Nyheder på nært hold

Jesu troløse „jordpersonel“

● En LP-plade er kommet på markedet i Vesttyskland med en protestsang imod vore dages religiøse ledere. Teologen professor Helmut Thielicke skrev for nylig en artikel om denne sang, og gav følgende forklaring på sangerens protest: „Han tænker på hvad Jesus ønskede og sammenligner dette med hvad Jesu gejstlige ’jordpersonel’ har tilladt det at blive til. Hvis Jesus skulle komme igen på jorden og se hvilken skade hans folk har forvoldt i hans navn, ville han være ude af stand til at genkende sig selv i deres foretagender. Han ville blive overvældet af vrede, skuffelse og sorg.“ Helmut Thielicke er enig i mange af disse udtalelser og konkluderer at essensen af budskabet er: ’Man må ikke forveksle Jesus fra Nazaret med hans jordpersonel.’

Men hvorfor er dette ’jordpersonels’ læresætninger og gerninger så langt fra dets Mesters? Jesus, hvis disciple kristenhedens præster hævder at være, sagde engang: „Enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer.“ (Luk. 6:40) De har tydeligvis ikke givet sig selv lejlighed til at blive „fuldt ud oplært“ af ham som de kalder deres Herre. — Matt. 7:21-23.

Et genopbygget Babylon?

● Regeringen i Irak har planer om at genopbygge oldtidsbyen Babylon. Det er dens hensigt at bruge omkring 36 millioner kroner om året på et tiårigt projekt, hvor så mange af ruinerne som muligt skal konserveres og restaureres. Irak har bedt japanske eksperter fra universitetet i Kyoto om at fremlægge forslag til projektet, som blandt andet indbefatter „rekonstruktionen“ af Babelstårnet. Man regner med at dette tårn var mindst 90 meter højt og at det var en ziggurat eller trappepyramide som blev anvendt i gudsdyrkelsen. „Det eneste der nu eksisterer der hvor tårnet lå, er græs og sumpe,“ siger en af de japanske eksperter. Ja, Babylon er intet andet end en ruin, og den berømte processionsgade „ligner en overgroet vej i en gammel borgruin der har fået lov til at henfalde“.

Hvorfor er Babylon blevet en så uhyggelig ruin? På grund af folkets ondskab og dets glødende tilbedelse af falske guder erklærede himmelens Gud at Babylon skulle „blive en grushob“, og at den „aldrig i evighed [skulle] bebos“. (Jer. 51:37; Es. 13:20) Betyder dette genopbygningsarbejde nu at Babylon vil blive beboet? Nej, Irak ønsker at skabe en „museumsby“, altså i virkeligheden en død by — en by kun for turister og ikke et sted man kan bo. Selv om dette projekt bliver fuldført, vil et besøg i Babylon være ligesom et museumsbesøg, og turisten vil med egne øjne kunne se opfyldelsen af Bibelens profeti.

Et „snigende motiv“?

● Under et besøg i Australien udtalte den berømte violinist Yehudi Menuhin sig om musikkens skjulte kræfter og sagde: „Selvfølgelig virker musikken som terapi. Den er i stand til at lette al form for pres, men kan også selv opbygge det. Som musiker må jeg lytte til musik . . . og jeg bryder mig ikke om det der sker med en stor del af musikken i dag. Jeg føler at den bliver mere og mere voldspræget. I meget af det er der et tema — nej, ikke et tema, det er for stærkt et ord — et lumsk og snigende motiv som ligner demagogernes fordrejede tale. Det hamrer løs, ikke på sindets bevidste plan, men på et plan dybere nede. Jeg ved ikke hvorfor det er der, hvorfor det findes; kun at det findes.“

Der er også andre som har bemærket musikkens indvirkning på underbevidstheden. En videnskabelig undersøgelse har afsløret at bestemte rytmer påvirker hjertet, pulsslagene og synkroniseringen i hjernen. En anden rapport fortæller detaljeret om den musik supermarkederne spiller for at fremme impulskøb. Og efter at 11 unge mænd og kvinder døde ved en rockkoncert i Cincinnati den 3. december 1979, rejste en artikel i New York Times spørgsmålet om musikkens indflydelse og nåede til denne konklusion: „Rockmusikken er uløseligt forbundet med det voldelige.“

Musik kan anspore både til noget godt og til noget dårligt. Så brug dømmekraft når du lytter til musik. Pas på ikke at blive offer for ’de snigende motiver’. Apostelen Paulus sagde: „Se derfor nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise.“ — Ef. 5:15.