Moderne bibeltrykning
MENS det ikke skorter på dårlige nyheder i vore dages forurenede, voldsprægede og hungerramte verden, har vi her den glæde at fremholde en god nyhed: I disse „sidste dage“ for Satans onde ordning bliver Guds ord, Bibelen, trykt på hundreder af sprog og spredt i millioner af eksemplarer overalt på jorden! — 2 Tim. 3:1.
Der er ingen tvivl om at Satan og hans dæmoner ville ønske de kunne standse denne verdensomspændende udbredelse af Guds ord. Hele Bibelen foreligger nu på 275 sprog, og en eller flere af Bibelens bøger kan fås på 1710 sprog, hvilket vil sige at Guds ord er tilgængeligt for praktisk taget alle mennesker på jorden på et sprog de forstår. Selv i denne mørke periode i menneskehedens historie er ’Jehovas hånd ikke for kort’ til at få hans livgivende ord ud til dem der har brug for det. — Es. 50:2.
Det er sandt at nogle distribuerer bibler med en skelen til kasseapparatet. Det anslås at der hvert år sælges 20 millioner i De forenede Stater, mange af dem med god fortjeneste. Men andre oversætter, trykker og udbreder Guds ord af kærlighed til Gud og næsten.
De første kristne var banebrydere da kodeksen blev opfundet — en tidlig form for bladbog der afløste den besværlige og uhåndterlige skriftrulle. På tilsvarende måde har Jehovas kristne vidner i nutiden taget mere moderne metoder i brug, idet de nu benytter de nyeste datamatstyrede fotosatsmetoder og avancerede offsettrykkemaskiner. Deres mål er at gøre Bibelen tilgængelig for alle til en overkommelig pris. Kunne du tænke dig at høre hvordan deres nyeste bibeludgave er blevet fremstillet? Det drejer sig om 1981-udgaven af New World Translation of the Holy Scriptures, der udkom sidste sommer.
Fra pen og blæk til datamater
Vi ville ikke have haft nogen bibel i dag hvis ikke omhyggelige skriftlærde i fortiden samvittighedsfuldt havde afskrevet de hellige skrifter i hånden. Det hebraiske ord for „skriftlærd“ kommer ligefrem af et rodord der betyder „at tælle“, fordi disse lærde, ifølge Talmud, talte alle bogstaverne og ordene i hvert afsnit for at sikre sig at de ikke havde skrevet forkert nogen steder! Fundet af Dødehavsrullerne har vist at de udførte et godt stykke arbejde, for disse gamle manuskripter stemmer meget nøje overens med den senere masoretiske tekst, selv om der ligger næsten tusind års afskrivning mellem de to tekstudgaver.
De kristne græske Skrifter blev ligeledes afskrevet med den største omhu, først på papyrus, og senere på det mere holdbare pergament. Og i stedet for at bruge de besværlige skriftruller der var almindelige dengang, foretrak de første kristne at skrive Guds ord på løse ark, der kunne syes sammen eller opbevares i en æske. Dette gjorde det meget lettere for de nidkære forkyndere i det første århundrede at sammenligne forskellige passager i Skriften og således „ved hjælp af henvisninger“ bevise at Jesus var den lovede Messias. — Apg. 17:3.
Siden kom bogtrykkerkunsten til, og den allerførste bog der blev trykt på Johann Gutenbergs nyopfundne trykkemaskine omkring år 1450, var den latinske Vulgata-bibel. Der eksisterer stadig 47 eksemplarer af denne bibeludgave. Det blev nu muligt at gøre Bibelen tilgængelig for almindelige mennesker, og trods kirkelig modstand fremkom der snart bibeloversættelser på sprog som folk kunne læse og forstå. I dag er produktionsmulighederne stærkt forøgede. Mens en skriftlærd kun var i stand til at afskrive nogle få sider om dagen, kan den moderne offsetrotationsmaskine der har trykt 1981-udgaven af New World Translation producere over 20.000.000 bibelsider om dagen! Og mens en skriftlærd risikerede at lave skrivefejl på hver eneste side, tager den moderne trykkemaskine et nøjagtigt aftryk af teksten hver eneste gang. Den bibeltekst der reproduceres af trykkemaskinen er først blevet indtastet i en datamat og oplagret i dens hukommelse, og derefter overført til en film hvorfra der kan fremstilles trykplader. Det betyder at man nemt kan lave nye trykplader uden risiko for at der indsniger sig fejl i teksten. Der er i sandhed sket store ting inden for bibelproduktionen!
1981-udgaven af „New World Translation“
Den nye udgave af New World Translation of the Holy Scriptures er kulminationen af 35 års omhyggeligt oversættelses- og revisionsarbejde. Oversættelsen blev påbegyndt i 1946, og i 1960 forelå både den hebraiske og den græske del af Guds ord færdigoversat til engelsk direkte fra originalsprogene. Ny Verden-bibeloversættelseskomiteen (hvis medlemmer efter eget ønske er anonyme) udførte et samvittighedsfuldt arbejde for at sikre at oversættelsen blev konsekvent i ordvalget og at der i teksten blev benyttet de bedst mulige læsemåder fra forskellige manuskripter. Jehovas Vidner, der bruger New World Translation som deres vigtigste bibeludgave, har i høj grad værdsat dette grundige arbejde og draget stor nytte af det.
Komiteens arbejde var imidlertid ikke afsluttet i 1960. Året efter blev New World Translation udgivet samlet i ét bind, og denne udgave omfattede en grundig revision af det tidligere arbejde. I 1961-udgaven var der ingen fodnoter, men flere af de læsemåder der var nævnt i fodnoterne i de tidligere udgaver var nu blevet flyttet op i hovedteksten, for at gengivelsen kunne være i nøjere overensstemmelse med ordenes bogstavelige betydning på originalsprogene. I 1970 kom der igen en revision. Denne gang var der taget hensyn til ændringer i såvel engelsk sprogbrug som i forståelsen af de gamle sprog Bibelen er oversat fra, og mere end 100 ord eller udtryk var blevet ændret i forhold til 1961-udgaven. I 1971 blev der trykt en udgave hvori teksten atter var revideret, og denne gang sat med større typer og forsynet med fodnoter (den såkaldte studieudgave).
Udgiverrettighederne til New World Translation ejes af Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, og det er dette selskabs ønske at oversættelsen til stadighed føres up to date. Dens mål er at gengive Guds ord nøjagtigt og ordret på de levende sprog som læserne i dag forstår. Den lægger mere vægt på en pålidelig gengivelse af Guds ord end på de stilistiske og litterære hensyn der er taget i mange moderne, frie oversættelser af Bibelen.
1981-udgaven af New World Translation er resultatet af en ny omhyggelig gennemgang af de foregående udgaver, foretaget med ovennævnte principper i tanke. Gennemgangen af teksten var denne gang blevet lettet betydeligt ved at man kort forinden havde fået installeret et avanceret dataanlæg til tekstbehandling på Vagttårnsselskabets trykkeri i Brooklyn, New York.
I december 1979 begyndte operatører ved flere dataterminaler at indtaste Bibelen i datamatens hukommelse. På lidt over fem måneder havde man indtastet to forskellige udgaver af New World Translation. Den ene var revisionen fra 1970, den anden studieudgaven fra 1971.
Indtastningen af de to næsten enslydende tekster tjente to formål. For det første var denne metode med til at nedskære den tid det ville tage at korrekturlæse Bibelen. Med dette for øje havde Selskabets edb-afdeling udarbejdet et dataprogram der kunne sammenligne de to bibeludgaver bogstav for bogstav. Hver gang datamaten opdagede blot den mindste afvigelse mellem de to tekster, udskrev den hele det vers hvori afvigelsen forekom, og angav nøjagtig hvor forskellen var.
Det betød at korrekturlæserne fik mindre arbejde med at lede efter indtastningsfejl i teksten. Datamaten fandt de fleste. De eneste fejl datamaten ikke kunne finde på denne måde, var de ganske få fejl der var ens i begge bibeludgaver fordi de der havde indtastet biblerne havde lavet nøjagtig samme skrivefejl i begge udgaver. I gennemsnit forekom der kun sådanne identiske fejl én gang for hver 500.000 anslag. De blev fundet og rettet ved traditionel korrekturlæsning.
Det at man havde indtastet to forskellige bibeludgaver satte for det andet datamaten i stand til at finde hvert eneste vers hvor der forekom egentlige tekstafvigelser, uanset hvor lille afvigelsen var. Derefter gennemgik Ny Verden-oversættelseskomiteen hver enkelt afvigelse og afgjorde hvilken gengivelse der skulle benyttes i 1981-udgaven. Nogle af afvigelserne var rent korrekturmæssige. For eksempel var nogle egennavne forsynet med trykstreg i én del af Bibelen (Aʹdam, Eʹsau), men ikke i en anden del af Bibelen. Mindre forskelle i brugen af anførelsestegn, parenteser og klammer blev også fundet og bragt i orden. Det endelige resultat er at 1981-udgaven af New World Translation of the Holy Scriptures er den mest nøjagtige og konsekvente bibeludgave Selskabet nogen sinde har udgivet.
Ombrydning af teksten
Datamaten er ikke kun en hjælp for korrekturlæserne. Den betyder også en vældig tidsbesparelse i forbindelse med at bryde teksten om, det vil sige at sætte den op i sider. Hvordan?
Jo, de tidligere udgaver af New World Translation er blevet sat på traditionelle linjestøbemaskiner (Linotype), og hver udgave har krævet op imod tusind arbejdstimer. Operatørerne ved disse maskiner har sat bibelteksten linje for linje, og ved slutningen af hver linje har de måttet afgøre om det sidste ord skulle deles, og i så fald hvordan. Gennem hele bibelteksten har maskinsætterne måttet træffe i tusindvis af den slags afgørelser, og det er uundgåeligt at nogle ord er delt forkert.
„Desuden er maskinsættere kun mennesker,“ bemærker en erfaren typograf, „og de sætter ikke alle nøjagtig ens. Nogle af dem er tilbøjelige til at sætte teksten lidt ’tæt’, hvilket vil sige at de prøver at presse lidt mere ind på hver linje end andre maskinsættere, som altså sætter ’løst’. Det kan også være at den samme maskinsætter sætter teksten forskelligt fra den ene dag til den anden.“
Datamaten har gjort sættemaskinerne overflødige. Efter at bibelteksten var indtastet i datalageret afgjorde et dataprogram hvordan teksten skulle sættes, hvilken sats der skulle bruges, hvor lange linjerne skulle være og hvilket format siderne skulle have. Datamaten var programmeret til at dele ordene med stor nøjagtighed og til at sætte teksten ensartet, det vil sige med samme tæthed, gennem hele Bibelen, med det resultat at den trykte side får et pænere udseende.
Datamaten sætter ikke selv teksten. Den kan kun afgøre hvilke typer der skal bruges. Det egentlige sættearbejde udføres af en elektronisk fotosættemaskine der styres af dataanlægget. I denne maskine aftegnes hvert bogstav eller tegn på en særlig billedskærm ved hjælp af en elektronstråle. Bogstaverne, der kan optræde på billedskærmen i vidt forskellige størrelser og typer, overføres automatisk til noget fotografisk materiale i maskinen, hvorfra den færdige tekst overføres til en film, ved hjælp af hvilken man kan fremstille trykplader. Når bibelteksten først er oplagret i datamaten kan man fremstille trykplader i forskellige formater uden at skulle indtaste teksten på ny. I løbet af sekunder kan datamaten afgøre hvordan en bibelside skal sættes op, og i løbet af få minutter kan fotosætteren overføre teksten til film eller fotografisk papir, som igen kan fotograferes over på en offsetplade der kan bruges til trykning.
Den nye bibeltrykkemaskine
1981-udgaven af New World Translation er trykt på en ny offsetrotationsmaskine der specielt er indrettet til at trykke bibler. Den er 33 meter lang — en ganske pæn længde i forhold til de fleste andre bibeltrykkemaskiner. Den trykker på fire tynde papirbaner samtidig, og hver gang cylindrene drejer én omgang, bliver der trykt 128 bibelsider, svarende til over 2600 bibler i timen.
„Vore gamle bibeltrykkemaskiner trykker kun 64 sider pr. omdrejning,“ forklarer en tilsynsførende på trykkeriet. „Den nye maskine har sat os i stand til at trykke større stykker af Bibelen ad gangen. Det betyder at der ikke er så mange dele at sy sammen i bogbinderiet, og det sparer selvfølgelig tid og arbejdskraft.“
Den nye trykkemaskine har også andre fordele. Hvis man sammenligner 1981-udgaven af New World Translation med tidligere udgaver, vil man hurtigt se at den nye udgave er lettere at læse og er mere tiltalende for øjet. Det hænger sammen med at man har benyttet en ny og finere skrifttype som næppe havde kunnet holde til presset på en af de tunge bogtrykmaskiner, men som ikke giver spor problemer på en offsetmaskine. Det er grunden til at teksten står så klart og skarpt i 1981-udgaven. Ved bogtrykmetoden er trykket desuden så hårdt at det er meget vanskeligt at undgå at teksten på det tynde bibelpapir „skinner igennem“ og gør siden mere grålig at se på. Dette problem eksisterer ikke ved offsetmetoden. Fordelene ved den nye bibeltrykketeknik bliver åbenbare så snart man tager et eksemplar af den nye bibeludgave i hånden og begynder at blade i den.
På mange andre sprog
Da man i sin tid begyndte at udarbejde New World Translation, ventede ingen at den en dag ville komme til at foreligge på seks andre sprog foruden engelsk, og at Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter ville foreligge på yderligere fire sprog. Denne bibel er til dato blevet trykt på sprog der tales som modersmål af over en milliard mennesker, som således kan få glæde af den tekstforskning og det grundige studium der gik forud for den oprindelige engelske oversættelse.
Oversættelsen til andre sprog er i nogle henseender blevet lettet af at den engelske New World Translation er en temmelig bogstavelig oversættelse. En talsmand for et af kristenhedens bibelselskaber har udtalt at „det er næsten umuligt at omplante en fri bibeloversættelse til andre sprog“. Men det problem eksisterer ikke med New World Translation. Indtil dato er den engelske tekst med godt resultat blevet oversat til hollandsk, fransk, tysk, italiensk, portugisisk, spansk, dansk, finsk, japansk og svensk, og disse oversættelser er omhyggeligt blevet sammenholdt med den hebraiske og den græske grundtekst. Alvorlige bibellæsere i mange lande har hermed adgang til en oversættelse der modigt har genindsat Guds navn, Jehova, på dets plads i bibelteksten, en oversættelse som ikke ligger under for religiøse traditioners fordomme og som gengiver Guds ord så nøjagtigt og ordret som muligt.
Vagttårnsselskabets nye dataanlæg vil uden tvivl blive en stor hjælp i det fortsatte arbejde med at trykke og udgive Bibelen på mange sprog. Fremtidige udgaver af New World Translation vil, uanset hvilket sprog det drejer sig om, efterhånden blive indtastet på datamaten og blive trykt i samme tiltalende skikkelse som den engelske 1981-udgave.
Modernisering i hele verden
Alt dette er kun begyndelsen på Vagttårnsselskabets overgang til datamatstyret fotosatsteknik. Selskabets større trykkerier i andre lande er allerede gået i gang med at installere moderne offsetmaskiner, og vi håber at det i nær fremtid vil blive muligt at benytte fotosatsteknik til fremstillingen af bøger, blade og brochurer på mange af de over 160 sprog som Selskabet i øjeblikket trykker publikationer på. En hurtigere og mere nøjagtig sætteproces vil nedskære den tid der går mellem de engelske udgaver og udgaverne på andre sprog. I sandhed spændende udsigter!
Et stort projekt? Ja, men der er allerede blevet udrettet meget. Måtte al ære herfor gå til Jehova Gud, hvis vilje det er at „den gode nyhed“ om det messianske rige forkyndes „på hele den beboede jord“ uden hensyn til hvilke sprog det må gøres på! Så længe det er Jehovas vilje at forkyndelsen fortsætter, ønsker Vagttårnets selskab at benytte ethvert passende middel til at få Jehovas sandhedsord bragt ud til „jordens fjerneste egne“. (Matt. 24:14; Apg. 1:8) Det er i sandhed en forret at kunne deltage i dette storslåede arbejde i dag!
[Illustration på side 4]
Gutenbergs trykpresse (kopi)