Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w91 15/5 s. 3-4
  • Hvorfor er familien i krise?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor er familien i krise?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvorfor nogle familier er i krise
  • Samtaleemne
    Rigets Tjeneste – 1984
  • Samtaleemne
    Rigets Tjeneste – 1984
  • Samtaleemne
    Rigets Tjeneste – 1984
  • Samtaleemne
    Rigets Tjeneste – 1984
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
w91 15/5 s. 3-4

Hvorfor er familien i krise?

’HUN er luddoven!’ udbryder Bob. ’Og hun er en elendig husmor!’ ’Det passer ikke!’ lyder det skarpt fra Jean. ’Han sætter overhovedet ikke pris på det jeg gør. Han er det mest utilfredse menneske jeg nogen sinde har mødt.’

Hvorfor er Bob og Jean kommet på kant med hinanden?a Deres ægteskab er blot fire måneder gammelt og er allerede på sammenbruddets rand. Dette er imidlertid ikke noget særtilfælde, for statistikkerne viser at ægteskabsproblemer hører til dagens orden. Eksperter siger at halvdelen af alle nyindgåede ægteskaber i De Forenede Stater ender med skilsmisse. Mange andre lande kan fremvise lignende triste tal. I Danmark blev der i 1988 foretaget 32.080 vielser og 14.717 skilsmisser. Skilsmissetallene giver dog kun en del af billedet. Et utal af familier er af forskellige årsager i krise.

Hvorfor nogle familier er i krise

Familieproblemer går hårdest ud over børnene. Tidsskriftet Newsweek beretter: „En tredjedel af alle børn som er født inden for det sidste tiår [i De Forenede Stater] vil sandsynligvis have stedsøskende eller stedforældre før deres fyldte attende år. I dag bliver hvert fjerde barn opdraget af en alenemoder/-fader. Cirka 22 procent af alle børn i dag er født uden for ægteskab; heraf er en tredjedel født af en teenagemoder.“

J. Patrick Gannon, der er ekspert i problematikken omkring børnemishandling, siger noget lignende: „Nylige undersøgelser viser at millioner af mennesker er vokset op i dårligt fungerende familier, hvor vold, incest eller følelsesmæssig mishandling som følge af alkoholisme var hverdagskost.“ Det er derfor ikke så mærkeligt at børn der bliver udsat for den slags, har svært ved at undgå familieproblemer som voksne.

Den bølge af økonomiske, sociale og moralske omvæltninger der er skyllet ind over de industrialiserede lande, har efter nogles mening ført til ulykkelige familier. Eksempelvis har den store tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet ofte udløst en forvirrende omstrukturering af familiemønsteret og ansvarsopgaverne. Mødre må nervøst genopfriske tidligere jobfærdigheder, fædre må nødtvungent tage sig af det huslige, og børn må vænne sig til livet på dagcentre.

Mange familier rundt om i verden udsættes for et konstant pres. En familieforsørger har sammenlignet dette med at „leve i permanent undtagelsestilstand“. Det er intet under at knap halvdelen af de adspurgte i en nylig gallupundersøgelse svarede at ’det står værre til med den amerikanske familie i dag end for 10 år siden’, og kun få mente at en bedring var på vej.

Kriseramte familier er derfor et stadig tilbagevendende debatemne i radio og tv-interview. Mange mennesker lader sig opsluge af bøger om familieliv, hvoraf nogle indeholder visse sunde og praktiske råd. Sandt nok kan de mange tilskyndelser til at ’tale frit fra leveren’ eller til at ’fortælle om sine følelser’ være nyttige, men de tager ikke fat om familieproblemernes rod. I den næste artikel vil vi se nærmere på de dybereliggende årsager til familiens krise, og på hvad der kan gøres for at forbedre situationen.

[Fodnote]

a Af hensyn til personerne er navnene ændret.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del