Nyheder på nært hold

Skal paven ’frelse verden’?

„En følelse af at være udsendt i et guddommeligt hverv driver paven til at engagere sig endnu dybere i Polens politik,“ hedder det i en artikel i ugebladet Newsweek med overskriften „Pavens divisioner“. Artiklen beretter at paven „under sit første besøg hjemme i Polen erklærede at den hellige ånd havde til hensigt at ’denne polske pave, denne slaviske pave, i netop dette øjeblik skulle tilkendegive Østeuropas åndelige enhed’“. I en senere henvendelse til europæiske teologer erklærede paven endvidere at „vort overvældende problem i virkeligheden er at redde Europa og verden fra den endelige katastrofe“.

Newsweek bemærker at paven, for at nå sit mål, har tilbragt en hel del tid i selskab med politiske forgrundsfigurer, heri indbefattet „en af de mest langvarige audienser han nogen sinde har givet et fremmed lands repræsentant“ — den polske udenrigsminister. Men er en sådan politisk virksomhed virkelig „et kald fra Gud“ til at ’redde verden fra den endelige katastrofe’? Er det overhovedet i overensstemmelse med Guds hensigt at frelse verden som vi kender den? „Sankt“ Peter, som paven hævder at have sin apostolske myndighed fra svarer nej. Ligesom „den daværende verden [verden før vandfloden på Noas tid] blev oversvømmet af vand og gik til grunde,“ sagde Peter, sådan er også „de nuværende himle og jorden . . . gemt ved det samme ord“ til Guds brændende dom over „ugudelige mennesker“. — 2 Peter 3:6, 7. da. aut.

Hvorfor darwinismen bliver troet

I deres nye bog Evolution From Space (Udvikling ude fra rummet) hævder de kendte engelske astronomer sir Fred Hoyle og Chandra Wickramasinghe at muligheden for at livet hidrører fra en tilfældig blanding af kemikalier i fortiden er så „uhyrlig lille“ at den må være absurd, „om så hele universet havde bestået af organisk væske“. De skriver at „det er højst usandsynligt at en darwinistisk udvikling vil kunne frembringe blot én polypeptid [en kæde af livsvigtige bestanddele], endsige de tusinder den levende celles overlevelse afhænger af. Forholdet er velkendt for arvelighedsforskere, og alligevel lader det ikke til at nogen vil gøre endeligt op med teorien.“

Hvorfor har videnskabsmænd med denne viden undladt at gøre op med teorien? „Hvis darwinismen ikke blev regnet for samfundsmæssigt ønskelig . . . ville sagen naturligvis stille sig anderledes,“ svarer bogen. Når et helt samfund „lægger sig fast på en bestemt samling af opfattelser, gør sammenhængen i undervisningen det yderst svært at forandre tænkemåde,“ tilføjer den. „Enten må man bekende sig til den herskende opfattelse eller lade sig brændemærke som kætter.“ Udviklingstilhængerne frygter at blot én indrømmelse vil „åbne sluserne“ for irrationel tænkning. Med andre ord vil blot dét at åbne døren på klem for den eneste anden mulighed — en skabelse ved en højere intelligens — tvinge dem til at tage stilling til alle de spørgsmål en sådan slutning indebærer.

Præsidentens opfattelse af Harmagedon

New York Times beretter at en amerikansk senator, Howell Heflin fra Alabama, efter en samtale med præsident Reagan sidste år sagde til nogle journalister: „Vi talte også lidt om Bibelen. Vi talte om dét at mellemøsten ifølge Bibelen skal være det sted hvor Harmagedon bryder ud. . . . Han fortolker udtrykket Harmagedon sådan at Sovjetunionen vil have noget at gøre med det.“

Det er udmærket at ledende mænd ikke afviser Bibelens ord om Harmagedon. Men er det rigtigt at Harmagedon er den endelige katastrofekrig mellem to blokke af nationer, sådan som disse ledere åbenbart mener? Bibelens Harmagedon hentyder ikke blot til østblokken, men også til vestblokken, for det berettes at „kongerne på hele den beboede jord“ er samlet på den ene side i det store slag. Styrkerne på den anden side tilhører Gud, for kampen kaldes „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Krigen på det symbolske „sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon“ vil altså ikke være et ragnarok hvor nationer kæmper indbyrdes. Det er den krig Gud fører mod sine fjender på jorden for at rense den for ondskab. — Åbenbaringen 16:14, 16; se også Åbenbaringen 19:11-19.