Har Adam og Eva virkelig levet?
„ADAM var den første mand og Eva var den første kvinde. De var vore første forældre.“ Sådan står der i Catéchisme à l’usage des diocéses de France (Katekismus til brug i franske bispedømmer), en grundlæggende lærebog der udkom i 1947 og efter hvilken børn i Frankrig undervises i den katolske tro.
Året efter, i 1948, udkom et fransk leksikon, Catholicisme, som var autoriseret af kirken. Heri hed det: „Hvis en evolutionsteori blot giver rum for at sjælen er skabt af Gud, strider den ikke mod Bibelen.“ Selv samme år kaldte Den pavelige Bibelkommission skabelsesberetningen i Første Mosebog for „en populær beskrivelse af menneskehedens oprindelse“, forklaret i „et enkelt billedsprog tilpasset mindre udviklede menneskers intelligens“.
I 1981 fremsatte pave Johannes Paul II følgende udtalelse i nærværelse af Det pavelige videnskabernes Akademi: „Bibelens egen beretning om universets oprindelse og tilblivelse giver sig ikke ud for at være en videnskabelig afhandling. Formålet med den er blot at præcisere menneskets rette plads i universet.“ Og i La Bible de la Liturgie (Liturgisk bibel) der blev officielt godkendt i 1976, udtrykkes mange katolske teologers mening om skabelsesberetningen i Første Mosebog, med ordene: „Den er faktisk hverken en historisk eller en videnskabelig sandhed.“
Også andre trossamfund der hævder at være kristne, går ind for udviklingsteorien. Alexandre Westphal, der var professor i religionshistorie og bibelteologi ved et protestantisk teologisk fakultet i Montauban i Frankrig, skriver i værket Dictionnaire Encyclopédique de la Bible at beretningen i Første Mosebog om Adam og Eva og deres to første børn „ikke bør betragtes som en beskrivelse af begivenheder der virkelig har fundet sted i fire menneskers liv, men som en fantasifuld fortælling der i billedsprog skildrer begyndelsen til menneskets forhold til Gud“. (1 Mosebog 2:7 til 4:16) Ærkebiskoppen af Canterbury, der betragtes som den øverste biskop inden for Church of England, gik i 1949 så vidt at han sagde: „Den kristne kirke har som helhed antaget evolutionsteorien som videnskabeligt bevist.“
Det fransksprogede ugeblad L’Express har meget kategorisk hævdet at „bortset fra ignoranter og nogle få særlinge“ er der i dag ingen der tvivler på at mennesket hører til dyreriget.
Skabelsesberetningen og videnskaben
Men er det rigtigt at man nu, efter at have accepteret skabelsesberetningen i så mange århundreder, blot fejer den af bordet med et hånligt smil? De tekniske detaljer i forbindelse med skabelsen af plante- og dyrelivet beskrives ganske vist ikke i Første Mosebog, men Bibelens kortfattede beretning stemmer fuldstændig overens med de videnskabelige kendsgerninger.
Bibelen viser for eksempel at alle mennesker har en fælles oprindelse, idet vi stammer fra de første to mennesker, Adam og Eva. André Langaney, der er assisterende afdelingsleder ved Musée de l’Homme (Museet om mennesket) i Paris, har i en særudgave af det franske månedsblad Science et Vie bekræftet at menneskeheden tilhører samme slægt. Han forklarer: „Biologiske og historiske kendsgerninger viser at menneskenes fællestræk stikker dybt og er langt mere fremherskende end forskellene i hudfarve eller i antallet af gener i Gm-systemet [blodglobuliner der er karakteristiske for visse befolkningsgrupper].“
Første Mosebog behandler også spørgsmål der går over selv videnskabsmænds forstand. Da en nobelpristager, biologen François Jacob, af det parisiske ugeblad L’Express fik stillet et spørgsmål angående „alderdomsprocessens utrolige paradoks“, indrømmede han: „Vi forstår ikke mekanismen. Det er i virkeligheden fuldstændig paradoksalt at en organisme der har formået at frembringe sig selv ved en overordentlig kompliceret proces, derefter ikke formår at bevare sig selv i en god stand. At et befrugtet æg kan blive til et menneske er sandsynligvis det mest forbløffende der kan ske på jorden.“
Også Bibelen giver udtryk for at det på sin vis er paradoksalt at mennesket dør. Det fremgår af skabelsesberetningen i Første Mosebog at mennesket blev skabt til at leve, til „at bevare sig selv i en god stand“ til evig tid. En betingelse for at dette kunne lade sig gøre, var imidlertid at det bevarede et godt forhold til Skaberen. Da de første mennesker med vilje gjorde oprør mod hans krav, begik de en synd. Det var synden der førte „dødens paradoks“ ind i menneskehedens verden. Synden ’udvirkede død’ i menneskene, som Gud havde advaret om at den ville. — Romerne 7:13; 1 Mosebog 3:16-19.
Det er derfor ikke urimeligt at tro på den beretning om menneskets oprindelse der står at læse i Bibelen. En kristen kan faktisk ikke forkaste skabelsesberetningen uden at det vil få alvorlige konsekvenser for hans tro på selve grundlaget for kristendommen — Kristi offerdød. Dette vil vi fremlægge nogle beviser for i den følgende artikel.