Nyheder på nært hold
„En økonomisk vridemaskine“
„Verden står på randen af en menneskelig og politisk katastrofe,“ skriver Charles Maynes, redaktør af bladet Foreign Policy [Udenrigspolitik] og tidligere amerikansk viceudenrigsminister, i bladet The Guardian. Han anser den massive gæld for at være så belastende for den tredje verdens politiske struktur at det kan udløse voldelige revolutioner. „Udviklingslandene bliver presset igennem en økonomisk vridemaskine som ødelægger adskillige årtiers arbejde.“ Maynes gør følgende betragtning: „Lande der opnåede deres uafhængighed i begyndelsen af tresserne og som begyndte at arbejde sig frem mod en modernisering i begyndelsen af halvfjerdserne, oplever nu en afmodernisering. Investeringsplaner er gået i stå, børn bliver ikke undervist, sygdomme breder sig, tiggere (der i årevis har været forsvundet fra gadebilledet), dukker nu op overalt, folk plyndrer fødevarebutikker . . . Hele verdensdele har set deres fremtidshåb forsvinde.“
En af Bibelens salmister sagde: „Selv når din rigdom vokser, så stol ikke på den.“ Det er klogt at gøre som han: „Jeg stoler på Gud alene; jeg sætter mit håb til ham.“ — Salme 62:5, 10, Today’s English Version.
England og Bibelen
’Seks ud af ti mennesker i dagens England har end ikke et forbigående kendskab til Bibelen,’ meddeler Tom Houston fra Det engelske Bibelselskab. Med henvisning til resultaterne af en landsomfattende gallupundersøgelse fortsætter han: ’Halvdelen af befolkningen kender ikke engang indholdet af evangelierne, for slet ikke at tale om Det gamle Testamente.’ Hver tredje under 25 år har aldrig læst i Bibelen! Hvad er der galt?
Det hævdes at folk vender sig fra religion simpelt hen fordi kirken er kedelig og uinspirerende. ’Næsten to ud af fem mennesker der blev spurgt, mente at kirken måtte skifte karakter hvis den skulle tiltrække folk,’ tilføjer Houston. Ifølge undersøgelsen går 56 procent af befolkningen allerhøjst i kirke til bryllupper, begravelser eller barnedåb.
Det er ikke kun England der er ’åndeligt tørlagt’. Tilstanden er stort set den samme overalt i verden. Bibelen forudsiger en sådan sørgelig tilstand i Amos 8:11: „Se, dage skal komme, lyder det fra den Herre [Jehova], da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød, ikke tørst efter vand, men efter at høre [Jehovas] ord.“ I modsætning hertil befinder Jehovas Vidner sig i et åndeligt paradis. (Esajas 65:13, 14) I England erfarer de en stadig vækst af aktive forkyndere — sidste år på 5 procent — og en mødedeltagelse på op til 110 procent ved deres ugentlige møder, som altid er bygget over et særligt bibelsk tema. Når de gør disciple, lærer de dem at holde alt hvad Jesus har befalet. — Mattæus 28:19, 20.
Seksualundervisning kommer til kort
Kun én ud af tre elever i de canadiske syvendeklasser tror at en pige på under 16 år kan blive gravid. Denne overraskende mangel på elementær viden om forplantningen er blevet afsløret gennem en undersøgelse foretaget blandt 28.905 canadiske elever. Også det statistiske materiale om abort peger i retning af at mange unge ikke får ret meget ud af seksualundervisningen, fremgår det af referatet i den canadiske avis Toronto Star. Sidste år steg antallet af aborter i Toronto blandt piger i alderen fra 10 til 14 år. „Jeg bliver bekymret af bare at se disse aborttal,“ siger et af Torontos byrådsmedlemmer.
Abort blandt ganske unge piger er et problem i hele verden, ikke bare i Canada. Det er en del af den stigende bølge af umoralitet der fejer hen over jorden — endnu et vidnesbyrd om at vi lever i „de sidste dage“ for denne verdensordning. (2 Timoteus 3:1-4) Seksualundervisning uden den rette moralske vejledning kan ikke standse strømmen af graviditeter blandt ugifte. Men det kan undervisning i Guds moralnormer, der virker som et bolværk. Ifølge Bibelen er det forældrene der har hovedansvaret for at indprente deres børn de guddommelige moralprincipper, deriblandt også principperne om kønslivet. — 5 Mosebog 6:6, 7; Efeserne 6:4; se også Ordsprogene, kapitel 5 og 7.
Kriminalitet — årsag og forebyggelse
Kan ungdomskriminalitet føres tilbage til arv eller miljø? En gren af forskningen peger på genetiske faktorer som hovedårsagen til kriminalitet. En anden gren sætter miljøet under anklage. Begge begrundelser spiller sikkert en rolle, men nøglen til at begrænse kriminalitetens vækst ligger i familieforholdene. I en undersøgelse som for nylig blev offentliggjort i bladet Adolescence [Ungdom], bemærker dr. Steven A. Anolik fra den psykologiske afdeling ved St. Francis College i Brooklyn, New York: „Hvad enten den antisociale adfærd menes at have biologisk eller miljømæssig baggrund, anser man dog stadig tilstandene i hjemmet for at være en væsentlig grund til kriminaliteten.“ Undersøgelser der blev påbegyndt for 30 år siden og som strækker sig op til i dag, karakteriserer mange forældre til kriminelle som uvenlige, inkonsekvente hvad angår afstraffelse, samt fysisk voldelige.
I dag hvor børn er „ulydige mod forældre“ og hvor familiemedlemmer er „uden naturlig hengivenhed“ for hinanden, er Bibelens gode råd stadig gyldige. (2 Timoteus 3:1-3) Børn lærer at vise kærlighed ved at andre viser dem kærlighed, og lykken består i at man viser kærlighed såvel som i at man modtager den. (Apostelgerninger 20:35) Tugt og begrænsninger kan være nødvendige for unge, men Bibelen forklarer også at forældre ikke må gå til yderligheder ved at irettesætte i den grad at det bliver til stadig irritation eller måske tager form af plagerier. Dens råd lyder: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ — Kolossenserne 3:21; Efeserne 6:4.