken?

Som vi læser i Mattæus 7:21 sagde Jesus Kristus at mange ville hævde at de troede på ham som Herre, uden dog ’at gøre hans Faders vilje’. Tidsskriftet Maclean’s bemærker: „De der i deres søgen efter frelse læser i Mattæusevangeliet og bliver forvirrede kan undskyldes. Forvirringen skyldes nemlig at både de kristne og deres kirker er dybt uenige om hvad Guds vilje er.“ Efter at bladet havde foretaget et rundspørge blandt canadiere, drog det den slutning at der findes „en utrolig variation i kristne canadieres tro og skikke, forskelle der faktisk er større blandt de enkelte trossamfunds medlemmer end trossamfundene imellem“.

Ifølge undersøgelsen gik 91 procent af de adspurgte katolikker ind for kunstig børnebegrænsning, og dét til trods for at dette fordømmes af deres kirke. Hele 78 procent mente at kvinder skulle have lov til at blive præster, og 41 procent sagde ja til abort „under visse omstændigheder“. Uenigheden inden for de respektive trossamfund om „et utal af forskellige teologiske spørgsmål“, understreger ifølge Maclean’s „den splid der får de etablerede kirkesamfund til at gå op i sømmene“.

Dobbeltmoral

På det moralske område findes der både dobbeltmoral og indbyrdes modstridende normer. Nogle hævder at de værner om Bibelens principper, mens andre lader hånt om dem. For eksempel er to lesbiske kvinder blevet viet ved en bryllupshøjtidelighed i en kirke i Toronto i Canada. Var dette „ægteskab“ i overensstemmelse med Guds vilje? Det mente de to deltagere tydeligvis. „Vi ønsker at fejre vor kærlighed offentligt og ind for Gud,“ sagde de.

En spalteredaktør spurgte hvordan det kunne være „at en katolsk ærkebiskop, som man gang på gang havde klaget over, flyttede pædofile præster hen til et nyt hold af messedrenge“. Andrew Greeley, der er præst, anslår at mellem 2000 og 4000 præster har misbrugt 100.000 mindreårige børn, og dét ofte uden at det har fået nævneværdige konsekvenser for disse præster.

En splittet kirke frembringer splittede mennesker. På Balkanhalvøen tror både serbiske og kroatiske „kristne“ at Kristus er med dem i deres såkaldt retfærdige krig. Mange bærer krucifikser på slagmarken; én mand havde efter sigende „altid sit krucifiks i munden når kampene var mest indædte“.

„Der må ikke være splittelser iblandt jer“

Ifølge Bibelen er der ganske vist spørgsmål som den enkelte selv må afgøre med sin samvittighed, men dette burde ikke give anledning til så dybe splittelser. Apostelen Paulus sagde rent ud: ’I skal alle føre enig tale, og der må ikke være splittelser iblandt jer.’ — 1 Korinther 1:10; Efeserne 4:15, 16.

Når man ærligt betragter „kristendommen“ nu omkring to tusind år efter at apostelen Paulus skrev disse ord, rejser det nogle meget alvorlige spørgsmål. Hvorfor er kristne så splittede? Kan en kirke i splid med sig selv overleve? Vil kristenheden nogen sinde blive forenet? I den næste artikel vil vi tage disse spørgsmål op.

[Illustration på side 3]

Præster demonstrerer mod abort

[Kildeangivelse på side 3]

Forside og ovenfor: Eleftherios/Sipa Press