Spørgsmål fra læserne
● Er det på sin plads, når man står over for svære prøvelser eller en vanskelig opgave, at bede om „en dobbelt del“ af Guds ånd, sådan som Elisa gjorde?
Fremfor at føle at vi ved nogle lejligheder behøver Guds ånd i dobbelt mål, bør vi snarere bede Gud om at skænke os ånden efter behov.
Efter at profeten Elias var gået over Jordan-floden, og umiddelbart før han blev taget op mod himmelen i en ildvogn, rettede hans medarbejder og efterfølger, profeten Elisa, en særlig anmodning til ham. Ifølge King James-oversættelsen sagde Elisa til Elias: „Jeg beder dig, lad en dobbelt del af din ånd være over mig.“ (2 Kong. 2:9) Med denne ordlyd i tanke har nogle kristne somme tider tænkt at de har behøvet „en dobbelt del af ånden“, og de har måske direkte bedt Gud om dette.
Andre oversættelser hjælper os imidlertid til at forstå hvad det var Elisa bad om. I den autoriserede danske oversættelse gengives hans anmodning på denne måde: „Måtte to dele af din ånd komme over mig!“ (2 Kong. 2:9) Elisa bad om den førstefødtes andel af Elias’ ånd. Hvordan det?
Jo, hans ord hentyder til den måde man i det gamle Israel fordelte en mands ejendele på når han døde. Mens de øvrige sønner hver fik en del af arven, fik den førstefødte eller den ældste overlevende søn en dobbelt del, samt ansvaret for husstanden. — 5 Mos. 21:17.
Da det var Guds vilje at fjerne Elias fra skuepladsen som den førende profet i Israel, skulle Elisa efterfølge ham. Elisa ville dog ikke være den eneste profet der var tilbage. Sammen med ham var der nogle mænd som blev kaldt „profetsønnerne“. (2 Kong. 2:3, 5) Elisa skulle imidlertid være den førende iblandt dem, da det i første række var ham der efterfulgte Elias. (2 Kong. 4:33; 6:1-3) Mens „profetsønnerne“ naturligvis havde et mål af Guds ånd og udførte visse opgaver som profeter, indtog Elisa altså stillingen som Elias’ førstefødte søn og kunne med rette bede om to dele af Elias’ ånd.
Jehova Gud giver sine trofaste tjenere hellig ånd i forhold til deres behov og omstændigheder. Da Moses på grund af folkets store antal behøvede hjælp, bestemte Jehova at der skulle udvælges 70 kvalificerede ældste til at bistå ham. Jehova sagde til Moses: „Jeg vil tage noget af den Ånd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære folkets byrde.“ (4 Mos. 11:16, 17) Det betød dog ikke at Moses derefter ville være utilstrækkeligt forsynet med hellig ånd. Nej, Gud ville skænke Moses og de 70 hjælpere tilstrækkeligt af ånden til at de kunne klare de opgaver der påhvilede dem. På samme måde ville både Elisa og „profetsønnerne“ få tilstrækkeligt med hellig ånd til at kunne udføre deres pligter og klare de prøvelser der måtte komme.
Kristne kan også få Guds ånd eller virksomme kraft i tilstrækkelig mængde. Det forudsætter naturligvis at de lever på en måde der ikke hæmmer åndens virke eller hindrer den i at have frit løb. (Jævnfør Efeserbrevet 4:30.) De må også bede om ånden, i tro på Jesu ord: „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Luk. 11:13) Vi kan være sikre på at Gud ’ikke giver ånden efter mål’ eller „halvt om halvt“. (Joh. 3:34, NV, og S. Konstantin Hansen) Fremfor „en dobbelt del“ vil han give os den mængde hellig ånd vi behøver for at kunne klare eventuelle vanskeligheder, for at kunne tage del i det vigtige arbejde at forkynde ’den gode nyhed om Riget’, og for at kunne forstå hans ord og leve efter det. — Matt. 24:14.