Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w78 1/5 s. 11
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1978
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Sandsynligheden for udvikling lig nul
  • En del af Bibelen?
  • Når advarsler ignoreres
  • Er deres ræsonnementer fornuftige?
    Vågn op! – 1980
  • Udviklingslæren undergraver troen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
  • Evolutionsteorien på anklagebænken
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Er udviklingslæren forenelig med kristendommen?
    Vågn op! – 1976
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1978
w78 1/5 s. 11

Nyheder på nært hold

Sandsynligheden for udvikling lig nul

● I et brev til bladet Chemical & Engineering News skriver Edward A. Boudreaux, der er docent i kemi ved New Orleans universitet, at „der er flere videnskabsmænd som erklærer sig uenige med læren om menneskets udvikling fra aberne, netop på grund af det der siges i Første Mosebog“. Han skriver også: „Det er navnlig værd at nævne at den fremragende fysiker Eugene P. Wigner . . . på grundlag af gruppeteorien har ført et fortræffeligt og afgørende bevis for at sandsynligheden for en spontan opståen af en formeringsdygtig organisme af nogen art er lig nul.“

„Dette strider ikke mod Første Mosebogs skabelsesberetning,“ skriver Boudreaux, „men det retter sandelig et alvorligt slag mod hypotesen om livets ensartede udvikling — det være sig fra aber til mennesker eller ad anden vej.“

Udviklingslærens fortalere griber uvidenskabeligt efter den ene hypotetiske mulighed efter den anden — i et forsøg på at bevise det ubeviselige. Dette dilemma undgår man hvis man accepterer Bibelens udtalelse: „Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.“ — 1 Mos. 1:27; 2:7, 22.

En del af Bibelen?

● En international forskergruppe bestående af fyrre lærde er ved at forberede udgivelsen (på engelsk) af de såkaldte pseudepigrafer. Det drejer sig om i alt 47 senjødiske skrifter med titler som „Moses’ himmelfart“, „Ezras apokalypse“ og „Jubilærbogen“. Bøgerne har aldrig været anerkendt som en del af Bibelen, og de er antageligvis skrevet mellem år 200 f.v.t. og 200 e.v.t.

Ifølge bladet Newsweek mener projektets leder, professor James H. Charlesworth fra Duke-universitetet, at når den tiårige opgave er afsluttet i 1980, „vil offentligheden få en helt ny forståelse af kristendommens rod i jødedommen“. Bladet oplyser videre: „Blandt de mere slående opdagelser [i pseudepigraferne] er en udtalt tro på astrologien og en blomstrende engledyrkelse, der, efter nogle forskeres opfattelse, grænser til polyteisme.“

Alt dette kan synes ganske spændende og interessant. Imidlertid står det fast at sand kristendom ikke er en videreudvikling af en religiøs tankegang i jødedommen. Og det forhold at disse ukanoniske skrifter røber „en udtalt tro på astrologien og en blomstrende engledyrkelse“ udelukker dem klart fra „hele Skriften“ der er „inspireret af Gud“. (2 Tim. 3:16) De hellige Skrifter fordømmer nemlig astrologi (Es. 47:12-15), og da den kristne apostel Johannes faldt ned for en engels fødder „for at tilbede ham“, fik han denne besked: „Pas på! Gør det ikke! . . . Tilbed Gud.“ — Åb. 19:9, 10.

Når advarsler ignoreres

● Det anslås at over 15.000 mennesker mistede livet og mere end 100.000 blev hjemløse som følge af en cyklon der hærgede den indiske stat Andhra Pradesh den 23. november 1977. Ifølge førsteminister J. Vangal Rao havde myndighederne „omgående taget ethvert nødvendigt, tiltrængt og behørigt skridt“. Han fremfører altså at befolkningen var blevet tilstrækkeligt advaret i forvejen. Hvorfor krævede uvejret da så mange dødsofre?

I en nyhedsmeddelelse fra provinshovedstaden Hyderabad citeres Rao for en udtalelse om at hvis landsbyboerne „havde kunnet overtales til at flytte, kunne de lokale myndigheder have evakueret dem“. Men han tilføjede: „Sagen er at de var meget utilbøjelige til at flytte.“

Ligegyldighed, skepsis eller ulyst til at forlade materielle ejendele er ofte skyld i at folk overhører advarsler om katastrofer og derfor mister livet. Havde de efterkommet advarselen kunne de have reddet deres liv. På samme måde er der i dag mange som ignorerer Bibelens advarsel om at den nuværende tingenes ordning snart vil blive fjernet af Gud. Det fornuftige vil afgjort være at tage sine forholdsregler og ’gøre sit yderste for til sidst af Gud at blive fundet uplettet og dadelfri og i fred’. — 2 Pet. 3:10-14.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del