Bahamaøerne — som en rejsende tilsynsmand oplever dem
NÅR jeg før i tiden hørte om Bahamaøerne, drømte jeg først og fremmest om at ligge på en skøn sandstrand og dase under kokospalmer der vajer sagte for vinden, eller svømme i det krystalklare, turkisfarvede vand. Disse drømme bliver da også til virkelighed for de tusinder af ferierende der hver måned besøger Bahamaøerne. Der er et pragtfuldt klima på disse tropeøer, hvor gennemsnitstemperaturen er 21 grader om vinteren og 29 grader om sommeren.
For mit vedkommende er Bahamaøerne imidlertid blevet langt mere end et ferieparadis hvor man kan nyde varmen under den tropiske sol. Jeg har fået tildelt øerne som distrikt i mit arbejde som rejsende tilsynsmand for Jehovas Vidner. Følg med og se hvordan jeg oplever øerne.
En vidtstrakt øgruppe
Staten Bahamas består af 700 øer og koralrev, hvoraf kun omkring 20 er beboede. Størstedelen af øgruppens befolkning bor i hovedstaden Nassau på øen New Providence. Nassau er kendt for sin havn hvor krydstogtskibe lægger til, og byen har flere store turisthoteller. Måske har du boet på et af dem. Men har du også besøgt de andre øer?
Der bor mange på de omkringliggende såkaldte ’Familieøer’. Den fjerneste af disse øer ligger mere end 480 kilometer fra hovedstaden Nassau. På nogle få øer har man adgang til alle moderne bekvemmeligheder, men på andre er der hverken elektricitet eller rindende vand. Nogle steder kan man stadig opleve folk der laver mad over åben ild i deres stråtækte hytter eller maler korn i en håndkværn.
Hvordan man kommer rundt
Fra Nassau er der forbindelse til samtlige øer med båd eller fly, men deres afsides beliggenhed kan være en udfordring når man har et arbejde som mit. Ligesom på de første kristnes tid besøger rejsende tilsynsmænd i dag menigheder og små grupper af Jehovas vidner for at styrke og opmuntre dem åndeligt. — Apostelgerninger 15:36; 16:4, 5.
Engang skulle jeg besøge en gruppe på blot tre forkyndere der boede på en af de fjerntliggende øer. Det var mere end tre år siden de sidst havde haft besøg af en kredstilsynsmand. Fra Nassau skrev jeg til dem for at underrette dem om datoen for mit besøg. Jeg sejlede dertil, men da jeg ankom var der ingen der tog imod mig. Så spurgte jeg mig for, om nogen kunne hjælpe mig med at finde et Jehovas vidne, og man henviste mig til en dame. Da jeg traf hende og præsenterede mig som kredstilsynsmanden blev hun så ivrig at hun omgående løb af sted for at fortælle de andre om min ankomst og lod mig stå dér med al min bagage. Det viste sig at mit brev aldrig var nået frem til den lille gruppe forkyndere, så de var meget overraskede og glade for mit besøg.
Tilbageturen til Nassau foregik med en lille fragtbåd. Sejlturen tog mere end 30 timer, i hård sø, men tiden gik hurtigt — i det mindste for mit vedkommende. Jeg benyttede lejligheden til at forkynde for nogle af de ombordværende. Et af besætningsmedlemmerne begyndte senere at studere Bibelen og overværer nu møderne i en af menighederne i Nassau.
Man kan også flyve til de fjerntliggende øer. Men det er kun mindre fly der kan lande på de små landingsbaner. De små fly er som regel forholdsvis sikre, men man kan af og til få sig en slem forskrækkelse. I ét tilfælde blev jeg temmelig nervøs da maskinens cockpit lige efter starten blev fyldt med røg. Flyet vendte hurtigt omkring og landede. Hvor stammede røgen fra? Det var såmænd en gnaver der havde bygget rede i varme- og ventilationsrøret ved siden af motoren!
Hvordan er folk?
Under mine besøg på de forskellige øer har jeg truffet mange der var interesseret i bibelsk læsestof. Men nogle formår ikke at betale for publikationerne, trods deres lave pris. For eksempel var vi en gruppe på fem der på en usædvanlig varm dag var ude for at forkynde på en af de fjerntliggende øer. Dér mødte jeg en kvinde der viste stor interesse for Min bibelhistoriebog. Hun havde ingen penge så hun kunne betale for bogen, men i køleskabet havde hun fem dåser med en kold læskedrik — det var lige hvad vi trængte til! Vi byttede bogen med hende for de kolde drikke, og dermed var alle glade.
Befolkningen på Bahamaøerne holder meget af Bibelen. Derfor er det en glæde at kunne forkynde ’den gode nyhed’ om Jehovas rige for dem. (Mattæus 24:14) Når vi besøger folk viser det sig ofte at de sidder og læser i Bibelen. Et sted hvor jeg aflagde besøg fik en moder stolt sin treårige datter til at opremse navnene på samtlige af Bibelens 66 bøger, i den rigtige rækkefølge!
I de seneste år har mange af beboerne på de spredtliggende øer glædet sig over at se de lysbilledserier Vagttårnsselskabet har ladet fremstille om bibelske emner. På en af øerne fandtes der ikke et egnet lokale hvor vi kunne vise lysbillederne, så det endte med at vi viste dem udendørs på en nymalet væg ved siden af en lille købmandsforretning. Der var omkring 60 til stede ved forevisningen — nogle stod, andre sad.
Ved en anden lejlighed var der 120 til stede. De var så begejstrede for lysbilledprogrammet at alle blev siddende da lyset bagefter blev tændt. Jeg kom i tanker om at jeg havde endnu en lysbilledserie med, der handlede om et andet bibelsk emne. Vi slukkede lyset igen og viste den anden serie — til glæde for forsamlingen.
Somme tider kan der pludselig opstå problemer. På en ø var en gruppe forsamlet i den lokale skole for at se den bibelske lysbilledserie. Men da jeg tændte for projektoren, sprang lampen. Jeg havde ingen i reserve, og det var umuligt at skaffe en tilsvarende på denne ø. Forsamlingen var naturligvis skuffet. Men ved hurtigt at skille projektoren ad og foretage nogle få forandringer, kunne jeg bruge en almindelig elektrisk pære som en tilstrækkelig, men noget svagere erstatning. Det betød imidlertid ikke noget for publikum. De nød forevisningen alligevel.
Taranteller, moskitoer og „stegte katte“
Når man regelmæssigt aflægger besøg på de forskellige øer, er der visse tropiske forhold der kræver nogen tilvænning. Jeg husker tydeligt den første gang jeg så en tarantel. Edderkoppen, der kravlede tværs over gulvet, var tilsyneladende lige så stor som min hånd! Jeg stivnede af skræk. Heldigvis kom min vært mig til undsætning. Med et rask slag uskadeliggjorde han „fjenden“ med sin machete. Min vært var en ældre mand på 82 år. Han havde tidligere været bitter modstander af sin kones bestræbelser på at tjene Jehova. Men efterhånden begyndte han at overvære møderne i rigssalen og at studere Bibelen sammen med hende.
Som følge af det varme klima kan moskitoerne være noget af et problem. Til tider kan der være så mange af dem at man får dem i munden når man taler. Der er naturligvis også mange levende væsener man kan glæde sig over at betragte. Det gælder for eksempel de smukke, lyserøde flamingoer, der her befinder sig i deres naturlige omgivelser mellem frodige planter og frugttræer.
Med hensyn til hvad man lokalt spiser eller ikke spiser, kan man også blive udsat for overraskelser. Ved et hus på en ø fik jeg øje på noget der lignede et appelsintræ fyldt med saftige frugter. Jeg spurgte damen i huset om jeg måtte plukke en eller to af hendes appelsiner. Hun advarede mig om at det ikke var appelsiner men pomerans. ’Men værsgo,’ sagde hun. Jeg mente nok at jeg vidste hvordan en appelsin så ud, så jeg plukkede en stor, flot frugt og smagte på den. Men sikken overraskelse! Min mund snerpede sig fuldstændig sammen. Frugten var usædvanlig sur, ligesom en citron. Damen lo, og nu havde jeg lært at selv om frugterne på pomeranstræet ligner appelsiner, smager de bestemt ikke som appelsiner!
Indtil for nylig mente jeg at jeg havde forholdsvis let ved at tilpasse mig livet på øerne. Under mit besøg i en menighed på en ø, boede jeg hos en ældre enkemand. Da jeg stod op den første morgen, bød han mig på morgenmad. Mine tænder løb i vand — indtil han fortalte mig hvori menuen bestod. „Stegte katte“! Da jeg kom ud i køkkenet for høfligt at afslå tilbudet, stod min vært og vendte pandekager. „Hvor er de ’stegte katte’?“ spurgte jeg. Han pegede på pandekagerne. Jeg drog et lettelsens suk, og så begyndte vi begge at le. Han troede at jeg vidste at man på den ø kaldte pandekager for ’stegte katte’.
Velsignelser i rejsetjenesten
Da nogle af øerne ligger meget afsides er der et stort behov for flere forkyndere der kan hjælpe til med at udbrede den gode nyhed om Guds rige. Det drejer sig ikke alene om at nå ud til den engelsktalende del af befolkningen på Bahama men også om at få kontakt med immigranterne fra Haiti, der taler fransk.
Opgaven som rejsende tilsynsmand på Bahamaøerne er en spændende udfordring som kræver nogen tilpasning til den måde ølivet former sig på. Men denne opgave er også forbundet med store velsignelser. Det er en ubeskrivelig glæde at se mennesker reagere positivt på Bibelens budskab. Og det er et stort privilegium at kunne besøge de enkelte menigheder og isolerede grupper for at styrke dem åndeligt.
Alle vi der tjener Jehova her på Bahamaøerne glæder os over de skønne strande med funklende rødt og hvidt sand og de fortryllende koralrev som er pragtfuldt smykket med farvestrålende fisk. Men vi glæder os især over den åndelige vækst der finder sted i hele verden — også på Bahamaøerne. Som Jehovas vidner ser vi Salme 97:1 gå i opfyldelse: „Jehova er blevet konge! Lad jorden juble. Lad de mange øer fryde sig.“ — Fortalt af Anthony Reed.
[Tekstcitat på side 27]
Jeg blev temmelig nervøs da maskinens cockpit lige efter starten blev fyldt med røg
[Tekstcitat på side 28]
Befolkningen på Bahamaøerne holder meget af Bibelen. Derfor er det en glæde at kunne forkynde ’den gode nyhed’ om Jehovas rige for dem
[Tekstcitat på side 28]
Jeg husker tydeligt den første gang jeg så en tarantel. Edderkoppen, der kravlede over gulvet, var tilsyneladende lige så stor som min hånd!
[Tekstcitat på side 29]
„Hvor er de ’stegte katte’?“ spurgte jeg
[Kort/illustration på side 26]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
FLORIDA
BAHAMAØERNE
ATLANTERHAVET