Jehova er rig på miskundhed

I EN BØN gav Jeremias udtryk for at den suveræne Herre Jehova „øver miskundhed mod tusinder“. (Jer. 32:17, 18) Dette gælder i sandhed blandt Jehovas folk i dag! I det forløbne år har Jehova afgjort vist sin store miskundhed mod de 2.223.538 der har tjent som hans vidner i 216 lande og områder. Hans ånd har sat dem i stand til at aflægge et storslået vidnesbyrd.

På de følgende sider findes en oversigt over det arbejde der er blevet udført i de forskellige verdensdele. De nidkære vidner har været travlt optaget, idet de har ofret 321.424.305 timer i arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Guds rige og har ledet 1.282.246 bibelstudier i interesserede menneskers hjem. Uddelingen af blade er gået lidt ned, men der blev spredt 24.972.749 bibler og bibelske bøger, hvilket er en fremgang på 917.700 i forhold til året før.

Gennem hele tjenesteåret 1977 har der været en meget rosværdig tilslutning til heltidstjenesten, især hjælpepionertjenesten. Som det fremgår af oversigten var der god fremgang i flere lande hvor der er mange pionerer med i arbejdet. Det samme gælder menigheder hvor der råder en ægte pionerånd; det er vort håb at flere og flere menigheder vil fostre pionerer.

Efterhånden som vi nærmer os enden, bliver tiderne sværere. (2 Tim. 3:1) I mange lande er folk også ved at forhærdes i deres indstilling. Det er som på Jeremias’ tid, da Jehova sagde om folket: ’De gjorde nakken stiv og hørte ikke mit ord.’ Hvis jeres menighed må arbejde blandt ’stivnakkede’ mennesker, så fat mod! Lad os ikke sløje af i Rigets gerning, men lad os tværtimod gøre som Jeremias tilskyndede: „Syng for [Jehova], lovpris [Jehova]!“ (Jer. 19:15; 20:13) Ja, lad os slide i det som Guds medarbejdere mens han indsamler dem der er tilovers af hans „får“. — 1 Kor. 3:9; Jer. 23:3.

De trofaste hyrder, hjordens ældste, der tjener under Jesu Kristi ledelse, fortsætter med at vogte hjorden, hvilket fremgår af den gennemgående gode mødedeltagelse i Jehovas Vidners 41.635 menigheder ud over jorden. (Jer. 23:4) Et højdepunkt blev her nået søndag den 3. april 1977, da i alt 5.107.518 samledes for at fejre mindet om Jesu død. Indsamlingen af „fårene“ fortsætter, og vi glæder os over at der i 1977 blev døbt 124.459 nye vidner. Udnytter du enhver lejlighed til at deltage nidkært i dette store indsamlingsarbejde?

Opmuntrende rapporter

I omkring 46 lande er Jehovas Vidner forbudt eller underlagt begrænsninger, men de har ikke af den grund mistet modet. Taktfuldt fortsætter de med at aflægge vidnesbyrdet, og det med glimrende resultater — som det fremgår af rapporten på side 23 fra disse „ANDRE LANDE“. At fjenden ’ikke har kunnet magte dem’ ses af de meddelelser der fra tid til anden siver ud fra disse lande. For eksempel skriver en 17-årig søster fra et asiatisk land at missionærerne måtte rejse for over to år siden, og idet hun benytter billedsprog siger hun:

’Vi klarer os ganske godt åndeligt. (Sl. 44:9) Jeg har gode resultater med fiskeriet, især det uformelle fiskeri. For nylig fangede jeg tre store fisk, og desuden mange små fisk. Vi holder meget af Salme 27:1, 13, 14 og Esajas 51:12-14. Vi fik den føde I sendte, og vi tilberedte den på [den lokale] måde, så alle nemt kunne fordøje den.’

Fra et afrikansk land hvor vidnerne kun kan mødes i små grupper på to eller tre familier, og hvor hundreder har været fængslet og er blevet løsladt, meddeles det at mindehøjtiden blev overværet af mere end 8500, to og en halv gange antallet at forkyndere. Et ungt vidne, der venter på en lejlighed til at blive døbt, leder bibelstudier med i alt 60 mennesker.

Fra et land i Sydamerika kommer disse interessante oplevelser:

„Eftersom Vagttårnets bøger og blade er forbudt, har nogle benyttet andre bibeludgaver i deres forkyndelse. Et Jehovas vidne der ringede på en dør, begyndte at læse skriftsteder fra en katolsk bibel der benytter et gammeldags spansk. Efter at have lyttet til flere skriftsteder sagde damen at sproget var vanskeligt at forstå, og hvis han ville vente et øjeblik, ville hun hente en bibel der var meget lettere at forstå. Til hans store overraskelse kom hun ud med den forbudte Ny Verden-oversættelse.“

„Et sted blev der pludselig foretaget husundersøgelse i et hus med tre lejligheder. Den første og den sidste lejlighed blev gennemsøgt, men ikke den midterste. Dér var vore brødre samlet til studium!“

Trods stadig stærkere påstande om religionsfrihed fortsætter nogle østeuropæiske lande med at undertrykke Jehovas Vidner. Fra et land har vi fået oplysning om at brødrene må melde sig hos politiet hver dag eller endog flere gange om dagen. Et andet sted tager myndighederne drastiske skridt for om muligt at standse forkyndelsen. Man forsøgte at dræbe en broder ved at køre ham ned på åben gade, men broderens behændighed som tidligere cirkusrytter kom ham til gode. Han nåede at springe væk og slap fra det med livet i behold.

Fra endnu et europæisk land kommer denne interessante rapport:

’I nogle egne hvor der ikke er nogen Jehovas vidner, synes englene at finde andre måder at foretage indsamlingen på. En søster fra et andet land følte sig tilskyndet til at besøge sine slægtninge med „den gode nyhed“, selv om dette betød en rejse på flere tusind kilometer for hende. En af hendes svigerinder viste stor interesse, og i løbet af tre dage havde de studeret hele ’Sandhedsbogen’. Overladt til sig selv fandt denne svigerinde derpå en anden som var ivrig efter at lære sandheden at kende. Efter at have studeret samme bog to gange, tog hun også imod sandheden. Det nærmeste Jehovas vidne, en broder, boede 1600 kilometer borte, men han aflagde genbesøg adskillige gange, og den følgende sommer blev disse mennesker døbt. Et år senere var der fem døbte i gruppen. Hvert år var der flere som tog imod sandheden. Efter seks års forløb skrev den første søster et brev til svigerinden og spurgte forsigtigt: „Hvor mange træer har du i din have?“ Tilbage kom svaret: „Der er 38 træer i min have; 28 er blevet vasket og 10 bliver vasket næste år.“ Dette brev bragte stor glæde!’

Ja, det er en stor glæde for Jehovas folk at se sandheden vinde frem. Men tiden for „den store trængsel“ rykker hastigt nærmere. Zefanias, der profeterede nogen tid før Jeremias, advarede: „Nær er [Jehovas] dag, den store, den er nær og kommer hastigt.“ (1:14) I mellemtiden må de sidste „får“ indsamles. Vil du tage fuld del i dette arbejde? Fjenderne vil måske kæmpe mere og mere nådeløst imod os. Men vi vil fortsat fatte mod, styrkede af det dyrebare løfte som Jeremias-skaren har fået: „De skal . . . ikke kunne magte dig; thi jeg [Jehova] er med dig for at frelse dig.“ — Jer. 1:19.

[Oversigt på side 20-23]

Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1977

(Se den trykte publikation)