Nyheder på nært hold
Mad nok til alle?
Kan jorden frembringe tilstrækkeligt med fødemidler til en befolkning af den nuværende størrelse? Ja, og endda nok til mange flere millioner, svarer en artikel om emnet, skrevet af Jack Cahill i den canadiske avis Toronto Star. Han skriver: „Ifølge FNs Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) dyrkes der allerede korn nok verden over til at alle kan indtage 3000 kalorier om dagen, mere end den gennemsnitlige indtagelse i Nordamerika og omkring 50 procent over den laveste antagelige grænse.“ Hvad fremtiden angår fortæller Cahill at der sagtens kunne være fødevarer nok til at ernære en verdensbefolkning dobbelt så stor som den nuværende.
Dette lyder måske mærkeligt for dem der ved at millioner på jorden sulter. Men artiklen påpeger at „problemet er sult, ikke knaphed, og grundene er fattigdom, politiske og økonomiske forhold samt uretfærdig fordeling“. De forskellige organisationer erkender at det ikke er nogen varig løsning blot at uddele gratis mad. Den hjælp der ydes skal kunne „lære folk hvordan de selv skaffer sig mad“.
Hvilken organisation kan sætte al selvisk politik ud af kraft, kontrollere fordelingen af fødevarer og undervise de store befolkningsgrupper? Det kan kun Guds rige. Blandt de goder Guds rige vil medføre er dem der nævnes i Salme 146:7. Her beskrives menneskets skaber som den der „skaffer de undertrykte ret, som giver de sultne brød!“
Ingen forandring
„Hvis Kristus vendte tilbage, . . . ville hans anden korsfæstelse da ikke følge hurtigt efter?“ spørger spalteredaktøren Sydney J. Harris. Han fortsætter „Og mon ikke de ansvarlige denne gang ville være, ikke romerne eller jøderne, men dem der bryster sig af at være kristne?“
Han bemærker derpå at Jesus uden tvivl ville blive ’overfuset, angrebet, revset, affærdiget, foragtet, hånet og leet ad’ af de forskellige partier. Han siger også: „Jeg gad vide hvordan vi i dag ville betragte og behandle denne mand med hans sære og skræmmende og ’urealistiske’ læresætninger om menneskelig adfærd og medmenneskelige forhold. Ville vi tro og følge ham mere end folkemasserne på hans tid troede og fulgte ham?“
Spørgsmål som disse gør det lettere for én at forstå hvorfor „Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle“ må indtræffe ’for at bringe hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om Jesus’. — 2 Tessaloniker 1:7-9.
Verdensregering ønskes
„De forskellige nationer må forene sig under blot én regering der kan kontrollere oprustningen og forebygge krig,“ siger skribenten Ben Bova i bladet Omni. Han spørger imidlertid også: „Men hvordan får vi dette omsat til virkelighed?“
Som svar henviser han til en resolution vedtaget af Den amerikanske bevægelse for en Verdensregering, hvis motto er „Én verden eller ingen“ og hvis formål er „at arbejde for virkeliggørelsen af ’én verden’ og for afværgelsen af en katastrofal kernekrig“. Han skriver at denne organisation forudser at stemningen i offentligheden vil rejse sig som en „flodbølge“ og gennemtrumfe et verdensforbund „hvorunder hver nation bevarer sin egen samfundsform og kontrollen med sine egne grænser. . . . Som betingelse for medlemsskab skulle hvert lands militærmagt underlægges verdensregeringen til fælles forsvar“. Bevægelsen tror at alle nationer siden hen vil forene sig, så „verden vil blive befriet for truslen om kernekrig — og al krig“.
Han slutter: „De fleste betragter en sådan verdensregering som et tomt valgløfte, en urealistisk fremtidsdrøm der aldrig kan blive til virkelighed. Det er ganske vist en drøm, men sammenholdt med atomkrigens mareridt . . . er det en drøm det er værd at tro på og arbejde for.“
Men de der undersøger Guds ord, ved at en verdensregering ikke blot er en drøm, men en realitet. De forskellige lande vil ikke indgå et forbund som følge af menneskers bestræbelser, men Gud vil oprette et verdensherredømme under sit lovede rige. Bibelen forsikrer os om at dette rige snart vil gribe ind og „knuse og tilintetgøre alle hine [menneskelige] riger, men selv stå i al evighed“. — Daniel 2:44.