Gør du små problemer til et stort drama?
„JEG hader dig!“ Sådan har man måske gentagne gange hørt ægtefæller råbe til hinanden. Af og til har man også hørt opbragte mødre skælde deres børn ud med skrappe trusler.
Hvori ligger problemet? I vores tilbøjelighed til at gøre små problemer eller skuffelser til et stort drama. Sårede følelser, eller måske lysten til at opgive det hele, får nogle gange os syndige mennesker til at overreagere og sige ting vi ikke virkelig mener.
Et talende eksempel
Der er intet nyt i at små problemer eller ærgrelser gøres til et stort drama, hvad tilfældet med profeten Jonas belyser. Til at begynde med var han for frygtsom til at viderebringe Guds advarselsbudskab til indbyggerne i Nineve, men han fik en lærestreg da han blev slugt af en stor fisk og derpå kastet op på det tørre land. Herefter viderebragte han frygtløst Guds budskab og advarede Nineves indbyggere om den ødelæggelse som skulle finde sted inden 40 dage. Men ninevitterne reagerede på Jonas’ forkyndelse ved at omvende sig, alle lige fra kongen til den mindste af hans undersåtter. Ved synet af dette undlod Jehova at udslette dem. — Jonas 1:1 til 2:1; 2:11; 3:1-10.
Det var mere end Jonas kunne klare, for han følte at han kom til at tage sig ud som en falsk profet! Derfor sagde han: „Tag nu, [Jehova], mit liv; thi jeg vil hellere dø end leve.“ Senere, da en olieplante [flaskegræskarplante, NW] som havde givet ham skygge, pludselig døde, sagde han igen: „Jeg vil hellere dø end leve.“ Ja, profeten fik sine ærgrelser til at antage sådanne proportioner at han ligefrem foretrak døden for livet. Jehova gjorde ham det imidlertid i utvetydige vendinger klart hvorfor han havde vist ninevitterne barmhjertighed. — Jonas 4:1-11.
Hvorfor vi gør sådan
Det er ofte i forbindelse med at vi „raser ud“, som man siger, at vi kommer til at udtrykke os for stærkt. Vi siger måske noget uden at tænke over det eller uden at mene det som det er sagt. Bærer vi nag, eller ønsker vi at „straffe“ en anden, sker noget lignende tit. Men uanset hvad der bevæger én, så gør overdrivelserne kun ondt værre. De vil sandsynligvis gøre kløften mellem de to modparter endnu mere uoverstigelig, og gøre en forsoning og et harmonisk forhold endnu vanskeligere at opnå. Grunden kan udmærket være at mens den der fremsætter den stærke bemærkning ikke virkelig mener det som det er sagt, så opfattes den som ramme alvor. Og det kan ødelægge meget!
Det kan også være at stolthed er den dybereliggende årsag til en tankeløs og stærk bemærkning. Den krænkede føler måske at det den anden har sagt eller gjort er et udtryk for manglende respekt, forståelse eller hensyn. Men bortset fra hvad det er der får os til at overdramatisere tingene, hvad kan vi da gøre for at overvinde denne tilbøjelighed?
En hjælp
Ydmyghed vil medvirke hertil. Hvis vi virkelig følger Bibelens råd og regner andre for mere end os selv, vil denne holdning være med til at afholde os fra at ’gøre et stort nummer ud af det’ og fremkomme med alt for vidtgående udtalelser når vi bliver ærgerlige, skuffede, irriterede eller prøvet til det yderste. — Filipperne 2:1-4.
Selvbeherskelse er også en medvirkende faktor af betydning. Den hjælper os til at være tålmodige når vi prøves — med andre ord, til at være langmodige. Både ved forskrift og eksempel advarer Guds ord os gentagne gange mod at miste selvbeherskelsen. Der står for eksempel: „Større end helt er sindig mand, større at styre sit sind end at tage en stad.“ (Ordsprogene 16:32) Sandt nok er dét at vise selvbeherskelse når tingene går én imod, ikke den letteste vej over gærdet, men det lønner sig at lære det.
Når vi nu lærer så godt af eksempler, lad os da betragte det som Jehova Gud selv har sat. Trods provokation kunne han sige: „En evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt bånd på mig selv.“ (Esajas 42:13, 14) Hvis vi uforbeholdent har indviet os til Jehova, skulle vi nære et stærkt ønske om at efterligne ham ved at udvise selvbeherskelse. Denne egenskab vil afgjort hjælpe os til at undgå at gøre små problemer til et stort drama.
Uselvisk kærlighed vil være en særlig hjælp til ikke at gøre et stort nummer ud af prøvende situationer. Kærlighed, en frugt af Guds ånd, giver os den indsigt der er nødvendig for at forstå hvorfor nogle somme tider siger eller gør noget der er os en prøvelse. Kærlighed rummer plads for andres svagheder. Ja, „kærligheden er langmodig og venlig. . . . [Den] lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. . . . Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ Alt dette kendetegner kærligheden og hjælper os til ikke at gøre fortrædeligheder større end de er. — 1 Korinter 13:4-7.
Bøn vil også hjælpe. Vi kan for eksempel med rette anmode vor himmelske Fader om hellig ånd. (Lukas 11:13) Vi kan tillidsfuldt bede ham om hjælp til at opdyrke og frembringe åndens frugter, selvbeherskelse, kærlighed, fred, langmodighed, mildhed, og så videre. (Galaterne 5:22, 23) Jehova besvarer sådanne ydmyge bønner og giver sin ånd til dem der elsker ham. På denne måde får vi yderligere hjælp til at overvinde vor tilbøjelighed til at gøre små problemer til et stort drama.
Så længe vi alle er ufuldkomne, vil vi undertiden være en prøvelse for andre, og de vil være det for os. Men ydmyghed, selvbeherskelse, uselvisk kærlighed og især bøn om Guds bistand vil hjælpe os til at bære over med hinanden trods svagheder og mangler. Vi vil da ikke længere være så tilbøjelige til at gøre små problemer til et stort drama.