Nyheder på nært hold

Fostrer farisæere

● I februar i år forsøgte Massachusetts som den første af de amerikanske stater at genindføre bøn i skolerne efter at USAs højesteret i 1963 erklærede loven om bøn i skolerne ugyldig. Massachusettsloven var i kraft i seks uger før den blev dømt forfatningsstridig ved statens egen øverste domstol. Under den nu afskaffede lov skulle lærerne anmode en frivillig om at lede klassen i bøn hver dag og give dem der ikke ville deltage i bønnen lov til at forlade klasseværelset.

Mange tog imidlertid afstand fra denne religiøse handling der nu var påbudt ved lov. Som spalteredaktøren Norman Lockman ved Boston-bladet Globe skrev: „De selvretfærdige prøver på at bruge de offentlige skoler til at lære børnene at være farisæere, at bede for et syns skyld.“ Dette minder os om hvad Jesus sagde om farisæernes bønner på hans tid, for 1900 år siden: „Når I beder må I heller ikke være som hyklerne; de kan jo lide at stå og bede . . . så de kan blive set af mennesker.“ — Matt. 6:5.

Tidevandet vender

● Det polske lægetidsskrift Zyjmy Dluzej (Lev længere) har for nylig udtalt sig om at der blandt lægerne er en tendens til at gå bort fra blodtransfusioner. Bladet skriver at lægerne er kommet væk „fra den naive tro på blodets livreddende værdi“ man havde før, og „frem til i dag, hvor en nøgtern bedømmelse giver forståelsen af at det også kan være meget farligt at bruge blod“. Professor, dr. med. Franciszek Smolarfk, der skriver artiklen, tilføjer: „Engang bedømte man patientens bedring efter hvor mange liter blod man transfunderede. I dag forstår vi hvordan det virkelig forholder sig, nemlig at blod er fremmed væv . . . der kan forårsage vidtrækkende immunologiske reaktioner.“ — August 1979, s. 14.

Denne ændrede holdning hos lægerne støder man også på i De forenede Stater. Professor, dr. med. Horace Herbsman ved New York Downstate universitetshospital skriver i lægetidsskriftet Emergency Medicine: „Det kan udmærket være at vor erfaring med Jehovas vidner kan fortolkes derhen at vi ikke er nødsaget til at sætte vor lid til blodtransfusioner, med alt hvad de indebærer af komplikationer, i samme grad som vi engang mente.“ — 15. januar 1980, s. 76.

I Canada har journalisten Marilyn Dunlop ved Torontobladet Star interviewet en del kirurger i forbindelse med emnet blodtransfusion. Hun spørger: „Hvor stor livsfare har Jehovas vidner bragt sig selv og deres børn i ved at nægte at modtage blod af religiøse grunde?“ Og hun svarer: „Der kommer flere og flere lægelige vidnesbyrd om at risikoen ikke er så stor som resten af samfundet og lægestanden længe har antaget.“

Sådanne forandringer i tankegangen er ikke ualmindelige inden for videnskabens forskellige grene. Og det der her er sket, er ingen skam for de læger der oprigtigt ønsker at give deres patienter den bedst mulige behandling. Den dag de bliver overbevist om at en anden behandlingsform er bedre, vil de uden tvivl sige som den hjertekirurg der blev interviewet til Star: „Der er en fordel ved at gøre det på den måde [uden blod]. Folk har ikke godt af blod. Hvis man kan gøre det uden, er det storartet.“ — 24. februar 1980, s. A10.

De døde tøs op

● Kryonik er den praksis at nedfryse et menneske ved døden i håb om at det kan vækkes til live igen når videnskaben har fundet et middel mod dødsårsagen. Indtil 1971 havde 13 personer i De forenede Stater fået denne behandling, og de blev holdt frosne i flydende kvælstof ved minus 195° C. Nu syntes der imidlertid kun at være syv tilbage af de oprindelige tretten.

„Hvad er der sket med de andre?“ spørger tidsskriftet Natural History. „De er åbenbart blevet tøet op,“ svarer artiklen, idet det bemærkes at „man er nødt til at regne med sine efterkommeres goodwill“, så de betaler for opbevaringen, der nu koster omkring 12.000 kroner om året. „Hvis efterslægten får kolde fødder,“ skriver Natural History, „kan det ende med en for tidlig optøning.“