Nyheder på nært hold

„Før Big Bang“?

● I sin faste kronik har bladet Time for nylig behandlet emnet „I begyndelsen: Gud og videnskaben“. Det bemærkes i kronikken at „det skarpe skel mellem religion og videnskab er blevet mildnet noget her i sidste tredjedel af det tyvende århundrede“ fordi „religionen og videnskaben tilsyneladende er blevet enige om visse kendsgerninger vedrørende universets skabelse“. Time bemærker at flere og flere vidnesbyrd som synes at tale for at universet har haft en pludselig begyndelse i form af et såkaldt Big Bang, „lyder temmelig meget i retning af den historie Det gamle Testamente har fortalt hele tiden“.

Kronikken påpeger videre at nogle videnskabsmænd går imod denne konklusion; en astronom siger for eksempel: „Hvis nogle detaljer stemmer overens er det helt tilfældigt.“ Lederen af Goddard-instituttet for rumstudier ved U.S.A.s civile rumfartsorganisation (NASA) indrømmer imidlertid at denne konklusion „bekymrer videnskaben fordi den strider mod videnskabens religion — religionen om årsag og virkning, troen på at enhver virkning har en årsag. Nu opdager vi at den største virkning af alle, universets opståen, strider mod denne trosartikel. . . . hvad der kom før Big Bang er det interessanteste af alle spørgsmål“.

Jordskælvsgenerationen

● I en artikel om jordskælv skriver det italienske blad Il Piccolo: „Vor generation lever, som statistikken viser, i en farlig periode med kraftig seismisk aktivitet. I en periode på 1059 år (fra 856 til 1914) anfører pålidelige kilder kun 24 større jordskælv med 1.973.000 dødsofre. Hvis vi sammenholder disse tal med den ufuldstændige liste over de senere års katastrofer, finder vi imidlertid at 1.600.000 mennesker er omkommet på kun 63 år som følge af 43 jordskælv der er sket fra 1915 til 1978.“

Den stærkt forøgede ’seismiske aktivitet’ kommer ikke som nogen overraskelse for dem der kender Bibelens profetier. Jesus Kristus forudsagde at den generation der levede ved „afslutningen på tingenes ordning“ blandt andet ville opleve „jordskælv det ene sted efter det andet“. — Matt. 24:3, 7, 32-35.

Hvor længe kan celler leve?

● Mange forskere mener at menneskets legemsceller er udstyret med et såkaldt „genetisk ur“ som bestemmer deres levetid, sådan at de kun deler sig et begrænset antal gange før denne proces standser og cellerne dør. Men professor Eugene Bell og hans medarbejdere ved Massachusetts teknologiske institut mener noget andet. „Vore forsøg tyder på at der ikke er noget indbygget genetisk program for cellens ældningsproces,“ skriver han. „Jeg mener at organismer ældes på grund af påvirkningen fra deres miljø.“ Rapporten herom i Medical Tribune siger endda: „Hvis normale celler fik de rette betingelser, anfører [professor Bell], kunne de leve uden for legemet i ubegrænset tid.“

Ifølge Bibelen vil sådanne „rette betingelser“ råde på ’den nye jord’, det vil sige i et nyt samfund der indføres på jorden. Da vil legemets celler komme til at leve under forhold hvor ’døden ikke er mere’. — Åb. 21:1-5.

„Sund fornuft“ i Argentina

● Da Argentinas højesteret i begyndelsen af 1979 traf den afgørelse at to skolebørn der var bortvist fra deres skole fordi de ikke ville hilse flaget, skulle optages igen, bemærkede avisen Buenos Aires Herald: „Højesteretsdommernes argument er almindelig sund fornuft; . . . Det er overraskende at en af verdens store religiøse grupper, der har religionsfrihed i alle virkelig civiliserede lande, her er blevet genstand for så mange chikanerier — til trods for den officielle bekymring over Argentinas omdømme i udlandet. En af grundene er muligvis at man ikke forstår at Jehovas vidner stadig er udmærkede borgere selv om deres religiøse overbevisning har bragt dem i et modsætningsforhold til myndighederne. I de fleste lande lykkes det at undgå en konflikt med Jehovas vidner. . . . hverken England, U.S.A. eller andre pluralistiske demokratier bedømmer et menneskes patriotisme på grundlag af dets respekt for formaliteter. Hvis en virkelig patriotisme skal trives, må borgerens respekt for landet finde en parallel i statens respekt for den enkeltes rettigheder. Indpodet nationalisme er på ingen måde det samme.“ — 18. marts 1979.