Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w80 1/3 s. 22-23
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1980
  • Underoverskrifter
  • „Natten sænkede sig i 1914“
  • Begavede spædbørn
  • De evige spørgsmål
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1980
w80 1/3 s. 22-23

Nyheder på nært hold

„Natten sænkede sig i 1914“

● Det økonomiske ugeblad The Economist, der udkommer i London, fremsatte i udgaven for 4. august 1979 nogle iagttagelser i forbindelse med de begivenheder der havde rystet verden 65 år tidligere. „De begivenheder der blev sat i gang den 4. august 1914 — for to tredjedele århundrede, to generationer og et helt fantasispring siden — ødelagde en moralsk og politisk orden, sprængte en international magtbalance, gjorde ende på Europas rolle som stedet hvor verdens begivenheder fandt sted, og dræbte mange millioner mennesker. . . . i 1914 mistede verden en sammenhæng som det aldrig siden er lykkedes den at genvinde.“

I sin beskrivelse af perioden efter 1914 skriver The Economist at „det har været en tid med usædvanlig vold og uro, både på tværs af grænserne og inden for dem. . . . Denne karakterejendommelighed ved de sidste seks-syv årtier står som en klar modsætning til perioden umiddelbart forud for den“, en periode som i artiklen kaldes „den ’skønne epoke’ efter hvilken natten sænkede sig i 1914“.

Endnu en gang vurderer ansete iagttagere altså den første verdenskrig og de begivenheder der begyndte i 1914 som et vigtigt vendepunkt i historien. Men det er endnu mere bemærkelsesværdigt at bibellæsere allerede i 1876, på grundlag af århundredgamle profetier, sagde at den periode som Jesus kaldte „hedningernes tider“ ville ende i 1914, og at det ville medføre skræmmende konsekvenser for menneskene. — Luk. 21:24, da. aut.

Begavede spædbørn

● En neurolog og børnelæge ved Chicagos universitet har muligvis fundet forklaringen på at små børn lærer så hurtigt og uden besvær tilegner sig nye sprog. Ved hjælp af et elektronmikroskop har dr. Peter Huttenlocher fundet ud af at børn mellem et og to år har omkring 50 procent flere synapser, det vil sige celleforbindelser i den forreste del af hjernebarken („tænkeområdet“) end voksne. Efter at være nået et højdepunkt ved to-årsalderen daler synapsetætheden støt indtil 16-årsalderen, og fra da af er den stort set den samme til alderdommen er nået. Ifølge dr. Huttenlochers redegørelse forklarer dette måske hvorfor børnehjerner er mere „plastiske“ og lettere forvinder skader.

Forældrene kunne uden tvivl i højere grad udnytte denne gudgivne indlæringsevne hos børnene mens disse er helt små. For eksempel siger professor Archil Alkhazishvili ved Videnskabernes Akademi i Georgien (U.S.S.R.) at børn kan lære at læse fra de er spæde; professoren nævner at hans egne to døtre begyndte at læse da de var to år, og da de var syv havde de „slugt“ mange af klassikerne. I sine kommentarer i tidsskriftet Sputnik (russernes Det Bedste) siger han at forældrene burde „hænge billeder med bogstaver, ord og sætninger op på væggen“. Disse vækker børnenes opmærksomhed, og forældrene kan fra tid til anden læse højt hvad der står. „Barnet husker det uvilkårligt,“ skriver Sputnik og forsikrer at „en sådan indirekte undervisning er langt mere effektiv end den direkte“.

Disse opdagelser stemmer overens med den bibelske vejledning der lægger vægt på en tidlig oplæring, som den Timoteus fik. Til ham blev der sagt: „Fra den spæde barndom af har [du] kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig viis.“ — 2 Tim. 3:15; Ordsp. 22:6.

De evige spørgsmål

● En spalteredaktør og vinder af Pulitzerprisen, Vermont Royster, har i sin rubrik „Vi tænker over tingene“ i tidsskriftet Wall Street Journal beskæftiget sig med hvor vidt mennesket er nået i sin viden. „I lidt over et halvt århundrede har vi foretaget formidable spring i vor viden om de uendeligt små partikler der udgør den fysiske verden og om de mægtige kræfter der styrer det uendelige rum, i hvilket vor klode bevæger sig som en lille bitte prik,“ skriver han. „Og dog er der et mærkeligt forhold. Når man betragter mennesket selv, dets dilemmaer og dets plads i universet, er vi ikke kommet stort længere end da vi begyndte. Vi har stadig ikke fået svar på spørgsmålet om hvem vi er, hvorfor vi er til og hvor vi går hen.“

Vermont Royster mener at mennesket må gå ud over den kolde videnskab hvis det skal have svar på sådanne spørgsmål, for „trods vor voksende viden står vi stadig med det gamle nødskrig fra Jobs bog: ’Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er indsigtens sted?’“ Svarene på disse spørgsmål findes imidlertid i den selv samme Jobs bog, kun nogle få vers længere fremme i kapitlet. Der står: „Se, [Jehovas] frygt, det er visdom, at sky det onde er indsigt.“ — Job 28:12, 20, 28.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del